---

Hej

Når nu man laver fortøjning i havn med brug af 2 dunke i agter, således
at man kan trække båden ind til broen - er der så nogen tommelfingerregel
om hvor tunge disse dunke skal være ?

Til en Nordan18 med en 50HK 4-takter er 2 x 5 liter "sanddunke" i hvertfald
ikke nok

Mvh.
Brian S Jensen

---

Brian S Jensen <m3m5@hotmail.com> skrev:
>Hej
>
>Når nu man laver fortøjning i havn
>med brug af 2 dunke i agter, således
>at man kan trække båden ind til broen
>- er der så nogen tommelfingerregel
>om hvor tunge disse dunke skal være ?
>
>Til en Nordan18 med en 50HK 4-takter
>er 2 x 5 liter "sanddunke" i hvertfald
>ikke nok
>
>Mvh.
>Brian S Jensen

Regn med 50 kg for hver kvadratmeter areal af bådens tværsnit over
vandet.

Metoden med vægte bagerst anvendes normalt på lange pladser hvor
pladserne er udsat for store bølger.

Normalt fortøjes så højt som muligt på pælene, d.v.s. helt oppe
lige under toppen.
Ved normal vandstand skal bådens stævn/dæk ligge i højde med broen
og ligge i en afstand på ca 30 cm, så er du dækket ind ved
vandstandsændringer, uden at du behøver kontravægtene på pælene.
Forrest fortøjer du med tovværk med påbyggede gummiaflastere og
tovværket vinkelt ca 45 grader ud til hver side.

Mvh/Harding

---

"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse
news:11176316880.75600000787157@dtext.news.tele.dk...
> Brian S Jensen <m3m5@hotmail.com> skrev:
>>Hej
>>
>>Når nu man laver fortøjning i havn
>>med brug af 2 dunke i agter, således
>>at man kan trække båden ind til broen
>>- er der så nogen tommelfingerregel
>>om hvor tunge disse dunke skal være ?
>>
>>Til en Nordan18 med en 50HK 4-takter
>>er 2 x 5 liter "sanddunke" i hvertfald
>>ikke nok
>>
>>Mvh.
>>Brian S Jensen
>
> Regn med 50 kg for hver kvadratmeter areal af bådens
> tværsnit over
> vandet.
>
Gælder det tal for alle typer både eller er det for en
lettere motorbåd eller kan samme regel bruges for en 30 fods
kølbåd? Jeg synes også det er en fordel at krydse
agterfortøjningerne - hvis der er tilstrækkelig afstand
imellem bådens agterklampe og pælene forstås ...

> Metoden med vægte bagerst anvendes normalt på lange
> pladser hvor
> pladserne er udsat for store bølger.
>
> Normalt fortøjes så højt som muligt på pælene, d.v.s. helt
> oppe
> lige under toppen.
> Ved normal vandstand skal bådens stævn/dæk ligge i højde
> med broen
>
Jeg kan ikke nære mig Harding ... hvad gør jeg nu, hvis det
ikke er tilfældet? I Lynæs er broen mindst 50 cm over min
båds dækshøjde ... skal jeg bede havnefogeden sænke broen
eller hur? ... ) - og de fleste flydebroer, jeg har set
ligger væsentligt lavere, så jeg tit kunne ønske mig en
kasse at stige op på - eller en lille transportabel stige i
stævnen ... ).

Gælder det iøvrigt ikke om, at fortøjningerne er nogenlunde
vandrette ved normal vandstand, så udsving imellem høj- og
lavvande bliver så små som muligt? - Forudsat naturligvis,
at man kan fastgøre fortøjningen til pælen, så den
(fortøjningen) bliver siddende i samme højde på pælen ...

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'

---

Flemming Torp <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>>>Brian S Jensen
>>
>> Regn med 50 kg for hver kvadratmeter areal af bådens
>> tværsnit over
>> vandet.
>>
>Gælder det tal for alle typer både eller er det for en
>lettere motorbåd eller kan samme regel bruges for en 30 fods
>kølbåd? Jeg synes også det er en fordel at krydse
>agterfortøjningerne - hvis der er tilstrækkelig afstand
>imellem bådens agterklampe og pælene forstås ...

