/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
creamygirl 610
berpox 610
jomfruane 570
10  3773 570
Økologisk mælk mod (bryst)kræft!?
Fra : Hans Henrik Hansen


Dato : 28-04-05 13:51

Nyheden var 'dagens kioskbasker' i Radioavisen (kl. 12), hvor såvel Kræftens
Bekæmpelse som en 'kræftekspert' fra Ri(g)shospitalet var næsten euforisk
begejstrede! :)

Angiveligt skulle den helsebringende virkning hidrøre fra et forhøjet
indhold i øko-mælk af 'særlige planteøstrogener', som igen skyldes, at
øko-køer indtager 'mange bælgplanter som for eksempel kløver og ærter'.

Det lyder selvfølgelig fint - men det havde jo været interessant (også) at
høre, om det er absolut afgørende, at bælgplanterne passerer køerne først,
eller om en endnu bedre (oe mere direkte) forebyggelseseffekt kunne opnås
gennem øget bælgplanteindhold i human ernæring??

En delvis forklaring herpå kan dog findes i baggrundsartiklen, som kan læses
på:

http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/apr05/fyto.html

, hvor det iøvrigt også oplyses, at:

"Resultaterne fra vores pilotforsøg med 17 gårde er næppe repræsentative for
alle økologiske og konventionelle malkekvægsbesætninger, da der er tale om
en meget stor variation mellem enkelte besætninger (Figur 1 og Figur 2).
Undersøgelserne omfatter endvidere kun et mindre antal af de mange
forskellige fytoøstrogener."

, men den slags prosaiske lyseslukkeri kommer selvsagt ikke med i
'kioskbaskeren'! :))
--
med venlig hilsen
Hans

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

 
 
Per A. Hansen (01-05-2005)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 01-05-05 09:23


"Hans Henrik Hansen" <h2vhspam@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:4270dc2b$0$236$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Nyheden var 'dagens kioskbasker' i Radioavisen (kl. 12), hvor såvel
> Kræftens
> Bekæmpelse som en 'kræftekspert' fra Ri(g)shospitalet var næsten euforisk
> begejstrede! :)
>
> Angiveligt skulle den helsebringende virkning hidrøre fra et forhøjet
> indhold i øko-mælk af 'særlige planteøstrogener', som igen skyldes, at
> øko-køer indtager 'mange bælgplanter som for eksempel kløver og ærter'.

Jeg er enig i din bedømmelse af substansen i artiklen - hvis man var helt
sikker på
en sundhedsmæssig effekt ville det vel være en forbrydelse ikke at tilsætte
de
nævnte stoffer i fødevarerne generelt.
Virkningen vil uden tvivl være så beskeden, at selv meget store kliniske
forsøg ikke
vil kunne be- eller afkræfte ovennævnte teori.
Jeg tager alt fra FØJO med et lille gran salt - deres tro på mindre effekt
på sædkvaliteten
holdt f.eks. ikke stik.
De benytter enhver leglighed til at promovere økologiske produkter på
bekostning af
konventionelle fødemidler, men har ikke rigtig noget at hænge det op på.
Man skal endvidere afveje med de økologiske produkters større indhold
ocratoksiner
for at få et korrekt billede af evt. sundhedseffekter.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen


Klaus Alexander Seis~ (01-05-2005)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 01-05-05 09:56

Per A. Hansen skrev:

> Jeg er enig i din bedømmelse af substansen i artiklen - hvis man
> var helt sikker på en sundhedsmæssig effekt ville det vel være en
> forbrydelse ikke at tilsætte de nævnte stoffer i fødevarerne
> generelt.

Jeg er ganske uenig. Fødevarer bør ikke tilsættes dit og dat på selv
nok så gode indikationer for den sundhedsmæssige effekt. Kan man ikke
få tilstrækkeligt gennem en alsidig kost, bør forbrugeren i stedet
tage et kosttilskud.

--
Klaus Alexander Seistrup
Magnetic Ink, Copenhagen, Denmark
http://magnetic-ink.dk/

Torben Frandsen (02-05-2005)
Kommentar
Fra : Torben Frandsen


Dato : 02-05-05 23:39

Klaus Alexander Seistrup wrote:

> Jeg er ganske uenig. Fødevarer bør ikke tilsættes dit og dat på selv
> nok så gode indikationer for den sundhedsmæssige effekt. Kan man ikke
> få tilstrækkeligt gennem en alsidig kost, bør forbrugeren i stedet
> tage et kosttilskud.

Bør staten også opgive sin idé om at forebygge struma ved at pålægge alle
saltproducenter og -importører at tilsætte jod til deres produkter?

Torben
--
Jeg køber ikke musik og film i Stereo Studio.



Jakob Nielsen (03-05-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 03-05-05 07:30

> Bør staten også opgive sin idé om at forebygge struma ved at pålægge alle
> saltproducenter og -importører at tilsætte jod til deres produkter?

Er det ikke et eksempel på at salt, som man tidligere fik det, netop som
udgangspunkt indeholdt jod?
NaCl er jo kun selve saltet. Det man får ved inddampning fra havet er mere
end det.
Hvis jeg ikke har misforstået det med jodet, så er det jo en helt anden
situation, hvor man fremstiller et produkt på en kunstig måde, som gør at
det har mangler. Disse mangler retter man så op efterfølgende.
At tage appelsinjuice, morgenmadsprodukter eller slik og berige det med
"multivitaminer", som ikke var der i første omgang, er ganske anderledes.



Jonas Kofod (03-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 03-05-05 21:06

"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
news:42771a66$0$67264$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> > Bør staten også opgive sin idé om at forebygge struma ved at pålægge
alle
> > saltproducenter og -importører at tilsætte jod til deres produkter?
>
> Er det ikke et eksempel på at salt, som man tidligere fik det, netop som
> udgangspunkt indeholdt jod?

Nej

> NaCl er jo kun selve saltet. Det man får ved inddampning fra havet er mere
> end det.

Salt kommer hovedsageligt fra saltminer - før som nu.



Klaus Alexander Seis~ (03-05-2005)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 03-05-05 21:37

Jonas Kofod skrev:

>> NaCl er jo kun selve saltet. Det man får ved inddampning fra
>> havet er mere end det.
>
> Salt kommer hovedsageligt fra saltminer - før som nu.

Det er muligt at det gælder rent kvantitativt, men de fleste typer
bordsalt der sælges herhjemme stammer fra inddampning af saltvand
(enten fra havet eller fra saltsøer) - af dem jeg nævnte i et tid-
ligere indlæg, er det vist kun det lyserøde himalayasalt der kommer
fra minedrift ("vist" går på at jeg ikke er sikker på om saltet
fra Himalaya kommer fra en saltmine - resten af typerne er helt
sikkert dannet ved inddampning).

--
Klaus Alexander Seistrup
Magnetic Ink, Copenhagen, Denmark
http://magnetic-ink.dk/

Jonas Kofod (03-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 03-05-05 21:49

"Klaus Alexander Seistrup" <klaus@seistrup.dk> skrev i en meddelelse
news:slrnd7fo7i.vlt.klaus@main.szn.dk...
> Jonas Kofod skrev:
>
> >> NaCl er jo kun selve saltet. Det man får ved inddampning fra
> >> havet er mere end det.
> >
> > Salt kommer hovedsageligt fra saltminer - før som nu.
>
> Det er muligt at det gælder rent kvantitativt, men de fleste typer
> bordsalt der sælges herhjemme stammer fra inddampning af saltvand
> (enten fra havet eller fra saltsøer) - af dem jeg nævnte i et tid-
> ligere indlæg, er det vist kun det lyserøde himalayasalt der kommer
> fra minedrift ("vist" går på at jeg ikke er sikker på om saltet
> fra Himalaya kommer fra en saltmine - resten af typerne er helt
> sikkert dannet ved inddampning).

