Har følgende konfiguration:
 
 Bundkort: Asus P4S533-E
 CPU: Northwood 2 GHz
 Grafik: Sapphire Radeon AIW 9800 Pro
 Ram: 512 Kingston DDR2700 + 512 Samsung DDR2700 + 256 Samsung DDR2700
 PSU: Chill Innovation 510W
 CPU køler: NorthQ Giant UFO
 Harddiske: 160 Gb Seagate (ATA) + 40 Gb Seagate (ATA)
 CD-brænder
 DVD-drev
 1 stk papst kabinetblæser
 
 Ok har for en uge siden skifter til ovenstående PSU, CPU-køler,
 kabinetblæser og indsat Kingston ram.
 På dette tidspunkt havde computeren kørt forholdvist fejlfrit, men var
 dog begyndt at "fryse" ind imellem hvor den eneste mulighed var at
 slukke på strømforsyningen. Tænkte at strømforsyningen måske ikke var
 god nok og CPU-køleren kunne også være bedre (52 grader ved spil og
 idle programmer som Seti@home) så jeg købte ovenstående. Nu er CPU'en
 blevet 10 grader køligere og systemet har ikke "frosset" siden. Til
 gengæld synes det åbenbart ikke om at starte op. Indtil videre har jeg
 ikke kunne få systemet til at starte første gang jeg tænder. PSU'en
 starter og CPU-blæser og kabinetblæser går igang, men ingen bip og
 ingen POST. Fik sat POST SPEECH på og den siger "system failed
 CPU-test". Ok, det lyder ikke så godt, men hvis jeg slukker på
 strømforsyningen (fordi pc'en åbenbart ikke registrer hverken
 tænd/sluk knappen eller genstartsknappen), og tænder igen, så starter
 systemet oftest op som det skal. Det obligatoriske bip og POST går
 fint og indtil videre ingen problemer med at køre programmer eller
 noget. I dag tog det dog mere end et enkelt forsøg at genstarte så
 måske er CPU'en ved at køre på sidste vers eller hvad?
 
 Er der andre der har prøvet noget lignende?
  
            
             |