Om det er en lille båd eller en damper så blæser vinden i storm
med en stor styrke i større højder er styrken endda stærkere.
At krydse agterfortøjningerne giver båden mindre
sidebevægelsesmulighed, fortøjningerne bliver længere , især med
en bred mås og det giver fordele når vandstanden ændres.


>Jeg kan ikke nære mig Harding ... hvad gør jeg nu, hvis det
>ikke er tilfældet? I Lynæs er broen mindst 50 cm over min
>båds dækshøjde ... skal jeg bede havnefogeden sænke broen
>eller hur? ... ) - og de fleste flydebroer, jeg har set
>ligger væsentligt lavere, så jeg tit kunne ønske mig en
>kasse at stige op på - eller en lille transportabel stige i
>stævnen ... ).

Havnefogeden kan flytte dig til en lidt lavere bro, hvis en sådan
findes.
Du må da have en sådan stævnstige, den hører med til udstyret.
Min kan sidde på forpulpittet og støtter på bovspryddet, således
at stigen hænger lige uden for broen til den ene side, herved
støder den ikke ind i broen hvis der kommer bølger.

>Gælder det iøvrigt ikke om, at fortøjningerne er nogenlunde
>vandrette ved normal vandstand, så udsving imellem høj- og
>lavvande bliver så små som muligt? - Forudsat naturligvis,
>at man kan fastgøre fortøjningen til pælen, så den
>(fortøjningen) bliver siddende i samme højde på pælen ...

Nej da, prøv at lave et forsøg med en pind (båden) som sidder
fastgjort med et par tråde, som fastgøres mellem et par faste
stænger, som du kan flytte fastgørelsen lidt op og ned på. Så kan
du se hvad som sker.
Vandrette fortøjninger ved middelvandstand, giver påvirkninger på
båden når vandstanden stiger eller falder.

Ofte er vores baggrunde forskellige, i Lynæs kan vandstands
ændringerne nok være meget mindre end her i Kastrup, hvor vi lever
med ændringer på noget over en meter.

Mvh/Harding

---

"Harding E. Larsen (slet 0RHDL)"
<harding@0RHDLlarsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:11176538800.439921636771434@dtext.news.tele.dk...
> Flemming Torp <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>>>>Brian S Jensen

snip
>>>
>>Gælder det iøvrigt ikke om, at fortøjningerne er
>>nogenlunde
>>vandrette ved normal vandstand, så udsving i den
indsat: vandrette fortøjningslængde imellem pæl og båd
>> imellem høj- og lavvande bliver så små som muligt? -
>>Forudsat naturligvis, at man kan fastgøre fortøjningen til
>>pælen, så den
>>(fortøjningen) bliver siddende i samme højde på pælen ...
>
> Nej da, prøv at lave et forsøg med en pind (båden) som
> sidder
> fastgjort med et par tråde, som fastgøres mellem et par
> faste
> stænger, som du kan flytte fastgørelsen lidt op og ned på.
> Så kan
> du se hvad som sker.
> Vandrette fortøjninger ved middelvandstand, giver
> påvirkninger på
> båden når vandstanden stiger eller falder.
>
Ja, netop ... Hvis f.eks. vandet stiger/synker med 50 cm.
vil du få den mindste effekt på den vandrette afstand, hvis
udgangspunktet er en vandret fortøjning. Hvis den sidder
højt og vandet falder med f.eks. 50 cm., vil den jo næsten
komme til at 'bære' båden i klamperne ved faldende vandstand
fordi vinklen bliver meget større ... eller er min
hukommelse om geometri/trigonometri (det der med cos og sin)
for 'rusten'?

snip
>
> Mvh/Harding
>
--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'

