Mikkel Møldrup-Lakjer skrev:
> Men prøv at se hvor forskelligt deres side ser ud i hhv. IE, Opera - og
> Firefox, som slet ikke kan vise siden rigtigt (eller er det kun hos
> mig?).
Nej, det er ikke kun hos dig.
Problemet er at det flash-objekt som siden består af er defineret til at
være 100% i højde og bredde - men siden definerer ikke hvad de 100% skal
opfattes ud fra. Body-elementet har ikke nogen højde i sig selv - så
derfor giver 100% af omgivelserne (som er body) ikke 100% af
browservinduet.
Sætter man følgende css-definition ind, virker siden fint:
html, body{ height: 100%; }
Problemet skyldes firmaet MoSongs - der står bag siden (deres egen side
- <
http://www.mosongs.dk/> - bruger helt samme teknik). De får lige en
mail.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html