| 
					
							
        
    
        
						
			 | 
			
			
					    
					
        
         
          
         
	
            | Økologisk mælk mod (bryst)kræft!? Fra : Hans Henrik Hansen | 
  Dato :  28-04-05 13:51 |  
  |  
 
            Nyheden var 'dagens kioskbasker' i Radioavisen (kl. 12), hvor såvel Kræftens
 Bekæmpelse som en 'kræftekspert' fra Ri(g)shospitalet var næsten euforisk
 begejstrede! :)
 Angiveligt skulle den helsebringende virkning hidrøre fra et forhøjet
 indhold i øko-mælk af 'særlige planteøstrogener', som igen skyldes, at
 øko-køer indtager 'mange bælgplanter som for eksempel kløver og ærter'.
 Det lyder selvfølgelig fint - men det havde jo været interessant (også) at
 høre, om det er absolut afgørende, at bælgplanterne passerer køerne først,
 eller om en endnu bedre (oe mere direkte) forebyggelseseffekt kunne opnås
 gennem øget bælgplanteindhold i human ernæring??
 En delvis forklaring herpå kan dog findes i baggrundsartiklen, som kan læses
 på:
 http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/apr05/fyto.html
, hvor det iøvrigt også oplyses, at:
 "Resultaterne fra vores pilotforsøg med 17 gårde er næppe repræsentative for
 alle økologiske og konventionelle malkekvægsbesætninger, da der er tale om
 en meget stor variation mellem enkelte besætninger (Figur 1 og Figur 2).
 Undersøgelserne omfatter endvidere kun et mindre antal af de mange
 forskellige fytoøstrogener."
 , men den slags prosaiske lyseslukkeri kommer selvsagt ikke med i
 'kioskbaskeren'! :))
 -- 
 med venlig hilsen
 Hans
 Forskningscenter for Økologisk Jordbrug
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Per A. Hansen (01-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Per A. Hansen | 
  Dato :  01-05-05 09:23 |  
  |   
            
 "Hans Henrik Hansen" <h2vhspam@webspeed.dk> skrev i en meddelelse 
 news:4270dc2b$0$236$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
 > Nyheden var 'dagens kioskbasker' i Radioavisen (kl. 12), hvor såvel 
 > Kræftens
 > Bekæmpelse som en 'kræftekspert' fra Ri(g)shospitalet var næsten euforisk
 > begejstrede! :)
 >
 > Angiveligt skulle den helsebringende virkning hidrøre fra et forhøjet
 > indhold i øko-mælk af 'særlige planteøstrogener', som igen skyldes, at
 > øko-køer indtager 'mange bælgplanter som for eksempel kløver og ærter'.
 
 Jeg er enig i din bedømmelse af substansen i artiklen - hvis man var helt
 sikker på
 en sundhedsmæssig effekt ville det vel være en forbrydelse ikke at tilsætte
 de
 nævnte stoffer i fødevarerne generelt.
 Virkningen vil uden tvivl være så beskeden, at selv meget store kliniske
 forsøg ikke
 vil kunne be- eller afkræfte ovennævnte teori.
 Jeg tager alt fra FØJO med et lille gran salt - deres tro på mindre effekt
 på sædkvaliteten
 holdt f.eks. ikke stik.
 De benytter enhver leglighed til at promovere økologiske produkter på
 bekostning af
 konventionelle fødemidler, men har ikke rigtig noget at hænge det op på.
 Man skal endvidere afveje med de økologiske produkters større indhold
 ocratoksiner
 for at få et korrekt billede af evt. sundhedseffekter.
 
 -- 
 Med venlig hilsen
 Per A. Hansen
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Klaus Alexander Seis~ (01-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ | 
  Dato :  01-05-05 09:56 |  
  |  
 
            Per A. Hansen skrev:
 > Jeg er enig i din bedømmelse af substansen i artiklen - hvis man
 > var helt sikker på en sundhedsmæssig effekt ville det vel være en
 > forbrydelse ikke at tilsætte de nævnte stoffer i fødevarerne
 > generelt.
 Jeg er ganske uenig.  Fødevarer bør ikke tilsættes dit og dat på selv 
 nok så gode indikationer for den sundhedsmæssige effekt.  Kan man ikke 
 få tilstrækkeligt gennem en alsidig kost, bør forbrugeren i stedet 
 tage et kosttilskud.
 -- 
 Klaus Alexander Seistrup
 Magnetic Ink, Copenhagen, Denmark
 http://magnetic-ink.dk/
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Torben Frandsen (02-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Torben Frandsen | 
  Dato :  02-05-05 23:39 |  
  |   
            Klaus Alexander Seistrup wrote:
 
 > Jeg er ganske uenig.  Fødevarer bør ikke tilsættes dit og dat på selv
 > nok så gode indikationer for den sundhedsmæssige effekt.  Kan man ikke
 > få tilstrækkeligt gennem en alsidig kost, bør forbrugeren i stedet
 > tage et kosttilskud.
 
 Bør staten også opgive sin idé om at forebygge struma ved at pålægge alle 
 saltproducenter og -importører at tilsætte jod til deres produkter?
 
 Torben
 -- 
 Jeg køber ikke musik og film i Stereo Studio. 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
             Jakob Nielsen (03-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jakob Nielsen | 
  Dato :  03-05-05 07:30 |  
  |   
            > Bør staten også opgive sin idé om at forebygge struma ved at pålægge alle 
 > saltproducenter og -importører at tilsætte jod til deres produkter?
 
 Er det ikke et eksempel på at salt, som man tidligere fik det, netop som 
 udgangspunkt indeholdt jod?
 NaCl er jo kun selve saltet. Det man får ved inddampning fra havet er mere 
 end det.
 Hvis jeg ikke har misforstået det med jodet, så er det jo en helt anden 
 situation, hvor man fremstiller et produkt på en kunstig måde, som gør at 
 det har mangler. Disse mangler retter man så op efterfølgende.
 At tage appelsinjuice, morgenmadsprodukter eller slik og berige det med 
 "multivitaminer", som ikke var der i første omgang, er ganske anderledes. 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Jonas Kofod (03-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  03-05-05 21:06 |  
  |   
            "Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
 news:42771a66$0$67264$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
 > > Bør staten også opgive sin idé om at forebygge struma ved at pålægge
 alle
 > > saltproducenter og -importører at tilsætte jod til deres produkter?
 >
 > Er det ikke et eksempel på at salt, som man tidligere fik det, netop som
 > udgangspunkt indeholdt jod?
 
 Nej
 
 > NaCl er jo kun selve saltet. Det man får ved inddampning fra havet er mere
 > end det.
 
 Salt kommer hovedsageligt fra saltminer - før som nu.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Klaus Alexander Seis~ (03-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ | 
  Dato :  03-05-05 21:37 |  
  |  
 
            Jonas Kofod skrev:
 >> NaCl er jo kun selve saltet. Det man får ved inddampning fra
 >> havet er mere end det.
 >
 > Salt kommer hovedsageligt fra saltminer - før som nu.
 Det er muligt at det gælder rent kvantitativt, men de fleste typer
 bordsalt der sælges herhjemme stammer fra inddampning af saltvand
 (enten fra havet eller fra saltsøer) - af dem jeg nævnte i et tid-
 ligere indlæg, er det vist kun det lyserøde himalayasalt der kommer
 fra minedrift ("vist" går på at jeg ikke er sikker på om saltet
 fra Himalaya kommer fra en saltmine - resten af typerne er helt
 sikkert dannet ved inddampning).
 -- 
 Klaus Alexander Seistrup
 Magnetic Ink, Copenhagen, Denmark
 http://magnetic-ink.dk/
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                Jonas Kofod (03-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  03-05-05 21:49 |  
  |   
            "Klaus Alexander Seistrup" <klaus@seistrup.dk> skrev i en meddelelse
 news:slrnd7fo7i.vlt.klaus@main.szn.dk...
 > Jonas Kofod skrev:
 >
 > >> NaCl er jo kun selve saltet. Det man får ved inddampning fra
 > >> havet er mere end det.
 > >
 > > Salt kommer hovedsageligt fra saltminer - før som nu.
 >
 > Det er muligt at det gælder rent kvantitativt, men de fleste typer
 > bordsalt der sælges herhjemme stammer fra inddampning af saltvand
 > (enten fra havet eller fra saltsøer) - af dem jeg nævnte i et tid-
 > ligere indlæg, er det vist kun det lyserøde himalayasalt der kommer
 > fra minedrift ("vist" går på at jeg ikke er sikker på om saltet
 > fra Himalaya kommer fra en saltmine - resten af typerne er helt
 > sikkert dannet ved inddampning).
 
 Jeg har ikke noget overblik over det samlede udbud af salttyper i Danmark -
 men langt størsteparten af det salt vi bruger i Danmmark kommer fra Brøste
 og de inddamper ikke det fjerneste.
 Nu er det jo osse havsalt som folk er mest pjattede med - så er det vel ikke
 underligt at der findes mange forskellige mærker. Mens almindelige mennesker
 der køber "almindeligt" salt er ligeglade om det kommer af den ene eller den
 anden mine, eller er af det ene eller andet mærke. Hvorfor der så ikke er
 mange mærker af dette.
 Mennesker der bilder sig ind at kildevand er godt af den ene eller den anden
 grund er jo osse nemmere at få med på at det ene mærke er bedre end det
 andet - og hvis det ligefrem er brand'et smart så kan man osse få et mærke
 til 10 kroner mere end de andre.
 Folk der ved at det bedste og billigste kommer ud af hanen har kun brug for
 en type - som samtidigt osse er den langt mest brugte - uagtet kildevandets
 "mangfoldighed".
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Per A. Hansen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Per A. Hansen | 
  Dato :  04-05-05 09:36 |  
  |   
            
 "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse 
 news:d58lp6$1a5c$1@gnd.k-net.dk...
 > "Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
 > news:42771a66$0$67264$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
 >> > Bør staten også opgive sin idé om at forebygge struma ved at pålægge
 > alle
 >> > saltproducenter og -importører at tilsætte jod til deres produkter?
 >>
 >> Er det ikke et eksempel på at salt, som man tidligere fik det, netop som
 >> udgangspunkt indeholdt jod?
 >
 > Nej
 >
 >> NaCl er jo kun selve saltet. Det man får ved inddampning fra havet er 
 >> mere
 >> end det.
 >
 > Salt kommer hovedsageligt fra saltminer - før som nu.
 
 Nej - det kommer fra saltsyderier.
 Det er en del gødningssalte som kainit m.fl. der kommer fra saltlejer.
 Tilsætning af Jod til salt - og flour i tandpasta etc. sker af hensyn
 til folkesundheden.
 I 3-lande dør mange af vitaminmangel (avitaminose med blinhed tilfølge).
 Den bedste løsning vil være at dyrke afgrøder med et forhøjet 
 karotenindhold.
 Det gøres lettest med brug af GMO-teknik.
 Så er spørgsmålet, om der er forskel i de stoffer, der er naturligt 
 forekommende - eller de,
 der er tilsatte?
 
 -- 
 Med venlig hilsen
 Per A. Hansen
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                Jonas Kofod (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  04-05-05 12:46 |  
  |   
            "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
 news:r30ee.40$Dj.22@news.get2net.dk...
 >
 > "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
 > news:d58lp6$1a5c$1@gnd.k-net.dk...
 > > "Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
 > > news:42771a66$0$67264$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
 > >> > Bør staten også opgive sin idé om at forebygge struma ved at pålægge
 > > alle
 > >> > saltproducenter og -importører at tilsætte jod til deres produkter?
 > >>
 > >> Er det ikke et eksempel på at salt, som man tidligere fik det, netop
 som
 > >> udgangspunkt indeholdt jod?
 > >
 > > Nej
 > >
 > >> NaCl er jo kun selve saltet. Det man får ved inddampning fra havet er
 > >> mere
 > >> end det.
 > >
 > > Salt kommer hovedsageligt fra saltminer - før som nu.
 >
 > Nej - det kommer fra saltsyderier.
 
 Der bliver ikke produceret salt ved saltsyderier i industrielskala i vores
 del af verden. De fleste danskeres (og nordeuropæeres) salt kommer fra
 Brøste der primært udvinder fra salthorste mens de har enkelt produkter af
 havsalt.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                 Torben Frandsen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Torben Frandsen | 
  Dato :  04-05-05 13:09 |  
  |   
            Jonas Kofod wrote:
 
 >> Nej - det kommer fra saltsyderier.
 >
 > Der bliver ikke produceret salt ved saltsyderier i industrielskala i
 > vores del af verden. De fleste danskeres (og nordeuropæeres) salt
 > kommer fra Brøste
 
 Jeg kender ikke markedsandelene, men jeg troede egentlig Akzo Nobel var 
 størst.
 
 > der primært udvinder fra salthorste mens de har
 > enkelt produkter af havsalt.
 
 Men de skyller jo saltet op af horsten, så der er en masse vand de skal af 
 med igen. Kaldes den proces ikke sydning?
 
 Torben 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                  Jonas Kofod (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  04-05-05 14:42 |  
  |   
            "Torben Frandsen" <frandsen@ret.så.privat.tele.dk> skrev i en meddelelse
 news:4278badc$0$158$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 > Jonas Kofod wrote:
 >
 > >> Nej - det kommer fra saltsyderier.
 > >
 > > Der bliver ikke produceret salt ved saltsyderier i industrielskala i
 > > vores del af verden. De fleste danskeres (og nordeuropæeres) salt
 > > kommer fra Brøste
 >
 > Jeg kender ikke markedsandelene, men jeg troede egentlig Akzo Nobel var
 > størst.
 
 Jeg tror Brøste er klart størst i DK. Men jeg skal ikke lægge hovedet på
 blokken.
 
 > > der primært udvinder fra salthorste mens de har
 > > enkelt produkter af havsalt.
 >
 > Men de skyller jo saltet op af horsten, så der er en masse vand de skal af
 > med igen. Kaldes den proces ikke sydning?
 
 Når vandet skal af sker ved vakuum-processer ikke sydning. Den påkrævede
 energi til varmebaserede processer kunne slet ikke betale sig hjem med den
 pris der gives for salt i dag.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                 Per A. Hansen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Per A. Hansen | 
  Dato :  04-05-05 19:55 |  
  |   
            
 "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse 
 news:d5acrl$1ou7$1@gnd.k-net.dk...
 > "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
 > news:r30ee.40$Dj.22@news.get2net.dk...
 >>
 >> "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
 >> news:d58lp6$1a5c$1@gnd.k-net.dk...
 >> > "Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
 >> > news:42771a66$0$67264$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
 
 >> > Salt kommer hovedsageligt fra saltminer - før som nu.
 >>
 >> Nej - det kommer fra saltsyderier.
 >
 > Der bliver ikke produceret salt ved saltsyderier i industrielskala i vores
 > del af verden. De fleste danskeres (og nordeuropæeres) salt kommer fra
 > Brøste der primært udvinder fra salthorste mens de har enkelt produkter af
 > havsalt.
 
 Det har su sikkert ret i - jeg tænke på middelhavssalt o. lign.
 Men det er nok en mindre del.
 
 
 -- 
 Med venlig hilsen
 Per A. Hansen 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                  Jonas Kofod (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  04-05-05 20:00 |  
  |   
            "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
 news:PU8ee.378$S91.165@news.get2net.dk...
 >
 > "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
 > news:d5acrl$1ou7$1@gnd.k-net.dk...
 > > "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
 > > news:r30ee.40$Dj.22@news.get2net.dk...
 > >>
 > >> "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
 > >> news:d58lp6$1a5c$1@gnd.k-net.dk...
 > >> > "Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
 > >> > news:42771a66$0$67264$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
 >
 > >> > Salt kommer hovedsageligt fra saltminer - før som nu.
 > >>
 > >> Nej - det kommer fra saltsyderier.
 > >
 > > Der bliver ikke produceret salt ved saltsyderier i industrielskala i
 vores
 > > del af verden. De fleste danskeres (og nordeuropæeres) salt kommer fra
 > > Brøste der primært udvinder fra salthorste mens de har enkelt produkter
 af
 > > havsalt.
 >
 > Det har su sikkert ret i - jeg tænke på middelhavssalt o. lign.
 > Men det er nok en mindre del.
 
 Det skal nok passe - jeg læste på brøste's side at saltsydning "kun" sker i
 subtropiske og tropiske egne. Og gryderne på Læsø ændrer nok ikke meget ved
 det billede.
 Jeg fik dog at vide af en kammerat/anden på mit studie at både havsalt og
 andet salt raffineres så det kemisk set er NaCl og intet andet. Forskellen
 man alligevel kan opleve er forskelligt dannede krystaller m.m.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                   Jakob Nielsen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jakob Nielsen | 
  Dato :  04-05-05 21:36 |  
  |   
            > Jeg fik dog at vide af en kammerat/anden på mit studie at ....
 
 Hvor længe siden er det? I dag arbejder du jo med miljø fordi du har 
 FORSTAND på det (din egen formulering), eller hvad? Du bor tilsyneladende 
 stadig på kollegium at dømme efter din mail-adresse. Du er tilsyneladende 
 også for kort tid siden kommet ud af teenage-årene. Det kan være det er 
 derfor du husker din gymnasielærdom så godt?
 Egentlig ligegyldigt, men det ser lidt sjovt ud efter dine skråsikre og 
 arrogante udtalelser.
 
 Når det kommer til stykket så har jeg måske alligevel mere erfaring med 
 videnskablige metoder end du?
 
 Hvis jeg fandt en forkert Jonas Kofod, så beklager jeg naturligvis. Gjorde 
 jeg det?
 
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                    Jonas Kofod (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  04-05-05 21:51 |  
  |   
            "Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
 news:4279322a$1$78286$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
 > > Jeg fik dog at vide af en kammerat/anden på mit studie at ....
 >
 > Hvor længe siden er det? I dag arbejder du jo med miljø fordi du har
 > FORSTAND på det (din egen formulering), eller hvad? Du bor tilsyneladende
 > stadig på kollegium at dømme efter din mail-adresse. Du er tilsyneladende
 > også for kort tid siden kommet ud af teenage-årene. Det kan være det er
 > derfor du husker din gymnasielærdom så godt?
 > Egentlig ligegyldigt, men det ser lidt sjovt ud efter dine skråsikre og
 > arrogante udtalelser.
 
 Før du blander flere ting sammen. I den her tråd snakker vi om salt. Ikke
 gift, danmark/indien eller andre ting.
 Min kammerat snakkede jeg med nu her i forbindelse med jeg nævnte og
 drøftede dette med ham.
 Ja jeg bor på et kollegie - hvorfor?
 Jeg er 26 år og derfor 7 år over teenageårene - hvorfor?
 Jeg husker min gymnasietid godt fordi jeg jeg satte mig ind i det i sådan en
 grad at jeg kunne arbejde med og bruge det senere. Igen hvorfor?
 Tilsidst - hvorfor ser alt det her sjovt ud?
 
 > Når det kommer til stykket så har jeg måske alligevel mere erfaring med
 > videnskablige metoder end du?
 
 Jeg må indrømme at jeg har ikke brugt ligeså lang tid på at snage i
 ligegyldige personlige forhold hos dig som du ved mig. Så derfor skal jeg
 ikke udtale mig om din erfaring.
 Men min opfattelse skulle svigte mig grelt om dine udtalelser grunder sig i
 et naturvidenskabeligt indsigt eller videnskabelig resonans.
 
 > Hvis jeg fandt en forkert Jonas Kofod, så beklager jeg naturligvis. Gjorde
 > jeg det?
 
 Tillykke Sherlock.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                     Jakob Nielsen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jakob Nielsen | 
  Dato :  04-05-05 22:00 |  
  |  
 
            > Jeg må indrømme at jeg har ikke brugt ligeså lang tid på at snage i
 > ligegyldige personlige forhold hos dig som du ved mig. Så derfor skal jeg
 > ikke udtale mig om din erfaring.
 Jeg brugte vel et minut. Det undrede mig at den skråsikre forsker som 
 arbejder med miljø i det daglige, fordi han har FORSTAND på det, havde en 
 aktuel studiekammerat og en mailadresse på kollegium.
 > Men min opfattelse skulle svigte mig grelt om dine udtalelser grunder sig 
 > i
 > et naturvidenskabeligt indsigt eller videnskabelig resonans.
 Du forsøgte at lægge mere vægt bag dine ord end der måske var belæg for.
 > Tillykke Sherlock.
 Tak, Jonas   
Jeg syntes du fortjente lidt svar på hvorfor jeg studsede over de nævnte 
 detaljer. Nu er spildtidskvoten imidlertid opbrugt. 
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                      Jonas Kofod (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  04-05-05 22:13 |  
  |  
 
            "Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
 news:427937dd$1$67256$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
 > > Jeg må indrømme at jeg har ikke brugt ligeså lang tid på at snage i
 > > ligegyldige personlige forhold hos dig som du ved mig. Så derfor skal
 jeg
 > > ikke udtale mig om din erfaring.
 >
 > Jeg brugte vel et minut. Det undrede mig at den skråsikre forsker som
 > arbejder med miljø i det daglige, fordi han har FORSTAND på det, havde en
 > aktuel studiekammerat og en mailadresse på kollegium.
 Så må jeg ændre det til jeg har ikke haft interesse for at snage i andres
 personlige forhold.
 Jeg kan ikke se hvad en aktuel studiekammerat som jeg snakker med om
 saltproduktion samt en mailadresse på et kollegium har noget med noget at
 gøre?
 Ydermere har jeg heller ikke påstået at være forsker - men der har vi igen
 den med at lægge påstande i munden på folk for at du senere kan modsige
 disse falske påstande?
 (Min første artikel er endnu på trapperne - men dette gør mig ikke til
 forsker i egne øjne - uagtet har jeg stadig ikke påstået det)
 > > Men min opfattelse skulle svigte mig grelt om dine udtalelser grunder
 sig
 > > i
 > > et naturvidenskabeligt indsigt eller videnskabelig resonans.
 >
 > Du forsøgte at lægge mere vægt bag dine ord end der måske var belæg for.
 Nej men du opfandt igen noget hos en anden som du så kunne modsige.
 > > Tillykke Sherlock.
 >
 > Tak, Jonas   
>
 > Jeg syntes du fortjente lidt svar på hvorfor jeg studsede over de nævnte
 > detaljer. Nu er spildtidskvoten imidlertid opbrugt.
 Ja nu har du osse klumret og byttet rundt med op mod fem personer samt deres
 respektive påstande og et utal af indlæg - så fortjener du nok at lægge dig
 lidt.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                       Jakob Nielsen (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jakob Nielsen | 
  Dato :  05-05-05 09:27 |  
  |   
            > Ja nu har du osse klumret og byttet rundt med op mod fem personer samt 
 > deres
 > respektive påstande og et utal af indlæg - så fortjener du nok at lægge 
 > dig
 > lidt.
 
 Avs! Du har ordet i din magt, og stilen til at køre pointen helt hjem. 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                        Jonas Kofod (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  05-05-05 11:06 |  
  |   
            "Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
 news:4279d8bb$0$78288$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
 > > Ja nu har du osse klumret og byttet rundt med op mod fem personer samt
 > > deres
 > > respektive påstande og et utal af indlæg - så fortjener du nok at lægge
 > > dig
 > > lidt.
 >
 > Avs! Du har ordet i din magt, og stilen til at køre pointen helt hjem.
 
 Det er ikke mine ords magt - ejheller min pointe.
 Det er de utallige tilfælde hvor trådene er endt i at du har rodet det hele
 sammen - tråde du har lagt døde fordi du indser at du diskuterer med de
 forkerte mennesker og tager folk til indtægt for hinandens indlæg og intet
 hænger sammen og intet af din argumentation hænger sammen når rodet vikles
 fra hinanden.
 Det ligger grund for situationen - ikke mit ords magt eller pointe - det er
 helt din egen fortjeneste.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
             Klaus Alexander Seis~ (03-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ | 
  Dato :  03-05-05 07:56 |  
  |  
 
            Torben Frandsen skrev:
 >> Fødevarer bør ikke tilsættes dit og dat på selv nok så gode
 >> indikationer for den sundhedsmæssige effekt.  Kan man ikke
 >> få tilstrækkeligt gennem en alsidig kost, bør forbrugeren i
 >> stedet tage et kosttilskud.
 >
 > Bør staten også opgive sin idé om at forebygge struma ved at
 > pålægge alle saltproducenter og -importører at tilsætte jod
 > til deres produkter?
 Da jeg skrev "fødevarer" medregnede jeg ikke krydderier, men min
 holdning er generelt at det er en dårlig idé at tilsætte dit og
 dat til fødevarer for at sikre at forbrugeren "får nok".
 Der findes heldigvis masser af salt uden tilsat jod, så det kan
 af ikke være "alle saltproducenter og -importører" der er pålagt
 at tilsætte jod til deres produkter.  Jeg nævner i flæng: Læsø
 sydesalt, Maldon Sea Salt, atlanterhavssalt fra bl.a. Le Moulin
 d'Andiran, gourmetflagesalt fra Ruds Køkken, Australian Natural
 Lake Salt, det lyserøde salt fra Himalaya (hvis navn jeg ikke kan
 huske), ...  Altsammen salt man ikke behøver at gå i special-
 forretninger for at købe.
 -- 
 Klaus Alexander Seistrup
 Magnetic Ink, Copenhagen, Denmark
 http://magnetic-ink.dk/
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Torben Frandsen (03-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Torben Frandsen | 
  Dato :  03-05-05 12:51 |  
  |   
            Klaus Alexander Seistrup wrote:
 
 >> Bør staten også opgive sin idé om at forebygge struma ved at
 >> pålægge alle saltproducenter og -importører at tilsætte jod
 >> til deres produkter?
 >
 > Da jeg skrev "fødevarer" medregnede jeg ikke krydderier, men min
 > holdning er generelt at det er en dårlig idé at tilsætte dit og
 > dat til fødevarer for at sikre at forbrugeren "får nok".
 
 Okay, fair nok. Jeg har bare oplevet at nogen er imod at producenterne 
 tilsætter noget for så at reklamere med det, mens de intet har imod at 
 staten dikterer det samme for en hel fødevaregruppe.
 
 > Der findes heldigvis masser af salt uden tilsat jod, så det kan
 > af ikke være "alle saltproducenter og -importører" der er pålagt
 > at tilsætte jod til deres produkter.
 
 Okay, jeg tager måske fejl.
 
 Vi kan tage et andet eksempel: Man overvejer angiveligt for tiden at følge 
 USAs eksempel og pålægge producenterne at tilsætte folinsyre til en 
 fødevaregruppe for at forebygge fosterskader. I USA drejer det sig om 
 cerealier.
 
 Torben 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Klaus Alexander Seis~ (03-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ | 
  Dato :  03-05-05 13:34 |  
  |  
 
            Torben Frandsen skrev:
 > Vi kan tage et andet eksempel: Man overvejer angiveligt for tiden
 > at følge USAs eksempel og pålægge producenterne at tilsætte folin-
 > syre til en fødevaregruppe for at forebygge fosterskader. I USA
 > drejer det sig om cerealier.
 Jeg mener at de har knald i låget.  Jeg er bekendt med at folinsyre 
 (samt folat og beslægtede) kan forebygge neuralrørsdefekter og hjerte-
 fejl hos fostre, men det kan ikke være meningen at hele befolkningen 
 skal øge indtaget af folinsyre på denne indikation.  Vordende mødre 
 kan tage et passende tilskud af folinsyre i en passende periode før 
 og under graviditeten.
 Mvh,
 -- 
 Klaus Alexander Seistrup
 Magnetic Ink, Copenhagen, Denmark
 http://magnetic-ink.dk/
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Preben Riis Sørensen (01-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Preben Riis Sørensen | 
  Dato :  01-05-05 11:54 |  
  |   
            
 "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev
 > De benytter enhver leglighed til at promovere økologiske produkter på
 > bekostning af
 > konventionelle fødemidler, men har ikke rigtig noget at hænge det op på.
 