Jeg har ikke noget overblik over det samlede udbud af salttyper i Danmark -
men langt størsteparten af det salt vi bruger i Danmmark kommer fra Brøste
og de inddamper ikke det fjerneste.
Nu er det jo osse havsalt som folk er mest pjattede med - så er det vel ikke
underligt at der findes mange forskellige mærker. Mens almindelige mennesker
der køber "almindeligt" salt er ligeglade om det kommer af den ene eller den
anden mine, eller er af det ene eller andet mærke. Hvorfor der så ikke er
mange mærker af dette.
Mennesker der bilder sig ind at kildevand er godt af den ene eller den anden
grund er jo osse nemmere at få med på at det ene mærke er bedre end det
andet - og hvis det ligefrem er brand'et smart så kan man osse få et mærke
til 10 kroner mere end de andre.
Folk der ved at det bedste og billigste kommer ud af hanen har kun brug for
en type - som samtidigt osse er den langt mest brugte - uagtet kildevandets
"mangfoldighed".



Per A. Hansen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 04-05-05 09:36


"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:d58lp6$1a5c$1@gnd.k-net.dk...
> "Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
> news:42771a66$0$67264$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>> > Bør staten også opgive sin idé om at forebygge struma ved at pålægge
> alle
>> > saltproducenter og -importører at tilsætte jod til deres produkter?
>>
>> Er det ikke et eksempel på at salt, som man tidligere fik det, netop som
>> udgangspunkt indeholdt jod?
>
> Nej
>
>> NaCl er jo kun selve saltet. Det man får ved inddampning fra havet er
>> mere
>> end det.
>
> Salt kommer hovedsageligt fra saltminer - før som nu.

Nej - det kommer fra saltsyderier.
Det er en del gødningssalte som kainit m.fl. der kommer fra saltlejer.
Tilsætning af Jod til salt - og flour i tandpasta etc. sker af hensyn
til folkesundheden.
I 3-lande dør mange af vitaminmangel (avitaminose med blinhed tilfølge).
Den bedste løsning vil være at dyrke afgrøder med et forhøjet
karotenindhold.
Det gøres lettest med brug af GMO-teknik.
Så er spørgsmålet, om der er forskel i de stoffer, der er naturligt
forekommende - eller de,
der er tilsatte?

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen



Jonas Kofod (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 04-05-05 12:46

"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:r30ee.40$Dj.22@news.get2net.dk...
>
> "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
> news:d58lp6$1a5c$1@gnd.k-net.dk...
> > "Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
> > news:42771a66$0$67264$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> >> > Bør staten også opgive sin idé om at forebygge struma ved at pålægge
> > alle
> >> > saltproducenter og -importører at tilsætte jod til deres produkter?
> >>
> >> Er det ikke et eksempel på at salt, som man tidligere fik det, netop
som
> >> udgangspunkt indeholdt jod?
> >
> > Nej
> >
> >> NaCl er jo kun selve saltet. Det man får ved inddampning fra havet er
> >> mere
> >> end det.
> >
> > Salt kommer hovedsageligt fra saltminer - før som nu.
>
> Nej - det kommer fra saltsyderier.

Der bliver ikke produceret salt ved saltsyderier i industrielskala i vores
del af verden. De fleste danskeres (og nordeuropæeres) salt kommer fra
Brøste der primært udvinder fra salthorste mens de har enkelt produkter af
havsalt.



Torben Frandsen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Torben Frandsen


Dato : 04-05-05 13:09

Jonas Kofod wrote:

>> Nej - det kommer fra saltsyderier.
>
> Der bliver ikke produceret salt ved saltsyderier i industrielskala i
> vores del af verden. De fleste danskeres (og nordeuropæeres) salt
> kommer fra Brøste

Jeg kender ikke markedsandelene, men jeg troede egentlig Akzo Nobel var
størst.

> der primært udvinder fra salthorste mens de har
> enkelt produkter af havsalt.

Men de skyller jo saltet op af horsten, så der er en masse vand de skal af
med igen. Kaldes den proces ikke sydning?

Torben



Jonas Kofod (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 04-05-05 14:42

"Torben Frandsen" <frandsen@ret.så.privat.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4278badc$0$158$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Jonas Kofod wrote:
>
> >> Nej - det kommer fra saltsyderier.
> >
> > Der bliver ikke produceret salt ved saltsyderier i industrielskala i
> > vores del af verden. De fleste danskeres (og nordeuropæeres) salt
> > kommer fra Brøste
>
> Jeg kender ikke markedsandelene, men jeg troede egentlig Akzo Nobel var
> størst.

Jeg tror Brøste er klart størst i DK. Men jeg skal ikke lægge hovedet på
blokken.

> > der primært udvinder fra salthorste mens de har
> > enkelt produkter af havsalt.
>
> Men de skyller jo saltet op af horsten, så der er en masse vand de skal af
> med igen. Kaldes den proces ikke sydning?

Når vandet skal af sker ved vakuum-processer ikke sydning. Den påkrævede
energi til varmebaserede processer kunne slet ikke betale sig hjem med den
pris der gives for salt i dag.



Per A. Hansen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 04-05-05 19:55


"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:d5acrl$1ou7$1@gnd.k-net.dk...
> "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:r30ee.40$Dj.22@news.get2net.dk...
>>
>> "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
>> news:d58lp6$1a5c$1@gnd.k-net.dk...
>> > "Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
>> > news:42771a66$0$67264$157c6196@dreader2.cybercity.dk...

>> > Salt kommer hovedsageligt fra saltminer - før som nu.
>>
>> Nej - det kommer fra saltsyderier.
>
> Der bliver ikke produceret salt ved saltsyderier i industrielskala i vores
> del af verden. De fleste danskeres (og nordeuropæeres) salt kommer fra
> Brøste der primært udvinder fra salthorste mens de har enkelt produkter af
> havsalt.

Det har su sikkert ret i - jeg tænke på middelhavssalt o. lign.
Men det er nok en mindre del.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen


Jonas Kofod (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 04-05-05 20:00

"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:PU8ee.378$S91.165@news.get2net.dk...
>
> "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
> news:d5acrl$1ou7$1@gnd.k-net.dk...
> > "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> > news:r30ee.40$Dj.22@news.get2net.dk...
> >>
> >> "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
> >> news:d58lp6$1a5c$1@gnd.k-net.dk...
> >> > "Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
> >> > news:42771a66$0$67264$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> >> > Salt kommer hovedsageligt fra saltminer - før som nu.
> >>
> >> Nej - det kommer fra saltsyderier.
> >
> > Der bliver ikke produceret salt ved saltsyderier i industrielskala i
vores
> > del af verden. De fleste danskeres (og nordeuropæeres) salt kommer fra
> > Brøste der primært udvinder fra salthorste mens de har enkelt produkter
af
> > havsalt.
>
> Det har su sikkert ret i - jeg tænke på middelhavssalt o. lign.
> Men det er nok en mindre del.

Det skal nok passe - jeg læste på brøste's side at saltsydning "kun" sker i
subtropiske og tropiske egne. Og gryderne på Læsø ændrer nok ikke meget ved
det billede.
Jeg fik dog at vide af en kammerat/anden på mit studie at både havsalt og
andet salt raffineres så det kemisk set er NaCl og intet andet. Forskellen
man alligevel kan opleve er forskelligt dannede krystaller m.m.



Jakob Nielsen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 04-05-05 21:36

> Jeg fik dog at vide af en kammerat/anden på mit studie at ....

Hvor længe siden er det? I dag arbejder du jo med miljø fordi du har
FORSTAND på det (din egen formulering), eller hvad? Du bor tilsyneladende
stadig på kollegium at dømme efter din mail-adresse. Du er tilsyneladende
også for kort tid siden kommet ud af teenage-årene. Det kan være det er
derfor du husker din gymnasielærdom så godt?
Egentlig ligegyldigt, men det ser lidt sjovt ud efter dine skråsikre og
arrogante udtalelser.

Når det kommer til stykket så har jeg måske alligevel mere erfaring med
videnskablige metoder end du?

Hvis jeg fandt en forkert Jonas Kofod, så beklager jeg naturligvis. Gjorde
jeg det?





Jonas Kofod (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 04-05-05 21:51

"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
news:4279322a$1$78286$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> > Jeg fik dog at vide af en kammerat/anden på mit studie at ....
>
> Hvor længe siden er det? I dag arbejder du jo med miljø fordi du har
> FORSTAND på det (din egen formulering), eller hvad? Du bor tilsyneladende
> stadig på kollegium at dømme efter din mail-adresse. Du er tilsyneladende
> også for kort tid siden kommet ud af teenage-årene. Det kan være det er
> derfor du husker din gymnasielærdom så godt?
> Egentlig ligegyldigt, men det ser lidt sjovt ud efter dine skråsikre og
> arrogante udtalelser.

