---

Jeg vil prøve at gøre det kort....og beder om jeres mening om min situation.

For 3 år siden flyttede min daværende kæreste og jeg i hus sammen. Jeg havde
efter en forretningslukning ingen penge, hun havde netop arvet.
Ergo, hun købte huset, og det stod i hendes navn og kun i hendes. Jeg lagde
en stor arbejdsindsats i huset og haven - det var jo også mit hjem.
En betingelse for at vi flyttede, var at vi havde to biler.Så hun forhøjede
lånebeløbet med 65000 til en brugt bil til mig.
Da hun efter et år bad mig flytte, blev jeg så præsenteret for et gældsbrev
på ca. 50000 på bilen, resten havde jeg allerede betalt. Jeg går nu og
afdrager de penge med 728,- pr. måned og er kommet ned på 42000. Bilen står
(også den nye, jeg har byttet mig til) i hendes navn, for at hun kan have
sikkerhed for sine penge,hvis jeg dør, som hun siger.
Dette er naturligvis stærkt utilfredsstillende for mig. I de halvandet år,
vi boede sammen, har jeg jo betalt halvdelen af afdragene på huset, og lagt
et stort arbejde i vedligeholdelse og istandsættelse. Det har jeg intet fået
ud af økonomisk. Det skal lige siges, at hun aldrig ville have kunnet sidde
i huset alene.

Nu er mit spørgsmål til gruppen: Er det et urimeligt ønske fra min side, at
denne gæld bliver mig eftergivet? Med de prisstigninger der er på huse,
stiger hendes formue jo næsten dagligt? Er jeg urimelig?

---

In article <42a1e389$0$63632$edfadb0f@dread15.news.tele.dk>, Henri Gath wrote:
> Jeg vil prøve at gøre det kort....og beder om jeres mening om min situation.
>
> For 3 år siden flyttede min daværende kæreste og jeg i hus sammen. Jeg havde
> efter en forretningslukning ingen penge, hun havde netop arvet.
> Ergo, hun købte huset, og det stod i hendes navn og kun i hendes. Jeg lagde
> en stor arbejdsindsats i huset og haven - det var jo også mit hjem.
> En betingelse for at vi flyttede, var at vi havde to biler.Så hun forhøjede
> lånebeløbet med 65000 til en brugt bil til mig.
> Da hun efter et år bad mig flytte, blev jeg så præsenteret for et gældsbrev
> på ca. 50000 på bilen, resten havde jeg allerede betalt. Jeg går nu og
> afdrager de penge med 728,- pr. måned og er kommet ned på 42000. Bilen står
> (også den nye, jeg har byttet mig til) i hendes navn, for at hun kan have
> sikkerhed for sine penge,hvis jeg dør, som hun siger.
> Dette er naturligvis stærkt utilfredsstillende for mig. I de halvandet år,
> vi boede sammen, har jeg jo betalt halvdelen af afdragene på huset, og lagt
> et stort arbejde i vedligeholdelse og istandsættelse. Det har jeg intet fået
> ud af økonomisk. Det skal lige siges, at hun aldrig ville have kunnet sidde
> i huset alene.
>
> Nu er mit spørgsmål til gruppen: Er det et urimeligt ønske fra min side, at
> denne gæld bliver mig eftergivet? Med de prisstigninger der er på huse,
> stiger hendes formue jo næsten dagligt? Er jeg urimelig?

Det hører nok ikke hjemme i denne gruppe. Og du skal huske på, 100%
af huset var hendes investering af hendes arv. Har du betalt mere
normal leje mens du boede der ? Du kan argumentere for, at din
andel af afdrag er gået til hendes opsparing, og dermed argumentere for
at det bør fradrages billånet. 1 mio afdraget over 30 år = ca. 33.000
kr pr år. Hvis du har betalt halvdelen, så er det ca. 16.500 du bør
kunne forvente hun slår af billånet.

Værdistigningen er hendes alene, da hun har foretaget den risikofulde
investering alene. Renten kunne også være steget og dermed huset faldet
til det halve.