 Og så bør man lige holde sig for øje, at hvis hele verden skulle brødfødes
 økologisk, ville der på lang sigt kun være føde til en brøkdel af den
 menneskemængde der lever i dag. Og de fleste af dem skulle beskæftige sig 16
 timer hver dag med at gå og pille skadedyr af planter.
 --
            M.V.H.
 Preben Riis Sørensen
   preben@esenet.dk
 
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Rado (02-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Rado | 
  Dato :  02-05-05 06:00 |  
  |  
 
            On Sun, 1 May 2005 12:53:35 +0200, "Preben Riis Sørensen"
 <preben@esenet.dk> wrote:
 >
 >"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev
 >> De benytter enhver leglighed til at promovere økologiske produkter på
 >> bekostning af
 >> konventionelle fødemidler, men har ikke rigtig noget at hænge det op på.
 >
 >Og så bør man lige holde sig for øje, at hvis hele verden skulle brødfødes
 >økologisk, ville der på lang sigt kun være føde til en brøkdel af den
 >menneskemængde der lever i dag. Og de fleste af dem skulle beskæftige sig 16
 >timer hver dag med at gå og pille skadedyr af planter.
 Mja, måske ikke:
 "A new study shows organic production outperforms conventional in crop
 yield, soil fertility, pest reduction and economic return."
 http://www.i-sis.org.uk/organicproductionworks.php
En anden rapport fastslår noget lignende, dog med dette forbehold:
 "This study inexplicably fails to note that organic corn and soybean
 growers often get twice as much money per bushel for their products. "
 http://www.organicconsumers.org/organic/041903_organic.cfm
Man kan så diskutere om det er de økologiske varer der er for dyre,
 eller de konventionelle der er for billige på grund af hård
 konkurrence og letkøbte dyrkningsmetoder. Jeg vil holde på det sidste.
 Og i den sidste ende er de konventionelle varer måske lige så dyre
 alligevel når man skal til at løse de miljømæssige og muligvis
 helbredsmæssige problemer de forårsager. 
 -- 
 Rado
 Always listen to experts. They will explain what can't be done 
 and why. Then do it.  - Robert Heinlein
            
              |   |   
            
        
 
            
         
             Per A. Hansen (02-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Per A. Hansen | 
  Dato :  02-05-05 13:48 |  
  |   
            
 "Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse 
 news:evab7192u3469ior5phdvicepl4r8uhcqa@4ax.com...
 > On Sun, 1 May 2005 12:53:35 +0200, "Preben Riis Sørensen"
 > <preben@esenet.dk> wrote:
 >
 >>
 >>"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev
 >>> De benytter enhver leglighed til at promovere økologiske produkter på
 >>> bekostning af
 >>> konventionelle fødemidler, men har ikke rigtig noget at hænge det op på.
 >>
 >>Og så bør man lige holde sig for øje, at hvis hele verden skulle brødfødes
 >>økologisk, ville der på lang sigt kun være føde til en brøkdel af den
 >>menneskemængde der lever i dag. Og de fleste af dem skulle beskæftige sig 
 >>16
 >>timer hver dag med at gå og pille skadedyr af planter.
 >
 -klip-
 
 > Man kan så diskutere om det er de økologiske varer der er for dyre,
 > eller de konventionelle der er for billige på grund af hård
 > konkurrence og letkøbte dyrkningsmetoder. Jeg vil holde på det sidste.
 > Og i den sidste ende er de konventionelle varer måske lige så dyre
 > alligevel når man skal til at løse de miljømæssige og muligvis
 > helbredsmæssige problemer de forårsager.
 
 Prisen er ret uvæsentlig - det er den samlede mængde fødevarer, der er
 af betydning, når der tales om at brødføde en stadig voksende befolkning.
 Der er mange useriøse undersøgelser at finde på nettet om økologisk drift.
 De kaldes ofte frem som bevis for økologiens fortræffeligheder.
 Konsekvenserne er imidlertid velkendte. I tiden efter 2. verdenskrig var 
 driften
  økologisk, da kunne man brødføde 2-3 gang færre mennesker end i dag.
 Preben har ret.
 
 At undlade gødskning efter behov og undlade kemiske planteværn vil
 uvægerlig medføre mindre udbytter og dermed forøgede sultproblemer.
 Økologisk drift er ikke bæredygtigt, da man ikke tilfører jorden de 
 næringsstoffer,
 der forsvinder fra planternes rækkevidde.
 I dag lukrerer økologisk drift på konventionelt landbrug, idet smittetrykket
 af skadevoldere er langt mindre p.g.a. naboernes anvendelse af kemisk 
 planteværn.
 Hvis økologisk drift indføres globalt vil der være plads til 2-3 mia. 
 mennesker,
 samme antal som i 1950.
 Men derfor kan der da udmærket være mange ting ast lære af være dygtige 
 økologiske
 landmænd.
 
 -- 
 Med venlig hilsen
 Per A. Hansen
 
 
 
 
 
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Martin Larsen (02-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Martin Larsen | 
  Dato :  02-05-05 15:35 |  
  |   
            "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse news:FGpde.1247$zp4.696@news.get2net.dk...
 >
 
 > Konsekvenserne er imidlertid velkendte. I tiden efter 2. verdenskrig var
 > driften økologisk, da kunne man brødføde 2-3 gang færre mennesker end i dag.
 
 Du antyder altså at økologerne høster altså 1/3 af det gift- og
 forureningsspredende  landbrug.
 Sikke en gang gylle Per!
 
 Mvh
 Martin
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Per A. Hansen (03-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Per A. Hansen | 
  Dato :  03-05-05 09:29 |  
  |   
            
 "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse 
 news:42763a75$0$79462$14726298@news.sunsite.dk...
 > "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse 
 > news:FGpde.1247$zp4.696@news.get2net.dk...
 >>
 >
 >> Konsekvenserne er imidlertid velkendte. I tiden efter 2. verdenskrig var
 >> driften økologisk, da kunne man brødføde 2-3 gang færre mennesker end i 
 >> dag.
 >
 > Du antyder altså at økologerne høster altså 1/3 af det gift- og
 > forureningsspredende  landbrug.
 > Sikke en gang gylle Per!
 
 Prøv nu at læse, hvad jeg skriver - og følg med i de historiske 
 kendsgerninger.
 Befolkningstallet er steget 2-3 gange i de senenste 50-60 år.
 For 50-60 år siden drev man her i landet landbrug efter stor set de samme 
 metoder,
 som økologisk landbrug gør i dag.
 Gødskning og kemisk planteværn har kloden over gjort det muligt at forøge 
 produktionen
 af fødevarer.
 
 Læs f.eks.:
 Bichel-rapporten. ( der ikke medtager nabovirkningen fra konventionel 
 landbrug til økologiske marker.)
 
 Protecting the World's Harvest - food needs, crop losses and plant 
 protection.
 Dr. E.-C. Oerke, Hannover universitet - prof. Weber, Kiel universitet.
 (Fjernes plantebeskyttelsen på global plan, vil det betyde et udbyttetab på 
 omkring en tredjedel af for de
 8 vigtigste fødevareressourcer (ris, majs, hvede, byg, soja m.v.).
 
 Din kommenatar om "gift- og  forureningsspredende  landbrug" viser med al 
 ønskelig
 tydelighed, at du ikke har den store kendskab til emnet. Eller vil jeg gerne 
 have
 du dokumenterer din løse påstand.
 
 
 -- 
 Med venlig hilsen
 Per A. Hansen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                Martin Larsen (03-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Martin Larsen | 
  Dato :  03-05-05 12:23 |  
  |   
            "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse news:%MGde.75$VM1.41@news.get2net.dk...
 >
 > "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
 > news:42763a75$0$79462$14726298@news.sunsite.dk...
 > >
 > > Du antyder altså at økologerne høster altså 1/3 af det gift- og
 > > forureningsspredende  landbrug.
 > > Sikke en gang gylle Per!
 >
 > Prøv nu at læse, hvad jeg skriver - og følg med i de historiske
 > kendsgerninger.
 
 Jamen, uanset dine antydningers mærkelige karakter, mener du åbenbart
 at økologer ikke kender til moderne maskiner, planteforædling etc.
 
 > Læs f.eks.:
 > Bichel-rapporten. ( der ikke medtager nabovirkningen fra konventionel
 > landbrug til økologiske marker.)
 
 Det bliver vist for vidtløftigt på et par linier at undersøge hvem der
 producerer de mest seriøse rapporter.
 
 > Din kommenatar om "gift- og  forureningsspredende  landbrug" viser med al
 > ønskelig
 > tydelighed, at du ikke har den store kendskab til emnet. Eller vil jeg gerne
 > have
 > du dokumenterer din løse påstand.
 
 Igen en besynderlig kommentar til et fænomen som jeg opfordrede folk
 til selv at iagttage. Men den slags uvedkommende indtryk ude fra
 virkeligheden er naturligvis irrelevante for dig.
 
 Mvh
 Martin
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                 Jonas Kofod (03-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  03-05-05 21:24 |  
  |   
            "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
 news:42775f1f$0$79465$14726298@news.sunsite.dk...
 > "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
 news:%MGde.75$VM1.41@news.get2net.dk...
 > >
 > > "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
 > > news:42763a75$0$79462$14726298@news.sunsite.dk...
 > > >
 > > > Du antyder altså at økologerne høster altså 1/3 af det gift- og
 > > > forureningsspredende  landbrug.
 > > > Sikke en gang gylle Per!
 > >
 > > Prøv nu at læse, hvad jeg skriver - og følg med i de historiske
 > > kendsgerninger.
 >
 > Jamen, uanset dine antydningers mærkelige karakter, mener du åbenbart
 > at økologer ikke kender til moderne maskiner, planteforædling etc.
 
 Moderne maskiner ændrer ikke på udbyttet - blot antallet af mennesker der
 skal erstatte maskinkraften.
 Endvidere er de historiske kendsgerninger der referes til -
 befolkningstilvæksten - sket i områder hvor man ikke gør brug af maskiner -
 endsige moderne.
 Den snart milliard mennesker der render rundt oppe i Indiens højland og
 dyrker deres marker efter monsumen er helt afhængig af en ting - at
 Haber-Bosch processen kom til Indien efter 2. verdenskrig. Det er at simpelt
 regnestykke at ingen planteforædling kan ændre dette - selv den bedste
 plante kan ikke optage over 100 % af næringsstofferne i jorden. Så når x
 antal mennesker kræver y kg ris og dette kræver z kg næringssalte og der kun
 er en brøkdel af dette - så kommer alle fantasifostrene om fager ny
 teknologi som løsning til kort.
 Samme situation gør sig gældende for store dele af Kina's risbønder og osse
 Afrika (som dog i højere grad har haft benefice af fremkomsten af
 antibiotika). Disse mennesker kan ikke erstatte deres udbytte med maskiner
 eller fine planter.
 Man kan være for eller imod økologi - men ovenstående er et faktum man må
 forholde sig til - og det ændrer sig ikke ved at man har den rigtige mening
 eller går nok op i sagen.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                  Martin Larsen (03-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Martin Larsen | 
  Dato :  03-05-05 22:49 |  
  |   
            "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse news:d58mqi$1ahn$1@gnd.k-net.dk...
 > "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
 > >
 > > Jamen, uanset dine antydningers mærkelige karakter, mener du åbenbart
 > > at økologer ikke kender til moderne maskiner, planteforædling etc.
 >
 > Moderne maskiner ændrer ikke på udbyttet - blot antallet af mennesker der
 > skal erstatte maskinkraften.
 
 Sludder. Maskinerne betyder at man kan hurtigt kan klare en mark
 præcis når vejr og andre forhold er rigtige.
 
 Mvh
 Martin
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                   Jonas Kofod (03-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  03-05-05 23:09 |  
  |   
            "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
 news:4277f1cb$0$79460$14726298@news.sunsite.dk...
 > "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
 news:d58mqi$1ahn$1@gnd.k-net.dk...
 > > "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
 > > >
 > > > Jamen, uanset dine antydningers mærkelige karakter, mener du åbenbart
 > > > at økologer ikke kender til moderne maskiner, planteforædling etc.
 > >
 > > Moderne maskiner ændrer ikke på udbyttet - blot antallet af mennesker
 der
 > > skal erstatte maskinkraften.
 >
 > Sludder. Maskinerne betyder at man kan hurtigt kan klare en mark
 > præcis når vejr og andre forhold er rigtige.
 
 Det giver jo intet i betydning i de målestoksforhold vi snakker om.
 Udbytterne er jo 100 doblet siden vi fik kunstgødning.
 Det får du sq ikke ved en hurtig tur inden regnen falder - der kommer ingen
 revolutioner i udbyttet ved en maskine.
 Så sludder selv - få lidt begreb størrelserne af hvad der snakkes om.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                    Martin Larsen (03-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Martin Larsen | 
  Dato :  03-05-05 23:44 |  
  |   
            "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse news:d58sup$1dif$1@gnd.k-net.dk...
 >
 > Det giver jo intet i betydning i de målestoksforhold vi snakker om.
 > Udbytterne er jo 100 doblet siden vi fik kunstgødning.
 
 Du er et vrøvlehoved.
 
 Mvh
 Martin
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                     Jonas Kofod (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  04-05-05 12:54 |  
  |   
            "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
 news:4277fe90$0$79465$14726298@news.sunsite.dk...
 > "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
 news:d58sup$1dif$1@gnd.k-net.dk...
 > >
 > > Det giver jo intet i betydning i de målestoksforhold vi snakker om.
 > > Udbytterne er jo 100 doblet siden vi fik kunstgødning.
 >
 > Du er et vrøvlehoved.
 
 Udbyttet er 100 doblet siden anden verdenskrig - tag og find dine gamle
 geografibøger frem istedet for at sidde og være frelst og naivt urokkelig.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                      Martin Larsen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Martin Larsen | 
  Dato :  04-05-05 14:51 |  
  |   
            "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse news:d5adan$1p1o$1@gnd.k-net.dk...
 > "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
 > news:4277fe90$0$79465$14726298@news.sunsite.dk...
 > > "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
 > news:d58sup$1dif$1@gnd.k-net.dk...
 > > >
 > > > Det giver jo intet i betydning i de målestoksforhold vi snakker om.
 > > > Udbytterne er jo 100 doblet siden vi fik kunstgødning.
 > >
 > > Du er et vrøvlehoved.
 >
 > Udbyttet er 100 doblet siden anden verdenskrig - tag og find dine gamle
 > geografibøger frem istedet for at sidde og være frelst og naivt urokkelig.
 >
 Gør selv det! Og kom så igen når du har fundet noget konkret ;-\
 
 Mvh
 Martin
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                       Jonas Kofod (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  04-05-05 15:03 |  
  |   
            "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
 news:4278d33c$0$79466$14726298@news.sunsite.dk...
 > "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
 news:d5adan$1p1o$1@gnd.k-net.dk...
 > > "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
 > > news:4277fe90$0$79465$14726298@news.sunsite.dk...
 > > > "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
 > > news:d58sup$1dif$1@gnd.k-net.dk...
 > > > >
 > > > > Det giver jo intet i betydning i de målestoksforhold vi snakker om.
 > > > > Udbytterne er jo 100 doblet siden vi fik kunstgødning.
 > > >
 > > > Du er et vrøvlehoved.
 > >
 > > Udbyttet er 100 doblet siden anden verdenskrig - tag og find dine gamle
 > > geografibøger frem istedet for at sidde og være frelst og naivt
 urokkelig.
 > >
 > Gør selv det! Og kom så igen når du har fundet noget konkret ;-\
 
 Jeg troede det var rimeligt basalviden man lærer i geografi omkring
 udviklingen af fødevare ressourcer. Men jeg kan se at det ikke kan tages for
 givet at folk husker hvad de lærer i folkeskolen.
 Hvis du har bogen "Katalyse - Introduktion til kemien bag kemiske processer"
 så er disse forhold nævnt. Hvis jeg gider bruge tid på google til at lukke
 hullerne i din almendannende viden kan det være jeg vil se på det.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                      Jakob Nielsen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jakob Nielsen | 
  Dato :  04-05-05 17:31 |  
  |   
            > Udbyttet er 100 doblet siden anden verdenskrig - tag og find dine gamle
 > geografibøger frem istedet for at sidde og være frelst og naivt urokkelig.
 
 Det er luftforureningen også. Der må nødvendigvis være en sammenhæng. 
 Udbredelsen af fjernsyn er også voldsomt vokset siden anden verdenskrig. Det 
 må være kunstgødningen.
 
 Forstå da for pokker at der er sket mere indenfor landbruget end at man er 
 begyndt at forgifte alt "unyttigt" på markerne og hælde kunstgødning ud på 
 jorden. 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                       Jonas Kofod (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  04-05-05 17:48 |  
  |   
            "Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
 news:4278f8cb$0$78284$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
 > > Udbyttet er 100 doblet siden anden verdenskrig - tag og find dine gamle
 > > geografibøger frem istedet for at sidde og være frelst og naivt
 urokkelig.
 >
 > Det er luftforureningen også. Der må nødvendigvis være en sammenhæng.
 > Udbredelsen af fjernsyn er også voldsomt vokset siden anden verdenskrig.
 Det
 > må være kunstgødningen.
 
 Det der er jo for dumt. Tag og læs noget naturvidenskab før du render rundt
 med de tossede ideer.
 Jeg gider ikke spilde min tid med det der - det er mit niveau for højt til.
 Der er jo ikke nogen sammenhæng mellem det du smider rundt med.
 
 > Forstå da for pokker at der er sket mere indenfor landbruget end at man er
 > begyndt at forgifte alt "unyttigt" på markerne og hælde kunstgødning ud på
 > jorden.
 
 Tag og læs noget om emnet. Det er jo ikke andet end politik og vås du
 baserer dine tanker på.
 Det er barnelærdom på studier i geografi, miljøteknologi, altsammen steder
 som du ikke kan gøre dig forhåbninger om at deltage i.
 Men eksemplet med Indien, som jeg har beskrevet andetsteds, viser ret klart
 et tilfælde hvor intet andet end adgangen til kunstgødning har gjort
 forskellen. Men du kommer til at gøre det selv for jeg gider som sagt ikke
 diskutere på så uvidende og forudindtaget niveau. Du hører ikke til i
 Dk.videnskab.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                        Jakob Nielsen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jakob Nielsen | 
  Dato :  04-05-05 18:55 |  
  |   
            > Det der er jo for dumt. Tag og læs noget naturvidenskab før du render 
 > rundt
 > med de tossede ideer.
 
 Hvis du ikke fattede hvad min pointe ved med de "tossede ideer", så er det 
 vist mig der spilder min tid.
 Prøv nu lige een gang til at se om du kan finde en paralel mellem
 
 Jonas : "Udbyttet er mangedoblet siden anden verdenskrig. Da begyndte man at 
 bruge kunstgødning så det er derfor (og kun derfor)"
 Jakob : "Udbredelsen af fjernsyn er mangedoblet siden anden verdenskrig. Da 
 begyndte man at bruge kunstgødning så det er derfor"
 
 > Jeg gider ikke spilde min tid med det der - det er mit niveau for højt 
 > til.
 > Der er jo ikke nogen sammenhæng mellem det du smider rundt med.
 
 Måske du ikke kan se sammenhængen. Mit formål var at påpege at du konsekvent 
 kører på påstanden
 1: man begyndte at bruge kunstgødning
 2: udbyttet voksede
 3: det øgede udbytte kan kun skyldes kunstgødningen.
 
 Der er sket mere med landbruget end kunstgødning og sprøjtning.
 
 > Tag og læs noget om emnet. Det er jo ikke andet end politik og vås du
 > baserer dine tanker på.
 
 Jeg har givet referencer til videnskablig forskning om økologi som støtter 
 at det er bæredygtigt.
 
 <snip mere bavl som kun sigter til at fornærme og nedgøre mig> 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                         Jonas Kofod (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  04-05-05 19:20 |  
  |   
            "Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
 news:42790c6a$0$78287$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
 > > Det der er jo for dumt. Tag og læs noget naturvidenskab før du render
 > > rundt
 > > med de tossede ideer.
 >
 > Hvis du ikke fattede hvad min pointe ved med de "tossede ideer", så er det
 > vist mig der spilder min tid.
 > Prøv nu lige een gang til at se om du kan finde en paralel mellem
 >
 > Jonas : "Udbyttet er mangedoblet siden anden verdenskrig. Da begyndte man
 at
 > bruge kunstgødning så det er derfor (og kun derfor)"
 > Jakob : "Udbredelsen af fjernsyn er mangedoblet siden anden verdenskrig.
 Da
 > begyndte man at bruge kunstgødning så det er derfor"
 
 Det er ikke en logisk slutning - det er en reference til en basal
 kendsgerning indenfor naturvidenskaben og geografien.
 
 Iøvrigt - så fremt du vil behandle dem som en logisk slutning med tilhørende
 argumenter så har du klippet det helt ud af kontekst.
 
 Jeg har ikke bare præsenteret et eksempel - og fremført hvorledes det
 forholder sig til indvendigerne om fremkomsten af andre ting - jeg har osse
 referet til lærebøger hvor disse forhold er skrevet sort på hvidt. Men du
 vælger alligevel at minimere mit argument til det plan hvor dine forkrøblede
 modspil har en facade af gyldighed.
 
 > > Jeg gider ikke spilde min tid med det der - det er mit niveau for højt
 > > til.
 > > Der er jo ikke nogen sammenhæng mellem det du smider rundt med.
 >
 > Måske du ikke kan se sammenhængen. Mit formål var at påpege at du
 konsekvent
 > kører på påstanden
 > 1: man begyndte at bruge kunstgødning
 > 2: udbyttet voksede
 > 3: det øgede udbytte kan kun skyldes kunstgødningen.
 >
 > Der er sket mere med landbruget end kunstgødning og sprøjtning.
 
 Det er der - men siden du ikke har nogen baggrund til at forstå sammenhænge
 for det her. Samt en selektiv opfattelse der har sørget for at du har
 overset alt anden argumentation fra min side.
 Tilfældet - det indiske højland - som jeg har fremført, og som er tærsket
 igennem af samtlige gymnasieklasse i faget geografi i det her land -
 behandler netop det forhold at det kan være andre ting der kan begrunde
 produktionsudviklingen. Men da du har overset dette og behændigt klippet det
 væk - så er der ikke megen grund til at diskutere med dig.
 
 > > Tag og læs noget om emnet. Det er jo ikke andet end politik og vås du
 > > baserer dine tanker på.
 >
 > Jeg har givet referencer til videnskablig forskning om økologi som støtter
 > at det er bæredygtigt.
 >
 > <snip mere bavl som kun sigter til at fornærme og nedgøre mig>
 
 Ja og du har sandelig osse bedt om det - selektiv opfattelse og højst
 alternativ logisk beslutningsdannelse - åbenlyst ikke en hat forstand eller
 naturvidenskabelig baggrundsviden og alligevel påståelig ud over al fornuft.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                          HMH (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : HMH | 
  Dato :  04-05-05 19:44 |  
  |   
            Bare lige et indspark - det er sjovt at se hvor længe der går inden BEGGE
 kamphaner bruger skældsord og nedladende bemærkning:
 
 Udover at inderne (ligesom alle mulige andre) begyndte at bruge
 kunstgødning, blev der også ryddet enorme områder til brug for landbruget.
 Det er fx derfor, at tigeren er truet.
 
 Jeg har ved selvsyn set både traktor og plov i brug i Indien.
 
 Inderne bruger - ligesom alle mulige andre - mere og mere højtydende sorter.
 
 Inderne bruger - ligesom alle mulige andre - videnskabelige metoder, når de
 beregner, hvornår og hvilken gødning det bedst kan betale sig at bruge.
 
 At påstå, at indernes øgede udbytte siden 2. verdenskrig udelukkende og kun
 skyldes brug af kunstgødning og sprøjtning er måske nok at betegne som en
 oversimplificering af dimensioner
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                           Jonas Kofod (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  04-05-05 19:46 |  
  |   
            "HMH" <hhestbechrouladea@oohay.dk> skrev i en meddelelse
 news:uE8ee.1280$Fe7.29106@news000.worldonline.dk...
 > Bare lige et indspark - det er sjovt at se hvor længe der går inden BEGGE
 > kamphaner bruger skældsord og nedladende bemærkning:
 >
 > Udover at inderne (ligesom alle mulige andre) begyndte at bruge
 > kunstgødning, blev der også ryddet enorme områder til brug for landbruget.
 > Det er fx derfor, at tigeren er truet.
 
 Jeg siger ikke det er godt eller dårligt - jeg siger det er noget man skal
 forholde sig til.
 
 > Jeg har ved selvsyn set både traktor og plov i brug i Indien.
 
 Ja og jeg har set en abe i zoologisk have - det siger bare ikke så meget om
 betydende sammenhænge for hvad der sker i Danmark.
 
 > Inderne bruger - ligesom alle mulige andre - mere og mere højtydende
 sorter.
 >
 > Inderne bruger - ligesom alle mulige andre - videnskabelige metoder, når
 de
 > beregner, hvornår og hvilken gødning det bedst kan betale sig at bruge.
 
 Det er stadigt et simpelt regnestykke at bestemme hvor meget næringssalt x
 ton ris kræver. Om du har 80 % optag eller 90 % er ligegyldigt når man kan
 beregne at man selv ved 100 % optag skal bruge næringssalte i en skala der
 kun kan dækkes af kunstgødning.
 
 > At påstå, at indernes øgede udbytte siden 2. verdenskrig udelukkende og
 kun
 > skyldes brug af kunstgødning og sprøjtning er måske nok at betegne som en
 > oversimplificering af dimensioner
 
 "Udelukkende og kun" den syntes du ikke er lidt søgt? Men hvad uden at
 forvanske mit udsagn havde du jo ikke noget fundament for dit argument.
 Men hvis du ikke tror at fremkomsten af kunstgødning og verdens
 fødevareproduktion hænger sammen i langt større grad end alle andre ting -
 så prøv at læs en begynderbog indenfor emnet - det er et ret velbeskrevet
 emne.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                            Jakob Nielsen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jakob Nielsen | 
  Dato :  04-05-05 20:35 |  
  |   
            >> Jeg har ved selvsyn set både traktor og plov i brug i Indien.
 >
 > Ja og jeg har set en abe i zoologisk have - det siger bare ikke så meget 
 > om
 > betydende sammenhænge for hvad der sker i Danmark.
 
 Du påstår ellers
 "Endvidere er de historiske kendsgerninger der referes til -
 befolkningstilvæksten - sket i områder hvor man ikke gør brug af maskiner -
 endsige moderne."
 
 Helt ligegyldigt er det vel næppe at der faktisk anvendes maskiner?
 
 > Det er stadigt et simpelt regnestykke at bestemme hvor meget næringssalt x
 > ton ris kræver. Om du har 80 % optag eller 90 % er ligegyldigt når man kan
 > beregne at man selv ved 100 % optag skal bruge næringssalte i en skala der
 > kun kan dækkes af kunstgødning.
 
 Påstanden er altså at _kun_ kunstgødning kan dække det behov. Hvor har du 
 det fra?
 
 >
 >> At påstå, at indernes øgede udbytte siden 2. verdenskrig udelukkende og
 > kun skyldes brug af kunstgødning og sprøjtning er måske nok at betegne som 
 > en
 >> oversimplificering af dimensioner
 >
 > "Udelukkende og kun" den syntes du ikke er lidt søgt? Men hvad uden at
 > forvanske mit udsagn havde du jo ikke noget fundament for dit argument.
 
 Dit udsagn har hele tiden været at udbyttet blev 100 dobletiden anden 
 verdenskrig _fordi_ de da begyndte at bruge kunstgødning, så videre søgt er 
 det da ikke. Du skriver jo...
 
 "Den snart milliard mennesker der render rundt oppe i Indiens højland og
 dyrker deres marker efter monsumen er helt afhængig af en ting - at
 Haber-Bosch processen kom til Indien efter 2. verdenskrig.
 ....Udbyttet er 100 doblet siden anden verdenskrig
 ....områder hvor man ikke gør brug af maskiner -
 endsige moderne."
 
 Måske misforstår vi dig, men det skyldes da vist mest den argumentation og 
 mindre vores ringe kapacitet for at magte argumenterne.
 
 > Men hvis du ikke tror at fremkomsten af kunstgødning og verdens
 > fødevareproduktion hænger sammen i langt større grad end alle andre ting -
 > så prøv at læs en begynderbog indenfor emnet - det er et ret velbeskrevet
 > emne.
 
 Prøv at forstå at ingen påstår at kunstgødning ikke virker. Forhold dig til 
 den oprindelige påstand om at _kun_ kunstgødning virker, og at det er 
 gældende for alle områder. 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                             Jonas Kofod (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  04-05-05 20:55 |  
  |   
            "Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
 news:427924e5$0$67259$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
 > >> Jeg har ved selvsyn set både traktor og plov i brug i Indien.
 > >
 > > Ja og jeg har set en abe i zoologisk have - det siger bare ikke så meget
 > > om
 > > betydende sammenhænge for hvad der sker i Danmark.
 >
 > Du påstår ellers
 > "Endvidere er de historiske kendsgerninger der referes til -
 > befolkningstilvæksten - sket i områder hvor man ikke gør brug af
 maskiner -
 > endsige moderne."
 >
 > Helt ligegyldigt er det vel næppe at der faktisk anvendes maskiner?
 
 Det er ikke relevant i betydende skala.
 
 > > Det er stadigt et simpelt regnestykke at bestemme hvor meget næringssalt
 x
 > > ton ris kræver. Om du har 80 % optag eller 90 % er ligegyldigt når man
 kan
 > > beregne at man selv ved 100 % optag skal bruge næringssalte i en skala
 der
 > > kun kan dækkes af kunstgødning.
 >
 > Påstanden er altså at _kun_ kunstgødning kan dække det behov. Hvor har du
 > det fra?
 
 Fordi så meget kolort findes der ikke i hele asien - og de har slet ikke
 plads til dyrene - og slet ikke i bjergene.
 