Før du blander flere ting sammen. I den her tråd snakker vi om salt. Ikke
gift, danmark/indien eller andre ting.
Min kammerat snakkede jeg med nu her i forbindelse med jeg nævnte og
drøftede dette med ham.
Ja jeg bor på et kollegie - hvorfor?
Jeg er 26 år og derfor 7 år over teenageårene - hvorfor?
Jeg husker min gymnasietid godt fordi jeg jeg satte mig ind i det i sådan en
grad at jeg kunne arbejde med og bruge det senere. Igen hvorfor?
Tilsidst - hvorfor ser alt det her sjovt ud?

> Når det kommer til stykket så har jeg måske alligevel mere erfaring med
> videnskablige metoder end du?

Jeg må indrømme at jeg har ikke brugt ligeså lang tid på at snage i
ligegyldige personlige forhold hos dig som du ved mig. Så derfor skal jeg
ikke udtale mig om din erfaring.
Men min opfattelse skulle svigte mig grelt om dine udtalelser grunder sig i
et naturvidenskabeligt indsigt eller videnskabelig resonans.

> Hvis jeg fandt en forkert Jonas Kofod, så beklager jeg naturligvis. Gjorde
> jeg det?

Tillykke Sherlock.



Jakob Nielsen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 04-05-05 22:00

> Jeg må indrømme at jeg har ikke brugt ligeså lang tid på at snage i
> ligegyldige personlige forhold hos dig som du ved mig. Så derfor skal jeg
> ikke udtale mig om din erfaring.

Jeg brugte vel et minut. Det undrede mig at den skråsikre forsker som
arbejder med miljø i det daglige, fordi han har FORSTAND på det, havde en
aktuel studiekammerat og en mailadresse på kollegium.

> Men min opfattelse skulle svigte mig grelt om dine udtalelser grunder sig
> i
> et naturvidenskabeligt indsigt eller videnskabelig resonans.

Du forsøgte at lægge mere vægt bag dine ord end der måske var belæg for.

> Tillykke Sherlock.

Tak, Jonas

Jeg syntes du fortjente lidt svar på hvorfor jeg studsede over de nævnte
detaljer. Nu er spildtidskvoten imidlertid opbrugt.



Jonas Kofod (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 04-05-05 22:13

"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
news:427937dd$1$67256$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> > Jeg må indrømme at jeg har ikke brugt ligeså lang tid på at snage i
> > ligegyldige personlige forhold hos dig som du ved mig. Så derfor skal
jeg
> > ikke udtale mig om din erfaring.
>
> Jeg brugte vel et minut. Det undrede mig at den skråsikre forsker som
> arbejder med miljø i det daglige, fordi han har FORSTAND på det, havde en
> aktuel studiekammerat og en mailadresse på kollegium.

Så må jeg ændre det til jeg har ikke haft interesse for at snage i andres
personlige forhold.
Jeg kan ikke se hvad en aktuel studiekammerat som jeg snakker med om
saltproduktion samt en mailadresse på et kollegium har noget med noget at
gøre?
Ydermere har jeg heller ikke påstået at være forsker - men der har vi igen
den med at lægge påstande i munden på folk for at du senere kan modsige
disse falske påstande?
(Min første artikel er endnu på trapperne - men dette gør mig ikke til
forsker i egne øjne - uagtet har jeg stadig ikke påstået det)

> > Men min opfattelse skulle svigte mig grelt om dine udtalelser grunder
sig
> > i
> > et naturvidenskabeligt indsigt eller videnskabelig resonans.
>
> Du forsøgte at lægge mere vægt bag dine ord end der måske var belæg for.

Nej men du opfandt igen noget hos en anden som du så kunne modsige.

> > Tillykke Sherlock.
>
> Tak, Jonas
>
> Jeg syntes du fortjente lidt svar på hvorfor jeg studsede over de nævnte
> detaljer. Nu er spildtidskvoten imidlertid opbrugt.

Ja nu har du osse klumret og byttet rundt med op mod fem personer samt deres
respektive påstande og et utal af indlæg - så fortjener du nok at lægge dig
lidt.



Jakob Nielsen (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 05-05-05 09:27

> Ja nu har du osse klumret og byttet rundt med op mod fem personer samt
> deres
> respektive påstande og et utal af indlæg - så fortjener du nok at lægge
> dig
> lidt.

Avs! Du har ordet i din magt, og stilen til at køre pointen helt hjem.



Jonas Kofod (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 05-05-05 11:06

"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
news:4279d8bb$0$78288$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> > Ja nu har du osse klumret og byttet rundt med op mod fem personer samt
> > deres
> > respektive påstande og et utal af indlæg - så fortjener du nok at lægge
> > dig
> > lidt.
>
> Avs! Du har ordet i din magt, og stilen til at køre pointen helt hjem.

Det er ikke mine ords magt - ejheller min pointe.
Det er de utallige tilfælde hvor trådene er endt i at du har rodet det hele
sammen - tråde du har lagt døde fordi du indser at du diskuterer med de
forkerte mennesker og tager folk til indtægt for hinandens indlæg og intet
hænger sammen og intet af din argumentation hænger sammen når rodet vikles
fra hinanden.
Det ligger grund for situationen - ikke mit ords magt eller pointe - det er
helt din egen fortjeneste.



Klaus Alexander Seis~ (03-05-2005)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 03-05-05 07:56

Torben Frandsen skrev:

>> Fødevarer bør ikke tilsættes dit og dat på selv nok så gode
>> indikationer for den sundhedsmæssige effekt. Kan man ikke
>> få tilstrækkeligt gennem en alsidig kost, bør forbrugeren i
>> stedet tage et kosttilskud.
>
> Bør staten også opgive sin idé om at forebygge struma ved at
> pålægge alle saltproducenter og -importører at tilsætte jod
> til deres produkter?

Da jeg skrev "fødevarer" medregnede jeg ikke krydderier, men min
holdning er generelt at det er en dårlig idé at tilsætte dit og
dat til fødevarer for at sikre at forbrugeren "får nok".

Der findes heldigvis masser af salt uden tilsat jod, så det kan
af ikke være "alle saltproducenter og -importører" der er pålagt
at tilsætte jod til deres produkter. Jeg nævner i flæng: Læsø
sydesalt, Maldon Sea Salt, atlanterhavssalt fra bl.a. Le Moulin
d'Andiran, gourmetflagesalt fra Ruds Køkken, Australian Natural
Lake Salt, det lyserøde salt fra Himalaya (hvis navn jeg ikke kan
huske), ... Altsammen salt man ikke behøver at gå i special-
forretninger for at købe.

--
Klaus Alexander Seistrup
Magnetic Ink, Copenhagen, Denmark
http://magnetic-ink.dk/

Torben Frandsen (03-05-2005)
Kommentar
Fra : Torben Frandsen


Dato : 03-05-05 12:51

Klaus Alexander Seistrup wrote:

>> Bør staten også opgive sin idé om at forebygge struma ved at
>> pålægge alle saltproducenter og -importører at tilsætte jod
>> til deres produkter?
>
> Da jeg skrev "fødevarer" medregnede jeg ikke krydderier, men min
> holdning er generelt at det er en dårlig idé at tilsætte dit og
> dat til fødevarer for at sikre at forbrugeren "får nok".

Okay, fair nok. Jeg har bare oplevet at nogen er imod at producenterne
tilsætter noget for så at reklamere med det, mens de intet har imod at
staten dikterer det samme for en hel fødevaregruppe.

> Der findes heldigvis masser af salt uden tilsat jod, så det kan
> af ikke være "alle saltproducenter og -importører" der er pålagt
> at tilsætte jod til deres produkter.

Okay, jeg tager måske fejl.

Vi kan tage et andet eksempel: Man overvejer angiveligt for tiden at følge
USAs eksempel og pålægge producenterne at tilsætte folinsyre til en
fødevaregruppe for at forebygge fosterskader. I USA drejer det sig om
cerealier.

Torben



Klaus Alexander Seis~ (03-05-2005)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 03-05-05 13:34

Torben Frandsen skrev:

> Vi kan tage et andet eksempel: Man overvejer angiveligt for tiden
> at følge USAs eksempel og pålægge producenterne at tilsætte folin-
> syre til en fødevaregruppe for at forebygge fosterskader. I USA
> drejer det sig om cerealier.

