/ Forside / Teknologi / Telekommunikation / Andet telekom. / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet telekom.
#NavnPoint
refi 3277
severino 2664
transor 1758
Nordsted1 1675
jakjoe 1141
Benjamin... 1084
pallebhan.. 950
miritdk 945
dk 910
10  Kortoverv.. 810
opsigelse af isdn
Fra : JP


Dato : 04-04-05 21:12

hej

er der nogle der kan fortælle mig hvor lang tid det vil tage at få
konvateret sin idsn linje til analog igen hos tdc

JP



 
 
Søren Blom (04-04-2005)
Kommentar
Fra : Søren Blom


Dato : 04-04-05 22:50

"JP" <web-support@@@mail.dk> skrev
>
> er der nogle der kan fortælle mig hvor lang tid det vil tage at få
> konvateret sin idsn linje til analog igen hos tdc
>

Da vi fik det gjort tog det vist 8 dage. Det er dog 4 år siden, så det kan
godt være at forholdene er nogen andre idag, men en uges tid og allerhøjst
to uger vil jeg tro.

--
VH

Søren Blom
soren@blom.dk
Mail med spam filter besvares ikke.



A.N. (05-04-2005)
Kommentar
Fra : A.N.


Dato : 05-04-05 21:37

Hej

Læs lige dette link hvis du har haft isdn før 1-5-2000
http://groups.google.com/groups?hl=da&lr=&ie=UTF-8&threadm=5kn4atktmu0dfi2kj3m3fh874aaupgh0s6%40193.162.153.117&rnum=2&prev=/groups%3Fq%3D80808011%2Bgroup:dk.*%26hl%3Dda%26lr%3D%26ie%3DUTF-8%26group%3Ddk.*%26selm%3D5kn4atktmu0dfi2kj3m3fh874aaupgh0s6%2540193.162.153.117%26rnum%3D2

Hilsen Axel
"JP" <web-support@@@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:42519fb1$0$156$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> hej
>
> er der nogle der kan fortælle mig hvor lang tid det vil tage at få
> konvateret sin idsn linje til analog igen hos tdc
>
> JP
>
>



Ejner Pedersen (07-04-2005)
Kommentar
Fra : Ejner Pedersen


Dato : 07-04-05 22:13



Tele Danmarks markedsføring af ISDN løsninger
Forbrugerombudsmandens brev af 18. februar 2000 til Tele Danmark.





Tele Danmarks markedsføring af ISDN-løsninger

Forbrugerombudsmanden har den 28. januar 2000 modtaget Tele Danmarks
redegørelse vedrørende markedsføringen af ISDN-løsninger og skal hertil
bemærke følgende:

Tv-reklamen på Tele Danmarks hjemmeside

Forbrugerombudsmanden har noteret sig, at reklamen - efter
Forbrugerombudsmandens henvendelse herom - er fjernet fra Tele Danmarks
hjemmeside.

Det er hverken betryggende eller acceptabelt, at en stor virksomhed som Tele
Danmark ikke formår at styre sine interne forhold på et sådan måde, at
vildledende markedsføringsmateriale fjernes fra alle dele af Tele Danmarks
forskellige medier, det være sig tv, aviser, Internet m.v.

Tele Danmark bør derfor efter Forbrugerombudsmandens opfattelse iværksætte
procedurer, der sikrer, at dansk lovgivning fremover overholdes i alle dele
af koncernen, og at dette sker af egen drift frem for efter løbende konkrete
henvendelser fra offentlige myndigheders side.

ISDN-løsningen til halv pris

Forbrugerombudsmanden opfatter Tele Danmarks svar på dette punkt således, at
priserne for selve ISDN-løsningen og for konverteringen efter Tele Danmarks
opfattelse hver især må betragtes som selvstændige produkter, der kører
skiftende kampagner for.

Det kan derfor efter Tele Danmarks opfattelse ikke anses for vildledende at
reklamere med halv pris på ISDN-løsningen, da denne isoleret set kostede 995
kr. før jul og nu er nedsat til 495 kr.

For så vidt angår konverteringsprisen, der også må betragtes isoleret,
erkender Tele Danmark dog, at det ikke er korrekt at annoncere med halv pris
på denne, da konverteringen umiddelbart forud for den nuværende kampagne,
hvor konverteringen koster 225 kr., var gratis. Tele Danmark beklager derfor
dette forhold.

Forbrugerombudsmanden udgav i december 1997 en vejledning om
prismarkedsføring, hvoraf et eksemplar vedlægges. Det fremgår af denne
vejledning, at man som erhvervsdrivende skal være meget opmærksom på, at
prismarkedsføringen bliver bedømt med udgangspunkt i det helhedsindtryk, den
umiddelbart giver forbrugerne. Ordvalg, annoncens opsætning og samspil
mellem forskellige markedsføringsmidler skaber helhedsindtrykket.