 > >> At påstå, at indernes øgede udbytte siden 2. verdenskrig udelukkende og
 > > kun skyldes brug af kunstgødning og sprøjtning er måske nok at betegne
 som
 > > en
 > >> oversimplificering af dimensioner
 > >
 > > "Udelukkende og kun" den syntes du ikke er lidt søgt? Men hvad uden at
 > > forvanske mit udsagn havde du jo ikke noget fundament for dit argument.
 >
 > Dit udsagn har hele tiden været at udbyttet blev 100 dobletiden anden
 > verdenskrig _fordi_ de da begyndte at bruge kunstgødning, så videre søgt
 er
 > det da ikke. Du skriver jo...
 
 Det kategoriske "udelukkende og kun" er søgt og uden hold.
 
 > "Den snart milliard mennesker der render rundt oppe i Indiens højland og
 > dyrker deres marker efter monsumen er helt afhængig af en ting - at
 > Haber-Bosch processen kom til Indien efter 2. verdenskrig.
 > ...Udbyttet er 100 doblet siden anden verdenskrig
 > ...områder hvor man ikke gør brug af maskiner -
 > endsige moderne."
 >
 > Måske misforstår vi dig, men det skyldes da vist mest den argumentation og
 > mindre vores ringe kapacitet for at magte argumenterne.
 
 Der fra og så til at påstå at jeg giver udtryk for at der ikke findes
 traktorer i Indien er ude af proportion. lad os holde os til de overordnede
 linier.
 
 > > Men hvis du ikke tror at fremkomsten af kunstgødning og verdens
 > > fødevareproduktion hænger sammen i langt større grad end alle andre
 ting -
 > > så prøv at læs en begynderbog indenfor emnet - det er et ret
 velbeskrevet
 > > emne.
 >
 > Prøv at forstå at ingen påstår at kunstgødning ikke virker. Forhold dig
 til
 > den oprindelige påstand om at _kun_ kunstgødning virker, og at det er
 > gældende for alle områder.
 
 Prøv at forstå at jeg ikke har den opfattelse at nogen påstår at
 kunstgødning ikke virker.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                              Rado (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Rado | 
  Dato :  05-05-05 19:45 |  
  |  
 
            On Wed, 4 May 2005 21:54:57 +0200, "Jonas Kofod"
 <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:
 >"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
 >>
 >>
 >> Påstanden er altså at _kun_ kunstgødning kan dække det behov. Hvor har du
 >> det fra?
 >
 >Fordi så meget kolort findes der ikke i hele asien - og de har slet ikke
 >plads til dyrene - og slet ikke i bjergene.
 >
 Nu består kompost jo af andet end bare kogødning. Faktisk kan man
 sagtens lave kompost af udelukkende planteaffald, tang (der indeholder
 hele rækken af mineraler og sporstoffer) og lignende - det var der et
 et økologisk jordbrug herhjemme der gjorde på et tidspunkt. 
 Desuden så er der jo EM (Effektive Mikroorganismer) der har vist sig
 ret effektivt i forskellige sammenhænge, kig f.ex. her:
 http://www.biosa.dk/
(se under "Artikler")
 -- 
 Rado
 Always listen to experts. They will explain what can't be done 
 and why. Then do it.  - Robert Heinlein
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                               Jonas Kofod (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  05-05-05 20:01 |  
  |  
 
            "Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
 news:gqpk71dt9mgo4fbqeti5d44ncinp2tln4b@4ax.com...
 > On Wed, 4 May 2005 21:54:57 +0200, "Jonas Kofod"
 > <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:
 >
 > >"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
 > >>
 > >>
 > >> Påstanden er altså at _kun_ kunstgødning kan dække det behov. Hvor har
 du
 > >> det fra?
 > >
 > >Fordi så meget kolort findes der ikke i hele asien - og de har slet ikke
 > >plads til dyrene - og slet ikke i bjergene.
 > >
 >
 > Nu består kompost jo af andet end bare kogødning. Faktisk kan man
 > sagtens lave kompost af udelukkende planteaffald, tang (der indeholder
 > hele rækken af mineraler og sporstoffer) og lignende - det var der et
 > et økologisk jordbrug herhjemme der gjorde på et tidspunkt.
 Jo men er vi så ikke ude på et skråplan for hvad der er økologi? Vi ender
 stadig med at introducere en unaturlig stor mængde kvælstof ind i de lokale
 økosystem?
 De miljømæsige problemer vil jo være de samme - når først ammoniak ligger i
 jordlagene, floden, havet så er naturen ligeglad med om det stammer fra en
 kolort, et stykke granulat eller tang/planteaffald. De gør den samme skade
 på miljøet.
 Kunstgødning er jo at trække kvælstof ud af luften og smide ammoniak ind i
 det lokalejordkredsløb.
 At trække det op af havet for derefter at introducere det til det lokale
 jordkredsløb er ikke meget anderledes.
 Den ene produktionsform er ikke mere økologisk end den anden - og problemet
 med overskudsstoffer i økosystemet er de samme.
 Kun hvis du på en eller anden måde kan arrange det således at den ammoniak
 der trækkes ud af vandet sker som en "oprydning" efter udvaskningen, og der
 dermed opnås en form for lukket kredsløb kan det blive mere end økologi på
 skrømt.
 Men man skal osse lige huske på at selv om der findes den ene og anden
 teknologi/løsning, taler vi om udfordringer af enorm skala.
 > Desuden så er der jo EM (Effektive Mikroorganismer) der har vist sig
 > ret effektivt i forskellige sammenhænge, kig f.ex. her:
 >
 >  http://www.biosa.dk/
>
 > (se under "Artikler")
 Jo - men der er skam mange måder gøre tingene bedre på.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                          Jakob Nielsen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jakob Nielsen | 
  Dato :  04-05-05 20:35 |  
  |  
 
            > Det er ikke en logisk slutning - det er en reference til en basal
 > kendsgerning indenfor naturvidenskaben og geografien.
 > Iøvrigt - så fremt du vil behandle dem som en logisk slutning med
 > tilhørende
 > argumenter så har du klippet det helt ud af kontekst.
 Du fremfører den som et argument for at kunstgødning mangedobler
 produktionen. Her er sammenhængen. Du siger at de i det område af Indien er
 afhængige af kunstgødning og at udbyttet er 100 doblet. Da vi oprindeligt
 talte om dansk landbrug, må man kunne antage at du drager en paralel og at
 din logik lyder: kunstgødning 100 dobler udbyttet [i Danmark].
 >>Den snart milliard mennesker der render rundt oppe i Indiens højland og
 >>dyrker deres marker efter monsumen er helt afhængig af en ting - at
 >>Haber-Bosch processen kom til Indien efter 2. verdenskrig.
 >Udbyttet er 100 doblet siden anden verdenskrig - tag og find dine gamle
 >geografibøger frem istedet for at sidde og være frelst og naivt urokkelig.
 > Jeg har ikke bare præsenteret et eksempel - og fremført hvorledes det
 > forholder sig til indvendigerne om fremkomsten af andre ting
 Jeg ser ikke at de forholder sig til indvendinger. Jeg har ikke mine gamle
 bøger. De var kun til låns.
 Jeg kommer med indvendinger gældende for danske forhold som du ikke
 forholder dig til, og du vil ikke indse at man ikke nødvendigvis kan lave en
 følgeslutning om danske forhold ud fra forholdne i Indien. Måske kan man,
 men det er der ikke grund til at tro ud fra de oplysninger du har givet.
 I Californien var der meget tørt og ringe landbrug. Kunstvanding i meget
 stor stil kom til og udbyttet blev mere end 100 doblet.
 I Danmark kan man ikke undlade at kunstvande i stor stil, da kunstvanding
 medfører mangedoblet udbytte. Det ser vi jo fra Californien.
 Er din logik ægte, så er min i det ovenstående eksempel det også. Jeg kan
 med det samme sige at min logik i eksemplet ikke er ægte. Det er
 usammenlignelige forhold med mange afvigende parametre.
 >> Der er sket mere med landbruget end kunstgødning og sprøjtning.
 >
 > Det er der - men siden du ikke har nogen baggrund til at forstå
 > sammenhænge
 > for det her. Samt en selektiv opfattelse der har sørget for at du har
 > overset alt anden argumentation fra min side.
 Hvad ved du om min baggrund? Hvilken argumentation forholder jeg mig ikke
 til?
 > Tilfældet - det indiske højland - som jeg har fremført, og som er tærsket
 > igennem af samtlige gymnasieklasse i faget geografi i det her land -
 > behandler netop det forhold at det kan være andre ting der kan begrunde
 > produktionsudviklingen. Men da du har overset dette og behændigt klippet
 > det
 > væk - så er der ikke megen grund til at diskutere med dig.
 Som sagt kan det være helt korrekt at kunstgødningen er den eneste årsag til
 øget produktion. Lad mig da igen pointere at det ikke betyder at det samme
 behov eksisterer her i landet og at der ikke findes alternativer til
 kunstgødning. Lad mig også pointere at jeg ikke som sådan ser et problem i
 kunstgødning. Der skal bare ikke overgødes, hvilket gælder for begge typer
 drift. Det jeg stejler overfor er påstanden om at økologisk jordbrug ikke
 kan yde nok til at mætte markedet og at konventionelt landbrug med
 sprøjtning og gødning er den eneste mulige løsning. Jeg er også uenig i
 påstanden om at økologisk drift ville have problemer med skadedyr hvis ikke
 naboerne sprøjtede.
 Nogle forsøg med udbytte ved forskellige "gødningsformer". Både ukrudt,
 kløver og kunstgødning
 http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/juni04/udbytte.html
>> <snip mere bavl som kun sigter til at fornærme og nedgøre mig>
 >
 > Ja og du har sandelig osse bedt om det - selektiv opfattelse og højst
 > alternativ logisk beslutningsdannelse - åbenlyst ikke en hat forstand
 > eller
 > naturvidenskabelig baggrundsviden og alligevel påståelig ud over al
 > fornuft.
 Nej, jeg har ikke bedt om det, og du slynger om dig med ubegrundede
 fornærmelser. Hvis du alligevel tager dig tid til at nedgøre min person, så
 synes jeg at du skulle tage dig tiden til også at komme med konkrete
 eksempler der understøtter dine nedladende påstande.  Hvis det er den stil,
 du fortsætter med, så tjener det vist mere til at beskrive dig end mig.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                           Jonas Kofod (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  04-05-05 21:15 |  
  |  
 
            "Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
 news:427924e5$1$67259$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
 > > Det er ikke en logisk slutning - det er en reference til en basal
 > > kendsgerning indenfor naturvidenskaben og geografien.
 > > Iøvrigt - så fremt du vil behandle dem som en logisk slutning med
 > > tilhørende
 > > argumenter så har du klippet det helt ud af kontekst.
 >
 > Du fremfører den som et argument for at kunstgødning mangedobler
 > produktionen. Her er sammenhængen. Du siger at de i det område af Indien
 er
 > afhængige af kunstgødning og at udbyttet er 100 doblet. Da vi oprindeligt
 > talte om dansk landbrug, må man kunne antage at du drager en paralel og at
 > din logik lyder: kunstgødning 100 dobler udbyttet [i Danmark].
 Du kan da på ingen måde digte sådan videre på tingene?
 Iøvrigt, den oprindelige diskussion går på at brødføde verden.
 > >>Den snart milliard mennesker der render rundt oppe i Indiens højland og
 > >>dyrker deres marker efter monsumen er helt afhængig af en ting - at
 > >>Haber-Bosch processen kom til Indien efter 2. verdenskrig.
 > >Udbyttet er 100 doblet siden anden verdenskrig - tag og find dine gamle
 > >geografibøger frem istedet for at sidde og være frelst og naivt
 urokkelig.
 >
 >
 > > Jeg har ikke bare præsenteret et eksempel - og fremført hvorledes det
 > > forholder sig til indvendigerne om fremkomsten af andre ting
 >
 > Jeg ser ikke at de forholder sig til indvendinger. Jeg har ikke mine gamle
 > bøger. De var kun til låns.
 De "indvendinger" dækker over at man bruger Indiens eksemplet, og andre
 U-lande som tilfælde hvor ikke anden parameter end kunstgødning har været
 ændret. Således mener man at netop kunstgødningen og ikke andet har været
 væsentligste årsag til produktionsstigningen.
 De samme ting gør man med penicillin i Afrika og introduktion af andre ting
 andre steder.
 > Jeg kommer med indvendinger gældende for danske forhold som du ikke
 > forholder dig til, og du vil ikke indse at man ikke nødvendigvis kan lave
 en
 > følgeslutning om danske forhold ud fra forholdne i Indien. Måske kan man,
 > men det er der ikke grund til at tro ud fra de oplysninger du har givet.
 Jeg ved ikke hvad du vil med Danmark?
 > I Californien var der meget tørt og ringe landbrug. Kunstvanding i meget
 > stor stil kom til og udbyttet blev mere end 100 doblet.
 > I Danmark kan man ikke undlade at kunstvande i stor stil, da kunstvanding
 > medfører mangedoblet udbytte. Det ser vi jo fra Californien.
 Rigtigt - i Californien kan man vurdere betydningen af vanding - på samme
 måde som man kan vurdere betydningen af næringssalte i Indien. Samme gør sig
 gældende for kunstig regnfrembringelse i Texas.
 Og ja - dette tilfælde kan ikke overføres til Danmark.
 Men i tilfældet af næringssalte kan du bestemme de påkrævede næringssalte -
 og disse tal vil gælde over hele jorden. Til trods for bedre drift i DK end
 Indien kan danske planter stadig kun optage 100 % af næringssaltene der er i
 jorden. De udbytter vi har lader sig ikke gøre uden tilførsel af
 næringssalte (i en grad som dyrebestanden ikke kan levere).
 I øvrigt er det dig der pludselig har bestemt at det skal handle om DK -
 diskussionen startede med at brødføde verden. Og uagtet hvad diskussionen
 skulle have handlet eller startet med - så har jeg ikke før nu beskæftiget
 mig med danske forhold - så din ide med at jeg overfører Indien til DK har
 du selv opdigtet.
 > Er din logik ægte, så er min i det ovenstående eksempel det også. Jeg kan
 > med det samme sige at min logik i eksemplet ikke er ægte. Det er
 > usammenlignelige forhold med mange afvigende parametre.
 Min logik er ægte - problemet er bare at det er dig selv der digter hvilke
 følgeslutninger du tror jeg har med mine indlæg.
 > >> Der er sket mere med landbruget end kunstgødning og sprøjtning.
 > >
 > > Det er der - men siden du ikke har nogen baggrund til at forstå
 > > sammenhænge
 > > for det her. Samt en selektiv opfattelse der har sørget for at du har
 > > overset alt anden argumentation fra min side.
 >
 > Hvad ved du om min baggrund? Hvilken argumentation forholder jeg mig ikke
 > til?
 Jeg tror vist det er rimeligt klart at du ikke har en naturvidenskabelig
 baggrund - det kunne så lige til nødtørft være fra RUC - men stadig nej.
 > > Tilfældet - det indiske højland - som jeg har fremført, og som er
 tærsket
 > > igennem af samtlige gymnasieklasse i faget geografi i det her land -
 > > behandler netop det forhold at det kan være andre ting der kan begrunde
 > > produktionsudviklingen. Men da du har overset dette og behændigt klippet
 > > det
 > > væk - så er der ikke megen grund til at diskutere med dig.
 >
 > Som sagt kan det være helt korrekt at kunstgødningen er den eneste årsag
 til
 > øget produktion. Lad mig da igen pointere at det ikke betyder at det samme
 > behov eksisterer her i landet og at der ikke findes alternativer til
 > kunstgødning. Lad mig også pointere at jeg ikke som sådan ser et problem i
 > kunstgødning. Der skal bare ikke overgødes, hvilket gælder for begge typer
 > drift. Det jeg stejler overfor er påstanden om at økologisk jordbrug ikke
 > kan yde nok til at mætte markedet og at konventionelt landbrug med
 > sprøjtning og gødning er den eneste mulige løsning. Jeg er også uenig i
 > påstanden om at økologisk drift ville have problemer med skadedyr hvis
 ikke
 > naboerne sprøjtede.
 Nu roder du rundt i skadedyr og overgødning m.m. Noget jeg slet ikke har
 snakket om.
 Det eneste jeg har fremført er at vi i den 3. Verden har oplevet en
 befolkningseksplosion siden 2. verdenskrig som effekt af et enormt
 produktions boost af afgrøder - dette grundes i fremkomsten af kunstgødning.
 Man kan ikke i dag - og vil ganske givet ikke kunne dække dette med
 gødskning eller opnå samme resultat ved væsentligt mindre gødning.
 Dette må man forholde sig til.
 > Nogle forsøg med udbytte ved forskellige "gødningsformer". Både ukrudt,
 > kløver og kunstgødning
 >  http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/juni04/udbytte.html
>
 > >> <snip mere bavl som kun sigter til at fornærme og nedgøre mig>
 > >
 > > Ja og du har sandelig osse bedt om det - selektiv opfattelse og højst
 > > alternativ logisk beslutningsdannelse - åbenlyst ikke en hat forstand
 > > eller
 > > naturvidenskabelig baggrundsviden og alligevel påståelig ud over al
 > > fornuft.
 >
 > Nej, jeg har ikke bedt om det, og du slynger om dig med ubegrundede
 > fornærmelser. Hvis du alligevel tager dig tid til at nedgøre min person,
 så
 > synes jeg at du skulle tage dig tiden til også at komme med konkrete
 > eksempler der understøtter dine nedladende påstande.  Hvis det er den
 stil,
 > du fortsætter med, så tjener det vist mere til at beskrive dig end mig.
 Ja det syntes du så.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                       Per A. Hansen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Per A. Hansen | 
  Dato :  04-05-05 20:01 |  
  |   
            
 "Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse 
 news:4278f8cb$0$78284$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
 >> Udbyttet er 100 doblet siden anden verdenskrig - tag og find dine gamle
 >> geografibøger frem istedet for at sidde og være frelst og naivt 
 >> urokkelig.
 >
 > Det er luftforureningen også. Der må nødvendigvis være en sammenhæng. 
 > Udbredelsen af fjernsyn er også voldsomt vokset siden anden verdenskrig. 
 > Det må være kunstgødningen.
 >
 > Forstå da for pokker at der er sket mere indenfor landbruget end at man er 
 > begyndt at forgifte alt "unyttigt" på markerne og hælde kunstgødning ud på 
 > jorden.
 
 Det er ikke unyttigt. Man tilfører jorden de næringsstoffer, der fjernes fra
 markerne med afgrøderne.
 Det kaldes erstatningsdrift.
 Hvis ikke man gjorde det ville jorden udpines.
 Det er da meget morsom at skulle se i dk.videnskab,  at nogle plæderer
 for at udpine jorden for næringsstoffer, som man gjorde i Middel- og 
 Stenalderen.
 At "forgifte" unyttig på markerne er vel meget fornuftigt, da man derved
 hæver udbyttet, så der kan brødfødes flere mennesker.
 Det er lige så fornuftigt som at "forgifte" unyttige mikrober i vort legeme, 
 der
 kan forårsage sygdomme.
 
 
 -- 
 Med venlig hilsen
 Per A. Hansen
 
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                        Jakob Nielsen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jakob Nielsen | 
  Dato :  04-05-05 20:39 |  
  |   
            >> Forstå da for pokker at der er sket mere indenfor landbruget end at man 
 >> er begyndt at forgifte alt "unyttigt" på markerne og hælde kunstgødning 
 >> ud på jorden.
 >
 > Det er ikke unyttigt.
 
 Det skriver jeg da vist heller ikke?
 
 <snip en misforståelse>
 
 Der tales om at dræbe insektlivet på marken. Der tales om at hælde 
 kunstgødning ud.
 Det kan du nok godt se, hvis du læser det igen.
 Det er så ofte ikke bare insektlivet, men generelt livet i det øverste 
 jordlag. Insekter, bakterier og orme, som alle kan være gavnlige. 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                         Per A. Hansen (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Per A. Hansen | 
  Dato :  05-05-05 16:46 |  
  |   
            
 "Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse 
 news:427924e5$2$67259$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
 >>> Forstå da for pokker at der er sket mere indenfor landbruget end at man 
 >>> er begyndt at forgifte alt "unyttigt" på markerne og hælde kunstgødning 
 >>> ud på jorden.
 >>
 >> Det er ikke unyttigt.
 >
 > Det skriver jeg da vist heller ikke?
 >
 > <snip en misforståelse>
 >
 > Der tales om at dræbe insektlivet på marken. Der tales om at hælde 
 > kunstgødning ud.
 > Det kan du nok godt se, hvis du læser det igen¨
 
 Det kan jeg sagtens se.
 "At hælde kunstgødning ud" er et stærkt værdiladet udtryk uden nogen
 værdi. Hvis man på global plan undlader at anvende mineralgødninger
 (som fagmang bruger jeg ikke "kunstgødning" - det blev erstattet af
 "handelsgødning" for mere end 50 år siden) -
 ja så er der ikke fødevarer nok til mere end ca. 3 mia. mennesker på kloden.
 Hvem skal så dø?
 
 Men på trods af 50 års insektbekæmpelse har man ikke fået bugt med dem.
 Det er heller ikke meningen.
 Meningen med bekæmpelse af insekter er at tage toppen af angrebet så
 planterne kan overleve. Meningen med at dyrke afgrøder er at få et udbytte,
 Man er opmærksom på at der skal tages hensyn til rovinsekter m.v.
 
 > Det er så ofte ikke bare insektlivet, men generelt livet i det øverste 
 > jordlag. Insekter, bakterier og orme, som alle kan være gavnlige.
 
 Enig.  De påvirkes ikke nævneværdigt af de få behandlinger, der forekommer
 årligt.
 
 
 -- 
 Med venlig hilsen
 Per A. Hansen
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                    Jakob Nielsen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jakob Nielsen | 
  Dato :  04-05-05 07:26 |  
  |   
            > Det giver jo intet i betydning i de målestoksforhold vi snakker om.
 > Udbytterne er jo 100 doblet siden vi fik kunstgødning.
 
 Sikke et voldsomt tal. Hvorfor ikke bare skrive "1000 doblet" nu du er i 
 gang?
 I er tilsyneladende stadig en lille gruppe som er overbeviste om at 
 økologisk jordbrug ikke gøder.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                     Jonas Kofod (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  04-05-05 12:53 |  
  |   
            "Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
 news:42786b09$0$78288$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
 > > Det giver jo intet i betydning i de målestoksforhold vi snakker om.
 > > Udbytterne er jo 100 doblet siden vi fik kunstgødning.
 >
 > Sikke et voldsomt tal. Hvorfor ikke bare skrive "1000 doblet" nu du er i
 > gang?
 
 Nej 100 doblet, ikke 1000 doblet - udbyttet af afgrøder i primært den tredje
 verden er blevet i en størrelsesorden 100 gange højere siden 2. verdenskrig.
 Det er basal viden og fakta.
 
 > I er tilsyneladende stadig en lille gruppe som er overbeviste om at
 > økologisk jordbrug ikke gøder.
 
 Du er tilsyneladende ikke i stand til at læse forskel mellem gødning og
 kunstgødning.
 Det var Haber-Bosch processen der blev udbredt efter 2. verdenskrig - det
 var ikke lort der blev opfundet. Almindelig gødning fandtes osse før
 2.Verdenskrig - og kan derfor ikke forklare de stigninger i udbyttet man har
 oplevet.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                   Anders Wegge Jakobse~ (03-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Anders Wegge Jakobse~ | 
  Dato :  03-05-05 23:07 |  
  |  
 
            "Martin" == Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> writes:
 > "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse news:d58mqi$1ahn$1@gnd.k-net.dk...
 >> "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
 >> >
 >> > Jamen, uanset dine antydningers mærkelige karakter, mener du åbenbart
 >> > at økologer ikke kender til moderne maskiner, planteforædling etc.
 >> 
 >> Moderne maskiner ændrer ikke på udbyttet - blot antallet af mennesker der
 >> skal erstatte maskinkraften.
 > Sludder. Maskinerne betyder at man kan hurtigt kan klare en mark
 > præcis når vejr og andre forhold er rigtige.
  Er det relevant i forhold til den tilgængelige kvælstofreserve? 
 -- 
 /Wegge
 Min holdning til Usenet - < http://wiki.wegge.dk/Usenet>
Min weblog - < http://blog.wegge.dk/>
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                 Per A. Hansen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Per A. Hansen | 
  Dato :  04-05-05 08:42 |  
  |   
            
 "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse 
 news:42775f1f$0$79465$14726298@news.sunsite.dk...
 > "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse 
 > news:%MGde.75$VM1.41@news.get2net.dk...
 >>
 >> "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
 >> news:42763a75$0$79462$14726298@news.sunsite.dk...
 >> >
 >> > Du antyder altså at økologerne høster altså 1/3 af det gift- og
 >> > forureningsspredende  landbrug.
 >> > Sikke en gang gylle Per!
 >>
 >> Prøv nu at læse, hvad jeg skriver - og følg med i de historiske
 >> kendsgerninger.
 >
 > Jamen, uanset dine antydningers mærkelige karakter, mener du åbenbart
 > at økologer ikke kender til moderne maskiner, planteforædling etc.
 
 >
 >> Læs f.eks.:
 >> Bichel-rapporten. ( der ikke medtager nabovirkningen fra konventionel
 >> landbrug til økologiske marker.)
 > Det bliver vist for vidtløftigt på et par linier at undersøge hvem der
 > producerer de mest seriøse rapporter.
 
 En gang udenomssnak.
 Jeg har angive 2 dokumentationer på dit udsagn "Sikke en gang gylle".
 Tilsammen indeholder de flere hundrede kildehenvisninger - heraf mange peer 
 reviewed-
 artikler.
 At du ikke vil læse min dokumentation er din egen sag, men jeg gør opmærksom 
 på, at
  du diskuteter i d.videnskab og ikke i dk.snak - du bør kunne henvise til 
 seriøse
 kilder, der støtter din opfattelse.
 Økologer har ikke produceret mange seriøse rapporter, de udfører ikke forsøg 
 med
 målinger af udbytterne. traditionel landbrug udfører hvert år tusindvis af 
 sådsanne forsøg
 med både kvalitativ og kvaltitativ målinger.
 
 >
 >> Din kommenatar om "gift- og  forureningsspredende  landbrug" viser med al
 >> ønskelig
 >> tydelighed, at du ikke har den store kendskab til emnet. Eller vil jeg 
 >> gerne
 >> have
 >> du dokumenterer din løse påstand.
 >
 > Igen en besynderlig kommentar til et fænomen som jeg opfordrede folk
 > til selv at iagttage. Men den slags uvedkommende indtryk ude fra
 > virkeligheden er naturligvis irrelevante for dig.
 
 Du diskuterer i et fora - dk.videnskab -
 Her bør man kunne dokumentere sine påstande - specielt når du hænger et
 helt erhverv ud af være gift- og forureningsspredende.
 Måske har du ret - men det er for billigt blot at henvise til almindelige
 indtryk fra virkeligheden - hvilken virkelighed? Tv o.a. medier?
 
 Du har ikke i denne diskussion kommet med andet end varm luft -
  og afviser at læse f.eks. Bichel-rapporten, som kan hentes fra nettet.
 
 
 -- 
 Med venlig hilsen
 Per A. Hansen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                  Martin Larsen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Martin Larsen | 
  Dato :  04-05-05 12:10 |  
  |   
            "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse news:d8%de.26$K47.24@news.get2net.dk...
 >
 > En gang udenomssnak
 > Jeg har angive 2 dokumentationer på dit udsagn "Sikke en gang gylle".
 
 Økologien har mange aspekter og der forskes sørme også i denne form for
 landbrug, men jeg gider ikke denne form for ufrugtbar debat som du står.
 Du har jo stadig ikke forstået hvorfor din stil er for uinspirerende.
 
 Mvh
 Martin
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                   Per A. Hansen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Per A. Hansen | 
  Dato :  04-05-05 20:16 |  
  |   
            
 "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse 
 news:4278ad7d$0$79452$14726298@news.sunsite.dk...
 > "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse 
 > news:d8%de.26$K47.24@news.get2net.dk...
 >>
 >> En gang udenomssnak
 >> Jeg har angive 2 dokumentationer på dit udsagn "Sikke en gang gylle".
 >
 > Økologien har mange aspekter og der forskes sørme også i denne form for
 > landbrug, men jeg gider ikke denne form for ufrugtbar debat som du står.
 
 Bare tal om noget andet.
 Såvidt jeg kan se er jeg da den eneste af os 2, der har dokumenteret at
 global økologi vil nedsætte udbyttet.
 Trods opfordringer har du ikke leveret et eneste lille forsøg på at 
 dokumentere
 nogle af de påstande du kom med.
 Min dokumentation har du ingen interesse i al læse.
 Du har beskylt mig for at lyve, men kan ikke løfte bevisførelsen.
 Det enenste du har nævnt, er dine egne oplevelser med en suppeurt, der blev
 syg. Den globale fødevareforsyning er tilsyneladende et lille emne i
 forhold til din suppeurts trivsel.
 
 I dag har jeg kørt ca. 120 km - gennem landbrugsarealer på størrelse med
 Als. På intet tidspunkt var der sprøjtning eller gylleudkørsel - ingen lugt.
 