Jeg mener at de har knald i låget. Jeg er bekendt med at folinsyre
(samt folat og beslægtede) kan forebygge neuralrørsdefekter og hjerte-
fejl hos fostre, men det kan ikke være meningen at hele befolkningen
skal øge indtaget af folinsyre på denne indikation. Vordende mødre
kan tage et passende tilskud af folinsyre i en passende periode før
og under graviditeten.

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
Magnetic Ink, Copenhagen, Denmark
http://magnetic-ink.dk/

Preben Riis Sørensen (01-05-2005)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 01-05-05 11:54


"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev
> De benytter enhver leglighed til at promovere økologiske produkter på
> bekostning af
> konventionelle fødemidler, men har ikke rigtig noget at hænge det op på.

Og så bør man lige holde sig for øje, at hvis hele verden skulle brødfødes
økologisk, ville der på lang sigt kun være føde til en brøkdel af den
menneskemængde der lever i dag. Og de fleste af dem skulle beskæftige sig 16
timer hver dag med at gå og pille skadedyr af planter.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk





Rado (02-05-2005)
Kommentar
Fra : Rado


Dato : 02-05-05 06:00

On Sun, 1 May 2005 12:53:35 +0200, "Preben Riis Sørensen"
<preben@esenet.dk> wrote:

>
>"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev
>> De benytter enhver leglighed til at promovere økologiske produkter på
>> bekostning af
>> konventionelle fødemidler, men har ikke rigtig noget at hænge det op på.
>
>Og så bør man lige holde sig for øje, at hvis hele verden skulle brødfødes
>økologisk, ville der på lang sigt kun være føde til en brøkdel af den
>menneskemængde der lever i dag. Og de fleste af dem skulle beskæftige sig 16
>timer hver dag med at gå og pille skadedyr af planter.

Mja, måske ikke:

"A new study shows organic production outperforms conventional in crop
yield, soil fertility, pest reduction and economic return."

http://www.i-sis.org.uk/organicproductionworks.php


En anden rapport fastslår noget lignende, dog med dette forbehold:

"This study inexplicably fails to note that organic corn and soybean
growers often get twice as much money per bushel for their products. "

http://www.organicconsumers.org/organic/041903_organic.cfm


Man kan så diskutere om det er de økologiske varer der er for dyre,
eller de konventionelle der er for billige på grund af hård
konkurrence og letkøbte dyrkningsmetoder. Jeg vil holde på det sidste.
Og i den sidste ende er de konventionelle varer måske lige så dyre
alligevel når man skal til at løse de miljømæssige og muligvis
helbredsmæssige problemer de forårsager.


--
Rado

Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein

Per A. Hansen (02-05-2005)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 02-05-05 13:48


"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:evab7192u3469ior5phdvicepl4r8uhcqa@4ax.com...
> On Sun, 1 May 2005 12:53:35 +0200, "Preben Riis Sørensen"
> <preben@esenet.dk> wrote:
>
>>
>>"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev
>>> De benytter enhver leglighed til at promovere økologiske produkter på
>>> bekostning af
>>> konventionelle fødemidler, men har ikke rigtig noget at hænge det op på.
>>
>>Og så bør man lige holde sig for øje, at hvis hele verden skulle brødfødes
>>økologisk, ville der på lang sigt kun være føde til en brøkdel af den
>>menneskemængde der lever i dag. Og de fleste af dem skulle beskæftige sig
>>16
>>timer hver dag med at gå og pille skadedyr af planter.
>
-klip-

> Man kan så diskutere om det er de økologiske varer der er for dyre,
> eller de konventionelle der er for billige på grund af hård
> konkurrence og letkøbte dyrkningsmetoder. Jeg vil holde på det sidste.
> Og i den sidste ende er de konventionelle varer måske lige så dyre
> alligevel når man skal til at løse de miljømæssige og muligvis
> helbredsmæssige problemer de forårsager.

Prisen er ret uvæsentlig - det er den samlede mængde fødevarer, der er
af betydning, når der tales om at brødføde en stadig voksende befolkning.
Der er mange useriøse undersøgelser at finde på nettet om økologisk drift.
De kaldes ofte frem som bevis for økologiens fortræffeligheder.
Konsekvenserne er imidlertid velkendte. I tiden efter 2. verdenskrig var
driften
økologisk, da kunne man brødføde 2-3 gang færre mennesker end i dag.
Preben har ret.

At undlade gødskning efter behov og undlade kemiske planteværn vil
uvægerlig medføre mindre udbytter og dermed forøgede sultproblemer.
Økologisk drift er ikke bæredygtigt, da man ikke tilfører jorden de
næringsstoffer,
der forsvinder fra planternes rækkevidde.
I dag lukrerer økologisk drift på konventionelt landbrug, idet smittetrykket
af skadevoldere er langt mindre p.g.a. naboernes anvendelse af kemisk
planteværn.
Hvis økologisk drift indføres globalt vil der være plads til 2-3 mia.
mennesker,
samme antal som i 1950.
Men derfor kan der da udmærket være mange ting ast lære af være dygtige
økologiske
landmænd.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen









Martin Larsen (02-05-2005)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 02-05-05 15:35

"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse news:FGpde.1247$zp4.696@news.get2net.dk...
>

> Konsekvenserne er imidlertid velkendte. I tiden efter 2. verdenskrig var
> driften økologisk, da kunne man brødføde 2-3 gang færre mennesker end i dag.

Du antyder altså at økologerne høster altså 1/3 af det gift- og
forureningsspredende landbrug.
Sikke en gang gylle Per!

Mvh
Martin



Per A. Hansen (03-05-2005)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 03-05-05 09:29


"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:42763a75$0$79462$14726298@news.sunsite.dk...
> "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:FGpde.1247$zp4.696@news.get2net.dk...
>>
>
>> Konsekvenserne er imidlertid velkendte. I tiden efter 2. verdenskrig var
>> driften økologisk, da kunne man brødføde 2-3 gang færre mennesker end i
>> dag.
>
> Du antyder altså at økologerne høster altså 1/3 af det gift- og
> forureningsspredende landbrug.
> Sikke en gang gylle Per!

Prøv nu at læse, hvad jeg skriver - og følg med i de historiske
kendsgerninger.
Befolkningstallet er steget 2-3 gange i de senenste 50-60 år.
For 50-60 år siden drev man her i landet landbrug efter stor set de samme
metoder,
som økologisk landbrug gør i dag.
Gødskning og kemisk planteværn har kloden over gjort det muligt at forøge
produktionen
af fødevarer.

Læs f.eks.:
Bichel-rapporten. ( der ikke medtager nabovirkningen fra konventionel
landbrug til økologiske marker.)

Protecting the World's Harvest - food needs, crop losses and plant
protection.
Dr. E.-C. Oerke, Hannover universitet - prof. Weber, Kiel universitet.
(Fjernes plantebeskyttelsen på global plan, vil det betyde et udbyttetab på
omkring en tredjedel af for de
8 vigtigste fødevareressourcer (ris, majs, hvede, byg, soja m.v.).

Din kommenatar om "gift- og forureningsspredende landbrug" viser med al
ønskelig
tydelighed, at du ikke har den store kendskab til emnet. Eller vil jeg gerne
have
du dokumenterer din løse påstand.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen













Martin Larsen (03-05-2005)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 03-05-05 12:23

"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse news:%MGde.75$VM1.41@news.get2net.dk...
>
> "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:42763a75$0$79462$14726298@news.sunsite.dk...
> >
> > Du antyder altså at økologerne høster altså 1/3 af det gift- og
> > forureningsspredende landbrug.
> > Sikke en gang gylle Per!
>
> Prøv nu at læse, hvad jeg skriver - og følg med i de historiske
> kendsgerninger.

Jamen, uanset dine antydningers mærkelige karakter, mener du åbenbart
at økologer ikke kender til moderne maskiner, planteforædling etc.

> Læs f.eks.:
> Bichel-rapporten. ( der ikke medtager nabovirkningen fra konventionel
> landbrug til økologiske marker.)

Det bliver vist for vidtløftigt på et par linier at undersøge hvem der
producerer de mest seriøse rapporter.

> Din kommenatar om "gift- og forureningsspredende landbrug" viser med al
> ønskelig
> tydelighed, at du ikke har den store kendskab til emnet. Eller vil jeg gerne
> have
> du dokumenterer din løse påstand.