---

>>
>Ja, netop ... Hvis f.eks. vandet stiger/synker med 50 cm.
>vil du få den mindste effekt på den vandrette afstand, hvis
>udgangspunktet er en vandret fortøjning. Hvis den sidder
>højt og vandet falder med f.eks. 50 cm., vil den jo næsten
>komme til at 'bære' båden i klamperne ved faldende vandstand
>fordi vinklen bliver meget større ... eller er min
>hukommelse om geometri/trigonometri (det der med cos og sin)
>for 'rusten'?
>


:.
: .
: . ___________________.
: /__________________/ . :::::::::::
: . :
: .:
: :
: :
: :
:

Hej Flemming,

Prøv at se på ovenstående simple skitse,
Stiger vandstanden så trækkes båden af det forreste tov længere
ind mod broen. Stævnens spids vil gå over broen gangbrædder.
Hækfortøjningerne bliver samtidigt mere vandrette og tillader at
båden kan bevæge sig mere ind mod broen.
Falder vandstanden bliver hækfortøjningen mere lodret og båden
bliver trukket mere udad. Forfortøjningen bliver mere vandret og
tillader dermed at båden kommer længere ud.
Under de givne forudsætninger at båden ligger på en plads hvor
længden giver mulighed for disse svingradier ved de udsving i
vandstandshøjden som forekommer, er det en meget god måde at lave
fortøjningerne på.

Vi har bevæget os lidt væk fra spørgerens oprindelige spørgsmål om
kontravægte.
Jeg kan se at Rose nedenfor mener at en meget vægt på 5 - 7 kg er
nok. Det må bero på praktiske erfaringer lige netop på det sted
hvor han har sin båd liggende på en meget beskyttet plads. Eller
også har han ikke set hvordan båden ligger i storm. i vindstille
er selv vægten af en par gummikødben på hækfortøjningerne nok for
at holde båden ud.

Mvh/Harding

---

Skitsen blev lidt forvrænget i formateringen i højre side ved
overførslen, jeg prøver igen.

Harding E . Larsen <harding@UYH77larsen.tdcadsl.dk> (slet UYH77)
skrev:
>
>>>
>>Ja, netop ... Hvis f.eks. vandet stiger/synker med 50 cm.
>>vil du få den mindste effekt på den vandrette afstand, hvis
>>udgangspunktet er en vandret fortøjning. Hvis den sidder
>>højt og vandet falder med f.eks. 50 cm., vil den jo næsten
>>komme til at 'bære' båden i klamperne ved faldende vandstand
>>fordi vinklen bliver meget større ... eller er min
>>hukommelse om geometri/trigonometri (det der med cos og sin)
>>for 'rusten'?
>>
>
>
> :.
> : .
> : . ___________________.
> : /__________________/ . :::::::::::
> : . :
> : .:
> : :
> : :
> : :
> :
>
>Hej Flemming,
>
>Prøv at se på ovenstående simple skitse,
>Stiger vandstanden så trækkes båden af det forreste tov længere
>ind mod broen. Stævnens spids vil gå over broen gangbrædder.
>Hækfortøjningerne bliver samtidigt mere vandrette og tillader at
>båden kan bevæge sig mere ind mod broen.
>Falder vandstanden bliver hækfortøjningen mere lodret og båden
>bliver trukket mere udad. Forfortøjningen bliver mere vandret og
>tillader dermed at båden kommer længere ud.
>Under de givne forudsætninger at båden ligger på en plads hvor
>længden giver mulighed for disse svingradier ved de udsving i
>vandstandshøjden som forekommer, er det en meget god måde at lave
>fortøjningerne på.
>
>Vi har bevæget os lidt væk fra spørgerens oprindelige spørgsmål
om
>kontravægte.
>Jeg kan se at Rose nedenfor mener at en meget vægt på 5 - 7 kg er
>nok. Det må bero på praktiske erfaringer lige netop på det sted
>hvor han har sin båd liggende på en meget beskyttet plads. Eller
>også har han ikke set hvordan båden ligger i storm. i vindstille
>er selv vægten af en par gummikødben på hækfortøjningerne nok for
>at holde båden ud.
>
>Mvh/Harding