 > Du har jo stadig ikke forstået hvorfor din stil er for uinspirerende.
 
 Beklager - men jeg vil ikke anbefale Ander And-bladet i stedet
 for Bichel-rapporten for at du skal blive inspireret.
 
 -- 
 Med venlig hilsen
 Per A. Hansen
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                  Jakob Nielsen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jakob Nielsen | 
  Dato :  04-05-05 14:27 |  
  |   
            > Økologer har ikke produceret mange seriøse rapporter, de udfører ikke 
 > forsøg med målinger af udbytterne. traditionel landbrug udfører hvert år 
 > tusindvis af sådsanne forsøg
 > med både kvalitativ og kvaltitativ målinger.
 
 Andetsteds henviste jeg til forskning foretaget af KVL, DTU m.fl
 To, i mine øjne, ganske agtværdige institutioner.
 
 I hænger hele tiden fast i at enhver udbytteforbedring siden anden 
 verdenskrig skyldes gift og kunstgødning og intet andet. Det er da så 
 snæversynet at det er helt absurd.
 
 Endelig er der den faktor at selv med mindre udbytte ved økologisk drift, 
 kan det være fornuftigt at undgå kunstgødning og gift.
 "I visse situationer er der mere kvælstofudvaskning fra økologiske landbrug 
 end fra konventionelle". Ja i visse tilfælde skal det nok være korrekt, men 
 det relevante er hvad der sker generelt og ikke hvad der sker i 
 enkeltsituationer.
 
 I vil ikke læse rapporter som støtter fornuften i økologisk dyrkning, og vi 
 vil ikke læse rapporter som støtter det konventionelle landbrug. Det er 
 problemet med den slags fritids-snak på usenet. Vi har ikke tiden til at 
 læse side op og side ned for at finde de få guldkorn.
 
 Slut herfra 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                   Jonas Kofod (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  04-05-05 14:49 |  
  |   
            "Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
 news:4278cdb0$0$78286$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
 > > Økologer har ikke produceret mange seriøse rapporter, de udfører ikke
 > > forsøg med målinger af udbytterne. traditionel landbrug udfører hvert år
 > > tusindvis af sådsanne forsøg
 > > med både kvalitativ og kvaltitativ målinger.
 >
 > Andetsteds henviste jeg til forskning foretaget af KVL, DTU m.fl
 > To, i mine øjne, ganske agtværdige institutioner.
 
 Jeg er selv fra DTU og snakker sikkert med den mennesker du henviser til og
 mener at forstå.
 
 > I hænger hele tiden fast i at enhver udbytteforbedring siden anden
 > verdenskrig skyldes gift og kunstgødning og intet andet. Det er da så
 > snæversynet at det er helt absurd.
 
 Jeg skal ikke kunne sige noget med gift - men i tilfældet med kunstgødning
 har man oplevet disse udbytteforbedringer steder hvor det ENESTE nye der der
 er sket er netop kunstgødning.
 I det Indiske højland bor snart en milliard mennesker - der er ingen
 traktorer, ingen maskiner, ingen planteforædlingscentre og ingen smarte
 konsulent programmer til bønderne. Det eneste der er sket siden 2.
 verdenskrig er at man har fået gødningsfabrikker i umiddelbar nærhed.
 Af geografiske data kan man se at størstedelen af den milliard mennesker er
 kommet til indenfor de sidste 50 år - ligesom at levnedsmiddelproduktionen
 er steget i samme takt.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                    Rado (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Rado | 
  Dato :  04-05-05 16:21 |  
  |   
            On Wed, 4 May 2005 15:48:57 +0200, "Jonas Kofod"
 <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:
 
 
 >
 >Jeg skal ikke kunne sige noget med gift - men i tilfældet med kunstgødning
 >har man oplevet disse udbytteforbedringer steder hvor det ENESTE nye der der
 >er sket er netop kunstgødning.
 
 Måske fordi man ikke forstod at gøde tilstrækkeligt på anden måde før?
 
 Kunstgødning er uhyre let at opnå resultater med, det er bare at smide
 det på jorden i tilstrækkelig mængde, så sker resten af sig selv.
 Gødning med kompost er noget af en kunst,, for at man kan få et
 ordentligt udbytte. Men behersker man kunsten, er det ikke noget
 større problem. 
 
 
 -- 
 Rado
 
 Always listen to experts. They will explain what can't be done 
 and why. Then do it.  - Robert Heinlein
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                     Jonas Kofod (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  04-05-05 16:25 |  
  |   
            "Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
 news:rbph719tt61okf410hkpgtnc3792c4o8gp@4ax.com...
 > On Wed, 4 May 2005 15:48:57 +0200, "Jonas Kofod"
 > <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:
 >
 >
 > >
 > >Jeg skal ikke kunne sige noget med gift - men i tilfældet med
 kunstgødning
 > >har man oplevet disse udbytteforbedringer steder hvor det ENESTE nye der
 der
 > >er sket er netop kunstgødning.
 >
 > Måske fordi man ikke forstod at gøde tilstrækkeligt på anden måde før?
 >
 > Kunstgødning er uhyre let at opnå resultater med, det er bare at smide
 > det på jorden i tilstrækkelig mængde, så sker resten af sig selv.
 > Gødning med kompost er noget af en kunst,, for at man kan få et
 > ordentligt udbytte. Men behersker man kunsten, er det ikke noget
 > større problem.
 
 Arhh - den er vist lidt søgt. Jeg tror ikke kunsten at naturgøde har
 forandret sig det helt store på det sidste - det er en tusindår gammel
 teknologi.
 Alt andet lige - om du kan opnå nok så højt optag af næringssalte så kommer
 vi ikke over 100 % - hvilket ikke vil være nok.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                      Rado (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Rado | 
  Dato :  05-05-05 18:16 |  
  |   
            On Wed, 4 May 2005 17:25:04 +0200, "Jonas Kofod"
 <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:
 
 >"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
 >news:rbph719tt61okf410hkpgtnc3792c4o8gp@4ax.com...
 >> On Wed, 4 May 2005 15:48:57 +0200, "Jonas Kofod"
 >> <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:
 >>
 >>
 >> >
 >> >Jeg skal ikke kunne sige noget med gift - men i tilfældet med
 >kunstgødning
 >> >har man oplevet disse udbytteforbedringer steder hvor det ENESTE nye der
 >der
 >> >er sket er netop kunstgødning.
 >>
 >> Måske fordi man ikke forstod at gøde tilstrækkeligt på anden måde før?
 >>
 >> Kunstgødning er uhyre let at opnå resultater med, det er bare at smide
 >> det på jorden i tilstrækkelig mængde, så sker resten af sig selv.
 >> Gødning med kompost er noget af en kunst,, for at man kan få et
 >> ordentligt udbytte. Men behersker man kunsten, er det ikke noget
 >> større problem.
 >
 >Arhh - den er vist lidt søgt. Jeg tror ikke kunsten at naturgøde har
 >forandret sig det helt store på det sidste - det er en tusindår gammel
 >teknologi.
 
 Du siger jo ellers selv i en anden post at f.ex. i Indien har man ikke
 køer nok til at levere den nødvendige gødning. Så er det da klart at
 kunstgødning vil give bedre udbytte, hvis man tilfører nok af det.
 
 
 -- 
 Rado
 
 Always listen to experts. They will explain what can't be done 
 and why. Then do it.  - Robert Heinlein
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                       Jonas Kofod (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  05-05-05 19:20 |  
  |   
            "Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
 news:c6lk71pv2m52ugn5phh0u07om1kcpaldu5@4ax.com...
 > On Wed, 4 May 2005 17:25:04 +0200, "Jonas Kofod"
 > <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:
 >
 > >"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
 > >news:rbph719tt61okf410hkpgtnc3792c4o8gp@4ax.com...
 > >> On Wed, 4 May 2005 15:48:57 +0200, "Jonas Kofod"
 > >> <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:
 > >>
 > >>
 > >> >
 > >> >Jeg skal ikke kunne sige noget med gift - men i tilfældet med
 > >kunstgødning
 > >> >har man oplevet disse udbytteforbedringer steder hvor det ENESTE nye
 der
 > >der
 > >> >er sket er netop kunstgødning.
 > >>
 > >> Måske fordi man ikke forstod at gøde tilstrækkeligt på anden måde før?
 > >>
 > >> Kunstgødning er uhyre let at opnå resultater med, det er bare at smide
 > >> det på jorden i tilstrækkelig mængde, så sker resten af sig selv.
 > >> Gødning med kompost er noget af en kunst,, for at man kan få et
 > >> ordentligt udbytte. Men behersker man kunsten, er det ikke noget
 > >> større problem.
 > >
 > >Arhh - den er vist lidt søgt. Jeg tror ikke kunsten at naturgøde har
 > >forandret sig det helt store på det sidste - det er en tusindår gammel
 > >teknologi.
 >
 > Du siger jo ellers selv i en anden post at f.ex. i Indien har man ikke
 > køer nok til at levere den nødvendige gødning. Så er det da klart at
 > kunstgødning vil give bedre udbytte, hvis man tilfører nok af det.
 
 Ja - det har jeg vel heller ikke udtrykt mig i mod?
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                        Rado (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Rado | 
  Dato :  05-05-05 19:54 |  
  |   
            On Thu, 5 May 2005 20:19:41 +0200, "Jonas Kofod"
 <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:
 
 >"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
 >news:c6lk71pv2m52ugn5phh0u07om1kcpaldu5@4ax.com...
 >> On Wed, 4 May 2005 17:25:04 +0200, "Jonas Kofod"
 >> <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:
 >>
 >> >"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
 >> >news:rbph719tt61okf410hkpgtnc3792c4o8gp@4ax.com...
 >>
 >> >> Kunstgødning er uhyre let at opnå resultater med, det er bare at smide
 >> >> det på jorden i tilstrækkelig mængde, så sker resten af sig selv.
 >> >> Gødning med kompost er noget af en kunst,, for at man kan få et
 >> >> ordentligt udbytte. Men behersker man kunsten, er det ikke noget
 >> >> større problem.
 >> >
 >> >Arhh - den er vist lidt søgt. Jeg tror ikke kunsten at naturgøde har
 >> >forandret sig det helt store på det sidste - det er en tusindår gammel
 >> >teknologi.
 >>
 >> Du siger jo ellers selv i en anden post at f.ex. i Indien har man ikke
 >> køer nok til at levere den nødvendige gødning. Så er det da klart at
 >> kunstgødning vil give bedre udbytte, hvis man tilfører nok af det.
 >
 >Ja - det har jeg vel heller ikke udtrykt mig i mod?
 >
 
 Måske ikke, men det er jo en ulige sammenligning. Sammenligningen af
 de to metoders effektivitet er nødt til at ske på lige vilkår, dvs.
 hvor man også har mulighed for en optimal gødning med kompost, ud fra
 den avancerede viden man idag har på området.  
 
 
 -- 
 Rado
 
 Always listen to experts. They will explain what can't be done 
 and why. Then do it.  - Robert Heinlein
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                         Jonas Kofod (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  05-05-05 20:16 |  
  |   
            "Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
 news:0lqk71tldoh5ra8pib1pkn2bd6ctvag6ie@4ax.com...
 > On Thu, 5 May 2005 20:19:41 +0200, "Jonas Kofod"
 > <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:
 >
 > >"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
 > >news:c6lk71pv2m52ugn5phh0u07om1kcpaldu5@4ax.com...
 > >> On Wed, 4 May 2005 17:25:04 +0200, "Jonas Kofod"
 > >> <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:
 > >>
 > >> >"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
 > >> >news:rbph719tt61okf410hkpgtnc3792c4o8gp@4ax.com...
 > >>
 > >> >> Kunstgødning er uhyre let at opnå resultater med, det er bare at
 smide
 > >> >> det på jorden i tilstrækkelig mængde, så sker resten af sig selv.
 > >> >> Gødning med kompost er noget af en kunst,, for at man kan få et
 > >> >> ordentligt udbytte. Men behersker man kunsten, er det ikke noget
 > >> >> større problem.
 > >> >
 > >> >Arhh - den er vist lidt søgt. Jeg tror ikke kunsten at naturgøde har
 > >> >forandret sig det helt store på det sidste - det er en tusindår gammel
 > >> >teknologi.
 > >>
 > >> Du siger jo ellers selv i en anden post at f.ex. i Indien har man ikke
 > >> køer nok til at levere den nødvendige gødning. Så er det da klart at
 > >> kunstgødning vil give bedre udbytte, hvis man tilfører nok af det.
 > >
 > >Ja - det har jeg vel heller ikke udtrykt mig i mod?
 > >
 >
 > Måske ikke, men det er jo en ulige sammenligning. Sammenligningen af
 > de to metoders effektivitet er nødt til at ske på lige vilkår, dvs.
 > hvor man også har mulighed for en optimal gødning med kompost, ud fra
 > den avancerede viden man idag har på området.
 
 Jeg har hele tiden forholdt mig til at man kan stille det op som et
 "scenarie". Her i er forudsat at planternes optag af jordens næringsstoffer
 er 100 % (altså så optimalt som det lader sig gøre). Efter dette scenarie
 vil fødevareproduktionen stadig kræve næring af enorme størrelser - som
 Indien (+ store dele af resten af verden) ikke kan dække med andet end
 kunstgødning.
 X mio tons ris kræver en hvis mængde nitrat - optimal drift eller ej.
 Så optimering eller ej - problemet består stadig i alt væsentlighed.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                     Per A. Hansen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Per A. Hansen | 
  Dato :  04-05-05 20:31 |  
  |   
            
 "Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse 
 news:rbph719tt61okf410hkpgtnc3792c4o8gp@4ax.com...
 > On Wed, 4 May 2005 15:48:57 +0200, "Jonas Kofod"
 > <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:
 >
 >
 >>
 >>Jeg skal ikke kunne sige noget med gift - men i tilfældet med kunstgødning
 >>har man oplevet disse udbytteforbedringer steder hvor det ENESTE nye der 
 >>der
 >>er sket er netop kunstgødning.
 >
 > Måske fordi man ikke forstod at gøde tilstrækkeligt på anden måde før?
 >
 > Kunstgødning er uhyre let at opnå resultater med, det er bare at smide
 > det på jorden i tilstrækkelig mængde, så sker resten af sig selv.
 
 En primitiv tankegang.
 Man anvender erstatningsproincippet - når næringsstofferne i husdyrgødning 
 er tildelt
 suppleres med mineralgødning, så planterne får deres behov dækket.
 
 > Gødning med kompost er noget af en kunst,, for at man kan få et
 > ordentligt udbytte. Men behersker man kunsten, er det ikke noget
 > større problem.
 
 Og hvor får du så lige komposten fra?
 Den indeholder næringsstoffer, som er pillet op af jorden, derefter ned igen
 med komposten. Det giver ikke større mængder næringsstoffer.
 
 Men kompost er skam fin, men den kræver en mikrobiel omsætning, før den
 er plantetilgængelig. For små planter er det vigtigt, at der er 
 letomsættelig
 næring i nærheden.
 Gødskning af små planter med kompost svarer til at give spædbørn kød, og
 mælken ved konfirmationsalderen.
 Der er ikke tale om et enten - eller, men et både og. Altså både kompost
 /naturgødning og supplering med mineralske gødninger.
 
 -- 
 Med venlig hilsen
 Per A. Hansen
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                    Jakob Nielsen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jakob Nielsen | 
  Dato :  04-05-05 17:38 |  
  |   
            > Jeg er selv fra DTU og snakker sikkert med den mennesker du henviser til 
 > og
 > mener at forstå.
 
 Det er der så mange der er. Hvad er din pointe?
 
 > Jeg skal ikke kunne sige noget med gift - men i tilfældet med kunstgødning
 > har man oplevet disse udbytteforbedringer steder hvor det ENESTE nye der 
 > der
 > er sket er netop kunstgødning.
 
 Jeg tror egentlig ikke at der er nogen som siger at kunstgødning ingen 
 effekt har. Jeg gør ikke, og jeg læser ikke den påstand fra andre.
 Der er imidlertid nogen der siger at man med fornuftig gødning, ved at have 
 kvælstofopsugende vintergrøde og ved at generelt holde jorden dækket med 
 afgrøder året rundt for at minske udvaskningen og ved at dyrke vekseldrift 
 kan undgå at jorden udpines.
 
 Det det drejer sig om er ikke at pege fingre af det konventionelle landbrug 
 og vise at dets metoder ikke virker. Det gør de jo. Man vold-dyrker jorden 
 og hælder kunstgødning og gift ud på den for at banke det hele i hak, men 
 det giver da afgrøder. Det det faktisk drejer sig om er at påpege at det 
 ikke er nødvendigt, da der faktisk findes alternativer.
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                     Jonas Kofod (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  04-05-05 17:54 |  
  |   
            "Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
 news:4278fa51$0$78286$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
 > > Jeg er selv fra DTU og snakker sikkert med den mennesker du henviser til
 > > og
 > > mener at forstå.
 >
 > Det er der så mange der er. Hvad er din pointe?
 
 Min pointe er at hvis du snakker med de mennesker, så har de ikke samme
 holdning som dig. De begrunder nemlig i logisk resonering og viden.
 
 > > Jeg skal ikke kunne sige noget med gift - men i tilfældet med
 kunstgødning
 > > har man oplevet disse udbytteforbedringer steder hvor det ENESTE nye der
 > > der
 > > er sket er netop kunstgødning.
 >
 > Jeg tror egentlig ikke at der er nogen som siger at kunstgødning ingen
 > effekt har. Jeg gør ikke, og jeg læser ikke den påstand fra andre.
 > Der er imidlertid nogen der siger at man med fornuftig gødning, ved at
 have
 > kvælstofopsugende vintergrøde og ved at generelt holde jorden dækket med
 > afgrøder året rundt for at minske udvaskningen og ved at dyrke vekseldrift
 > kan undgå at jorden udpines.
 
 Den eneste kilde til de forandringer man har set i landbruget i Indien er
 netop kunstgødning. Det er et rimeligt standard skoleeksempel og ikke
 genstand for debat - heller ikke blandt de mennesker som har skrevet dine
 henvisninger.
 
 > Det det drejer sig om er ikke at pege fingre af det konventionelle
 landbrug
 > og vise at dets metoder ikke virker. Det gør de jo. Man vold-dyrker jorden
 > og hælder kunstgødning og gift ud på den for at banke det hele i hak, men
 > det giver da afgrøder. Det det faktisk drejer sig om er at påpege at det
 > ikke er nødvendigt, da der faktisk findes alternativer.
 
 Jeg har heller ikke "modpeget" nogle fingre. Jeg har bare pointeret hvilken
 betydning kunstgødningen har - og at man må forholde sig til det.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                      Jakob Nielsen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jakob Nielsen | 
  Dato :  04-05-05 19:05 |  
  |   
            >> Det er der så mange der er. Hvad er din pointe?
 >
 > Min pointe er at hvis du snakker med de mennesker, så har de ikke samme
 > holdning som dig. De begrunder nemlig i logisk resonering og viden.
 
 Ok den tager vi lige igen.
 
 Jeg henviser til artikler omkring økologisk bæredygtighed hvoraf nogle er 
 skrevet af folk fra DTU.
 Du siger at du er fra DTU
 Jeg beder om at for forklaret relevansen.
 Du siger at folk fra DTU (åbenbart alle) ikke mener at økologi er 
 bæredygtigt.
 
 Skal vi køre den tur en gang til?
 
 
 >> Jeg tror egentlig ikke at der er nogen som siger at kunstgødning ingen
 >> effekt har. Jeg gør ikke, og jeg læser ikke den påstand fra andre.
 >> Der er imidlertid nogen der siger at man med fornuftig gødning, ved at
 > have
 >> kvælstofopsugende vintergrøde og ved at generelt holde jorden dækket med
 >> afgrøder året rundt for at minske udvaskningen og ved at dyrke 
 >> vekseldrift
 >> kan undgå at jorden udpines.
 >
 > Den eneste kilde til de forandringer man har set i landbruget i Indien er
 > netop kunstgødning. Det er et rimeligt standard skoleeksempel og ikke
 > genstand for debat - heller ikke blandt de mennesker som har skrevet dine
 > henvisninger.
 
 Igen svarer du uden at læse først. Kunstgødning skal nok virke. Betyder det 
 at det er det eneste der virker? Havde inderne tilstrækkeligt dyrehold til 
 at gøre med "gødning". Havde de mulighed for vekseldrift eller måtte de bare 
 konstant dyrke samme afgrøde for at få mad nok? Havde de mulighed for og 
 overskud til at dyreke på en bæredygtig måde, eller var de låst fast i en 
 negativ cirkel af dårlige dyrkningsmetoder for at her og nu få en ekstra 
 skål ris?
 
 >> Det det drejer sig om er ikke at pege fingre af det konventionelle
 > landbrug
 >> og vise at dets metoder ikke virker. Det gør de jo. Man vold-dyrker 
 >> jorden
 >> og hælder kunstgødning og gift ud på den for at banke det hele i hak, men
 >> det giver da afgrøder. Det det faktisk drejer sig om er at påpege at det
 >> ikke er nødvendigt, da der faktisk findes alternativer.
 >
 > Jeg har heller ikke "modpeget" nogle fingre. Jeg har bare pointeret 
 > hvilken
 > betydning kunstgødningen har - og at man må forholde sig til det.
 
 Du har selv påstået, eller støttet påstanden, at økologisk landbrug udpiner 
 jorden. At kunstgødning kan booste produktionen viser ikke at jeres påstand 
 er korrekt. Jeg, og andre, påpeger at man indenfor økologisk jordbrug er 
 opmærksom på behovet for næringsstoffer i jorden og derfor tager visse 
 hensyn som man ikke gør i det konventionelle landbrug. 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                       Jonas Kofod (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  04-05-05 19:36 |  
  |   
            "Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
 news:42790eda$0$78280$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
 > >> Det er der så mange der er. Hvad er din pointe?
 > >
 > > Min pointe er at hvis du snakker med de mennesker, så har de ikke samme
 > > holdning som dig. De begrunder nemlig i logisk resonering og viden.
 >
 > Ok den tager vi lige igen.
 >
 > Jeg henviser til artikler omkring økologisk bæredygtighed hvoraf nogle er
 > skrevet af folk fra DTU.
 > Du siger at du er fra DTU
 > Jeg beder om at for forklaret relevansen.
 > Du siger at folk fra DTU (åbenbart alle) ikke mener at økologi er
 > bæredygtigt.
 >
 > Skal vi køre den tur en gang til?
 
 Jeg tror ikke du er istand til at holde den røde tråd i en diskussion - jeg
 har aldrig forholdt mig til bæredygtigheden af økologi. Du har minimeret det
 her til to hold - for og imod økologi - en fin folkeskole råbekamp uden
 nuance.
 Din gennemgang viser tydeligt at du ikke har styr på sammenhængen i det her.
 
 > >> Jeg tror egentlig ikke at der er nogen som siger at kunstgødning ingen
 > >> effekt har. Jeg gør ikke, og jeg læser ikke den påstand fra andre.
 > >> Der er imidlertid nogen der siger at man med fornuftig gødning, ved at
 > > have
 > >> kvælstofopsugende vintergrøde og ved at generelt holde jorden dækket
 med
 > >> afgrøder året rundt for at minske udvaskningen og ved at dyrke
 > >> vekseldrift
 > >> kan undgå at jorden udpines.
 > >
 > > Den eneste kilde til de forandringer man har set i landbruget i Indien
 er
 > > netop kunstgødning. Det er et rimeligt standard skoleeksempel og ikke
 > > genstand for debat - heller ikke blandt de mennesker som har skrevet
 dine
 > > henvisninger.
 >
 > Igen svarer du uden at læse først. Kunstgødning skal nok virke. Betyder
 det
 > at det er det eneste der virker? Havde inderne tilstrækkeligt dyrehold til
 > at gøre med "gødning". Havde de mulighed for vekseldrift eller måtte de
 bare
 > konstant dyrke samme afgrøde for at få mad nok? Havde de mulighed for og
 > overskud til at dyreke på en bæredygtig måde, eller var de låst fast i en
 > negativ cirkel af dårlige dyrkningsmetoder for at her og nu få en ekstra
 > skål ris?
 
 Nej der er ikke dyrehold i indien til at dække behovet for næringssalte. Og
 hvis man tilførte næringssalte i den skala ville den økologiske tanke være
 ødelagt i og med at man ville have samme kunstige transport af
 næringsstoffer samt en mindst lige så stor kvælstof udvaskning.
 Med hensyn til vekseldrift og alle andre løsninger du kan komme på - ingen
 løsninger kan give et kvælstof optag på mere end 100 % - og derefter er det
 et simpelt regnestykke hvor meget kvælstof der er nødvendigt. Dette er
 stadigt et tal der kun kan løses ved kunstgødning.
 
 > >> Det det drejer sig om er ikke at pege fingre af det konventionelle
 > > landbrug
 > >> og vise at dets metoder ikke virker. Det gør de jo. Man vold-dyrker
 > >> jorden
 > >> og hælder kunstgødning og gift ud på den for at banke det hele i hak,
 men
 > >> det giver da afgrøder. Det det faktisk drejer sig om er at påpege at
 det
 > >> ikke er nødvendigt, da der faktisk findes alternativer.
 > >
 > > Jeg har heller ikke "modpeget" nogle fingre. Jeg har bare pointeret
 > > hvilken
 > > betydning kunstgødningen har - og at man må forholde sig til det.
 >
 > Du har selv påstået, eller støttet påstanden, at økologisk landbrug
 udpiner
 > jorden. At kunstgødning kan booste produktionen viser ikke at jeres
 påstand
 > er korrekt. Jeg, og andre, påpeger at man indenfor økologisk jordbrug er
 > opmærksom på behovet for næringsstoffer i jorden og derfor tager visse
 > hensyn som man ikke gør i det konventionelle landbrug.
 
 Jeg har ikke påstået at økologisk landbrug udpiner jorden? Se nu har du igen
 minimeret det her til at du skal gøre det til at du hepper på det rigtige
 hold - en et sagligt spørgsmål du vil løse med hvem der har den rigtige
 holdning.
 Jeg har ikke modsagt at man kender til og forholder sig til næringssalte
 indenfor økologisk landbrug.
 Jeg har derimod påpeget at om man vil det ene eller det andet så må vi
 forholde os til at store dele af den 3. verden har oplevet et enormt
 produktionshop grundet tilførsel af nødvendige næringsalte - i et omfang der
 slet ikke kan dækkes af naturgødning eller kan ændres i betydelig grad ved
 ændrede produktionsmetoder.
 
 Jeg og andre med FORSTAND på tingene arbejde til dagligt med at løse
 miljøproblemer.
 Der er så uendeligt langt fra at være en naiv mand der tror det er nok at
 have den rigtige holdning og så til folk der kan forholde sig til
 virkeligheden og reelt løse problemerne frem for at tro det er et spørgsmål
 om at være fanatisk nok.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                        Jakob Nielsen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jakob Nielsen | 
  Dato :  04-05-05 21:03 |  
  |   
            > Jeg tror ikke du er istand til at holde den røde tråd i en diskussion - 
 > jeg
 > har aldrig forholdt mig til bæredygtigheden af økologi. Du har minimeret 
 > det
 > her til to hold - for og imod økologi - en fin folkeskole råbekamp uden
 > nuance.
 > Din gennemgang viser tydeligt at du ikke har styr på sammenhængen i det 
 > her.
 
 Du må gerne forsøge en alternativ opsamling. Jeg troede minsanten at der var 
 en påstand som gik på at økologisk jordbrug udpinte jorden og at man kun 
 kunne producere nok ved at kunstgøde. Jeg tror endda jeg har citeret dig for 
 netop dette i et andet indlæg for 5 minutter siden.
 
 
 > Nej der er ikke dyrehold i indien til at dække behovet for næringssalte. 
 > Og
 > hvis man tilførte næringssalte i den skala ville den økologiske tanke være
 > ødelagt i og med at man ville have samme kunstige transport af
 > næringsstoffer samt en mindst lige så stor kvælstof udvaskning.
 
 Hvis de ikke kan gøde, så er forholdne åbenbart ikke så sammenlignelige 
 endda.
 Dyrker de ikke også deres afgrøder 2 til 4 gange årligt? I Danmark er der 
 tid til at lade markerne hvile med vinterafgrøder. Åbenbart ikke så 
 sammenligneligt. Er markerne opbygget som i Danmark? Nej, vel? Så er 
 problemerne ved overgødning måske heller ikke så sammenlignelige,
 
 > Med hensyn til vekseldrift og alle andre løsninger du kan komme på - ingen
 > løsninger kan give et kvælstof optag på mere end 100 % - og derefter er 
 > det
 > et simpelt regnestykke hvor meget kvælstof der er nødvendigt. Dette er
 > stadigt et tal der kun kan løses ved kunstgødning.
 
 Planter kan optage kvælstof fra luften, så det er ikke korrekt. Nogle 
 planter er bedre end andre. Ærterne har været nævnt ofte nok i tråden til at 
 jeg antog at det var velkendt for skribenterne.
 