Igen en besynderlig kommentar til et fænomen som jeg opfordrede folk
til selv at iagttage. Men den slags uvedkommende indtryk ude fra
virkeligheden er naturligvis irrelevante for dig.

Mvh
Martin



Jonas Kofod (03-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 03-05-05 21:24

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:42775f1f$0$79465$14726298@news.sunsite.dk...
> "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:%MGde.75$VM1.41@news.get2net.dk...
> >
> > "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
> > news:42763a75$0$79462$14726298@news.sunsite.dk...
> > >
> > > Du antyder altså at økologerne høster altså 1/3 af det gift- og
> > > forureningsspredende landbrug.
> > > Sikke en gang gylle Per!
> >
> > Prøv nu at læse, hvad jeg skriver - og følg med i de historiske
> > kendsgerninger.
>
> Jamen, uanset dine antydningers mærkelige karakter, mener du åbenbart
> at økologer ikke kender til moderne maskiner, planteforædling etc.

Moderne maskiner ændrer ikke på udbyttet - blot antallet af mennesker der
skal erstatte maskinkraften.
Endvidere er de historiske kendsgerninger der referes til -
befolkningstilvæksten - sket i områder hvor man ikke gør brug af maskiner -
endsige moderne.
Den snart milliard mennesker der render rundt oppe i Indiens højland og
dyrker deres marker efter monsumen er helt afhængig af en ting - at
Haber-Bosch processen kom til Indien efter 2. verdenskrig. Det er at simpelt
regnestykke at ingen planteforædling kan ændre dette - selv den bedste
plante kan ikke optage over 100 % af næringsstofferne i jorden. Så når x
antal mennesker kræver y kg ris og dette kræver z kg næringssalte og der kun
er en brøkdel af dette - så kommer alle fantasifostrene om fager ny
teknologi som løsning til kort.
Samme situation gør sig gældende for store dele af Kina's risbønder og osse
Afrika (som dog i højere grad har haft benefice af fremkomsten af
antibiotika). Disse mennesker kan ikke erstatte deres udbytte med maskiner
eller fine planter.
Man kan være for eller imod økologi - men ovenstående er et faktum man må
forholde sig til - og det ændrer sig ikke ved at man har den rigtige mening
eller går nok op i sagen.



Martin Larsen (03-05-2005)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 03-05-05 22:49

"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse news:d58mqi$1ahn$1@gnd.k-net.dk...
> "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
> >
> > Jamen, uanset dine antydningers mærkelige karakter, mener du åbenbart
> > at økologer ikke kender til moderne maskiner, planteforædling etc.
>
> Moderne maskiner ændrer ikke på udbyttet - blot antallet af mennesker der
> skal erstatte maskinkraften.

Sludder. Maskinerne betyder at man kan hurtigt kan klare en mark
præcis når vejr og andre forhold er rigtige.

Mvh
Martin



Jonas Kofod (03-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 03-05-05 23:09

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4277f1cb$0$79460$14726298@news.sunsite.dk...
> "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:d58mqi$1ahn$1@gnd.k-net.dk...
> > "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
> > >
> > > Jamen, uanset dine antydningers mærkelige karakter, mener du åbenbart
> > > at økologer ikke kender til moderne maskiner, planteforædling etc.
> >
> > Moderne maskiner ændrer ikke på udbyttet - blot antallet af mennesker
der
> > skal erstatte maskinkraften.
>
> Sludder. Maskinerne betyder at man kan hurtigt kan klare en mark
> præcis når vejr og andre forhold er rigtige.

Det giver jo intet i betydning i de målestoksforhold vi snakker om.
Udbytterne er jo 100 doblet siden vi fik kunstgødning.
Det får du sq ikke ved en hurtig tur inden regnen falder - der kommer ingen
revolutioner i udbyttet ved en maskine.
Så sludder selv - få lidt begreb størrelserne af hvad der snakkes om.



Martin Larsen (03-05-2005)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 03-05-05 23:44

"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse news:d58sup$1dif$1@gnd.k-net.dk...
>
> Det giver jo intet i betydning i de målestoksforhold vi snakker om.
> Udbytterne er jo 100 doblet siden vi fik kunstgødning.

Du er et vrøvlehoved.

Mvh
Martin



Jonas Kofod (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 04-05-05 12:54

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4277fe90$0$79465$14726298@news.sunsite.dk...
> "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:d58sup$1dif$1@gnd.k-net.dk...
> >
> > Det giver jo intet i betydning i de målestoksforhold vi snakker om.
> > Udbytterne er jo 100 doblet siden vi fik kunstgødning.
>
> Du er et vrøvlehoved.

Udbyttet er 100 doblet siden anden verdenskrig - tag og find dine gamle
geografibøger frem istedet for at sidde og være frelst og naivt urokkelig.



Martin Larsen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 04-05-05 14:51

"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse news:d5adan$1p1o$1@gnd.k-net.dk...
> "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:4277fe90$0$79465$14726298@news.sunsite.dk...
> > "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
> news:d58sup$1dif$1@gnd.k-net.dk...
> > >
> > > Det giver jo intet i betydning i de målestoksforhold vi snakker om.
> > > Udbytterne er jo 100 doblet siden vi fik kunstgødning.
> >
> > Du er et vrøvlehoved.
>
> Udbyttet er 100 doblet siden anden verdenskrig - tag og find dine gamle
> geografibøger frem istedet for at sidde og være frelst og naivt urokkelig.
>
Gør selv det! Og kom så igen når du har fundet noget konkret ;-\

Mvh
Martin



Jonas Kofod (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 04-05-05 15:03

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4278d33c$0$79466$14726298@news.sunsite.dk...
> "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:d5adan$1p1o$1@gnd.k-net.dk...
> > "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
> > news:4277fe90$0$79465$14726298@news.sunsite.dk...
> > > "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
> > news:d58sup$1dif$1@gnd.k-net.dk...
> > > >
> > > > Det giver jo intet i betydning i de målestoksforhold vi snakker om.
> > > > Udbytterne er jo 100 doblet siden vi fik kunstgødning.
> > >
> > > Du er et vrøvlehoved.
> >
> > Udbyttet er 100 doblet siden anden verdenskrig - tag og find dine gamle
> > geografibøger frem istedet for at sidde og være frelst og naivt
urokkelig.
> >
> Gør selv det! Og kom så igen når du har fundet noget konkret ;-\

Jeg troede det var rimeligt basalviden man lærer i geografi omkring
udviklingen af fødevare ressourcer. Men jeg kan se at det ikke kan tages for
givet at folk husker hvad de lærer i folkeskolen.
Hvis du har bogen "Katalyse - Introduktion til kemien bag kemiske processer"
så er disse forhold nævnt. Hvis jeg gider bruge tid på google til at lukke
hullerne i din almendannende viden kan det være jeg vil se på det.



Jakob Nielsen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 04-05-05 17:31

> Udbyttet er 100 doblet siden anden verdenskrig - tag og find dine gamle
> geografibøger frem istedet for at sidde og være frelst og naivt urokkelig.

Det er luftforureningen også. Der må nødvendigvis være en sammenhæng.
Udbredelsen af fjernsyn er også voldsomt vokset siden anden verdenskrig. Det
må være kunstgødningen.

Forstå da for pokker at der er sket mere indenfor landbruget end at man er
begyndt at forgifte alt "unyttigt" på markerne og hælde kunstgødning ud på
jorden.



Jonas Kofod (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 04-05-05 17:48

"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
news:4278f8cb$0$78284$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> > Udbyttet er 100 doblet siden anden verdenskrig - tag og find dine gamle
> > geografibøger frem istedet for at sidde og være frelst og naivt
urokkelig.
>
> Det er luftforureningen også. Der må nødvendigvis være en sammenhæng.
> Udbredelsen af fjernsyn er også voldsomt vokset siden anden verdenskrig.
Det
> må være kunstgødningen.

Det der er jo for dumt. Tag og læs noget naturvidenskab før du render rundt
med de tossede ideer.
Jeg gider ikke spilde min tid med det der - det er mit niveau for højt til.
Der er jo ikke nogen sammenhæng mellem det du smider rundt med.