--
Harding E. Larsen

---

Harding E . Larsen <harding@K82UDlarsen.tdcadsl.dk> (slet K82UD)
skrev:
De virker stadigt ikke; men den lodrette streg i højre side skal
flyttes helt ud til til broens brædder markeret med ::::: Herved
bliver fortøjningstovet trukket ud.
Når jeg trykker på "Svar" kommer skitsen frem korrekt det kan du
prøve.
Mvh/Harding
>> :.
>> : .
>> : . ___________________.
>> : /__________________/ . :::::::::::
>> : . :
>> : .:
>> : :
>> : :
>> : :
>> :
>>

---

"Harding E. Larsen (slet TB8RR)"
<harding@TB8RRlarsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:11176968510.981529495307864@dtext.news.tele.dk...
> Harding E . Larsen <harding@K82UDlarsen.tdcadsl.dk> (slet
> K82UD)
> skrev:
> De virker stadigt ikke; men den lodrette streg i højre
> side skal
> flyttes helt ud til til broens brædder markeret med :::::
> Herved
> bliver fortøjningstovet trukket ud.
> Når jeg trykker på "Svar" kommer skitsen frem korrekt det
> kan du
> prøve.
> Mvh/Harding
>>> :.
>>> : .
>>> : . ______.
>>> : /______/ . :::::::::
>>> : . :
>>> : .:
>>> : :
>>> : :
>>> : :
>>> :
>>>

Din udholdenhed og pædagogiske indstillíng er imponerende!
Jeg har forsøgt at genskabe din figur, som du har tænkt den
("cruiseren" er blevet en "lille jolle" og "broen" rete smal
.... ), men jeg tror, jeg forstår idéen: Den forreste og
agterste fortøjning er nogenlunde parallelle, så når vandet
stiger trækkes båden i din skitse til højre og omvendt - og
du har fortsat et parallelogram, men vinklerne er blevet
ændret ... er det korrekt forstået? Jeg har forudsat, at
stævnen er mod højre i din skitse.

Min erfaring er, at det er sjældent man finder en
forfortøjningsmulighed, der kan anbringes så lavt at det kan
lade sig gøre på den viste måde, men man kan vel også gøre
det omvendt - en lav agterfortøjning på pælen og en høj
forfortøjning ... Det må vel give samme effekt, forudsat at
for- og agterfortøjningen er nogenlunde lige lange - eller
hur?

Hvor jeg 'bor' er broens højde og fortøjningernes
fastgørelsespunkt ved normal vandstand noget over højden på
mit dæk og havnefogeden er ikke til at huge eller stikke i,
da broen netop er nyrenoveret med nyt trykimprægneret træ,
vand og el, så jeg har besluttet mig til at acceptere den
situation ... ) - og så har vi iøvrigt ikke så udprægede
højdeforskelle i Helsingør Nordhavn. Men det er jo rart at
kende tricket, hvis man skulle overnatte i Kastrup for
eksempel!

Du har iøvrigt ret: Vi har "glemt" problemstillingen med
"dunke" - men derfor er denne mulighed vel ikke helt
irrelevant for spørgeren ...

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'

---

"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en meddelelse
news:429ee54e$0$141>
> Du har iøvrigt ret: Vi har "glemt" problemstillingen med "dunke" - men
> derfor er denne mulighed vel ikke helt irrelevant for spørgeren ...
>
> --
> Flemming Torp
> 'kun en tåbe frygter ikke haven'
>
>
>

Hej Flemming....& Co.