Forbrugerombudsmanden bekendt har det altid været en forudsætning for, at
man kunne købe den omhandlede ISDN-pakke til henholdsvis 995 og 495 kr., at
der samtidig sker konvertering til ISDN.

Forbrugerombudsmanden er derfor ikke enig med Tele Danmark i, at prisen for
ISDN-pakken og for konverteringen kan betragtes isoleret set.
Forbrugerombudsmanden finder det tværtimod vildledende, at man giver
forbrugerne det indtryk, at man reelt sparer 500 kr. på ISDN-pakken og 225
kr. på konverteringen, i alt 725 kr., når man i forhold til hvad denne
løsning kostede umiddelbart før jul, reelt set alene sparer 275 kr.

Det må endvidere anses for selvstændigt vildledende at reklamere med halv
pris på konverteringen, når denne netop har været gratis umiddelbart forud
for den seneste kampagne.

Det må således konstateres, at også Tele Danmarks seneste massive
ISDN-kampagne på mange forbrugere kan virke vildledende i strid med den
strafbelagte bestemmelse i markedsføringslovens § 2, stk. 1.

Betaling for tilbagekonvertering fra ISDN til almindeligt telefonabonnement

Tele Danmark har for så vidt angår dette punkt oplyst, at det ikke fremover
vil koste penge at skifte tilbage fra ISDN til en almindelig
telefonforbindelse, hvis der forud for oprettelsen af ISDN-forbindelsen var
et almindeligt telefonstik på adressen.

Dette punkt giver derfor ikke anledning til yderligere bemærkninger.
Tilføjet på hjemmesiden efter brevets afsendelse: "Dette punkt har givet
anledning til misforståelser, hvorfor det skal præciseres, at der her alene
tænkes på den situation, at en person, der i forvejen har et almindeligt
telefonabonnement, flytter til en adresse, hvor den tidligere beboer havde
et ISDN-abonnement. I disse tilfælde opkrævede Tele Danmark tidligere et
gebyr for "tilbagekonvertering".

Afslutning

Forbrugerombudsmanden får desværre generelt mange klager over Tele Danmarks
markedsføring af forskellige produkter, klager der ofte giver anledning til
henvendelser til Tele Danmark fra Forbrugerombudsmandens side. Disse
henvendelser ender, som her, ofte med, at Tele Danmark beklager det
pågældende forhold og derefter laver mindre tilretninger i det efterfølgende
markedsføringsmateriale.

Forbrugerombudsmanden finder det uholdbart, at Tele Danmark alene anvender
sådanne lappeløsninger. Det er Tele Danmark selv, der er ansvarlig for at
lovgivningen bliver overholdt i alle henseender, og det er derfor
uacceptabelt, at der tilsyneladende ikke foretages nogen juridisk vurdering
af annoncekampagner forud for disses iværksættelse, men derimod kun en
bedømmelse af kampagnerne ud fra deres salgseffekt.

Det må være på tide, at Tele Danmark selv overvejer lovligheden af en
reklamekampagne forud for iværksættelsen. Forbrugerombudsmanden er ikke
længere indstillet på alene at tage Tele Danmarks løbende tilretninger til
efterretning. Tele Danmark må derfor nu påregne, at der fremover vil ske
politianmeldelser i de tilfælde, hvor markedsføringslovens strafbelagte
bestemmelser overtrædes.

Dette brev vil sammen med brevet af 13. januar 2000 blive lagt ud på
Forbrugerstyrelsens hjemmeside i løbet af nogle dage.

Med venlig hilsen på Forbrugerombudsmandens vegne

Peter F. Knudsen
fuldmægtig, cand. jur.

Forbrugerombudsmandens brev af 13. januar 2000 til Tele Danmark.

Tele Danmarks markedsføring af ISDN-løsninger

Forbrugerombudsmanden har nu igennem en længere periode fulgt Tele Danmarks
markedsføring af ISDN-løsninger (de såkaldte gør-det-selv løsninger), samt
modtaget en del klager herover.

Tele Danmark har i forbindelse med en af disse klager (Tele Danmarks j.nr.
1175-0122, AMNC/jp) redegjort for ISDN-kampagnen i efteråret 1999. Af
redegørelsen fremgår det, at Tele Danmark ikke mener, kampagnen har været
vildledende, men at en del kundehenvendelser har vist, at kunderne
misforstod reklamen, hvorfor Tele Danmark har ændret markedsføringen.