> Forstå da for pokker at der er sket mere indenfor landbruget end at man er
> begyndt at forgifte alt "unyttigt" på markerne og hælde kunstgødning ud på
> jorden.

Tag og læs noget om emnet. Det er jo ikke andet end politik og vås du
baserer dine tanker på.
Det er barnelærdom på studier i geografi, miljøteknologi, altsammen steder
som du ikke kan gøre dig forhåbninger om at deltage i.
Men eksemplet med Indien, som jeg har beskrevet andetsteds, viser ret klart
et tilfælde hvor intet andet end adgangen til kunstgødning har gjort
forskellen. Men du kommer til at gøre det selv for jeg gider som sagt ikke
diskutere på så uvidende og forudindtaget niveau. Du hører ikke til i
Dk.videnskab.



Jakob Nielsen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 04-05-05 18:55

> Det der er jo for dumt. Tag og læs noget naturvidenskab før du render
> rundt
> med de tossede ideer.

Hvis du ikke fattede hvad min pointe ved med de "tossede ideer", så er det
vist mig der spilder min tid.
Prøv nu lige een gang til at se om du kan finde en paralel mellem

Jonas : "Udbyttet er mangedoblet siden anden verdenskrig. Da begyndte man at
bruge kunstgødning så det er derfor (og kun derfor)"
Jakob : "Udbredelsen af fjernsyn er mangedoblet siden anden verdenskrig. Da
begyndte man at bruge kunstgødning så det er derfor"

> Jeg gider ikke spilde min tid med det der - det er mit niveau for højt
> til.
> Der er jo ikke nogen sammenhæng mellem det du smider rundt med.

Måske du ikke kan se sammenhængen. Mit formål var at påpege at du konsekvent
kører på påstanden
1: man begyndte at bruge kunstgødning
2: udbyttet voksede
3: det øgede udbytte kan kun skyldes kunstgødningen.

Der er sket mere med landbruget end kunstgødning og sprøjtning.

> Tag og læs noget om emnet. Det er jo ikke andet end politik og vås du
> baserer dine tanker på.

Jeg har givet referencer til videnskablig forskning om økologi som støtter
at det er bæredygtigt.

<snip mere bavl som kun sigter til at fornærme og nedgøre mig>



Jonas Kofod (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 04-05-05 19:20

"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
news:42790c6a$0$78287$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> > Det der er jo for dumt. Tag og læs noget naturvidenskab før du render
> > rundt
> > med de tossede ideer.
>
> Hvis du ikke fattede hvad min pointe ved med de "tossede ideer", så er det
> vist mig der spilder min tid.
> Prøv nu lige een gang til at se om du kan finde en paralel mellem
>
> Jonas : "Udbyttet er mangedoblet siden anden verdenskrig. Da begyndte man
at
> bruge kunstgødning så det er derfor (og kun derfor)"
> Jakob : "Udbredelsen af fjernsyn er mangedoblet siden anden verdenskrig.
Da
> begyndte man at bruge kunstgødning så det er derfor"

Det er ikke en logisk slutning - det er en reference til en basal
kendsgerning indenfor naturvidenskaben og geografien.

Iøvrigt - så fremt du vil behandle dem som en logisk slutning med tilhørende
argumenter så har du klippet det helt ud af kontekst.

Jeg har ikke bare præsenteret et eksempel - og fremført hvorledes det
forholder sig til indvendigerne om fremkomsten af andre ting - jeg har osse
referet til lærebøger hvor disse forhold er skrevet sort på hvidt. Men du
vælger alligevel at minimere mit argument til det plan hvor dine forkrøblede
modspil har en facade af gyldighed.

> > Jeg gider ikke spilde min tid med det der - det er mit niveau for højt
> > til.
> > Der er jo ikke nogen sammenhæng mellem det du smider rundt med.
>
> Måske du ikke kan se sammenhængen. Mit formål var at påpege at du
konsekvent
> kører på påstanden
> 1: man begyndte at bruge kunstgødning
> 2: udbyttet voksede
> 3: det øgede udbytte kan kun skyldes kunstgødningen.
>
> Der er sket mere med landbruget end kunstgødning og sprøjtning.

Det er der - men siden du ikke har nogen baggrund til at forstå sammenhænge
for det her. Samt en selektiv opfattelse der har sørget for at du har
overset alt anden argumentation fra min side.
Tilfældet - det indiske højland - som jeg har fremført, og som er tærsket
igennem af samtlige gymnasieklasse i faget geografi i det her land -
behandler netop det forhold at det kan være andre ting der kan begrunde
produktionsudviklingen. Men da du har overset dette og behændigt klippet det
væk - så er der ikke megen grund til at diskutere med dig.

> > Tag og læs noget om emnet. Det er jo ikke andet end politik og vås du
> > baserer dine tanker på.
>
> Jeg har givet referencer til videnskablig forskning om økologi som støtter
> at det er bæredygtigt.
>
> <snip mere bavl som kun sigter til at fornærme og nedgøre mig>

Ja og du har sandelig osse bedt om det - selektiv opfattelse og højst
alternativ logisk beslutningsdannelse - åbenlyst ikke en hat forstand eller
naturvidenskabelig baggrundsviden og alligevel påståelig ud over al fornuft.



HMH (04-05-2005)
Kommentar
Fra : HMH


Dato : 04-05-05 19:44

Bare lige et indspark - det er sjovt at se hvor længe der går inden BEGGE
kamphaner bruger skældsord og nedladende bemærkning:

Udover at inderne (ligesom alle mulige andre) begyndte at bruge
kunstgødning, blev der også ryddet enorme områder til brug for landbruget.
Det er fx derfor, at tigeren er truet.

Jeg har ved selvsyn set både traktor og plov i brug i Indien.

Inderne bruger - ligesom alle mulige andre - mere og mere højtydende sorter.

Inderne bruger - ligesom alle mulige andre - videnskabelige metoder, når de
beregner, hvornår og hvilken gødning det bedst kan betale sig at bruge.

At påstå, at indernes øgede udbytte siden 2. verdenskrig udelukkende og kun
skyldes brug af kunstgødning og sprøjtning er måske nok at betegne som en
oversimplificering af dimensioner



Jonas Kofod (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 04-05-05 19:46

"HMH" <hhestbechrouladea@oohay.dk> skrev i en meddelelse
news:uE8ee.1280$Fe7.29106@news000.worldonline.dk...
> Bare lige et indspark - det er sjovt at se hvor længe der går inden BEGGE
> kamphaner bruger skældsord og nedladende bemærkning:
>
> Udover at inderne (ligesom alle mulige andre) begyndte at bruge
> kunstgødning, blev der også ryddet enorme områder til brug for landbruget.
> Det er fx derfor, at tigeren er truet.

Jeg siger ikke det er godt eller dårligt - jeg siger det er noget man skal
forholde sig til.

> Jeg har ved selvsyn set både traktor og plov i brug i Indien.

Ja og jeg har set en abe i zoologisk have - det siger bare ikke så meget om
betydende sammenhænge for hvad der sker i Danmark.

> Inderne bruger - ligesom alle mulige andre - mere og mere højtydende
sorter.
>
> Inderne bruger - ligesom alle mulige andre - videnskabelige metoder, når
de
> beregner, hvornår og hvilken gødning det bedst kan betale sig at bruge.

Det er stadigt et simpelt regnestykke at bestemme hvor meget næringssalt x
ton ris kræver. Om du har 80 % optag eller 90 % er ligegyldigt når man kan
beregne at man selv ved 100 % optag skal bruge næringssalte i en skala der
kun kan dækkes af kunstgødning.

> At påstå, at indernes øgede udbytte siden 2. verdenskrig udelukkende og
kun
> skyldes brug af kunstgødning og sprøjtning er måske nok at betegne som en
> oversimplificering af dimensioner

"Udelukkende og kun" den syntes du ikke er lidt søgt? Men hvad uden at
forvanske mit udsagn havde du jo ikke noget fundament for dit argument.
Men hvis du ikke tror at fremkomsten af kunstgødning og verdens
fødevareproduktion hænger sammen i langt større grad end alle andre ting -
så prøv at læs en begynderbog indenfor emnet - det er et ret velbeskrevet
emne.



Jakob Nielsen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 04-05-05 20:35

>> Jeg har ved selvsyn set både traktor og plov i brug i Indien.
>
> Ja og jeg har set en abe i zoologisk have - det siger bare ikke så meget
> om
> betydende sammenhænge for hvad der sker i Danmark.

