Hej og tak for sagligt og meget uddybende svar, det var lige hvad jeg søgte.
"Jesper" <no@spam.dk> skrev i en meddelelse
news:pan.2005.05.16.18.57.18.617823@spam.dk...
> On Mon, 16 May 2005 18:06:22 +0200, TS wrote:
>
>> Hej
>> Jeg står lige nu og vakler mellem en nokia 6230 og en 6260, og vil gerne
>> høre andres erfaringer om hvilken telefon I synes gør det bedst?
>>
>> Et side spørgsmål er om nokia 6260 bruger almindelige mmc kort lige som
>> nokia 6230 gør.
>
> Det kommer skam helt an på, hvad du vil have telefonen til at "gøre",
> for de er ret forskellige og har hver deres styrker. Jeg har haft dem
> begge, så jeg kan da godt prøve at give dig lidt at tænke over.
>
>
> 6230 er den lille og smarte som stort set har det hele, og jeg synes
> personligt at den er en af Nokias mest vellykkede all-round telefoner i
> nyere tid. Den har faktisk ikke nogle svage sider på nær skærmstørrelsen
> som jo er betinget af telefonens fysiske størrelse. Skærmen er så
> forbedret en smule på den nye i-model, men den er ikke mærkbart større.
>
>
> 6260 er en relativ stor telefon - selv når den er klappet sammen - men
> netop derfor har den også een afgørende fordel overfor 6230 og det er
> skærmen. Denne er virkelig god og fremt for alt STOR. Derfor er
> kalenderen i 6260 særdeles brugbar i praksis ligesom den også er
> acceptabel til at se film på og surfe på internettet med. Skærmen er
> så lysstærk at telefonen nærmest kan bruges som lommelygte i en snæver
> vending og hvis du lige tænder den i et mørkt rum, får du lilla pletter
> for øjnene.
>
> Keyboardet er fuldt baggrundsbelyst, så man kan godt sidde og SMS'e i
> biografens mørke, men man skal passe på at skærmen ikke blænder
> sidemanden.
>
> En yderligere specialitet ved 6260 er, at det er en Symbian Series 60
> telefon ligesom 6600 og NGage. Det betyder at den kan køre en
> stor del af softwaren fra disse, f.eks. Tomtom citymaps som på grund af
> skærmen er absolut brugbar.
>
>
> Ulempen ved 6260 er som sagt størrelsen og vægten. Desuden virker den
> mere skrøbelig end 6230, som i de fleste tilfælde godt kan tåle en tur
> hen ad gulvet hvis uheldet er ude. Det tror jeg ikke at 6260 kan, i hvert
> fald ikke i udklappet tilstand. Det virker også som om 6260 æder
> batteriet noget hurtigere end 6230.
>
> Endelig skal du være opmærksom på at 6260 ikke er stereo, så på
> musikfronten lyder 6230 absolut bedst. 6260 er altså ikke en telefon man
> gider at bruge til mp3-spiller, selv om den godt kan.
>
> Kameraet er det samme i 6230 og 6260, mens den nye 6230i er bedre end
> begge typer på den front.
>
> Med hensyn til MMC-kort så bruger 6260 den kompakte type, som dog også
> passer i en 6230 med den medfølgende adapter. De store MMC-kort fra 6230
> passer derimod ikke i 6260 (selv om jeg da har set et par
> modificeringsguider på nettet).
>
>
> Summa summarum vil jeg sige at 6230 er det sikre valg for de fleste. Den
> har det lidt ligesom Raymond (alle elsker den
, og har alt hvad man
> forventer af en moderne kvalitetstelefon i et flot og kompakt
> design.
>
> Er du en forretningsmand som har brug for kalenderen og i øvrigt
> behandler din telefon pænt, så kunne 6260 måske være noget.
> Den er også god til den avancerede nørd og ham som bare gerne
> vil have noget som ikke alle har og som vækker lidt opsigt. Personligt
> var jeg meget begejstret for min 6260, men jeg må indrømme at den nok er
> mindre main-stream end 6230 (som jeg i øvrigt også var glad for).
>
> Men gå hen i en butik og prøv at holde begge modeller i hånden inden du
> bestemmer dig. Hvem ved - måske er en af dem bare kærlighed ved første
> blik