Mads Jensen skrev:
> Er der mon en måde, så man kan få Mozilla til at åbne sider,
> der er programmeret til at blive åbnet i et vindue, til at
> åbne i en ny tab ?
For en sikkerheds skyld - mener du Mozilla (og i givet fald hvilken
version) eller Firefox? Det er to forskellige browsere, omend de er
i familie.
I Mozilla kan det fx gøres med udvidelsen Multizilla (der kan meget
mere end det - udvidelsen giver en lang række ekstramuligheder i
forhold til tabs): <
http://multizilla.mozdev.org/>.
I Firefox findes der en indstilling man kan sætte direkte i
browseren - komplet med brugerinterface und alles. Men den er
skjult som standard, fordi den ikke var stabil nok til at komme med
i 1.0-udgaven. Men man kan selv slå den til sådan her:
1: Skriv about:config i adressefeltet og tryk enter.
2: Skriv "single" for at filtrere de mange punkter - øverste punkt
skulle nu være browser.tabs.showSingleWindowModePrefs
3: Dobbeltklik på linjen og tjek at den nye indstilling er true.
Herefter kan man i de almindelige indstillinger - Tools => Options
=> Advanced => Tabbed Browsing - finde punktet "Force links that
open new windows to open in:" og vælge "new tab" her.
Som nævnt er årsagen til at egenskaben er skjult som standard et
problem med stabiliteten. Jeg har ikke selv haft problemer med at
have indstillingen sat på, men man skal være klar over risikoen når
man ændrer en skjult indstilling. Når det er sagt, kan
stabilitetsproblemet i princippet godt være et der alene berører
ganske få konfigurationer - på mine maskiner (windows 2000) har det
i al fald kørt fint.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html