Du påstår ellers
"Endvidere er de historiske kendsgerninger der referes til -
befolkningstilvæksten - sket i områder hvor man ikke gør brug af maskiner -
endsige moderne."

Helt ligegyldigt er det vel næppe at der faktisk anvendes maskiner?

> Det er stadigt et simpelt regnestykke at bestemme hvor meget næringssalt x
> ton ris kræver. Om du har 80 % optag eller 90 % er ligegyldigt når man kan
> beregne at man selv ved 100 % optag skal bruge næringssalte i en skala der
> kun kan dækkes af kunstgødning.

Påstanden er altså at _kun_ kunstgødning kan dække det behov. Hvor har du
det fra?

>
>> At påstå, at indernes øgede udbytte siden 2. verdenskrig udelukkende og
> kun skyldes brug af kunstgødning og sprøjtning er måske nok at betegne som
> en
>> oversimplificering af dimensioner
>
> "Udelukkende og kun" den syntes du ikke er lidt søgt? Men hvad uden at
> forvanske mit udsagn havde du jo ikke noget fundament for dit argument.

Dit udsagn har hele tiden været at udbyttet blev 100 dobletiden anden
verdenskrig _fordi_ de da begyndte at bruge kunstgødning, så videre søgt er
det da ikke. Du skriver jo...

"Den snart milliard mennesker der render rundt oppe i Indiens højland og
dyrker deres marker efter monsumen er helt afhængig af en ting - at
Haber-Bosch processen kom til Indien efter 2. verdenskrig.
....Udbyttet er 100 doblet siden anden verdenskrig
....områder hvor man ikke gør brug af maskiner -
endsige moderne."

Måske misforstår vi dig, men det skyldes da vist mest den argumentation og
mindre vores ringe kapacitet for at magte argumenterne.

> Men hvis du ikke tror at fremkomsten af kunstgødning og verdens
> fødevareproduktion hænger sammen i langt større grad end alle andre ting -
> så prøv at læs en begynderbog indenfor emnet - det er et ret velbeskrevet
> emne.

Prøv at forstå at ingen påstår at kunstgødning ikke virker. Forhold dig til
den oprindelige påstand om at _kun_ kunstgødning virker, og at det er
gældende for alle områder.



Jonas Kofod (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 04-05-05 20:55

"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
news:427924e5$0$67259$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> >> Jeg har ved selvsyn set både traktor og plov i brug i Indien.
> >
> > Ja og jeg har set en abe i zoologisk have - det siger bare ikke så meget
> > om
> > betydende sammenhænge for hvad der sker i Danmark.
>
> Du påstår ellers
> "Endvidere er de historiske kendsgerninger der referes til -
> befolkningstilvæksten - sket i områder hvor man ikke gør brug af
maskiner -
> endsige moderne."
>
> Helt ligegyldigt er det vel næppe at der faktisk anvendes maskiner?

Det er ikke relevant i betydende skala.

> > Det er stadigt et simpelt regnestykke at bestemme hvor meget næringssalt
x
> > ton ris kræver. Om du har 80 % optag eller 90 % er ligegyldigt når man
kan
> > beregne at man selv ved 100 % optag skal bruge næringssalte i en skala
der
> > kun kan dækkes af kunstgødning.
>
> Påstanden er altså at _kun_ kunstgødning kan dække det behov. Hvor har du
> det fra?

Fordi så meget kolort findes der ikke i hele asien - og de har slet ikke
plads til dyrene - og slet ikke i bjergene.

> >> At påstå, at indernes øgede udbytte siden 2. verdenskrig udelukkende og
> > kun skyldes brug af kunstgødning og sprøjtning er måske nok at betegne
som
> > en
> >> oversimplificering af dimensioner
> >
> > "Udelukkende og kun" den syntes du ikke er lidt søgt? Men hvad uden at
> > forvanske mit udsagn havde du jo ikke noget fundament for dit argument.
>
> Dit udsagn har hele tiden været at udbyttet blev 100 dobletiden anden
> verdenskrig _fordi_ de da begyndte at bruge kunstgødning, så videre søgt
er
> det da ikke. Du skriver jo...

Det kategoriske "udelukkende og kun" er søgt og uden hold.

> "Den snart milliard mennesker der render rundt oppe i Indiens højland og
> dyrker deres marker efter monsumen er helt afhængig af en ting - at
> Haber-Bosch processen kom til Indien efter 2. verdenskrig.
> ...Udbyttet er 100 doblet siden anden verdenskrig
> ...områder hvor man ikke gør brug af maskiner -
> endsige moderne."
>
> Måske misforstår vi dig, men det skyldes da vist mest den argumentation og
> mindre vores ringe kapacitet for at magte argumenterne.

Der fra og så til at påstå at jeg giver udtryk for at der ikke findes
traktorer i Indien er ude af proportion. lad os holde os til de overordnede
linier.

> > Men hvis du ikke tror at fremkomsten af kunstgødning og verdens
> > fødevareproduktion hænger sammen i langt større grad end alle andre
ting -
> > så prøv at læs en begynderbog indenfor emnet - det er et ret
velbeskrevet
> > emne.
>
> Prøv at forstå at ingen påstår at kunstgødning ikke virker. Forhold dig
til
> den oprindelige påstand om at _kun_ kunstgødning virker, og at det er
> gældende for alle områder.

Prøv at forstå at jeg ikke har den opfattelse at nogen påstår at
kunstgødning ikke virker.



Rado (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Rado


Dato : 05-05-05 19:45

On Wed, 4 May 2005 21:54:57 +0200, "Jonas Kofod"
<KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:

>"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
>>
>>
>> Påstanden er altså at _kun_ kunstgødning kan dække det behov. Hvor har du
>> det fra?
>
>Fordi så meget kolort findes der ikke i hele asien - og de har slet ikke
>plads til dyrene - og slet ikke i bjergene.
>

Nu består kompost jo af andet end bare kogødning. Faktisk kan man
sagtens lave kompost af udelukkende planteaffald, tang (der indeholder
hele rækken af mineraler og sporstoffer) og lignende - det var der et
et økologisk jordbrug herhjemme der gjorde på et tidspunkt.

Desuden så er der jo EM (Effektive Mikroorganismer) der har vist sig
ret effektivt i forskellige sammenhænge, kig f.ex. her:

http://www.biosa.dk/

(se under "Artikler")


--
Rado

Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein

Jonas Kofod (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 05-05-05 20:01

"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:gqpk71dt9mgo4fbqeti5d44ncinp2tln4b@4ax.com...
> On Wed, 4 May 2005 21:54:57 +0200, "Jonas Kofod"
> <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:
>
> >"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
> >>
> >>
> >> Påstanden er altså at _kun_ kunstgødning kan dække det behov. Hvor har
du
> >> det fra?
> >
> >Fordi så meget kolort findes der ikke i hele asien - og de har slet ikke
> >plads til dyrene - og slet ikke i bjergene.
> >
>
> Nu består kompost jo af andet end bare kogødning. Faktisk kan man
> sagtens lave kompost af udelukkende planteaffald, tang (der indeholder
> hele rækken af mineraler og sporstoffer) og lignende - det var der et
> et økologisk jordbrug herhjemme der gjorde på et tidspunkt.

Jo men er vi så ikke ude på et skråplan for hvad der er økologi? Vi ender
stadig med at introducere en unaturlig stor mængde kvælstof ind i de lokale
økosystem?
De miljømæsige problemer vil jo være de samme - når først ammoniak ligger i
jordlagene, floden, havet så er naturen ligeglad med om det stammer fra en
kolort, et stykke granulat eller tang/planteaffald. De gør den samme skade
på miljøet.
Kunstgødning er jo at trække kvælstof ud af luften og smide ammoniak ind i
det lokalejordkredsløb.
At trække det op af havet for derefter at introducere det til det lokale
jordkredsløb er ikke meget anderledes.
Den ene produktionsform er ikke mere økologisk end den anden - og problemet
med overskudsstoffer i økosystemet er de samme.
Kun hvis du på en eller anden måde kan arrange det således at den ammoniak
der trækkes ud af vandet sker som en "oprydning" efter udvaskningen, og der
dermed opnås en form for lukket kredsløb kan det blive mere end økologi på
skrømt.