 > Jeg har ikke påstået at økologisk landbrug udpiner jorden? Se nu har du 
 > igen
 > minimeret det her til at du skal gøre det til at du hepper på det rigtige
 > hold - en et sagligt spørgsmål du vil løse med hvem der har den rigtige
 > holdning.
 
 Beklager. Det viste sig efter en masse søgning at det var Anders der skrev
 "I de fleste økologiske bedrifter er der stadig en betragtelig 
 kvælstofreserve fra den
 tidligere konventionelle drift. Men på et tidspunkt forsvinder den, og
 medmindre der kun bliver dyrket ærter og kløvergræs på de økologiske
 landbrug, er der simpelthen ikke kvælstof nok til at holde dampen
 oppe. "
 
 Per har skrevet noget ligende, men jeg kunne ikke finde den slags udtalelser 
 fra dig.
 Det kan til tider være svært at huske hvem der skrev hvad, når holdningerne 
 hos
 personerne er så ens. Jeg tror dog det var den eneste smutter.
 
 > Jeg har ikke modsagt at man kender til og forholder sig til næringssalte
 > indenfor økologisk landbrug.
 > Jeg har derimod påpeget at om man vil det ene eller det andet så må vi
 > forholde os til at store dele af den 3. verden har oplevet et enormt
 > produktionshop grundet tilførsel af nødvendige næringsalte - i et omfang 
 > der
 > slet ikke kan dækkes af naturgødning eller kan ændres i betydelig grad ved
 > ændrede produktionsmetoder.
 
 Du bliver bare ved med at sætte lighedstegn mellem 3.verden og Danmark. Jeg 
 vil så fortsætte med at sætte lighedstegn mellem Californien og Danmark for 
 at støtte min påstand om at vores produktion ville være 100 gange større 
 hvis vi vandede meget mere. Alternativt kan du holde op med at hente alle 
 dine argumenter i ulandene.
 
 > Jeg og andre med FORSTAND på tingene arbejde til dagligt med at løse
 > miljøproblemer.
 > Der er så uendeligt langt fra at være en naiv mand der tror det er nok at
 > have den rigtige holdning og så til folk der kan forholde sig til
 > virkeligheden og reelt løse problemerne frem for at tro det er et 
 > spørgsmål
 > om at være fanatisk nok.
 
 Det er da korrekt. At man har bedre forstand betyder bare ikke at man 
 nødvendigvis har ret. Jeg kan ikke påstå at jeg arbejder med emnet, men jeg 
 kender andre som gør og som er uenige med dig. Jeg påpeger visse fejl, synes 
 jeg, i din argumentation og vil da hjertens gerne høre dig tilbagevise mine 
 ynkelige argumenter. Det gør du bare ikke. Du vedbliver at komme med 
 usammenlignelige eksempler fra Indien og ignorere de metoder til 
 revitalisering af jorden, som man kan anvende i Danmark. Yderligere viser 
 det sig at din påstand om at teknologien kun har haft indlydelse på 
 produktionsvæksten ved sit kunstgødningsbidrag åbenbart var ukorrekt. Du vil 
 heller ikke forholde dig til undersøgelser af effektiviteten ved økologisk 
 jordbrug og du ignorerer at der findes landbrug i Danmark som har været ført 
 biodynamisk eller økologisk i en længere årrække, uden nedsat udbytte. 
 Istedet fabler du om komposterede horn fra en ko der gik på marken. (mener 
 da det var dig). 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                         Jonas Kofod (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  04-05-05 21:33 |  
  |   
            "Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
 news:42792a6e$0$67263$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
 > > Jeg tror ikke du er istand til at holde den røde tråd i en diskussion -
 > > jeg
 > > har aldrig forholdt mig til bæredygtigheden af økologi. Du har minimeret
 > > det
 > > her til to hold - for og imod økologi - en fin folkeskole råbekamp uden
 > > nuance.
 > > Din gennemgang viser tydeligt at du ikke har styr på sammenhængen i det
 > > her.
 >
 > Du må gerne forsøge en alternativ opsamling. Jeg troede minsanten at der
 var
 > en påstand som gik på at økologisk jordbrug udpinte jorden og at man kun
 > kunne producere nok ved at kunstgøde. Jeg tror endda jeg har citeret dig
 for
 > netop dette i et andet indlæg for 5 minutter siden.
 
 Du roder rundt i personerne kan jeg i bedste fald tænke. Jeg har slet ikke
 snakket om økologi eller udpining. Jeg har kun snakket om problemet med at
 kunstgødning ikke kan erstattes i store dele af verden.
 
 > > Nej der er ikke dyrehold i indien til at dække behovet for næringssalte.
 > > Og
 > > hvis man tilførte næringssalte i den skala ville den økologiske tanke
 være
 > > ødelagt i og med at man ville have samme kunstige transport af
 > > næringsstoffer samt en mindst lige så stor kvælstof udvaskning.
 >
 > Hvis de ikke kan gøde, så er forholdne åbenbart ikke så sammenlignelige
 > endda.
 > Dyrker de ikke også deres afgrøder 2 til 4 gange årligt? I Danmark er der
 > tid til at lade markerne hvile med vinterafgrøder. Åbenbart ikke så
 > sammenligneligt. Er markerne opbygget som i Danmark? Nej, vel? Så er
 > problemerne ved overgødning måske heller ikke så sammenlignelige,
 
 Det er da dig der har opfundet at vi ligepludselig skal sammenligne. Jeg
 snakker om verden.
 
 Mit første indlæg starter med at store dele af verdensbefolkning er
 afhængige af den vækst i fødevareproduktion vi har oplevet - og at den igen
 er kommet som følge af kunstgødningens indtog.
 Danmark er uendeligt ligegyldigt når henved alene i Indien og Kina er 2
 milliarder mennesker der er berørt af dette.
 
 > > Med hensyn til vekseldrift og alle andre løsninger du kan komme på -
 ingen
 > > løsninger kan give et kvælstof optag på mere end 100 % - og derefter er
 > > det
 > > et simpelt regnestykke hvor meget kvælstof der er nødvendigt. Dette er
 > > stadigt et tal der kun kan løses ved kunstgødning.
 >
 > Planter kan optage kvælstof fra luften, så det er ikke korrekt. Nogle
 > planter er bedre end andre. Ærterne har været nævnt ofte nok i tråden til
 at
 > jeg antog at det var velkendt for skribenterne.
 
 Det er i meget ringe omfang. Iøvrigt har ærter ikke det store udbytte
 iforhold til kornsorter. Ydermere vil ærternes optag af næringsalt skabe en
 netto tilførsel af næring til jordens kredsløb - og dermed er vi jo ikke
 kommet videre med økologiens formål.
 
 > > Jeg har ikke påstået at økologisk landbrug udpiner jorden? Se nu har du
 > > igen
 > > minimeret det her til at du skal gøre det til at du hepper på det
 rigtige
 > > hold - en et sagligt spørgsmål du vil løse med hvem der har den rigtige
 > > holdning.
 >
 > Beklager. Det viste sig efter en masse søgning at det var Anders der skrev
 > "I de fleste økologiske bedrifter er der stadig en betragtelig
 > kvælstofreserve fra den
 > tidligere konventionelle drift. Men på et tidspunkt forsvinder den, og
 > medmindre der kun bliver dyrket ærter og kløvergræs på de økologiske
 > landbrug, er der simpelthen ikke kvælstof nok til at holde dampen
 > oppe. "
 >
 > Per har skrevet noget ligende, men jeg kunne ikke finde den slags
 udtalelser
 > fra dig.
 > Det kan til tider være svært at huske hvem der skrev hvad, når
 holdningerne
 > hos
 > personerne er så ens. Jeg tror dog det var den eneste smutter.
 
 Nej - der er såmænd flere i det her seneste indlæg - der er ikke meget andet
 end faktisk - men dem er du nok kommet til allerede.
 
 > > Jeg har ikke modsagt at man kender til og forholder sig til næringssalte
 > > indenfor økologisk landbrug.
 > > Jeg har derimod påpeget at om man vil det ene eller det andet så må vi
 > > forholde os til at store dele af den 3. verden har oplevet et enormt
 > > produktionshop grundet tilførsel af nødvendige næringsalte - i et omfang
 > > der
 > > slet ikke kan dækkes af naturgødning eller kan ændres i betydelig grad
 ved
 > > ændrede produktionsmetoder.
 >
 > Du bliver bare ved med at sætte lighedstegn mellem 3.verden og Danmark.
 Jeg
 > vil så fortsætte med at sætte lighedstegn mellem Californien og Danmark
 for
 > at støtte min påstand om at vores produktion ville være 100 gange større
 > hvis vi vandede meget mere. Alternativt kan du holde op med at hente alle
 > dine argumenter i ulandene.
 
 Du bliver ved at påstå at jeg sætter lighedstegn mellem den 3. verden og
 Danmark. Jeg har på intet tidpsunkt haft et sådant sigte med mine indlæg.
 
 > > Jeg og andre med FORSTAND på tingene arbejde til dagligt med at løse
 > > miljøproblemer.
 > > Der er så uendeligt langt fra at være en naiv mand der tror det er nok
 at
 > > have den rigtige holdning og så til folk der kan forholde sig til
 > > virkeligheden og reelt løse problemerne frem for at tro det er et
 > > spørgsmål
 > > om at være fanatisk nok.
 >
 > Det er da korrekt. At man har bedre forstand betyder bare ikke at man
 > nødvendigvis har ret. Jeg kan ikke påstå at jeg arbejder med emnet, men
 jeg
 > kender andre som gør og som er uenige med dig. Jeg påpeger visse fejl,
 synes
 > jeg, i din argumentation og vil da hjertens gerne høre dig tilbagevise
 mine
 > ynkelige argumenter. Det gør du bare ikke. Du vedbliver at komme med
 > usammenlignelige eksempler fra Indien og ignorere de metoder til
 > revitalisering af jorden, som man kan anvende i Danmark. Yderligere viser
 > det sig at din påstand om at teknologien kun har haft indlydelse på
 > produktionsvæksten ved sit kunstgødningsbidrag åbenbart var ukorrekt. Du
 vil
 > heller ikke forholde dig til undersøgelser af effektiviteten ved økologisk
 > jordbrug og du ignorerer at der findes landbrug i Danmark som har været
 ført
 > biodynamisk eller økologisk i en længere årrække, uden nedsat udbytte.
 > Istedet fabler du om komposterede horn fra en ko der gik på marken. (mener
 > da det var dig).
 
 Jeg ønsker ikke at anvende noget som helst i Danmark - og jeg sammenligner
 slet ikke noget.
 Iøvrigt er biodynamiske landbrug slet ikke særligt effektive mht. højt
 udbytte - men det igen er det en diskussion du har med en anden debatør,
 ikke mig. Komposterede horn syntes jeg at have læst fra en anden
 indlægsyder.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                       Per A. Hansen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Per A. Hansen | 
  Dato :  04-05-05 20:41 |  
  |   
            
 "Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse 
 news:42790eda$0$78280$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
 >>> Det er der så mange der er. Hvad er din pointe?
 
 > Du har selv påstået, eller støttet påstanden, at økologisk landbrug 
 > udpiner jorden.
 
 Man udpiner jorden, hvis der tilføres færre næringsstoffer, end der bortføre
 med afgrøderne og der bindes og udvaskes.
 Økologisk landbrug er derfor afhængig af der er husdyr, hvor man køber
 næringsstoffer med imnporteret fodermidler.
 Økologisk drift uden husdyr udpiner jorden, da man ikke må anvende
 mineralgødninger. Efterhånden kommer der balance med udbytte
 og næringsstoffer fra luften.
 
  At kunstgødning kan booste produktionen viser ikke at jeres påstand
 > er korrekt.
 
 Vrøvl. Man tilfører næringsstoffer efter planternes behov - fastlagt i
 "Retningsgivende normer". Der føres kontrol med gødningsplanerne.
 
 >Jeg, og andre, påpeger at man indenfor økologisk jordbrug er opmærksom på 
 >behovet for næringsstoffer i jorden og derfor tager visse hensyn som man 
 >ikke gør i det konventionelle landbrug.
 
 Og hvad er det for hensyn?
 Hvis du følger lidt med vil du opdage, at svinehold har et fosforproblem, 
 der
 tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøden.
 Økologisk landbrug gøder ikke efter planternes behov - hvilket du vil kunne 
 se
 på diverse økologiske hjemmesider. Økologer tildeler den forhåndenværende
 gødning mest hensigtsmæssigt.
 Mon du vil fodre dine børn på den økologiske måde?
 De fleste vil give børnene mad efter behov - på samme måde som konventionel
 landbrug gøder deres afgrøder.
 
 Diskussionen i denne tråd har afsløret en lang række mytedannelser om
 økologi og gødskning skal jeg da mene.
 
 -- 
 Med venlig hilsen
 Per A. Hansen
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                        Martin Larsen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Martin Larsen | 
  Dato :  04-05-05 21:23 |  
  |  
 
            "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse news:ZM9ee.392$nu2.212@news.get2net.dk...
 >
 > Diskussionen i denne tråd har afsløret en lang række mytedannelser om
 > økologi og gødskning skal jeg da mene.
 >
 Er det påstanden med 100-doblingen af udbyttet efter Haber-Bosch
 processen kom til Indien efter 2. verdenskrig   ))))))))))))))))))))))))))
 Mvh
 Martin
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                         Jonas Kofod (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  04-05-05 21:40 |  
  |  
 
            "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
 news:42792f1a$0$79458$14726298@news.sunsite.dk...
 > "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
 news:ZM9ee.392$nu2.212@news.get2net.dk...
 > >
 > > Diskussionen i denne tråd har afsløret en lang række mytedannelser om
 > > økologi og gødskning skal jeg da mene.
 > >
 > Er det påstanden med 100-doblingen af udbyttet efter Haber-Bosch
 > processen kom til Indien efter 2. verdenskrig
  ))))))))))))))))))))))))))
 Jeg har givet en bogreference til det.
 Det er en fin kurve hvor man ser høstudbytte samt ammoniakproduktion som
 funktion af årstal fra 1961 til i dag. Sammenhængen kan diskuteres, men
 tallene for hver enkel produktion står der og er ikke til diskussion.
 Ved du iøvrigt hvad Haber-Bosch processen er?
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                          Martin Larsen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Martin Larsen | 
  Dato :  04-05-05 22:11 |  
  |  
 
            "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse news:d5bc5f$22na$1@gnd.k-net.dk...
 > "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
 > news:42792f1a$0$79458$14726298@news.sunsite.dk...
 > > "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
 > news:ZM9ee.392$nu2.212@news.get2net.dk...
 > > >
 > > > Diskussionen i denne tråd har afsløret en lang række mytedannelser om
 > > > økologi og gødskning skal jeg da mene.
 > > >
 > > Er det påstanden med 100-doblingen af udbyttet efter Haber-Bosch
 > > processen kom til Indien efter 2. verdenskrig
 >   ))))))))))))))))))))))))))
 >
 > Jeg har givet en bogreference til det.
 > Det er en fin kurve hvor man ser høstudbytte samt ammoniakproduktion som
 > funktion af årstal fra 1961 til i dag. Sammenhængen kan diskuteres, men
 Jeg vil give dig dette hint som jeg synes du selv skulle gå videre med for at få
 lidt mere hold på dig selv og verdensproduktionen af kornsorter.
 Verdensproduktionen af ris lå i årene før krigen (WWII) på 150 mio tons, nu
 er den på ca 400 mio tons (med forbehold for hvordan det helt nøjagtigt
 udregnes). Forøgelsen skyldes helt overvejende nye sorter!
 Mvh
 Martin
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                           Jonas Kofod (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  04-05-05 22:20 |  
  |   
            "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
 news:42793a38$0$79456$14726298@news.sunsite.dk...
 
 > Jeg vil give dig dette hint som jeg synes du selv skulle gå videre med for
 at få
 > lidt mere hold på dig selv og verdensproduktionen af kornsorter.
 > Verdensproduktionen af ris lå i årene før krigen (WWII) på 150 mio tons,
 nu
 > er den på ca 400 mio tons (med forbehold for hvordan det helt nøjagtigt
 > udregnes). Forøgelsen skyldes helt overvejende nye sorter!
 
 Du kommer bare med en reference tak!
 
 Bare nøjes med det aktuelle tal. Det har jeg nemlig ikke alene i bogform men
 osse elektronisk fra Faostat.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                            Martin Larsen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Martin Larsen | 
  Dato :  04-05-05 22:35 |  
  |   
            "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse news:d5befi$23rq$1@gnd.k-net.dk...
 > "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
 > news:42793a38$0$79456$14726298@news.sunsite.dk...
 >
 > > Jeg vil give dig dette hint som jeg synes du selv skulle gå videre med for
 > at få
 > > lidt mere hold på dig selv og verdensproduktionen af kornsorter.
 > > Verdensproduktionen af ris lå i årene før krigen (WWII) på 150 mio tons,
 > nu
 > > er den på ca 400 mio tons (med forbehold for hvordan det helt nøjagtigt
 > > udregnes). Forøgelsen skyldes helt overvejende nye sorter!
 >
 > Du kommer bare med en reference tak!
 >
 Jonas, du må selv klare dine referencer. Hvis du mener at der findes bedre
 tal, så kom med et link.
 Du fik forhåbentlig fat i størrelsesordenen!
 
 Mvh
 Martin
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                             Jonas Kofod (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  04-05-05 22:51 |  
  |   
            "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
 news:42793fe0$0$79454$14726298@news.sunsite.dk...
 > "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
 news:d5befi$23rq$1@gnd.k-net.dk...
 > > "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
 > > news:42793a38$0$79456$14726298@news.sunsite.dk...
 > >
 > > > Jeg vil give dig dette hint som jeg synes du selv skulle gå videre med
 for
 > > at få
 > > > lidt mere hold på dig selv og verdensproduktionen af kornsorter.
 > > > Verdensproduktionen af ris lå i årene før krigen (WWII) på 150 mio
 tons,
 > > nu
 > > > er den på ca 400 mio tons (med forbehold for hvordan det helt
 nøjagtigt
 > > > udregnes). Forøgelsen skyldes helt overvejende nye sorter!
 > >
 > > Du kommer bare med en reference tak!
 > >
 > Jonas, du må selv klare dine referencer. Hvis du mener at der findes bedre
 > tal, så kom med et link.
 
 Jeg skal nok klare mine egne referencer for mine tal - men det her er dit
 tal.
 
 > Du fik forhåbentlig fat i størrelsesordenen!
 
 Altså - i den verden hvor jeg rent faktisk tror på dit tal som er forkert?
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                              Martin Larsen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Martin Larsen | 
  Dato :  04-05-05 23:16 |  
  |   
            "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse news:d5bgak$24kg$1@gnd.k-net.dk...
 >
 > Altså - i den verden hvor jeg rent faktisk tror på dit tal som er forkert?
 >
 I Indien var risproduktionen i 1946 40 mio tons, og i 2003 130 mio tons.
 
 Godnat Jonas - du er håbløs.
 
 Mvh
 Martin
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                               Jonas Kofod (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  05-05-05 11:01 |  
  |   
            "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
 news:42794977$0$79457$14726298@news.sunsite.dk...
 > "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
 news:d5bgak$24kg$1@gnd.k-net.dk...
 > >
 > > Altså - i den verden hvor jeg rent faktisk tror på dit tal som er
 forkert?
 > >
 > I Indien var risproduktionen i 1946 40 mio tons, og i 2003 130 mio tons.
 >
 > Godnat Jonas - du er håbløs.
 
 Altså håbløs ligesom i at du kommer med et tal for hele verdens
 risproduktion og jeg beder om en reference - hvorefter du kommer med nogle
 nye tal (uden reference) for indien?
 Du svarer jo i øst når der bliver spurgt i vest.
 
 Men siden jeg kan nu kan se hvor du har fået disse tal fra er det da
 glædeligt at du fandt ud af at slå op i FAOSTAT efter at jeg nævnte den for
 2 indlæg siden.
 Men det bliver dine førhen nævnte tal for verdensproduktionen stadig ikke
 rigtige eller dokumenterede af. Og det var det du skulle have svaret på.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                                Martin Larsen (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Martin Larsen | 
  Dato :  05-05-05 11:24 |  
  |   
            "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse news:d5cr1o$2ebs$1@gnd.k-net.dk...
 
 > Du svarer jo i øst når der bliver spurgt i vest.
 
 Hvis du ikke forstår hvorfor jeg bringer tallene, så-øhh godnat igen!
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                                 Jonas Kofod (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  05-05-05 11:23 |  
  |   
            "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
 news:4279f418$0$79457$14726298@news.sunsite.dk...
 > "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
 news:d5cr1o$2ebs$1@gnd.k-net.dk...
 >
 > > Du svarer jo i øst når der bliver spurgt i vest.
 >
 > Hvis du ikke forstår hvorfor jeg bringer tallene, så-øhh godnat igen!
 
 Jeg spurgte "reference" og mente giv mig en reference.
 Jeg spurgte ikke "reference" og mente forklar mig hvorfor du bragte tallene.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                                  Martin Larsen (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Martin Larsen | 
  Dato :  05-05-05 11:47 |  
  |   
            "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse news:d5csbi$2f2f$1@gnd.k-net.dk...
 > "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
 > news:4279f418$0$79457$14726298@news.sunsite.dk...
 > > "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
 > news:d5cr1o$2ebs$1@gnd.k-net.dk...
 > >
 > > > Du svarer jo i øst når der bliver spurgt i vest.
 > >
 > > Hvis du ikke forstår hvorfor jeg bringer tallene, så-øhh godnat igen!
 >
 > Jeg spurgte "reference" og mente giv mig en reference.
 > Jeg spurgte ikke "reference" og mente forklar mig hvorfor du bragte tallene.
 >
 Tror du virkelig at du kan redde dig ud af suppedasen ved at påstå at
 tallene er forkerte.
 
 Dit eneste håb er at afstå fra flere indlæg i en måneds tid ledsaget af
 massive bodsøvelser og masser af søvn på et sømseng.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                                   Jonas Kofod (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  05-05-05 12:12 |  
  |   
            "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
 news:4279f994$0$79466$14726298@news.sunsite.dk...
 > "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
 news:d5csbi$2f2f$1@gnd.k-net.dk...
 > > "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
 > > news:4279f418$0$79457$14726298@news.sunsite.dk...
 > > > "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
 > > news:d5cr1o$2ebs$1@gnd.k-net.dk...
 > > >
 > > > > Du svarer jo i øst når der bliver spurgt i vest.
 > > >
 > > > Hvis du ikke forstår hvorfor jeg bringer tallene, så-øhh godnat igen!
 > >
 > > Jeg spurgte "reference" og mente giv mig en reference.
 > > Jeg spurgte ikke "reference" og mente forklar mig hvorfor du bragte
 tallene.
 > >
 > Tror du virkelig at du kan redde dig ud af suppedasen ved at påstå at
 > tallene er forkerte.
 
 Jeg sagde ikke "dine tal er forkerte" jeg sagde "giv mig en reference".
 Du har indlæg på indlæg ikke forholdt dig til dette men derimod opdigtet
 svar og påstande som du derefter svarer på.
 Og, tja indtil videre har jeg en reference, mens du bare har postuleret dine
 tal.
 
 > Dit eneste håb er at afstå fra flere indlæg i en måneds tid ledsaget af
 > massive bodsøvelser og masser af søvn på et sømseng.
 
 Dit håb er måske at komme med en reference? Eller er disse udtalelser bare
 barnagtige facader af selvsikkerhed for at dine tal skal godtages uden
 reference?
 
 Kan du give en reference ja eller nej?
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                                    Martin Larsen (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Martin Larsen | 
  Dato :  05-05-05 12:44 |  
  |   
            "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse news:d5cv82$2fml$1@gnd.k-net.dk...
 >
 > Kan du give en reference ja eller nej?
 >
 Dette spørgsmål blev besvaret her, Jonas:
 news:42793fe0$0$79454$14726298@news.sunsite.dk
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                                     Jonas Kofod (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  05-05-05 19:29 |  
  |  
 
            "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
 news:427a06d7$0$79460$14726298@news.sunsite.dk...
 > "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
 news:d5cv82$2fml$1@gnd.k-net.dk...
 > >
 > > Kan du give en reference ja eller nej?
 > >
 > Dette spørgsmål blev besvaret her, Jonas:
 > news:42793fe0$0$79454$14726298@news.sunsite.dk
 Det vil så sige - det kan du ikke - du kommer frem med 4 tal for
 verdens/indiens risproduktion og mener så det er op til mig at modvise dem
 uden du vil komme med en reference.
 Jeg har så nævnt en udemærket lærebog der behandler det udviklingen i det
 Indiske monsum højland (som jeg oprindeligt talte om).
 Med hensyn til Verdens og Indiens produktion (som du bragte op) har jeg
 henvist til FAOSTAT ( http://faostat.fao.org), hvor man kan slå op at dine
 tal for verdensproduktionen var temmeligt langt fra realiteterne.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                                      Martin Larsen (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Martin Larsen | 
  Dato :  05-05-05 19:54 |  
  |   
            "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse news:d5doq6$2ofe$1@gnd.k-net.dk...
 > "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
 > news:427a06d7$0$79460$14726298@news.sunsite.dk...
 > > "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
 > news:d5cv82$2fml$1@gnd.k-net.dk...
 > > >
 > > > Kan du give en reference ja eller nej?
 > > >
 > > Dette spørgsmål blev besvaret her, Jonas:
 > > news:42793fe0$0$79454$14726298@news.sunsite.dk
 >
 > Det vil så sige - det kan du ikke - du kommer frem med 4 tal for
 
 Du er en NAAAAR !
 
 EOD
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                                       Jonas Kofod (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  05-05-05 20:17 |  
  |   
            "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
 news:427a6be5$0$79464$14726298@news.sunsite.dk...
 > "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
 news:d5doq6$2ofe$1@gnd.k-net.dk...
 > > "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
 > > news:427a06d7$0$79460$14726298@news.sunsite.dk...
 > > > "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
 > > news:d5cv82$2fml$1@gnd.k-net.dk...
 > > > >
 > > > > Kan du give en reference ja eller nej?
 > > > >
 > > > Dette spørgsmål blev besvaret her, Jonas:
 > > > news:42793fe0$0$79454$14726298@news.sunsite.dk
 > >
 > > Det vil så sige - det kan du ikke - du kommer frem med 4 tal for
 >
 > Du er en NAAAAR !
 
 Stor dreng.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                         Per A. Hansen (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Per A. Hansen | 
  Dato :  05-05-05 17:38 |  
  |   
            
"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse 
 news:42792f1a$0$79458$14726298@news.sunsite.dk...
 > "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse 
 > news:ZM9ee.392$nu2.212@news.get2net.dk...
 >>
 >> Diskussionen i denne tråd har afsløret en lang række mytedannelser om
 >> økologi og gødskning skal jeg da mene.
 >>
 > Er det påstanden med 100-doblingen af udbyttet efter Haber-Bosch
 > processen kom til Indien efter 2. verdenskrig 
 >   ))))))))))))))))))))))))))
 Nej - hvis du havde fulgt med ville du have set, at det ikke var mig, der
 nævnte det - men det må andre vide bedre.
 Det er en kendsgerning, at Indiens befolkningtal er stærkt stigende.
 Fortsat økologisk drift i Indien ville have medført en stor begrænsning i 
 stigningen
 af befolkningstallet.
 Nej,  myterne er, at tro at økologisk drift formindsker udvaskning, at
 afgrøderne er sundere, at man kan avle samme udbytte som ved
 konventionelt brug.
 Sandheden er, at udvaskningen fra økologisk drift med husdyrhold  er
 langt større end den er for kvægløse bedrifter, der udelukkende bruger
 mineralgødninger.
 Det er en myte, at organiske gødninger virker bedre end mineralgødninger,
 det gør de tværtimod ikke.
 Det er en myte at tro, at mineralgødning er gift for planter - som det kan 
 ses
 på diverse hjemmesider om økologi.
 Det er en myte, at man kan brødføde den nuværende befolkning ved global 
 økologi,
 som nogle politiske partier i øvrigt også mener.
 Jeg har nævnt et par referencer, der påviser en udbyttereduktion på
 ca. 1/3. Såvidt jeg kan se er du ret ligeglad med den kendsgerning - du 
 prioriterer
 væksten af din Løvstikke højere.
 -- 
 Med venlig hilsen
 Per A. Hansen
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                          Martin Larsen (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Martin Larsen | 
  Dato :  05-05-05 18:10 |  
  |   
            "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse news:W5see.264$UI6.81@news.get2net.dk...
 >
 > Såvidt jeg kan se er du ret ligeglad med den kendsgerning - du
 > prioriterer væksten af din Løvstikke højere.
 >
 Det virker som om du er pikeret over at jeg beder folk om at
 studere planter som er ufrivillige naboer til giftsprøjter, dagen
 før og dagen efter sprøjten har været der.
 
 Mvh
 Martin
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                   Per A. Hansen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Per A. Hansen | 
  Dato :  04-05-05 20:25 |  
  |   
            
 "Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse 
 news:4278cdb0$0$78286$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
 >> Økologer har ikke produceret mange seriøse rapporter, de udfører ikke 
 >> forsøg med målinger af udbytterne. traditionel landbrug udfører hvert år 
 >> tusindvis af sådsanne forsøg
 >> med både kvalitativ og kvaltitativ målinger.
 >
 > Andetsteds henviste jeg til forskning foretaget af KVL, DTU m.fl
 > To, i mine øjne, ganske agtværdige institutioner.
 >
 > I hænger hele tiden fast i at enhver udbytteforbedring siden anden 
 > verdenskrig skyldes gift og kunstgødning og intet andet. Det er da så 
 > snæversynet at det er helt absurd.
 
 Det der med "intet andet" har du selv klistret på.
 Hvis du læser min reference andet sted - som Martin ikke vil læse - så får 
 du en
 mere detaljerede forklaring.
 Den overvejdende del at udbyttestigningen siden 50-erne skyldes anvendelse
 af mineralgødning og kemisk planteværn. At lukke øjnene for det er direkte 
 tåbeligt.
 Forædling, vanding, og bedre teknik er nogle poster, der også bidrager med
 en del.
 
 > Endelig er der den faktor at selv med mindre udbytte ved økologisk drift, 
 > kan det være fornuftigt at undgå kunstgødning og gift.
 > "I visse situationer er der mere kvælstofudvaskning fra økologiske 
 > landbrug end fra konventionelle". Ja i visse tilfælde skal det nok være 
 > korrekt, men det relevante er hvad der sker generelt og ikke hvad der sker 
 > i enkeltsituationer.
 >
 > I vil ikke læse rapporter som støtter fornuften i økologisk dyrkning, og 
 > vi vil ikke læse rapporter som støtter det konventionelle landbrug. Det er 
 > problemet med den slags fritids-snak på usenet. Vi har ikke tiden til at 
 > læse side op og side ned for at finde de få guldkorn.
 
 Jo - dine kilder har jeg da læst forlængst.
 De er da udmærkede, men som jeg nævte i starten - jeg tager dem med et vist 
 forbehold,
 Man kan f.eks. ikke finde noget sted, hvad planternes behov for 
 næringsstoffer er -
 der linkes kun til sider, man på forhånd er enige med.
 
 
 -- 
 Med venlig hilsen
 Per A. Hansen
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                    Jakob Nielsen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jakob Nielsen | 
  Dato :  04-05-05 21:18 |  
  |  
 
            >> I hænger hele tiden fast i at enhver udbytteforbedring siden anden 
 >> verdenskrig skyldes gift og kunstgødning og intet andet. Det er da så 
 >> snæversynet at det er helt absurd.
 >
 > Det der med "intet andet" har du selv klistret på.
 Nej, men det er ikke specifikt møntet på dig, men den navnløse "I". Ved 
 eftersyn nok mest Jonas.
 > Jo - dine kilder har jeg da læst forlængst.
 > De er da udmærkede, men som jeg nævte i starten - jeg tager dem med et 
 > vist forbehold,
 > Man kan f.eks. ikke finde noget sted, hvad planternes behov for 
 > næringsstoffer er -
 > der linkes kun til sider, man på forhånd er enige med.
 Det blev påstået tidligere at der ikke var seriøs forskning indenfor 
 økologi. Det var kun det det link skulle modvise. Jeg læste faktisk ikke ved 
 den lejlighed selve indeholdet af linket, da det ikke var relevant for 
 argumentet.
 >Den overvejdende del at udbyttestigningen siden 50-erne skyldes anvendelse
 >af mineralgødning og kemisk planteværn. At lukke øjnene for det er direkte 
 >tåbeligt.
 >Forædling, vanding, og bedre teknik er nogle poster, der også bidrager med
 >en del.
 Det kan jeg også godtage. Spørgsmålet er om vi taler om en faktor 100, som 
 blev påstået andetsteds, eller om vi kan producere det nødvendige ved 
 økologisk dyrkning. Hydropndisk dyrkning er endnu mere effektiv, men det kan 
 ikke tages som tegn på at vi død og pine skal producere på den måde, for alt 
 andet går ikke.
 Spørgsmålet (det politiske) er om det er det værd at fortsætte med det 
 kunstige jernnæve-landbrug for at pine en smule mere produktion ud af 
 jorden, eller om det faktisk er muligt at erstatte denne driftsform med 
 økologisk dyrkning.
 Jeg melder mig nu for anden gang ud af denne tråd. Det er for anstrengende 
 at sidde og diskutere på denne måde med flere folk samtidigt. Jeg mister 
 overblikket over hvem der skriver hvad, og oplever gang på gang at jeg skal 
 gentage mig selv fordi folk hopper hen over alt de ikke har et svar på. Jeg 
 er heller ikke personligt ekspert indenfor området, så jeg kan generelt kun 
 påpege urimeligheder i andres argumenter og bidrage med visse detaljer som 
 behændigt overses af andre.
 Dette her indlæg var forfriskende anderledes... og du fornærmede mig slet 
 ikke   
God nat 
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                     Jonas Kofod (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  04-05-05 21:42 |  
  |   
            "Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
 news:4279322a$0$78286$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
 > >> I hænger hele tiden fast i at enhver udbytteforbedring siden anden
 > >> verdenskrig skyldes gift og kunstgødning og intet andet. Det er da så
 > >> snæversynet at det er helt absurd.
 > >
 > > Det der med "intet andet" har du selv klistret på.
 >
 > Nej, men det er ikke specifikt møntet på dig, men den navnløse "I". Ved
 > eftersyn nok mest Jonas.
 
 Jeg har slet ikke beskæftiget mig med gift - så syntes du ikke du blander
 tingene rimeligt sammen nu?
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                      Jakob Nielsen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jakob Nielsen | 
  Dato :  04-05-05 21:50 |  
  |   
            >> > Det der med "intet andet" har du selv klistret på.
 >>
 >> Nej, men det er ikke specifikt møntet på dig, men den navnløse "I". Ved
 >> eftersyn nok mest Jonas.
 >
 > Jeg har slet ikke beskæftiget mig med gift - så syntes du ikke du blander
 > tingene rimeligt sammen nu?
 
 *Suk* Se lige hvad per reagerede på. Et hint: "intet andet".
 
 Natnat 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Anders Wegge Jakobse~ (03-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Anders Wegge Jakobse~ | 
  Dato :  03-05-05 23:05 |  
  |  
 
            "Martin" == Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> writes:
 > "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse news:FGpde.1247$zp4.696@news.get2net.dk...
 >> 
 >> Konsekvenserne er imidlertid velkendte. I tiden efter 2. verdenskrig var
 >> driften økologisk, da kunne man brødføde 2-3 gang færre mennesker end i dag.
 > Du antyder altså at økologerne høster altså 1/3 af det gift- og
  Med tiden er det nok en passende antagelse. I de fleste økologiske
 bedrifter er der stadig en betragtelig kvælstofreserve fra den
 tidligere konventionelle drift. Men på et tidspunkt forsvinder den, og
 medmindre der kun bliver dyrket ærter og kløvergræs på de økologiske
 landbrug, er der simpelthen ikke kvælstof nok til at holde dampen
 oppe. 
 > forureningsspredende landbrug.  Sikke en gang gylle Per!
  Vidste du iøvrigt at kvælstofudvaskningen fra økologiske jordbrug
 under visse omstændigheder er dobbelt så stor som fra konventionelle
 jordbrug?
 -- 
 /Wegge
 Min holdning til Usenet - < http://wiki.wegge.dk/Usenet>
Min weblog - < http://blog.wegge.dk/>
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                Jonas Kofod (03-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  03-05-05 23:15 |  
  |   
            
 > > forureningsspredende landbrug.  Sikke en gang gylle Per!
 >
 >  Vidste du iøvrigt at kvælstofudvaskningen fra økologiske jordbrug
 > under visse omstændigheder er dobbelt så stor som fra konventionelle
 > jordbrug?
 
 Ja det siger jo sig selv at når man ikke kan variere gødskningen i forhold
 til hvad type der passer bedst med de aktuelle vejrforhold - så ender vi med
 landmænd der skal sprede våd gylle ud i regn der vasker hovedparten lige
 ud - altsammen i miljøets navn.
 
 Men hvis bare folk er indædt med at de har den rigtige ide og er fanatisk
 politisk korrekte - så til højre med sund fornuft - det handler om at pege
 fingre og sige vi er på det rigtige hold - miljøet er sekundært.
 
 Sådan er det for ofte med miljø diskussioner - dem der er mest fanatiske har
 ret - og saglige indvendinger skyldes (i deres hovede) blot at kritikerne
 ikke har den rigtige holdning.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                 Anders Wegge Jakobse~ (03-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Anders Wegge Jakobse~ | 
  Dato :  03-05-05 23:28 |  
  |  
 
            "Jonas" == Jonas Kofod <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> writes:
 >> > forureningsspredende landbrug.  Sikke en gang gylle Per!
 >> 
 >> Vidste du iøvrigt at kvælstofudvaskningen fra økologiske jordbrug
 >> under visse omstændigheder er dobbelt så stor som fra konventionelle
 >> jordbrug?
 > Ja det siger jo sig selv at når man ikke kan variere gødskningen i
 > forhold til hvad type der passer bedst med de aktuelle vejrforhold -
 > så ender vi med landmænd der skal sprede våd gylle ud i regn der
 > vasker hovedparten lige ud - altsammen i miljøets navn.
  Det har var nu over en hel vinter. Det var med en dækafgrøde efter
 ærter og efterfølgende vårhvede. N udvaskningen under disse forhold
 var 105-109 kg N/Ha, hvilket er ret tæt på det der må tilføres i
 et normalt landbrug. 
 > Men hvis bare folk er indædt med at de har den rigtige ide og er
 > fanatisk politisk korrekte - så til højre med sund fornuft - det
 > handler om at pege fingre og sige vi er på det rigtige hold -
 > miljøet er sekundært.
  Ihvertfald med økologisk mælk. Ved du hvor meget grundvand der i
 værste fald går på en liter økologisk mælk? Og det er kun forbruget
 hos landmanden jeg tænker på her. 
 > Sådan er det for ofte med miljø diskussioner - dem der er mest
 > fanatiske har ret - og saglige indvendinger skyldes (i deres hovede)
 > blot at kritikerne ikke har den rigtige holdning.
  Lad os nu passe på at vi ikke falder i den modsatte grøft. Det er
 sjældent de økologiske landmænd selv der er de største hyklere, de
 vælger bare deres niche. 
 -- 
 /Wegge
 Min holdning til Usenet - < http://wiki.wegge.dk/Usenet>
Min weblog - < http://blog.wegge.dk/>
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                  Per A. Hansen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Per A. Hansen | 
  Dato :  04-05-05 08:49 |  
  |   
            
 "Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> skrev i en meddelelse 
 news:m3sm14eyhy.fsf@obelix.wegge.dk...
 > "Jonas" == Jonas Kofod <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> writes:
 >
 -klip -
 
 >> Sådan er det for ofte med miljø diskussioner - dem der er mest
 >> fanatiske har ret - og saglige indvendinger skyldes (i deres hovede)
 >> blot at kritikerne ikke har den rigtige holdning.
 >
 > Lad os nu passe på at vi ikke falder i den modsatte grøft. Det er
 > sjældent de økologiske landmænd selv der er de største hyklere, de
 > vælger bare deres niche.
 
 Du har vist et lille problem med skrifttypen?
 Der kommer en del underlige tegn frem på min skærm.
 Du har ret i, at en ser økologien som en nicheproduktion.
 Efter ret kort tid bliver de faktisk ret grebet af ideen, men kun hvis det
 giver et økonomisk afkast.
 Mange går imidlertid tilbage til traditionel drift.
 
 -- 
 Med venlig hilsen
 Per A. Hansen
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                   Bertel Lund Hansen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen | 
  Dato :  04-05-05 10:39 |  
  |  
 
            Per A. Hansen skrev:
 >Du har vist et lille problem med skrifttypen?
 Nej, det har du.
 Anders deklarerer sit tegnsæt sådan:
        Content-Type: text/plain; charset=utf-8
        Content-Transfer-Encoding: 8bit
 og det bør et moderne læseprogram kunne håndtere. Det er den
 kommende standard.
 >Der kommer en del underlige tegn frem på min skærm.
 Desværre kender jeg ikke Oulook Express særlig godt, så jeg kan
 ikke hjælpe dig.
 -- 
 Bertel
 http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO:  http://fiduso.dk/
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                    Per A. Hansen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Per A. Hansen | 
  Dato :  04-05-05 20:44 |  
  |   
            
 "Bertel Lund Hansen" <nospamfilius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse 
 news:c06h71l96khqouqvihto37me2ptf2bvl7j@news.stofanet.dk...
 > Per A. Hansen skrev:
 >
 >>Du har vist et lille problem med skrifttypen?
 >
 > Nej, det har du.
 >
 > Anders deklarerer sit tegnsæt sådan:
 >
 >    Content-Type: text/plain; charset=utf-8
 >    Content-Transfer-Encoding: 8bit
 >
 > og det bør et moderne læseprogram kunne håndtere. Det er den
 > kommende standard.
 >
 >>Der kommer en del underlige tegn frem på min skærm.
 >
 > Desværre kender jeg ikke Oulook Express særlig godt, så jeg kan
 > ikke hjælpe dig.
 
 Tak for tippet - jeg vil prøve at eksperimentere med tegnsættet.
 
 
 -- 
 Med venlig hilsen
 Per A. Hansen
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                    Rudi Stegen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Rudi Stegen | 
  Dato :  04-05-05 21:41 |  
  |   
            Hej Bertel Lund Hansen, du skrev i dk.videnskab:
 
 >> Du har vist et lille problem med skrifttypen?
 > 
 > Nej, det har du.
 > 
 > Anders deklarerer sit tegnsæt sådan:
 > 
 >          Content-Type: text/plain; charset=utf-8
 >          Content-Transfer-Encoding: 8bit
 
 Og egentlig kunne man også sige, at Anders har det. Der optræder ingen 
 tegn i indlægget (ej heller de andre, for den sags skyld), hvor det er 
 nødvendigt at gå op til UTF-8.
 
 Det virker mere som et: "Det lyder bøvlet med at sætte den op til 
 lavest nødvendige tegnsæt. Vi sætter den bare fast til UTF-8."
 
 > Det er den kommende standard.
 
 Men ikke den aktuelle.
 
 (Og går det som med de andre anfald fra Usefor, bliver det næppe noget 
 aktuelt de første dusin år).
 
 Nå, det hører ikke hjemme her, hvorfor jeg for en sikkerheds skyld 
 sætter et
 
 FUT dk.snak.off-topic
 -- 
 Hygge fra Århus - Rudi
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                   Jakob Nielsen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jakob Nielsen | 
  Dato :  04-05-05 14:31 |  
  |   
            > Mange går imidlertid tilbage til traditionel drift.
 
 Hvilket skyldes at der er overproduktion af økologiske produkter. For mange 
 forbrugere vælger det fra.
 Det er også svært for mange landmænd at foretage fornuftig økologisk drift, 
 da flertallet ikke er uddannet i andet end konventionelt brug. 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                   Rado (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Rado | 
  Dato :  04-05-05 17:26 |  
  |   
            On Wed, 4 May 2005 09:49:28 +0200, "Per A. Hansen"
 <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
 
 >Du har ret i, at en ser økologien som en nicheproduktion.
 >Efter ret kort tid bliver de faktisk ret grebet af ideen, men kun hvis det
 >giver et økonomisk afkast.
 >Mange går imidlertid tilbage til traditionel drift.
 
 Og det skyldes nok mest generel overproduktion af øko produkter, så
 prisen bliver presset ned under det økonomisk rentable. Og øko
 produkter _skal_ i sagens natur koste mere - det er de konventionelle
 produkter der er for billige på grund af letkøbte dyrkningsmetoder der
 lægger mere vægt på kvantitet end kvalitet.
 
 
 -- 
 Rado
 
 Always listen to experts. They will explain what can't be done 
 and why. Then do it.  - Robert Heinlein
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                    Per A. Hansen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Per A. Hansen | 
  Dato :  04-05-05 20:50 |  
  |   
            
 "Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse 
 news:pkth71l8t3qucuisl1c9bvdldm355sehlj@4ax.com...
 > On Wed, 4 May 2005 09:49:28 +0200, "Per A. Hansen"
 > <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
 >
 >>Du har ret i, at en ser økologien som en nicheproduktion.
 >>Efter ret kort tid bliver de faktisk ret grebet af ideen, men kun hvis det
 >>giver et økonomisk afkast.
 >>Mange går imidlertid tilbage til traditionel drift.
 >
 > Og det skyldes nok mest generel overproduktion af øko produkter, så
 > prisen bliver presset ned under det økonomisk rentable.
 
 I har nok ret i, at det sker i mange tilfælde.
 Jeg kender dog et par landmænd, der ikke kunne tåle at se at afgrøderne
 sultede.
 
 
 >Og øko
 > produkter _skal_ i sagens natur koste mere - det er de konventionelle
 > produkter der er for billige på grund af letkøbte dyrkningsmetoder der
 > lægger mere vægt på kvantitet end kvalitet.
 
 Det skal de naturligvis, der er megen håndarbejde forbundet med
 økologisk drift.
 Konventionel landbrug anvender derimod ikke letkøbte metoder.
 De leverer den vare, som forbrugerne efterspørger. De fleste forbrugere
 vil ikke betale for kvalitet, de vil havde det billigt.
 Supermarkederne hjælper dem med at trykke priserne - og importere
 billige produkter fra udlandet med dårligere kvalitet end de danske.
 
 At du ikke værdsætter den danske landbrugsproduktion er da fint nok.
 Heldigvis er den meget efterspurgt overalt i udlandet for sin fine kvalitet.
 
 
 -- 
 Med venlig hilsen
 Per A. Hansen
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                  Jonas Kofod (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  04-05-05 12:57 |  
  |   
            "Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> skrev i en meddelelse
 news:m3sm14eyhy.fsf@obelix.wegge.dk...
 > "Jonas" == Jonas Kofod <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> writes:
 >
 > >> > forureningsspredende landbrug.  Sikke en gang gylle Per!
 > >>
 > >> Vidste du iøvrigt at kvælstofudvaskningen fra økologiske jordbrug
 > >> under visse omstændigheder er dobbelt så stor som fra konventionelle
 > >> jordbrug?
 >
 > > Ja det siger jo sig selv at når man ikke kan variere gødskningen i
 > > forhold til hvad type der passer bedst med de aktuelle vejrforhold -
 > > så ender vi med landmænd der skal sprede våd gylle ud i regn der
 > > vasker hovedparten lige ud - altsammen i miljøets navn.
 >
 >  Det har var nu over en hel vinter. Det var med en dækafgrøde efter
 > ærter og efterfølgende vårhvede. N udvaskningen under disse forhold
 > var 105-109 kg N/Ha, hvilket er ret tæt på det der må tilføres i
 > et normalt landbrug.
 
 Ja ok - jeg kender ikke til nogle konkrete sager.
 
 > > Men hvis bare folk er indædt med at de har den rigtige ide og er
 > > fanatisk politisk korrekte - så til højre med sund fornuft - det
 > > handler om at pege fingre og sige vi er på det rigtige hold -
 > > miljøet er sekundært.
 >
 >  Ihvertfald med økologisk mælk. Ved du hvor meget grundvand der i
 > værste fald går på en liter økologisk mælk? Og det er kun forbruget
 > hos landmanden jeg tænker på her.
 
 Nej det ved jeg heller ikke. Så...?
 
 > > Sådan er det for ofte med miljø diskussioner - dem der er mest
 > > fanatiske har ret - og saglige indvendinger skyldes (i deres hovede)
 > > blot at kritikerne ikke har den rigtige holdning.
 >
 >  Lad os nu passe på at vi ikke falder i den modsatte grøft. Det er
 > sjældent de økologiske landmænd selv der er de største hyklere, de
 > vælger bare deres niche.
 
 Det var ikke landmænd, men ideologiske miljøfrelste jeg tænkte på.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                   Anders Wegge Jakobse~ (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Anders Wegge Jakobse~ | 
  Dato :  04-05-05 17:24 |  
  |  
 
            "Jonas" == Jonas Kofod <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> writes:
 > "Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> skrev i en meddelelse
 > news:m3sm14eyhy.fsf@obelix.wegge.dk...
 >> Ihvertfald med økologisk mælk. Ved du hvor meget grundvand der i
 >> værste fald går på en liter økologisk mælk? Og det er kun forbruget
 >> hos landmanden jeg tænker på her.
 > Nej det ved jeg heller ikke. SÃ¥...?
  80-100 liter vand for hvor liter mælk ved koen. 
 -- 
 /Wegge
 Min holdning til Usenet - < http://wiki.wegge.dk/Usenet>
Min weblog - < http://blog.wegge.dk/>
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                    Jakob Nielsen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jakob Nielsen | 
  Dato :  04-05-05 17:45 |  
  |   
            > 80-100 liter vand for hvor liter mælk ved koen.
 
 Ved du hvor meget korn der går til hvert kg. kød?
 Ca. 16 kg korn for et kg. kød. 90% af kornproduktionen i usa (måske også 
 resten af vesten, det ved jeg ikke) går til kødproduktion.
 At du bringer vandforbruget på bane må betyde at du er imod den slags 
 "spild", så du er vel vegetar?.. eller hvad var din pointe?
 
 Jeg er iøvrigt ikke helt med på hvorfor en økologisk ko bruger mere vand end 
 en ikke-økologisk. Hvor meget vand bruger "konventionelle" køer pr. ltr. 
 mælk? I de kvægbesætninger, jeg kender til, bruges vand altovervejende til 
 at køerne drikker det og noget bruges til rensning af malkeanlæg. Det gælder 
 for begge typer besætninger. 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                     Anders Wegge Jakobse~ (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Anders Wegge Jakobse~ | 
  Dato :  04-05-05 18:26 |  
  |  
 
            "Jakob" == Jakob Nielsen <a@b.c> writes:
 >> 80-100 liter vand for hvor liter mælk ved koen.
 > Ved du hvor meget korn der går til hvert kg. kød?  Ca. 16 kg korn
 > for et kg. kød. 90% af kornproduktionen i usa (måske også resten af
 > vesten, det ved jeg ikke) går til kødproduktion.  At du bringer
 > vandforbruget på bane må betyde at du er imod den slags "spild", så
 > du er vel vegetar?.. eller hvad var din pointe?
  Min pointe er såmænd blot at der er en skærende kontrast mellem de
 faktiske forhold og de rosenrøde forestillinger om økologiens gavnlige
 effekter overfor miljøet. 
 > Jeg er iøvrigt ikke helt med på hvorfor en økologisk ko bruger mere
 > vand end en ikke-økologisk.
  Økologiske kvægavlere bruger kløvergræs, der kan binde atmosfærisk
 kvælstof. Det er en meget smart måde at komme ud over problemet med
 næringsstoftilførsel. Desværre er kløvergræs også ekstremt
 tørkefølsomt, og derfor bliver der kunstvandet langt mere i økologiske
 kvægbrug. Mine forældres naboer har omkring 100 økologiske malkekøer,
 og en vandindvindingstilladelse i størrelsesordenen 100.000 m^3 om
 året. 
 > Hvor meget vand bruger "konventionelle" køer pr. ltr.  mælk?  I de
 > kvægbesætninger, jeg kender til, bruges vand altovervejende til at
 > køerne drikker det og noget bruges til rensning af malkeanlæg. Det
 > gælder for begge typer besætninger.
  Det er kunstvandingen der gør hele forskellen. Grundbelastningen
 ligger omkring 5 liter vand for en liter mælk. Der findes naturligvis
 også konventionelle mæleproducenter der kunstvander, men ikke i nær
 samme omfang.
 -- 
 /Wegge
 Min holdning til Usenet - < http://wiki.wegge.dk/Usenet>
Min weblog - < http://blog.wegge.dk/>
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                      Jakob Nielsen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jakob Nielsen | 
  Dato :  04-05-05 19:27 |  
  |   
            
 > Økologiske kvægavlere bruger kløvergræs, der kan binde atmosfærisk
 > kvælstof. Det er en meget smart måde at komme ud over problemet med
 > næringsstoftilførsel. Desværre er kløvergræs også ekstremt
 > tørkefølsomt, og derfor bliver der kunstvandet langt mere i økologiske
 > kvægbrug. Mine forældres naboer har omkring 100 økologiske malkekøer,
 > og en vandindvindingstilladelse i størrelsesordenen 100.000 m^3 om
 > året.
 
 Ok, det var en detalje, jeg overså.
 Så må jeg vel erkende at økologisk mælkeproduktion bruger mere vand.
 Spørgsmålet er dog i hvilken grad. Græsset er en stor del af kosten for
 køerne. De konventionelle køer har et større behov for den venlige DLG-bil
 og det kraftfodder/korn de i højere grad spiser skal også produceres og
 transporteres.
 
 Gift og gødning der ender i grundvand og vandløb kan også siges at have en
 omkostning, omend mere difus.
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                       Anders Wegge Jakobse~ (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Anders Wegge Jakobse~ | 
  Dato :  04-05-05 19:42 |  
  |  
 
            "Jakob" == Jakob Nielsen <a@b.c> writes:
 >> Økologiske kvægavlere bruger kløvergræs, der kan binde atmosfærisk
 >> kvælstof. Det er en meget smart måde at komme ud over problemet med
 >> næringsstoftilførsel. Desværre er kløvergræs også ekstremt
 >> tørkefølsomt, og derfor bliver der kunstvandet langt mere i økologiske
 >> kvægbrug. Mine forældres naboer har omkring 100 økologiske malkekøer,
 >> og en vandindvindingstilladelse i størrelsesordenen 100.000 m^3 om
 >> året.
 > Ok, det var en detalje, jeg overså.  Så må jeg vel erkende at
 > økologisk mælkeproduktion bruger mere vand.  Spørgsmålet er dog i
 > hvilken grad.
  Det afhænger i høj grad af vejret, men mit slag på tasken er at der
 nok i gennemsnit går tre gange så meget vand på produktionen af en
 liter ækologisk mælk, som en liter konventionel. 
 > Græsset er en stor del af kosten for køerne. De konventionelle køer
 > har et større behov for den venlige DLG-bil og det kraftfodder/korn
 > de i højere grad spiser skal også produceres og transporteres.
  Nej, konventionelle landmænd fodrer med ensilage og majs i lige så
 stort et omfang som de økologiske. 
 > Gift og gødning der ender i grundvand og vandløb kan også siges at
 > have en omkostning, omend mere difus.
  En interessant ting er at det sænkede grundvandsspejl som følge af de
 store vandindvindinger med tiden vil få en tragtform, der vil lede
 eventuelle nedsivende pesticidrester frem til den økologiske boring,
 hvorfra de kommer ud over de økologiske marker i en lind strøm.
 -- 
 /Wegge
 Min holdning til Usenet - < http://wiki.wegge.dk/Usenet>
Min weblog - < http://blog.wegge.dk/>
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                      Rado (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Rado | 
  Dato :  05-05-05 19:35 |  
  |   
            On 04 May 2005 19:25:42 +0200, Anders Wegge Jakobsen <wegge@wegge.dk>
 wrote:
 
 >"Jakob" == Jakob Nielsen <a@b.c> writes:
 >
 >>> 80-100 liter vand for hvor liter mælk ved koen.
 >
 >> Ved du hvor meget korn der går til hvert kg. kød?  Ca. 16 kg korn
 >> for et kg. kød. 90% af kornproduktionen i usa (måske også resten af
 >> vesten, det ved jeg ikke) går til kødproduktion.  At du bringer
 >> vandforbruget på bane må betyde at du er imod den slags "spild", så
 >> du er vel vegetar?.. eller hvad var din pointe?
 >
 > Min pointe er såmænd blot at der er en skærende kontrast mellem de
 >faktiske forhold og de rosenrøde forestillinger om økologiens gavnlige
 >effekter overfor miljøet. 
 >
 
 Naturen selv er jo økologisk. Økologi er jo sådan set ikke andet end
 at dyrke på naturens egne betingelser, så vidt muligt. Naturen har
 fungeret fint på den måde i millioner af år. 
 
 
 >> Jeg er iøvrigt ikke helt med på hvorfor en økologisk ko bruger mere
 >> vand end en ikke-økologisk.
 >
 > Økologiske kvægavlere bruger kløvergræs, der kan binde atmosfærisk
 >kvælstof. Det er en meget smart måde at komme ud over problemet med
 >næringsstoftilførsel. Desværre er kløvergræs også ekstremt
 >tørkefølsomt, og derfor bliver der kunstvandet langt mere i økologiske
 >kvægbrug. Mine forældres naboer har omkring 100 økologiske malkekøer,
 >og en vandindvindingstilladelse i størrelsesordenen 100.000 m^3 om
 >året. 
 
 At der er mangel på vand skyldes jo bl.a. brugen af gift. Mange
 vandboringer er blevet lukket af den grund. Og det er jo altså ikke
 det økologiske landbrug der er årsag til det. 
 