Næ, næ - det gør skam ikke spor at vi er "røget af sporet" - det er
altid interessant med lidt nye indfaldsvinkler - sålænge det bare er
en saglig debat - som det stadig er

Så mange tak for alle input's

Jeg er lige ved at tro at den nemmeste løsning er at lægge den i tørdok

Mvh.
Brian S Jensen

---

Brian S Jensen <m3m5@hotmail.com> skrev:

>Næ, næ - det gør skam ikke spor at vi
>er "røget af sporet" - det er
>altid interessant med lidt nye
>indfaldsvinkler - sålænge det bare er
>en saglig debat - som det stadig er
>
>Så mange tak for alle input's
>
>Jeg er lige ved at tro at den
>nemmeste løsning er at lægge den i tørdok
>
>Mvh.
>Brian S Jensen

Hej Brian,

Velbekomme!

Ja du kunne måske få et projekt op i jeres havn med sideløfter, og
hylder i flere etager.
I U.S.A. på østkysten, har jeg set flere af den slags anlæg.
Bådene står på land i et "parkeringshus" og kommer først i vandet
når de skal bruges. Det er som regel til korte udflugter de bruges
og så behøves der ikke de store havneanlæg og behovet for
bundmaling er heller ikke tilstede.

Mvh/Harding

---

"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse
news:11177195840.293619527239095@dtext.news.tele.dk...
> Brian S Jensen <m3m5@hotmail.com> skrev:
>
>>Næ, næ - det gør skam ikke spor at vi
>>er "røget af sporet" - det er
>>altid interessant med lidt nye
>>indfaldsvinkler - sålænge det bare er
>>en saglig debat - som det stadig er
>>
>>Så mange tak for alle input's
>>
>>Jeg er lige ved at tro at den
>>nemmeste løsning er at lægge den i tørdok
>>
>>Mvh.
>>Brian S Jensen
>
> Hej Brian,
>
> Velbekomme!
>
> Ja du kunne måske få et projekt op i jeres havn med
> sideløfter, og
> hylder i flere etager.
> I U.S.A. på østkysten, har jeg set flere af den slags
> anlæg.
> Bådene står på land i et "parkeringshus" og kommer først i
> vandet
> når de skal bruges. Det er som regel til korte udflugter
> de bruges
> og så behøves der ikke de store havneanlæg og behovet for
> bundmaling er heller ikke tilstede.
>
> Mvh/Harding
>
I Canada - f.eks. vestkysten og langs Vancouver Island har
jeg også set flere særprægede installationer - men de fleste
steder er det flydebroer, der kan hæves og sænkes med op til
8-10 meter! Andre steder sejler motorbådene ind i små
overdækkede 'huse', og så hejser man sin båd op under loftet
i et sindrigt system med mange blokke ... Mange sejlbåde
har to køle, som båden ganske enkelt står på ved lavvande
....

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'

---

Flemming Torp <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>>>> :.
>>>> : .
>>>> : . ______.
>>>> : /______/ . :::::::::
>>>> : . :
>>>> : .:
>>>> : :
>>>> : :
>>>> : :
>>>> :
>>>>
>
>Din udholdenhed og pædagogiske indstillíng er imponerende!
>Jeg har forsøgt at genskabe din figur, som du har tænkt den
>("cruiseren" er blevet en "lille jolle" og "broen" rete smal
>... ), men jeg tror, jeg forstår idéen: Den forreste og
>agterste fortøjning er nogenlunde parallelle, så når vandet
>stiger trækkes båden i din skitse til højre og omvendt - og
>du har fortsat et parallelogram, men vinklerne er blevet
>ændret ... er det korrekt forstået? Jeg har forudsat, at
>stævnen er mod højre i din skitse.

>Min erfaring er, at det er sjældent man finder en
>forfortøjningsmulighed, der kan anbringes så lavt at det kan
>lade sig gøre på den viste måde, men man kan vel også gøre
>det omvendt - en lav agterfortøjning på pælen og en høj
>forfortøjning ... Det må vel give samme effekt, forudsat at
>for- og agterfortøjningen er nogenlunde lige lange - eller
>hur?