Som det formentlig er Tele Danmark bekendt, er Forbrugerombudsmanden medlem
af Radio- og TV-Reklamenævnet, og i den egenskab deltog han i den enstemmige
afgørelse af 1. november 1999, hvorefter det blev forbudt Tele Danmark at
vise den for nævnet indbragte tv-reklame for ISDN igen, idet den efter
nævnets opfattelse var i strid med markedsføringslovens § 2, stk. 1.

Det er således såvel Radio- og TV-Reklamenævnets som Forbrugerombudsmandens
opfattelse, at den daværende tv-reklame var i strid med markedsføringslovens
§ 2, stk. 1, og det er derfor med stor beklagelse, at Forbrugerombudsmanden
nu må konstatere, at den pågældende reklame fortsat er at finde på Tele
Danmarks hjemmeside på Internettet. Om end nævnets afgørelse formelt set
alene vedrørte tv-reklamen, burde Tele Danmark efter Forbrugerombudsmandens
opfattelse af egen drift have sørget for også at fjerne reklamen fra
hjemmesiden, idet der er tale om den samme reklame, bare via et andet medie.
Forbrugerombudsmanden skal anmode Tele Danmark om en redegørelse for dette
forhold.

Ydermere må Forbrugerombudsmanden konstatere, at Tele Danmark nu siden
umiddelbart efter jul har ført en massiv reklamekampagne for den omhandlede
ISDN-løsning til 495 kr., hvilket oplyses at være halv pris i forhold til
normalprisen på 995 kr., hvorfor man altså sparer 500 kr. Hertil skal ifølge
annoncen lægges en besparelse på 225 kr. for konvertering til ISDN, som nu
også kan fås til det halve af normalprisen på 450 kr. I alt skulle man
således kunne forvente at spare 725 kr. i forhold til tilbudet før jul,
hvilket dog ifølge Tele Danmarks pressechef, Max Stougaard ikke er
tilfældet, idet den reelle besparelse alene er 275 kr. (artikel i
JyllandsPosten den 28. december 1999).

Til brug for Forbrugerombudsmandens vurdering af, om den pågældende reklame
er i overensstemmelse med markedsføringsloven, anmodes Tele Danmark derfor
om at udfylde vedlagte skema med de i skemaet nævnte oplysninger for
1998-2000.

Endelig har Forbrugerombudsmanden for nylig modtaget en klage fra en
forbruger, der var utilfreds med, at man ved flytning af en almindelig
telefon til en adresse, hvor den tidligere beboer har haft ISDN ud over de
normale 475 kr. for en flytning skal betale 375 kr. ekstra for nedtagning af
ISDN.

Tele Danmark anmodes derfor samtidig om at oplyse, om det kan bekræftes, at
det også koster penge at "tilbagekonvertere" til en almindelig
telefonforbindelse. Er det tilfældet, bedes det oplyst, hvoraf dette
fremgår, og om ikke Tele Danmark mener, denne oplysning er af en sådan
interesse, at den bør fremgå af markedsføringsmaterialet.

Tele Danmarks svar imødeses inden 14 dage, hvorefter Forbrugerombudsmanden
vil tage stilling til sagen. På nuværende tidspunkt kan en straffesag dog
ikke udelukkes, hvorfor Forbrugerombudsmanden skal gøre opmærksom på, at
Tele Danmark formelt set ikke har pligt til at svare på denne henvendelse.
Besvares henvendelsen ikke, må Tele Danmark dog påregne at blive anmeldt til
politiet.

Eventuelle spørgsmål i sagen kan rettes til undertegnede på telefon 32 66 90
00.

Med venlig hilsen på Forbrugerombudsmandens vegne

Peter F. Knudsen
fuldmægtig, cand. jur.
©Forbrugerstyrelsen - Amagerfælledvej 56 - 2300 København S - Tlf. 32
66 90 00


"A.N." <axelnospam@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4252f6f3$0$174$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hej
>
> Læs lige dette link hvis du har haft isdn før 1-5-2000
> http://groups.google.com/groups?hl=da&lr=&ie=UTF-8&threadm=5kn4atktmu0dfi2kj3m3fh874aaupgh0s6%40193.162.153.117&rnum=2&prev=/groups%3Fq%3D80808011%2Bgroup:dk.*%26hl%3Dda%26lr%3D%26ie%3DUTF-8%26group%3Ddk.*%26selm%3D5kn4atktmu0dfi2kj3m3fh874aaupgh0s6%2540193.162.153.117%26rnum%3D2
>
> Hilsen Axel
> "JP" <web-support@@@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:42519fb1$0$156$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> hej
>>
>> er der nogle der kan fortælle mig hvor lang tid det vil tage at få
>> konvateret sin idsn linje til analog igen hos tdc
>>
>> JP
>>
>>
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177459
Tips : 31964
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408178
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste