Scripsit "Bent Pagh" <pagh@vip.cybercity.dk>
> Antag at et legeme med massen m bevæger sig i et uendeligt udstrakt
> tyngdefelt med tyngdeaccelerationen g (hvis et sådant findes). Legemet vil
> herved som bekendt få accelerationen g uafhængig af massen, også selv om
> denne regnes relativistisk.
Dit tankeeksperiment viser at et kontinuert Newtonsk tyngdefelt der
giver alle legemer samme acceleration, overhovedet ikke kan lade sig
gøre i den specielle relativitetsteori.
Det gør heller ikke noget, for vi lærer jo alle at SR ikke duer til
tyngdekraft. Så vi bliver nødt til at gå til almen relativitetsteori.
Men i almen relativitetsteori går det ikke særlig godt at beskrive
tyngdekraften som en kraft overhovedet - man kan allerhøjst indføre
den som en virtuel kraft i en passende statisk rumtid, men sådan en
virtuel kraft har *ikke* samme størrelse for objekter af samme masse
men forskellige hastigheder. Den minder mere om corioliskraften i et
roterende (newtonsk) koordinatsystem, der som bekendt afhænger
kraftigt af legemets hastighed.
Hastighedsuafhængigheden i Newtons teori gælder (ifølge GR) kun som
tilnærmelse ved hastigheder der er *lave* i forhold til lysets.
Husk på at en af de tidligste eksperimentelle bekræftelser på GR frem
form Newton gik ud på at lys afbøjes anderledes i Solens tyngdefelt
end man skulle tro hvis man tager grænsen af hurtigere og hurtigere
partikelbaner i Newtons teori.
> Hvordan forklarer man så en nysgerrig gymnasieelev at legemet
> alligevel aldrig kan få en hastighed der overstiger c?
Man fortæller ham/hende at Newtons kraftlov kun gælder for hastigheder
der er små i forhold til c. (Og roser i givet fald for selv at have
indset at sådan må det være).
--
Henning Makholm "Hør, hvad er det egentlig
der ikke kan blive ved med at gå?"