Laves løsningen omvendt så forfortøjningerne sidder højt så er der
chance for at båden, om ikke fortøjningerne er meget lange og
båden ligger langt ude, at stævnen går ind under/i broen afhængig
af forholdene på stedet. Ved stigende vandstand og en fortsat vind
i på agterskibet vil stævnen komme til at hænge inde under broens
detaljer. Det er ikke så sundt.
>
>Hvor jeg 'bor' er broens højde og fortøjningernes
>fastgørelsespunkt ved normal vandstand noget over højden på
>mit dæk og havnefogeden er ikke til at hugge eller stikke i,
>da broen netop er nyrenoveret med nyt trykimprægneret træ,
>vand og el, så jeg har besluttet mig til at acceptere den
>situation ... ) - og så har vi iøvrigt ikke så udprægede
>højdeforskelle i Helsingør Nordhavn. Men det er jo rart at
>kende tricket, hvis man skulle overnatte i Kastrup for
>eksempel!

I Kastrup anvender vi vandrøret til at hæfte forfortøjningerne
ved, findes den mulighed ikke på jeres nyrenoverede broer?
Efter Øresundsbroen er kommet har vi fået kraftige
vandstandsspring, især forår og efterår. Ved højvande kan broerne
i det sydlige bassin ligge under vand. I nordbassinet blev broerne
bygget ca 30 cm højere.

Du er velkommen i Kastrup.

Mvh/Harding

---

"Harding E. Larsen (slet D8286)"
<harding@D8286larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:11177190830.685157478558384@dtext.news.tele.dk...
> Flemming Torp <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>>>>> :.
>>>>> : .
>>>>> : . ______.
>>>>> : /______/ . :::::::::
>>>>> : . :
>>>>> : .:
>>>>> : :
>>>>> : :
>>>>> : :
>>>>> :
>>>>>
>>
>>Din udholdenhed og pædagogiske indstillíng er imponerende!
>>Men det er jo rart at kende tricket, hvis man skulle
>>overnatte
>> i Kastrup for eksempel!
>
> I Kastrup anvender vi vandrøret til at hæfte
> forfortøjningerne
> ved, findes den mulighed ikke på jeres nyrenoverede broer?

Nej ikke uden vi skal fastgøre fortøjningerne omkring de
lodrette pæle.

> Efter Øresundsbroen er kommet har vi fået kraftige
> vandstandsspring, især forår og efterår. Ved højvande kan
> broerne
> i det sydlige bassin ligge under vand. I nordbassinet blev
> broerne
> bygget ca 30 cm højere.
>
> Du er velkommen i Kastrup.
>
> Mvh/Harding
>
Tak - har aldrig overnattet der. Men mon ikke bare jeg
trækker mig lidt ud fra broen når vi går til køjs ... De
nævnte tiltag er nok mest for jer, der ligger der permanent
.... og ikke har båden under opsyn ...

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'

---

>Nej ikke uden vi skal fastgøre fortøjningerne omkring de
>lodrette pæle.

Det er sikkert rigtig at fortøje normalt i Helsingør, I har ikke
store vandstandsændringer i sommerhalvåret normalt
..
>>
>Tak - har aldrig overnattet der. Men mon ikke bare jeg
>trækker mig lidt ud fra broen når vi går til køjs ... De
>nævnte tiltag er nok mest for jer, der ligger der permanent
>... og ikke har båden under opsyn ...

Ja det skal du da prøve, det kan være en god weekendtur. Vi har
lige åbnet et søbad udformet som et solur, der er lufthavnen med
de mange lettende og landende fly og i gå afstand har vi
Kastrupgårdssamlingen med forskellige udstillinger.
Når det ikke blæser kraftigt, så har vi ikke den store
vandstandsændring, så du kan sove roligt og trygt.

Mvh/Harding

---

"Brian S Jensen" <m3m5@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:429d9b4f$0$67263$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Hej
>
> Når nu man laver fortøjning i havn med brug af 2 dunke i agter, således
> at man kan trække båden ind til broen - er der så nogen tommelfingerregel
> om hvor tunge disse dunke skal være ?
>
> Til en Nordan18 med en 50HK 4-takter er 2 x 5 liter "sanddunke" i
> hvertfald
> ikke nok
>

Hej Brian

Dybest set er dunkene vel aldrig helt tunge nok!!!