 Desuden forsvinder vandet jo altså ikke på samme måde som andre
 stoffer, ved at blive omdannet til noget andet. Det cirkulere bare
 rundt i kredsløbet. Og sålænge man ikke forgifter det vil der altid
 være nok, hvis man udnytter det rigtigt. Og da 2/3 af planeten er
 dækket af vand er der altså ikke mangel på vand generelt. Man kunne
 sagtens skaffe alt de man ville have med den rette teknologi. 
 
 
 -- 
 Rado
 
 Always listen to experts. They will explain what can't be done 
 and why. Then do it.  - Robert Heinlein
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                     Rado (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Rado | 
  Dato :  05-05-05 19:48 |  
  |   
            On Wed, 4 May 2005 18:44:33 +0200, "Jakob Nielsen" <a@b.c> wrote:
 
 
 >Ved du hvor meget korn der går til hvert kg. kød?
 >Ca. 16 kg korn for et kg. kød. 90% af kornproduktionen i usa (måske også 
 >resten af vesten, det ved jeg ikke) går til kødproduktion.
 
 Ja hvis alle levede vegetarisk så kunne man nok sagtens skaffe mad nok
 gennem økologisk dyrkning (hvis vi nu antager at det giver mindre
 udbytte).
 
 Kina besluttede iøvrigt på et tidspunkt at hver kineser skulle have et
 æg om dagen for at bedre sundhedstilstanden. Det vakte en del furore i
 den vestlige verden, for alt det korn Kina ville være nødt til at
 importere for at fodre alle de høns ville tømme alle orverskudslagrene
 i hele verden. Hvorvidt det er blevet til noget ved jeg ikke. 
 
 
 -- 
 Rado
 
 Always listen to experts. They will explain what can't be done 
 and why. Then do it.  - Robert Heinlein
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                      Jonas Kofod (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  05-05-05 20:24 |  
  |   
            "Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
 news:8dqk71dmdntlb1baecuplicj82nb9ice0r@4ax.com...
 > On Wed, 4 May 2005 18:44:33 +0200, "Jakob Nielsen" <a@b.c> wrote:
 >
 >
 > >Ved du hvor meget korn der går til hvert kg. kød?
 > >Ca. 16 kg korn for et kg. kød. 90% af kornproduktionen i usa (måske også
 > >resten af vesten, det ved jeg ikke) går til kødproduktion.
 >
 > Ja hvis alle levede vegetarisk så kunne man nok sagtens skaffe mad nok
 > gennem økologisk dyrkning (hvis vi nu antager at det giver mindre
 > udbytte).
 
 De mennesker som kommer til at mangle mad hvis vi lader være med at
 kunstgøde er i det store hele allerede vegetarer - så den holder ikke.
 Vi lever i alt væsentlighed i en vegetar verden. 5 milliarder mennesker får
 ikke korn, fordi et fåtal afstår fra deres normale bøffer.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                    Jonas Kofod (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  04-05-05 17:54 |  
  |  
 
            "Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> skrev i en meddelelse
 news:m3br7rez7s.fsf@obelix.wegge.dk...
 > "Jonas" == Jonas Kofod <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> writes:
 >
 > > "Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> skrev i en meddelelse
 > > news:m3sm14eyhy.fsf@obelix.wegge.dk...
 >
 > >> Ihvertfald med økologisk mælk. Ved du hvor meget grundvand der i
 > >> værste fald går på en liter økologisk mælk? Og det er kun forbruget
 > >> hos landmanden jeg tænker på her.
 >
 > > Nej det ved jeg heller ikke. Så...?
 >
 >  80-100 liter vand for hvor liter mælk ved koen.
 Jeg vil gerne høre mere   
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                     Anders Wegge Jakobse~ (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Anders Wegge Jakobse~ | 
  Dato :  04-05-05 19:25 |  
  |  
 
            "Jonas" == Jonas Kofod <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> writes:
 > "Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> skrev i en meddelelse
 >> 80-100 liter vand for hvor liter mælk ved koen.
 > Jeg vil gerne høre mere   
 Hvis mit svar til Jakob Nielsen ikke er fyldestgørende må du lige
 sige til. 
 -- 
 /Wegge
 Min holdning til Usenet - < http://wiki.wegge.dk/Usenet>
Min weblog - < http://blog.wegge.dk/>
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                      Jonas Kofod (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jonas Kofod | 
  Dato :  04-05-05 19:49 |  
  |  
 
            "Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> skrev i en meddelelse
 news:m3ll6uetmh.fsf@obelix.wegge.dk...
 > "Jonas" == Jonas Kofod <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> writes:
 >
 > > "Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> skrev i en meddelelse
 >
 > >> 80-100 liter vand for hvor liter mælk ved koen.
 >
 > > Jeg vil gerne høre mere   
>
 >  Hvis mit svar til Jakob Nielsen ikke er fyldestgørende må du lige
 > sige til.
 Jeg følger med    Det var bare ikke lige kommet på min skærm før.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                    Harald Mossige (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harald Mossige | 
  Dato :  05-05-05 18:30 |  
  |   
            
 "Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> wrote in message
 news:m3br7rez7s.fsf@obelix.wegge.dk...
 > "Jonas" == Jonas Kofod <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> writes:
 >
 > > "Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> skrev i en meddelelse
 > > news:m3sm14eyhy.fsf@obelix.wegge.dk...
 >
 > >> Ihvertfald med økologisk mælk. Ved du hvor meget grundvand der i
 > >> værste fald går på en liter økologisk mælk? Og det er kun forbruget
 > >> hos landmanden jeg tænker på her.
 >
 > > Nej det ved jeg heller ikke. Så...?
 >
 >  80-100 liter vand for hvor liter mælk ved koen.
 
 Ei ku som melker 50 l/døgn trenger 5 000 l, = 5 m^3. pr døgn? Jeg betviler
 påstanden.
 
 HM
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                     Anders Wegge Jakobse~ (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Anders Wegge Jakobse~ | 
  Dato :  05-05-05 23:48 |  
  |  
 
            "Harald" == Harald Mossige <haraldmnospam@hkabel.no> writes:
 > "Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> wrote in message
 > news:m3br7rez7s.fsf@obelix.wegge.dk...
 >> "Jonas" == Jonas Kofod <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> writes:
 >> 
 >> > "Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> skrev i en meddelelse
 >> > news:m3sm14eyhy.fsf@obelix.wegge.dk...
 >> 
 >> >> Ihvertfald med økologisk mælk. Ved du hvor meget grundvand der i
 >> >> værste fald går på en liter økologisk mælk? Og det er kun forbruget
 >> >> hos landmanden jeg tænker på her.
 >> 
 >> > Nej det ved jeg heller ikke. SÃ¥...?
 >> 
 >> 80-100 liter vand for hvor liter mælk ved koen.
 > Ei ku som melker 50 l/døgn trenger 5 000 l, = 5 m^3. pr døgn? Jeg
 > betviler påstanden.
  Det er incl. kunstvanding. Se min beskrivelse andetstyeds i denne
 debat. 
 -- 
 /Wegge
 Min holdning til Usenet - < http://wiki.wegge.dk/Usenet>
Min weblog - < http://blog.wegge.dk/>
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                Rado (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Rado | 
  Dato :  04-05-05 17:15 |  
  |  
 
            On 04 May 2005 00:04:49 +0200, Anders Wegge Jakobsen <wegge@wegge.dk>
 wrote:
 >"Martin" == Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> writes:
 >
 >> Du antyder altså at økologerne høster altså 1/3 af det gift- og
 >
 > Med tiden er det nok en passende antagelse. I de fleste økologiske
 >bedrifter er der stadig en betragtelig kvælstofreserve fra den
 >tidligere konventionelle drift. 
 Det er biodynamiske landbrug herhjemme der er 30-50 år gamle og trives
 i bedste velgående, så den holder vist ikke rigtig. Og biodynamikerne
 er generelt nogle af de mest fanatiske m.h.t. at undgå kunstgødning og
 gift. 
 > Vidste du iøvrigt at kvælstofudvaskningen fra økologiske jordbrug
 >under visse omstændigheder er dobbelt så stor som fra konventionelle
 >jordbrug?
 Det burde jo så i alt fald vise at det ikke er mangel på gødning der
 er problemet. 
 Og hvis det kun er tilfældet "under visse omstændigheder" kunne det jo
 tyde på at man gør noget forkert. Det er nu engang lettere at dosere
 kunstgødning end kompost, da kompost i modsætning til kunstgødning kke
 har noget ensartet standardiseret indhold. Jeg kan også godt
 forestille mig at nogle økologer af samme grund giver noget ekstra
 gødning for at være sikre på at få et ordentligt udbytte. Men det er
 jo noget man kan få styr på hen ad vejen, f.ex. gennem kemiske
 analyser.  
 En helt anden ting er at der i kompostbunken og i jorden finder nogle
 processer sted som man generelt slet ikke er bekendt med endnu inden
 for den klassiske kemi (til trods for at de blev dokumenteret allerede
 i midten af forrige århundrede), som det konventionelle landbrug jo
 bygger på.  Processer som fuldkommen rokerer rundt på forholdet mellem
 de forskellige stoffer, herunder kvælstoffet:
 "In his treatise on the microbiology of soils, Pocbon (and de Barjac)
 of the Institut Pasteur, Paris, writes: In spite of the considerable
 number of works on the subject, the question of the balance of
 nitrogen in soils still raises a veritable enigma: whatever
 precautions are taken, when one adds up the difference between what is
 put in and what is taken out, there is always an important portion
 which cannot be recovered and which varies, according to the
 conditions, from 15% to 30%. 
 He says besides: "The total balance of nitrogen is deceptive in the
 sense that it frequently shows a decline in relation to the evidence
 provided by the soils". At Rothamsted research work followed for 49
 years has shown a loss of nitrogen of 51 t/ha (using NPK fertilisers).
 At Windsor (Connecticut) 10 years of continuous tobacco cultivation
 has given a loss of 17 t/ha with SO4 (NH4)2 and of 18 t/ha with
 urea-cyanamide; in glass houses they have found a loss of 16% nitrogen
 non-recoverable. 
 None of these research workers has been able to see that if N2
 disappears, C+O increases, a reversible reaction, according to the
 circumstances. Or rather, they have seen it, without seeing the
 meaning of it. Pochon writes: "in the fermentation of farmyard manure
 the ratio C/N which is 33:1 at the beginning falls to 13:15 at the end
 of the fermentation". 
 The work of Kervran explains how C can diminish while N increases.
 What accounts for this decline of the C/N ratio in this fermentation?
 In other cases we find a disappearance of N and an increase of the
 carbon compounds. Research work since 1940 at the Haughley
 Experimental Farm in England (Soil Association) shows that where
 organic manures are used the reserve of nitrogen builds up much more
 than when artificial nitrogen is used: the micro-organisms, according
 to the theory of Kervran, have utilised the carbon and oxygen of the
 organic manures to create the nitrogen (6C+80=2.7N)."
 http://5-dimension.org/members/kervran/BT-what_are.pdf
-- 
 Rado
 Always listen to experts. They will explain what can't be done 
 and why. Then do it.  - Robert Heinlein
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                 Anders Wegge Jakobse~ (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Anders Wegge Jakobse~ | 
  Dato :  04-05-05 17:42 |  
  |  
 
            "Rado" == Rado  <rado@fjernpost1.tele.dk> writes:
 > On 04 May 2005 00:04:49 +0200, Anders Wegge Jakobsen <wegge@wegge.dk>
 > wrote:
 >> "Martin" == Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> writes:
 >> 
 >>> Du antyder altså at økologerne høster altså 1/3 af det gift- og
 >> 
 >> Med tiden er det nok en passende antagelse. I de fleste økologiske
 >> bedrifter er der stadig en betragtelig kvælstofreserve fra den
 >> tidligere konventionelle drift. 
 > Det er biodynamiske landbrug herhjemme der er 30-50 år gamle og
 > trives i bedste velgående, så den holder vist ikke rigtig. Og
  Kan du henvise til et udbytteregnskab fra sådan et landbrug, eller
 skal vi diskutere ud fra apokryf viden? 
 > biodynamikerne er generelt nogle af de mest fanatiske m.h.t. at
 > undgå kunstgødning og gift.
  Personligt mener jeg de er mindre end et skridt væk fra
 middelalderens alkymister. NÃ¥r man for eksempel i ramme alvor mener at
 man kan erstatte næringsstoftabet fra en mark ved at tilføre det
 komposterede horn fra en ko der har levet af den, er man i mine øjne
 hinsides rationel tænkning. 
 >> Vidste du iøvrigt at kvælstofudvaskningen fra økologiske jordbrug
 >> under visse omstændigheder er dobbelt så stor som fra
 >> konventionelle jordbrug?
 > Det burde jo så i alt fald vise at det ikke er mangel på gødning der
 > er problemet.
  Nej, forudsat at man nøjes med at dyrke ærter, som jeg tidligere
 skrev. 
 > Og hvis det kun er tilfældet "under visse omstændigheder" kunne det
 > jo tyde på at man gør noget forkert.
  Ikke specielt. Det kræver bare at den dækafgrøde man sår efter ærter
 ikke når at etablere sig synderligt godt, og en efterfølgende regnfuld
 vinter. 
 > Det er nu engang lettere at dosere kunstgødning end kompost, da
 > kompost i modsætning til kunstgødning kke har noget ensartet
 > standardiseret indhold.
  Kompost er noget biodynamisk voodoo. Økologiske landmænd tilfører
 kunstgødning i form af gylle fra naboen. 
 > Jeg kan også godt forestille mig at nogle økologer af samme grund
 > giver noget ekstra gødning for at være sikre på at få et ordentligt
 > udbytte. Men det er jo noget man kan få styr på hen ad vejen,
 > f.ex. gennem kemiske analyser.
  Nu er pointen med økologisk drift jo netop at man ikke må tilføre
 ekstra gødning. Man kan naturligvis forestille sig at nogle af de
 naboer der leverer husdyrgødning "kommer til" at tabe en sæk
 kunstgødning eller to i gyllevognen, men den slags er jo rendyrket
 svindel med den ækologiske autorisation, så den tanke tror jeg ikke vi
 skal gå nærmere ind på. 
 > En helt anden ting er at der i kompostbunken og i jorden finder
 > nogle processer sted som man generelt slet ikke er bekendt med endnu
 > inden for den klassiske kemi (til trods for at de blev dokumenteret
 > allerede i midten af forrige århundrede), som det konventionelle
 > landbrug jo bygger på.  Processer som fuldkommen rokerer rundt på
 > forholdet mellem de forskellige stoffer, herunder kvælstoffet:
  De alkymistiske forestillinger indenfor biodynamikke trives åbenbart
 i bedste velgående. At der sker en N udveksling med atmosfæren er der
 sådan set ikke noget underligt i. Det hjælper bare ikke mængden af
 mikronæringsstoffer. 
 -- 
 /Wegge
 Min holdning til Usenet - < http://wiki.wegge.dk/Usenet>
Min weblog - < http://blog.wegge.dk/>
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                  Rado (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Rado | 
  Dato :  05-05-05 19:20 |  
  |   
            On 04 May 2005 18:41:30 +0200, Anders Wegge Jakobsen <wegge@wegge.dk>
 wrote:
 
 >"Rado" == Rado  <rado@fjernpost1.tele.dk> writes:
 >
 >> On 04 May 2005 00:04:49 +0200, Anders Wegge Jakobsen <wegge@wegge.dk>
 >> wrote:
 >
 >>> "Martin" == Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> writes:
 >>> 
 >>>> Du antyder altså at økologerne høster altså 1/3 af det gift- og
 >>> 
 >>> Med tiden er det nok en passende antagelse. I de fleste økologiske
 >>> bedrifter er der stadig en betragtelig kvælstofreserve fra den
 >>> tidligere konventionelle drift. 
 >
 >> Det er biodynamiske landbrug herhjemme der er 30-50 år gamle og
 >> trives i bedste velgående, så den holder vist ikke rigtig. Og
 >
 > Kan du henvise til et udbytteregnskab fra sådan et landbrug, eller
 >skal vi diskutere ud fra apokryf viden? 
 
 Nej, men jeg tvivler på de ville blive ved hvis ikke der var et
 rimeligt godt udbytte. 
 
 
 >> biodynamikerne er generelt nogle af de mest fanatiske m.h.t. at
 >> undgå kunstgødning og gift.
 >
 > Personligt mener jeg de er mindre end et skridt væk fra
 >middelalderens alkymister. 
 
 Som måske besad en viden som den moderne videnskab endnu ikke har
 opdaget. 
 
 
 >Når man for eksempel i ramme alvor mener at
 >man kan erstatte næringsstoftabet fra en mark ved at tilføre det
 >komposterede horn fra en ko der har levet af den, er man i mine øjne
 >hinsides rationel tænkning. 
 >
 
 Det er såmænd bare rationel tænkning på et andet plan  Man udnytter
 viden om kosmiske og alkymistiske processer og lovmæssigheder på en
 rationel måde. 
 
 
 >
 >> Det er nu engang lettere at dosere kunstgødning end kompost, da
 >> kompost i modsætning til kunstgødning kke har noget ensartet
 >> standardiseret indhold.
 >
 > Kompost er noget biodynamisk voodoo. Økologiske landmænd tilfører
 >kunstgødning i form af gylle fra naboen. 
 
 Det ved jeg ikke om de gør eller om de må, men selv da er det jo
 naturlig gødning. Så det ser jeg ikke noget problem i, medmindre den
 er fuld af gift og medicinrester. 
 
 Desuden så kan jeg ikke forestille mig at der er nogen økologer der
 gøder med gylle alene. Så vidt jeg ved bruger de alle kompost. Det er
 selve grundlaget for både økologisk og biodynamisk jordbrug. 
 
 Jeg har selv frembragt kæmpestore græskar (der er meget
 gødningskrævende) dengang jeg dyrkede biodynamiske grøntsager. Der
 brugte jeg udelukkende biodynamisk præpareret kompost lavet af
 planteaffald tilsat ko og hestegødning. Så biodynbamisk kompost virker
 skam godt nok.  
 
 Det var iøvrigt på et stykke græsmark (hovedsagelig kvikgræs) der
 havde ligget  brak i utallige år, hvor jeg havde fjernet græstørven og
 ukrudtet med håndkraft med en spade, og derefter fået nabobonden til
 at pløje det en enkelt gang. Så der var ingen rester af gødning fra
 tidligere dyrkning. 
 
 
 >
 >> Jeg kan også godt forestille mig at nogle økologer af samme grund
 >> giver noget ekstra gødning for at være sikre på at få et ordentligt
 >> udbytte. Men det er jo noget man kan få styr på hen ad vejen,
 >> f.ex. gennem kemiske analyser.
 >
 > Nu er pointen med økologisk drift jo netop at man ikke må tilføre
 >ekstra gødning. Man kan naturligvis forestille sig at nogle af de
 >naboer der leverer husdyrgødning "kommer til" at tabe en sæk
 >kunstgødning eller to i gyllevognen, men den slags er jo rendyrket
 >svindel med den ækologiske autorisation, så den tanke tror jeg ikke vi
 >skal gå nærmere ind på. 
 
 Nu taler jeg om ekstra kompost, ikke kunstgødning. 
 
 Og svindel er iøvrigt irrelevant i en debat om dyrkningsmetoder. 
 
  
 >> En helt anden ting er at der i kompostbunken og i jorden finder
 >> nogle processer sted som man generelt slet ikke er bekendt med endnu
 >> inden for den klassiske kemi (til trods for at de blev dokumenteret
 >> allerede i midten af forrige århundrede), som det konventionelle
 >> landbrug jo bygger på.  Processer som fuldkommen rokerer rundt på
 >> forholdet mellem de forskellige stoffer, herunder kvælstoffet:
 >
 > De alkymistiske forestillinger indenfor biodynamikke trives åbenbart
 >i bedste velgående. At der sker en N udveksling med atmosfæren er der
 >sådan set ikke noget underligt i. Det hjælper bare ikke mængden af
 >mikronæringsstoffer.
 
 Det er slet ikke det det handler om. Hvis du kigger lidt på de formler
 der bruges i den her sammenhæng så vil du se at de ikke giver nogen
 mening ud fra en almindelig kemisk betragtning. Du kan kalde det
 alkymistiske formler eller hvad du vil, men de processer de beskriver
 er fuldt ud lige så reproducerbare som almindelige kemiske processer,
 og følger ligesom disse nogle helt konkrete lovmæssigheder. Der er
 ingen "hokus pokus" i det, det er blot den gamle alkymistiske viden
 der er blevet genopdaget og sat ind i en moderne videnskabelig
 sammenhæng. 
 
 
 -- 
 Rado
 
 Always listen to experts. They will explain what can't be done 
 and why. Then do it.  - Robert Heinlein
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                   Anders Wegge Jakobse~ (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Anders Wegge Jakobse~ | 
  Dato :  05-05-05 23:47 |  
  |  
 
            "Rado" == Rado  <rado@fjernpost1.tele.dk> writes:
 > On 04 May 2005 18:41:30 +0200, Anders Wegge Jakobsen <wegge@wegge.dk>
 >> "Rado" == Rado  <rado@fjernpost1.tele.dk> writes:
 >>> biodynamikerne er generelt nogle af de mest fanatiske m.h.t. at
 >>> undgå kunstgødning og gift.
 >> Personligt mener jeg de er mindre end et skridt væk fra
 >> middelalderens alkymister.
 > Som måske besad en viden som den moderne videnskab endnu ikke har
 > opdaget.
  ...
 >> NÃ¥r man for eksempel i ramme alvor mener at man kan erstatte
 >> næringsstoftabet fra en mark ved at tilføre det komposterede horn
 >> fra en ko der har levet af den, er man i mine øjne hinsides
 >> rationel tænkning.
 >> 
 > Det er såmænd bare rationel tænkning på et andet plan Man udnytter
 > viden om kosmiske og alkymistiske processer og lovmæssigheder på en
 > rationel måde.
  Diskussioner om penduleringer, krystalmagi og lignende hører til i
 dk.livssyn.newage.
  Jeg ønsker ikke at spilde min tid på en rationel debat, når du møder
 op med dine religiøse forestillinger. Du behøver ikke at besvare dette
 indlæg, da jeg ikke vil se hvad du ellers skriver i denne tråd.
 -- 
 /Wegge
 Min holdning til Usenet - < http://wiki.wegge.dk/Usenet>
Min weblog - < http://blog.wegge.dk/>
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                 Jakob Nielsen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jakob Nielsen | 
  Dato :  04-05-05 17:46 |  
  |  
 
            > Det burde jo så i alt fald vise at det ikke er mangel på gødning der
 > er problemet.
 God pointe!   
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                 Per A. Hansen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Per A. Hansen | 
  Dato :  04-05-05 20:54 |  
  |   
            
 "Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse 
 news:u3qh7114pohr8guernhkp86gi342dr0ms3@4ax.com...
 > On 04 May 2005 00:04:49 +0200, Anders Wegge Jakobsen <wegge@wegge.dk>
 > wrote:
 >
 >> Vidste du iøvrigt at kvælstofudvaskningen fra økologiske jordbrug
 >>under visse omstændigheder er dobbelt så stor som fra konventionelle
 >>jordbrug?
 >
 > Det burde jo så i alt fald vise at det ikke er mangel på gødning der
 > er problemet.
 
 Det kan det sagtens være.
 Dyrkning af bælgplanter giver f.eks. en stor udvaskning.
 Den mindste udvasning får man fra mineralgødede marker - kvægløse
 bedrifter har den laveste udvaskning af kvælstof.
 
 -- 
 Med venlig hilsen
 Per A. Hansen 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                  Rado (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Rado | 
  Dato :  05-05-05 19:31 |  
  |   
            On Wed, 4 May 2005 21:54:09 +0200, "Per A. Hansen"
 <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
 
 >
 >"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse 
 >news:u3qh7114pohr8guernhkp86gi342dr0ms3@4ax.com...
 >> On 04 May 2005 00:04:49 +0200, Anders Wegge Jakobsen <wegge@wegge.dk>
 >> wrote:
 >>
 >>> Vidste du iøvrigt at kvælstofudvaskningen fra økologiske jordbrug
 >>>under visse omstændigheder er dobbelt så stor som fra konventionelle
 >>>jordbrug?
 >>
 >> Det burde jo så i alt fald vise at det ikke er mangel på gødning der
 >> er problemet.
 >
 >Det kan det sagtens være.
 >Dyrkning af bælgplanter giver f.eks. en stor udvaskning.
 >Den mindste udvasning får man fra mineralgødede marker - kvægløse
 >bedrifter har den laveste udvaskning af kvælstof.
 
 Nu er det heller ikke kunstgødning som sådan der er problemet, efter
 min mening. Jeg tror ikke den gør nogen skade i sig selv, anvendt i
 rimelige mængder der hvor der måtte være behov for det. Dvs. hvor
 komposten ikke slår til af en eller anden grund. 
 
 Problemet er at den som regel bliver anvendt ensidigt, dvs. som en
 erstatning for komposten og den livgivende kraft den på forskellig
 måde tilfører jorden og dermed planterne. Verden er jo altså andet end
 kemi, de processer man beskæftiger sig med inden for kemien er jo blot
 en del af den samlede proces, og rent faktisk kun sekundære virkninger
 af højere processer. Og det er netop det man taget højde for inden for
 den biodynamiske metode. 
 
 Den såkaldte krystalliseringsmetode viser jo også med stor tydelighed
 at der er forskel på grøntsager der er dyrket biodynamisk eller
 konventionelt. Men for de konventionelle landmænd er det jo bare noget
 "hokus pokus" som de ikke rigtig forstår noget af ud fra det kemiske
 paradigme de ser tingene ud fra. 
 
 
 -- 
 Rado
 
 Always listen to experts. They will explain what can't be done 
 and why. Then do it.  - Robert Heinlein
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                 Per A. Hansen (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Per A. Hansen | 
  Dato :  05-05-05 17:58 |  
  |  
 
            "Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse 
 news:u3qh7114pohr8guernhkp86gi342dr0ms3@4ax.com...
 > On 04 May 2005 00:04:49 +0200, Anders Wegge Jakobsen <wegge@wegge.dk>
 > wrote:
 >
 >>"Martin" == Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> writes:
 >>
 >
 >  http://5-dimension.org/members/kervran/BT-what_are.pdf
Der står ikke meget vindenskabligt i artiklen.
 Man nævner Haugley-eksperimenter, der løb fra  midt-30erne til 70-erne.
 Afgrødefordling og husdyrhold er så afvigende fra danske forhold,
 at man ikke kan bruge disse resultater til noget.
 Pudsigt nok er der et sted i Haugley-rapporten en linie i en tabel, hvor
 man har fundet er lille detalje, som økologer har fundet frem og anvender 
 som
 bevisførelse. Nemlig at organiske afgrøder havde større foderværdi end de 
 konventionelt
 dyrkede - målt indirekte på mælkeproduktionen.
 (Tabel 2-3 side 245).
 Tallet er ikke forklaret - det er usikkert - det er ikke verificeret. Køerne 
 blev ikke fodret efter
 de normer, som man har fundet frem til i DK.
 Alligevel bruges det enkelte denne detalje Haugley-eksperiment af de 
 økologiske skrifter som et
 argument .
 Artiklens forsøg på at opstille en næringsstofbalance er ikke
 troværdig.
 -- 
 Med venlig hilsen
 Per A. Hansen
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                  Rado (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Rado | 
  Dato :  05-05-05 21:32 |  
  |  
 
            On Thu, 5 May 2005 18:57:54 +0200, "Per A. Hansen"
 <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
 >"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse 
 >news:u3qh7114pohr8guernhkp86gi342dr0ms3@4ax.com...
 >> On 04 May 2005 00:04:49 +0200, Anders Wegge Jakobsen <wegge@wegge.dk>
 >> wrote:
 >>
 >>>"Martin" == Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> writes:
 >>>
 >
 >>
 >>  http://5-dimension.org/members/kervran/BT-what_are.pdf
>
 >Der står ikke meget vindenskabligt i artiklen.
 Det er også kun en indledende artikel i bogen. Der er masser af
 videnskabelig dokumentation i selve bogen, baseret på tusinder af
 laboratorieforsøg
 >Man nævner Haugley-eksperimenter, der løb fra  midt-30erne til 70-erne.
 >Afgrødefordling og husdyrhold er så afvigende fra danske forhold,
 >at man ikke kan bruge disse resultater til noget.
 Det er ikke det der er pointen, pointen er en videnskabelig opdagelse
 kaldet "lavenergi transmutation eller biologisk transmutation" der kan
 forklare alle disse anormale fænomener i naturen som man konstant
 render ind i, også indenfor landbruget.  
 >Pudsigt nok er der et sted i Haugley-rapporten en linie i en tabel, hvor
 >man har fundet er lille detalje, som økologer har fundet frem og anvender 
 >som
 >bevisførelse. Nemlig at organiske afgrøder havde større foderværdi end de 
 >konventionelt
 >dyrkede - målt indirekte på mælkeproduktionen.
 >(Tabel 2-3 side 245).
 >Tallet er ikke forklaret - det er usikkert - det er ikke verificeret. Køerne 
 >blev ikke fodret efter
 >de normer, som man har fundet frem til i DK.
 >Alligevel bruges det enkelte denne detalje Haugley-eksperiment af de 
 >økologiske skrifter som et
 >argument .
 >Artiklens forsøg på at opstille en næringsstofbalance er ikke
 >troværdig.
 Det er heller ikke det den sigter efter, det handler i det hele taget
 slet ikke om dyrkningsmetoder og den ene metodes fordel fremfor den
 anden i den her sammenhæng, men om forskellige anormale fænomener i
 naturens processer som man ikke hidtil har kunnet forklare ud fra de
 gængse teorier, men som alle fuldt ud kan forklares gennem biologisk
 transmutation. 
 Min pointe her er, at hvis man ikke tager højde for den her biologiske
 transmutationsproces, så vil man drage nogle helt forkerte
 konklusioner ud af de kemiske analyser, fordi de
 transmutationsprocesser der foregår overalt i naturen simpelthen
 konstant rokerer rundt på mængden af forskellige stoffer, uden at man
 er klar over det. Og så er man nødt til at opfinde andre fiktive
 (forkerte) forklaringer for at få tingene til at hænge sammen ud fra
 den nuværende forklaringsmodel. 
 Prøv at læse fra side 6 og videre i kapitlet herunder, der vil du se
 eksperimentel dokumentation for de her ting
 http://5-dimension.org/members/kervran/BT-ch6.pdf
Kapitlet herunder forklarer teorien i alle detaljer på atomart niveau
 og beskriver også flere andre kontrollerede eksperimenter der
 bekræfter den:
 http://5-dimension.org/members/kervran/BT-ch5.pdf
Se evt. også:
 http://5-dimension.org/members/kervran/notes_kervran.html
-- 
 Rado
 Always listen to experts. They will explain what can't be done 
 and why. Then do it.  - Robert Heinlein
            
              |   |   
            
        
 
            
         
              Jakob Nielsen (02-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jakob Nielsen | 
  Dato :  02-05-05 15:51 |  
  |   
            > Der er mange useriøse undersøgelser at finde på nettet om økologisk drift.
 > De kaldes ofte frem som bevis for økologiens fortræffeligheder.
 
 Det modsatte er vist også gældende.
 
 > Konsekvenserne er imidlertid velkendte. I tiden efter 2. verdenskrig var 
 > driften
 > økologisk, da kunne man brødføde 2-3 gang færre mennesker end i dag.
 
 At dyrke økologisk landbrug betyder ikke at man skal gøre det "som i gamle 
 dage". De må eksempelvis hjertens gerne gerne bruge maskiner.
 
 > Preben har ret.
 Nå.
 
 > At undlade gødskning efter behov og undlade kemiske planteværn vil
 > uvægerlig medføre mindre udbytter og dermed forøgede sultproblemer.
 > Økologisk drift er ikke bæredygtigt, da man ikke tilfører jorden de 
 > næringsstoffer,
 > der forsvinder fra planternes rækkevidde.
 
 Du misforstår da tingene alvorligt hvis du mener at man i økologisk drift 
 ikke gøder. Er det virkelig dit alvor?
 Det virker som om du har fundet dig en holdning, men glemte at købe 
 begrundelsen med.
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Preben Riis Sørensen (02-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Preben Riis Sørensen | 
  Dato :  02-05-05 21:57 |  
  |   
            
 "Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev
 > At dyrke økologisk landbrug betyder ikke at man skal gøre det "som i gamle
 > dage". De må eksempelvis hjertens gerne gerne bruge maskiner.
 
 Det har de også en del brug for, for ellers ender det i ene ukrudt. Der
 regnes nok ikke meget på den deraf forøgede miljøbelastning.
 
 > Du misforstår da tingene alvorligt hvis du mener at man i økologisk drift
 > ikke gøder. Er det virkelig dit alvor?
 
 Det ved vi ikke helt endnu, for der er ingen erfaringer at henvise til. Der
 flyttes stadigt rundt til konventionelle marker, ligesom driften stadig ikke
 er 100 % økologisk. Og driften kan heller ikke dække et almindeligt
 forbrugsbillede. Det kommer den iøvrigt aldrig til.
 --
            M.V.H.
 Preben Riis Sørensen
   preben@esenet.dk
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                Bertel Lund Hansen (02-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen | 
  Dato :  02-05-05 23:09 |  
  |  
 
            Preben Riis Sørensen skrev:
 >> Du misforstår da tingene alvorligt hvis du mener at man i økologisk drift
 >> ikke gøder. Er det virkelig dit alvor?
 >Det ved vi ikke helt endnu, for der er ingen erfaringer at henvise til.
 Hvor svært kan det være at spørge en økologisk bondemand om
 hvordan han gøder sine marker?
 Jeg kender i øvrigt godt svaret, for jeg har set en tv-udsendelse
 engang med en økologisk landmand. Han brugte kompost og anden
 naturgødning.
 -- 
 Bertel
 http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO:  http://fiduso.dk/
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                 Preben Riis Sørensen (03-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Preben Riis Sørensen | 
  Dato :  03-05-05 20:09 |  
  |   
            
 "Bertel Lund Hansen" <nospamfilius@lundhansen.dk> skrev
 >
 > >Det ved vi ikke helt endnu, for der er ingen erfaringer at henvise til.
 >
 > Hvor svært kan det være at spørge en økologisk bondemand om
 > hvordan han gøder sine marker?
 
 Det var en stikpille til at vi slet ikke har økologisk dyrkning nogen
 steder. Men vi har en del småøer af snydeøkologi, der lukrerer på det
 konventionelle landbrug.
 
 --
            M.V.H.
 Preben Riis Sørensen
   preben@esenet.dk
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                  Jakob Nielsen (03-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jakob Nielsen | 
  Dato :  03-05-05 20:15 |  
  |   
            > Det var en stikpille til at vi slet ikke har økologisk dyrkning nogen
 > steder. Men vi har en del småøer af snydeøkologi, der lukrerer på det
 > konventionelle landbrug.
 
 Sikke en gang bavl. 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                  Per A. Hansen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Per A. Hansen | 
  Dato :  04-05-05 09:04 |  
  |   
            
 "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse 
 news:4277cc36$0$63656$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
 >
 > "Bertel Lund Hansen" <nospamfilius@lundhansen.dk> skrev
 >>
 >> >Det ved vi ikke helt endnu, for der er ingen erfaringer at henvise til.
 >>
 >> Hvor svært kan det være at spørge en økologisk bondemand om
 >> hvordan han gøder sine marker?
 >
 > Det var en stikpille til at vi slet ikke har økologisk dyrkning nogen
 > steder.
 ......
 Jo - der er et regelsæt som skal følges. Følges det er det pr. definition
 tale om økologi.
 
 > Men vi har en del småøer af snydeøkologi, der lukrerer på det
 > konventionelle landbrug.
 
 Det er ikke korrekt. Uanset den personlige holdning til økologien, ser den
 enkelte landmand det som sin professionelle pligt at producere den vare, som
 enkelte kunder efterspørger. Uanset om han/hun tror på det eller ej.
 Der er en skrap kontrol med uanmeldte forsøg og med analyser af produkterne.
 Kun enkelte bliver taget af kontrollen.
 Jeg må afvise din formodning om generelt snyderi.
 Økologisk landbrug lukrerer på konventionel landbrug på den måde, at der er
 et mindre smittetryk fra skadevoldere p.g.a. den kemiske planteværn.
 
 -- 
 Med venlig hilsen
 Per A. Hansen 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                   Preben Riis Sørensen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Preben Riis Sørensen | 
  Dato :  04-05-05 22:01 |  
  |   
            
 "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev
 > .....
 > Jo - der er et regelsæt som skal følges. Følges det er det pr. definition
 > tale om økologi.
 
 Ja, Statsøkologi, det er ikke det samme som rigtig økologi. Men det bliver
 det solgt som.
 
 >
 > > Men vi har en del småøer af snydeøkologi, der lukrerer på det
 > > konventionelle landbrug.
 >
 > Det er ikke korrekt. Uanset den personlige holdning til økologien, ser den
 > enkelte landmand det som sin professionelle pligt at producere den vare,
 som
 > enkelte kunder efterspørger. Uanset om han/hun tror på det eller ej.
 > Der er en skrap kontrol med uanmeldte forsøg og med analyser af
 produkterne.
 > Kun enkelte bliver taget af kontrollen.
 > Jeg må afvise din formodning om generelt snyderi.
 
 Jeg mente med snydeøkologi, at man udnytter de fordele det konv. landbrug
 har skabt og vedligeholder. Men selvfølgelig er der brådne kar, også der.
 
 > Økologisk landbrug lukrerer på konventionel landbrug på den måde, at der
 er
 > et mindre smittetryk fra skadevoldere p.g.a. den kemiske planteværn.
 
 Ja, det er én af måderne. Derudover flytter man (for) ofte til nye marker,
 hvor der både er styr på ukrudt, skadedyr og næringsstoffer.
 --
            M.V.H.
 Preben Riis Sørensen
   preben@esenet.dk
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                 Per A. Hansen (03-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Per A. Hansen | 
  Dato :  03-05-05 09:55 |  
  |   
            
 "Bertel Lund Hansen" <nospamfilius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse 
 news:839d71t6filn817ge9q263deilgo830nrs@news.stofanet.dk...
 > Preben Riis Sørensen skrev:
 >
 > Hvor svært kan det være at spørge en økologisk bondemand om
 > hvordan han gøder sine marker?
 > Jeg kender i øvrigt godt svaret, for jeg har set en tv-udsendelse
 > engang med en økologisk landmand. Han brugte kompost og anden
 > naturgødning.
 
 Aha - er TV-mediet nu overtaget landbrugsforskningen?
 Hvad skal man så med landbrugsforskningen?
 Det væsentlige er ikke, hvad han gøder med, men hvorledes næringsbalancen 
 er.
 Fortalte udsebndelsen hvor stor mængder kvælstof, fosfor, kalium, magnesium 
 etc,
 som planterne fik pr. ha?
 Hvor stammede kompostens næringsdstoffer fra - fra den samme ejendom eller
 hvad?
 Økologer gøder ikke efter planternes behov, men hvad der er til rådighed.
 Mange af næringsstofferne er hentet fra bl.a. Kina i form af bomundsfrøkager
 m.v.
 
 Hvis ikke man erstatter de næringsstoffer, der forsvinder fra ejendommen i 
 form
 af udvaskning, binding, fordampning og salg af produkter, vil der ske en 
 gradvis
 udpining af jorden.
 
 
 -- 
 Med venlig hilsen
 Per A. Hansen
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                  Jakob Nielsen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jakob Nielsen | 
  Dato :  04-05-05 14:34 |  
  |   
            > Aha - er TV-mediet nu overtaget landbrugsforskningen?
 > Hvad skal man så med landbrugsforskningen?
 > Det væsentlige er ikke, hvad han gøder med, men hvorledes næringsbalancen 
 > er.
 
 I betragtning af at det blev påstået at man ikke vidste om de gødede, så er 
 det da vist relevant nok.
 
 > Hvis ikke man erstatter de næringsstoffer, der forsvinder fra ejendommen i 
 > form
 > af udvaskning, binding, fordampning og salg af produkter, vil der ske en 
 > gradvis
 > udpining af jorden.
 
 Ja, det vil der. Derfor gøder man, og derfor planter man afgrøde som optager 
 kvælstof fra jorden. Noget som du selv tidligere har været inde på. 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                Jakob Nielsen (03-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jakob Nielsen | 
  Dato :  03-05-05 07:17 |  
  |  
 
            >> At dyrke økologisk landbrug betyder ikke at man skal gøre det "som i 
 >> gamle
 >> dage". De må eksempelvis hjertens gerne gerne bruge maskiner.
 >
 > Det har de også en del brug for, for ellers ender det i ene ukrudt. Der
 > regnes nok ikke meget på den deraf forøgede miljøbelastning.
 Med økologisk drift hvor man holder ukrudten nede mekanisk, ved at dyreke 
 vekseldrift, ved at udnytte planternes symbiotiske forhold (den ene skræmmer 
 parasitter væk fra den anden etc.) og ved biologisk bekæmpelse af skadedyr 
 har man generelt mindre problemer med skadedyr og -vækster end på et 
 tilsvarende stykke ikke-økologisk jord. Derfor bliver man inden for 
 "konventionelt" landbrug til dels låst fast i brugen af herbacider og 
 pesticider. Når man med hård hånd slår alle insekter ihjel på en mark, så 
 fjerner man dels skadedyrene og dels de dyr som sædvanligvis kunne holde 
 samme skadedyr i skak. Grunden til at ordet konventionelt er i anførselstegn 
 er at det strengt taget netop ikke er det konventionelle, men noget 
 forholdsvis nyt at man behandler markerne på den måde.
 Hvis du har en ide om at den økologiske jordbruger konstant må i marken får 
 at pille skadevoldere af planterne, så er dit billede forkert.
 Hidtil har tråden vist også mest kørt på planter, men når man snakker om 
 økologisk husdyrhold, så er der selvsagt også den faktor at man behandler 
 dyrene bedre i den tid de lever.
 >> Du misforstår da tingene alvorligt hvis du mener at man i økologisk drift
 >> ikke gøder. Er det virkelig dit alvor?
 >
 > Det ved vi ikke helt endnu, for der er ingen erfaringer at henvise til. 
 > Der
 > flyttes stadigt rundt til konventionelle marker, ligesom driften stadig 
 > ikke
 > er 100 % økologisk. Og driften kan heller ikke dække et almindeligt
 > forbrugsbillede. Det kommer den iøvrigt aldrig til.
 Der er masser af erfaring både i Danmark og i udlandet. Der findes gårde her 
 i landet som har været dyrket økologisk før det var et smart stempel man 
 fik. At man gøder på økologiske marker _er_ bestemt noget man ved    Det 
 var vel en forskrivning du lavede der?
 At økologisk drift ikke kan dække almindeligt forbrug, er der intet der 
 tyder på. For tiden er der faktisk overproduktion af økologiske produkter 
 fordi forbrugerne ikke efterspørger dem nok. Det er også primært i den 
 vestlige/moderne verden at man dyrker ikke-økologisk, så en meget stor del 
 af verdens fødevarer dyrkes faktisk økologisk.
 Hvis du er intereseret i at se økologisk drift som andet end en flok hippier 
 der render rundt i lændeklæde og fjerner bladlus med pincet, så kan du kigge 
 lidt rundt på  http://www.oekologi.dk/links/forskning/ Der er artikler fra 
 KVL, DTU m.fl.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                 Per A. Hansen (05-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Per A. Hansen | 
  Dato :  05-05-05 18:18 |  
  |   
            
"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse 
 news:4277176b$0$67260$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
 >>> At dyrke økologisk landbrug betyder ikke at man skal gøre det "som i 
 >>> gamle
 > Der er masser af erfaring både i Danmark og i udlandet. Der findes gårde 
 > her i landet som har været dyrket økologisk før det var et smart stempel 
 > man fik. At man gøder på økologiske marker _er_ bestemt noget man ved    
> Det var vel en forskrivning du lavede der?
 Jeg kender nogle af disse brug - og har været på et par stykker for at kigge
 på afgrøder. Og har konstateret manganmangel (lyspletsyge) og stærk
 kvælstofmangel.
 Det var landmanden ikke enig i.
 Til samme kategori var der biodynamikerne, som anvendte nogel mystiske
 virkningsstoffer - x og y. Eller samlede kosmiske kræfter gennem et kohorn
 (Steiners kohorn).
 > At økologisk drift ikke kan dække almindeligt forbrug, er der intet der 
 > tyder på. For tiden er der faktisk overproduktion af økologiske produkter 
 > fordi forbrugerne ikke efterspørger dem nok. Det er også primært i den 
 > vestlige/moderne verden at man dyrker ikke-økologisk, så en meget stor del 
 > af verdens fødevarer dyrkes faktisk økologisk.
 Det må skyldes du ikke læser andet end økologiske skrifter.
 Bichelrapporten analyserer og estimerer udbytterne ved økologisk drift.
 Dr. E.-C. Oerke, Hannover universitet og  prof. Weber, Kiel har i deres bog: 
 Protecting the World's Harvest - food needs, crop losses and plant 
 protection dokumenteret, at man ved at fjerne kemisk planteværn på global 
 plan vil man kun kunne avle ca 2/3 af 8 af de vigtigste fødevarer, majs, 
 ris, hvede, byg, soja m.fl.
 Hertil kommer udbyttereduktioner ved at undlade mineralgødninger.
 Mange andre pee reviewed artikler viser nogenlunde det samme.
 Det er derfor ret utrolig, at du kan overse disse kendsgerninger.
 > Hvis du er intereseret i at se økologisk drift som andet end en flok 
 > hippier der render rundt i lændeklæde og fjerner bladlus med pincet, så 
 > kan du kigge lidt rundt på  http://www.oekologi.dk/links/forskning/ Der er 
 > artikler fra KVL, DTU m.fl.
 Den økologiske forskning tager jeg med et gran salt. Den er ikke altid 
 troværdig.
 På KVL har man forsket i jordbehandling, hvor man fiskede nogle få, meget 
 usikre
 forsøg med dybdebehandling frem, og konkluderede noget herudfra.
 Man linker til sider, man er enige med, der er ingen link til den relevante 
 landbrugsforskning
 på f.eks udvaskningens område.
 I intet tilfælde viser man (eller interesserer sig for) planters 
 næringsbalance - ej heller kan
 man finde planternes næringsbehov.
 I en rapport med deltagelse af økologisk afdeling på Foulum fandt man, at 
 der var en
 lavere N-udvaskning fra økologiske landbrug. Den blev sat på forsiderne.
 Så man rapporten igennem kunne man se noget makværk.
 Man sammenlignede beregnede tal for et model-økobrug fra en  computermodel 
 (DAISY) med
 tal fra direktre målinger ved konventionel landbrug.
 I rapporten kunne man ikke se hvor stor emængder gylle, der blev anvendt. 
 Afgrødefordelingen
 heller ikke.
 En gang Lysenko-forskning.
 Du må forstå, at jeg tager de sider med et gran salt.
 Men der er da mange udmærkede ting fra økologerne, som også konventionel 
 landbrug kan anvende til
 noget. Rent beset er store dele af økologien jo "godt landmandsskab".
 -- 
 Med venlig hilsen
 Per A. Hansen
            
              |   |   
            
        
 
            
         
               Per A. Hansen (03-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Per A. Hansen | 
  Dato :  03-05-05 09:43 |  
  |   
            
 "Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse 
 news:42763e4f$0$67257$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
 >> Der er mange useriøse undersøgelser at finde på nettet om økologisk 
 >> drift.
 >> De kaldes ofte frem som bevis for økologiens fortræffeligheder.
 >
 > Det modsatte er vist også gældende.
 
 Nej - det er der ingen tradition for i landbrugsforskningen.
 
 >> At undlade gødskning efter behov og undlade kemiske planteværn vil
 >> uvægerlig medføre mindre udbytter og dermed forøgede sultproblemer.
 >> Økologisk drift er ikke bæredygtigt, da man ikke tilfører jorden de 
 >> næringsstoffer,
 >> der forsvinder fra planternes rækkevidde.
 >
 > Du misforstår da tingene alvorligt hvis du mener at man i økologisk drift 
 > ikke gøder. Er det virkelig dit alvor?
 
 Det skriver jeg heller ikke.
 Derimod skriver jeg at økologisk landbrug ikke gøder efter behov.
 Man gøder med de næringsstoffer, der er til rådighed, hvoraf mange stammer
 fra importeret foder.
 
 > Det virker som om du har fundet dig en holdning, men glemte at købe 
 > begrundelsen med.
 
 Der er ikke tale om holdninger fra min side - jeg tager alene faglige 
 hensyn.
 Jeg har lavet mange gødningsplaner for landmænd - og enkelte for økologiske 
 landmænd.
 Til konventionelt landbrug laves en næringsstofbalance for ejendommen, man
 tildeler derefter husdyrgødningen og supplerer op med mineralgødning.
 Tildelingen efter behov sker efter forfrugt, jordens indhold etc. etc.
 
 Ved økologisk landbrug tages ikke nogen af disse hensyn. Man beregner
  ingenting - de gødningsmængder, der er til rådighed, skal blot fordeles
 mest hensigtsmæssigt. Man prøver end ikke at beregne mængden af gødning
 pr. ha. Planternes behov for næringsstoffer er ikke på programmet.
 De vejledende normer for næringsstoffer anvendes ikke.)
 
 På længere sigt fører det til overgødskning af enkelte næringsstoffer 
 (fosfor) og
 mangel på andre. (magnesium, svovl m.fl.)
 
 
 -- 
 Med venlig hilsen
 Per A. Hansen 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Martin Larsen (02-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Martin Larsen | 
  Dato :  02-05-05 18:47 |  
  |   
            "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse news:FGpde.1247$zp4.696@news.get2net.dk...
 >
 > I dag lukrerer økologisk drift på konventionelt landbrug, idet smittetrykket
 > af skadevoldere er langt mindre p.g.a. naboernes anvendelse af kemisk
 > planteværn.
 
 Denne ondartede løgn er så fantastisk at det lige må have en kommentar.
 
 Netop i disse dage er landmændene ude med giftsprøjten, og de haveejere
 der bor i nærheden (fra 0 - 4 km alt efter vind) vil kunne se på deres
 planter at de hænger underligt med bladene. Løvstikke ses det ret tydeligt
 på. Der går så en uges tid før planterne retter sig igen, men det er da klart at
 de nu er blevet svækkede og meget mere modtagelige for alskens sygdomme.
 
 Jeg vil også mene at folk der lider af luftvejssygdomme kan mærke giften.
 Giften giver også lugt og smagsforstyrrelser.
 Altsammen ting som folk med opvakte sanser kan gå ud og studere ved
 selvsyn i disse dage.
 
 Mvh
 Martin
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Per A. Hansen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Per A. Hansen | 
  Dato :  04-05-05 09:28 |  
  |   
            
 "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse 
 news:42766791$0$79452$14726298@news.sunsite.dk...
 > "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse 
 > news:FGpde.1247$zp4.696@news.get2net.dk...
 >>
 >> I dag lukrerer økologisk drift på konventionelt landbrug, idet 
 >> smittetrykket
 >> af skadevoldere er langt mindre p.g.a. naboernes anvendelse af kemisk
 >> planteværn.
 >
 > Denne ondartede løgn er så fantastisk at det lige må have en kommentar.
 
 Det er da ellers logik for perlehøns.
 Desuden kan jeg henvise til masser af forsøg, hvor man undersøgt 
 populationen
 af skadevodere i forskellig afstand fra behandlede arealer.
 
 > Netop i disse dage er landmændene ude med giftsprøjten, og de haveejere
 > der bor i nærheden (fra 0 - 4 km alt efter vind) vil kunne se på deres
 > planter at de hænger underligt med bladene. Løvstikke ses det ret tydeligt
 > på. Der går så en uges tid før planterne retter sig igen, men det er da 
 > klart at
 > de nu er blevet svækkede og meget mere modtagelige for alskens sygdomme.
 
 Du blander det lidt sammen. Med nabovirkning mener jeg naturligvis brugen
 af insekticider.
 Du taler om anvendelse af herbicider, der naturligvis ikke har nogen 
 nabovirkning på
 en naboejendom med økologisk landbrug.
 
 > Jeg vil også mene at folk der lider af luftvejssygdomme kan mærke giften.
 > Giften giver også lugt og smagsforstyrrelser.
 
 Go dag mand - økseskaft.
 Det har vist ikke noget med nabovirkning at gøre - se de øverste 3 linier, 
 du har klippe fra.
 Giften? Der er faktisk mange forskellige midler. Alle er klassificeret - en 
 del
 udenfor fareklasse (=ugiftige).
 Der må ikke sprøjtes, hvis der er fare for vinddrift. Hvis du får skader på 
 dine afgrøder
  bør du anmelde forholdet og få det stoppet.
 I øvrigt lugter gylle fra økologisk landbrug kraftigt.
 
 > Altsammen ting som folk med opvakte sanser kan gå ud og studere ved
 > selvsyn i disse dage.
 
 Jeg giver mig ikke af med gætterier i dk.videnskab.
 Du er noget emotionelt optaget af egen situation - jeg har derimod taget 
 generelle
 betragtninger om omfattende global økologi - og dokumenteret at global 
 økologisk drift
 betyder, at der kun kan brødfødes et befolkningtal  som for 50-60 år siden - 
 en dokumentation
 du imidlertid ikke er interesseret i at læse.
 
 Alle godkendte midler har været igennem en meget omfattende 
 godkendelsesprocedure,
 hvor man også har set på de gener, du omtaler.
 Jeg ser ingen undersøgelser, hvor man har påvist naboskader fra den kemisk 
 planteværn -
 men afviser ikke, der kan være enkelte allergitilfælde.
 
 -- 
 Med venlig hilsen
 Per A. Hansen
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                Martin Larsen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Martin Larsen | 
  Dato :  04-05-05 12:19 |  
  |   
            "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse news:r30ee.39$Dj.28@news.get2net.dk...
 >
 > Jeg ser ingen undersøgelser, hvor man har påvist naboskader fra den kemisk
 > planteværn - men afviser ikke, der kan være enkelte allergitilfælde.
 >
 Nej, det agro-kemiske kompleks har alle dage været nærmest perverst dygtige
 til benægtelse og fortrængning.
 
 Mvh
 Martin
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                Jakob Nielsen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jakob Nielsen | 
  Dato :  04-05-05 14:43 |  
  |  
 
            > Det er da ellers logik for perlehøns.
 > Desuden kan jeg henvise til masser af forsøg, hvor man undersøgt 
 > populationen
 > af skadevodere i forskellig afstand fra behandlede arealer.
 Ja, det er logik at gift dræber insekter. Det er også logik at hvis man 
 ønsker at rovinsekterne forbliver, så de kan angribe skadevoldere, så er det 
 ikke nødvendigvis nogen fordel at der sprøjtes i nærheden. Ofte opstår der 
 en balance i naturen. Mange byttedyr medfører mange rovdyr. Nu er det 
 pludselig ikke længere logik for burhøns at det er en fordel for den 
 økologiske landmand at naboen sprøjter givt ud over hele omegnen.
 > Du taler om anvendelse af herbicider, der naturligvis ikke har nogen 
 > nabovirkning på
 > en naboejendom med økologisk landbrug.
 Jeg synes faktisk det var et fint eksempel på en "nabovirkning"   
> Giften? Der er faktisk mange forskellige midler. Alle er klassificeret - 
 > en del udenfor fareklasse (=ugiftige).
 > Der må ikke sprøjtes, hvis der er fare for vinddrift.
 Hvis det er ugiftigt og der ikke findes skade sted på nabovegetation (som du 
 jo skriver), hvad er så problemet med at det spredes? jo mere jo bedre, 
 ikk`?
 > I øvrigt lugter gylle fra økologisk landbrug kraftigt.
 Det gør gylle fra konventionelt landbrug vel også?
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                 Per A. Hansen (04-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Per A. Hansen | 
  Dato :  04-05-05 21:06 |  
  |   
            
 "Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse 
 news:4278d160$0$78279$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
 >> Det er da ellers logik for perlehøns.
 >> Desuden kan jeg henvise til masser af forsøg, hvor man undersøgt 
 >> populationen
 >> af skadevodere i forskellig afstand fra behandlede arealer.
 >
 > Ja, det er logik at gift dræber insekter. Det er også logik at hvis man 
 > ønsker at rovinsekterne forbliver, så de kan angribe skadevoldere, så er 
 > det ikke nødvendigvis nogen fordel at der sprøjtes i nærheden. Ofte opstår 
 > der en balance i naturen. Mange byttedyr medfører mange rovdyr. Nu er det 
 > pludselig ikke længere logik for burhøns at det er en fordel for den 
 > økologiske landmand at naboen sprøjter givt ud over hele omegnen.
 
 Jo - forsøg viser at kollektiv sprøjtning effektiviserer behandlingen - der
 kan spares behandlinger.
 Optællinger viste en nedsat mængde på de tilstødende naboerealer -
 nabovirkningen er tilstede som forventeligt.
 Det er korrekt, at der en en del rovinsekter, hvis virkning ikke skal 
 undervurderes.
 Men de han ikke holde trit med insekterne - og desværre er de ret 
 specifikke.
 
 
 >> I øvrigt lugter gylle fra økologisk landbrug kraftigt.
 >
 > Det gør gylle fra konventionelt landbrug vel også?
 
 Ja. Men ikke alle med konventionel landbrug har husdyrhold - og har derfor 
 ikke gylle.
 Martin fremhævede økologisk landbrug på bekostning af konventionelt 
 landbrug.
 På visse områder er de ligestilling.
 
 
 -- 
 Med venlig hilsen
 Per A. Hansen
 
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                Rado (06-05-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Rado | 
  Dato :  06-05-05 00:38 |  
  |   |   |   
            
        
 
    
 
					
					 
			 | 
			
				
        
			 |