Altså vejret bliver lige en tand dårligere en forventet, og så er dunkene
ikke tunge nok til at holde den fri af broen.

Jeg har to forslag.

Det en er, at hvis pladsen er lang (og rimelig bred - så du ikke generer
naboerne!!) så fortøjer du med agterfortøjninger der lige nøjagtig er så
lange/korte, at båden IKKE kan nå helt ind og ramme broen. Så gør du dine
forfortøjninger så lange så den ligger rimeligt langt ude, og så høj og
lavvande etc ikke er noget problem.

Så anbringer du dine vægte ca. midt på agterfortøjeningerne, og vupti får du
fjedervirkningen, og fornøjesen af, at båden holdes godt fri af broen med
lange forfortøjninger.

Du undgår samtidig risikoen for, at den i "ekstremt" vejr alligevel kan nå
ind i broen, for så lange er agterfortøjningerne jo netop ikke.

- kan du se ideen??

Den anden mulighed er, at du simpelthen fører dine agterfortøjninger gennem
en blok på hver af agterpælene og helt frem til broen.

Så kan du når du er kommet i land lige stramme agterfortøjningerne, og
derved trække båden godt fri af broen.

Der får du så ikke anden fjedervirkning end det som tovværketslængde giver,
og der bør du så sætte et par "gummikødben" i forfortøjningerne.

Håber du kan brug en af ideerne

hilsen John

---

Hej Brian.
Det vigtige er, at dine agterfortøjninger sidder så langt agter som muligt,
altså på hækken, så behøves du til en Nordan 18 ikke meget mere end 5-7
kilo, måske ikke dunke men eks, plastrør fyldt med cement. (Dunke har større
areal - opdrift - end rør.
Mvh Claus
"Brian S Jensen" <m3m5@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:429d9b4f$0$67263$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Hej
>
> Når nu man laver fortøjning i havn med brug af 2 dunke i agter, således
> at man kan trække båden ind til broen - er der så nogen tommelfingerregel
> om hvor tunge disse dunke skal være ?
>
> Til en Nordan18 med en 50HK 4-takter er 2 x 5 liter "sanddunke" i
> hvertfald
> ikke nok
>
> Mvh.
> Brian S Jensen
>

---

For nu at gøre forvirringen større:

Snakker vi 5-7 kg i vand eller på land? Det er ikke muligt at lave nogle
genrelle regler for, hvor meget vægtene skal veje på land. Samme vægt på
land, er ikke nødvendigvis samme vægt i vandet (med mindre vægtene er lavet
af materiale med samme massefylde).

> kilo, måske ikke dunke men eks, plastrør fyldt med cement. (Dunke har
større
> areal - opdrift - end rør.

Opdriften har vel intet med arealet at gøre?

Mvh
Andreas.

---

"Brian S Jensen" <m3m5@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:429d9b4f$0$67263$157c6196@dreader2.cybercity.dk...

KLIP

> Når nu man laver fortøjning i havn med brug af 2 dunke i agter, således
> at man kan trække båden ind til broen - er der så nogen tommelfingerregel
> om hvor tunge disse dunke skal være ?

Jeg har til mine sidste 3 både brugt den samme fortøjning med sokkelsten som
vægtklodser.

De kan købes i ethvert byggemarked og vejer vel omkring 40 til 60 kg (jeg
har aldrig vejet dem).

De er handy at anvende, da de har indstøbt et passende stykke sokkeljern som
nemt bøjes om til et øje.

Jeg gav vel 75 kr. stykket.

Bådene de har holdt på sikker plads i alt slags vejr er Campion 580, 630 og
nu en 805.

Det er rart at vide båden altid ligger korrekt, specielt da skift mellem
ebbe og flod i nogen tilfælde er ca. 1 meter vand.

--
Bjørn J.
~~wear sunscreen~~