Men man skal osse lige huske på at selv om der findes den ene og anden
teknologi/løsning, taler vi om udfordringer af enorm skala.

> Desuden så er der jo EM (Effektive Mikroorganismer) der har vist sig
> ret effektivt i forskellige sammenhænge, kig f.ex. her:
>
> http://www.biosa.dk/
>
> (se under "Artikler")

Jo - men der er skam mange måder gøre tingene bedre på.



Jakob Nielsen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 04-05-05 20:35

> Det er ikke en logisk slutning - det er en reference til en basal
> kendsgerning indenfor naturvidenskaben og geografien.
> Iøvrigt - så fremt du vil behandle dem som en logisk slutning med
> tilhørende
> argumenter så har du klippet det helt ud af kontekst.

Du fremfører den som et argument for at kunstgødning mangedobler
produktionen. Her er sammenhængen. Du siger at de i det område af Indien er
afhængige af kunstgødning og at udbyttet er 100 doblet. Da vi oprindeligt
talte om dansk landbrug, må man kunne antage at du drager en paralel og at
din logik lyder: kunstgødning 100 dobler udbyttet [i Danmark].

>>Den snart milliard mennesker der render rundt oppe i Indiens højland og
>>dyrker deres marker efter monsumen er helt afhængig af en ting - at
>>Haber-Bosch processen kom til Indien efter 2. verdenskrig.
>Udbyttet er 100 doblet siden anden verdenskrig - tag og find dine gamle
>geografibøger frem istedet for at sidde og være frelst og naivt urokkelig.


> Jeg har ikke bare præsenteret et eksempel - og fremført hvorledes det
> forholder sig til indvendigerne om fremkomsten af andre ting

Jeg ser ikke at de forholder sig til indvendinger. Jeg har ikke mine gamle
bøger. De var kun til låns.
Jeg kommer med indvendinger gældende for danske forhold som du ikke
forholder dig til, og du vil ikke indse at man ikke nødvendigvis kan lave en
følgeslutning om danske forhold ud fra forholdne i Indien. Måske kan man,
men det er der ikke grund til at tro ud fra de oplysninger du har givet.

I Californien var der meget tørt og ringe landbrug. Kunstvanding i meget
stor stil kom til og udbyttet blev mere end 100 doblet.
I Danmark kan man ikke undlade at kunstvande i stor stil, da kunstvanding
medfører mangedoblet udbytte. Det ser vi jo fra Californien.

Er din logik ægte, så er min i det ovenstående eksempel det også. Jeg kan
med det samme sige at min logik i eksemplet ikke er ægte. Det er
usammenlignelige forhold med mange afvigende parametre.

>> Der er sket mere med landbruget end kunstgødning og sprøjtning.
>
> Det er der - men siden du ikke har nogen baggrund til at forstå
> sammenhænge
> for det her. Samt en selektiv opfattelse der har sørget for at du har
> overset alt anden argumentation fra min side.

Hvad ved du om min baggrund? Hvilken argumentation forholder jeg mig ikke
til?

> Tilfældet - det indiske højland - som jeg har fremført, og som er tærsket
> igennem af samtlige gymnasieklasse i faget geografi i det her land -
> behandler netop det forhold at det kan være andre ting der kan begrunde
> produktionsudviklingen. Men da du har overset dette og behændigt klippet
> det
> væk - så er der ikke megen grund til at diskutere med dig.

Som sagt kan det være helt korrekt at kunstgødningen er den eneste årsag til
øget produktion. Lad mig da igen pointere at det ikke betyder at det samme
behov eksisterer her i landet og at der ikke findes alternativer til
kunstgødning. Lad mig også pointere at jeg ikke som sådan ser et problem i
kunstgødning. Der skal bare ikke overgødes, hvilket gælder for begge typer
drift. Det jeg stejler overfor er påstanden om at økologisk jordbrug ikke
kan yde nok til at mætte markedet og at konventionelt landbrug med
sprøjtning og gødning er den eneste mulige løsning. Jeg er også uenig i
påstanden om at økologisk drift ville have problemer med skadedyr hvis ikke
naboerne sprøjtede.

Nogle forsøg med udbytte ved forskellige "gødningsformer". Både ukrudt,
kløver og kunstgødning
http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/juni04/udbytte.html

>> <snip mere bavl som kun sigter til at fornærme og nedgøre mig>
>
> Ja og du har sandelig osse bedt om det - selektiv opfattelse og højst
> alternativ logisk beslutningsdannelse - åbenlyst ikke en hat forstand
> eller
> naturvidenskabelig baggrundsviden og alligevel påståelig ud over al
> fornuft.

Nej, jeg har ikke bedt om det, og du slynger om dig med ubegrundede
fornærmelser. Hvis du alligevel tager dig tid til at nedgøre min person, så
synes jeg at du skulle tage dig tiden til også at komme med konkrete
eksempler der understøtter dine nedladende påstande. Hvis det er den stil,
du fortsætter med, så tjener det vist mere til at beskrive dig end mig.





Jonas Kofod (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 04-05-05 21:15

"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
news:427924e5$1$67259$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> > Det er ikke en logisk slutning - det er en reference til en basal
> > kendsgerning indenfor naturvidenskaben og geografien.
> > Iøvrigt - så fremt du vil behandle dem som en logisk slutning med
> > tilhørende
> > argumenter så har du klippet det helt ud af kontekst.
>
> Du fremfører den som et argument for at kunstgødning mangedobler
> produktionen. Her er sammenhængen. Du siger at de i det område af Indien
er
> afhængige af kunstgødning og at udbyttet er 100 doblet. Da vi oprindeligt
> talte om dansk landbrug, må man kunne antage at du drager en paralel og at
> din logik lyder: kunstgødning 100 dobler udbyttet [i Danmark].

Du kan da på ingen måde digte sådan videre på tingene?
Iøvrigt, den oprindelige diskussion går på at brødføde verden.

> >>Den snart milliard mennesker der render rundt oppe i Indiens højland og
> >>dyrker deres marker efter monsumen er helt afhængig af en ting - at
> >>Haber-Bosch processen kom til Indien efter 2. verdenskrig.
> >Udbyttet er 100 doblet siden anden verdenskrig - tag og find dine gamle
> >geografibøger frem istedet for at sidde og være frelst og naivt
urokkelig.
>
>
> > Jeg har ikke bare præsenteret et eksempel - og fremført hvorledes det
> > forholder sig til indvendigerne om fremkomsten af andre ting
>
> Jeg ser ikke at de forholder sig til indvendinger. Jeg har ikke mine gamle
> bøger. De var kun til låns.

De "indvendinger" dækker over at man bruger Indiens eksemplet, og andre
U-lande som tilfælde hvor ikke anden parameter end kunstgødning har været
ændret. Således mener man at netop kunstgødningen og ikke andet har været
væsentligste årsag til produktionsstigningen.
De samme ting gør man med penicillin i Afrika og introduktion af andre ting
andre steder.

> Jeg kommer med indvendinger gældende for danske forhold som du ikke
> forholder dig til, og du vil ikke indse at man ikke nødvendigvis kan lave
en
> følgeslutning om danske forhold ud fra forholdne i Indien. Måske kan man,
> men det er der ikke grund til at tro ud fra de oplysninger du har givet.

Jeg ved ikke hvad du vil med Danmark?

> I Californien var der meget tørt og ringe landbrug. Kunstvanding i meget
> stor stil kom til og udbyttet blev mere end 100 doblet.
> I Danmark kan man ikke undlade at kunstvande i stor stil, da kunstvanding
> medfører mangedoblet udbytte. Det ser vi jo fra Californien.

Rigtigt - i Californien kan man vurdere betydningen af vanding - på samme
måde som man kan vurdere betydningen af næringssalte i Indien. Samme gør sig
gældende for kunstig regnfrembringelse i Texas.
Og ja - dette tilfælde kan ikke overføres til Danmark.
Men i tilfældet af næringssalte kan du bestemme de påkrævede næringssalte -
og disse tal vil gælde over hele jorden. Til trods for bedre drift i DK end
Indien kan danske planter stadig kun optage 100 % af næringssaltene der er i
jorden. De udbytter vi har lader sig ikke gøre uden tilførsel af
næringssalte (i en grad som dyrebestanden ikke kan levere).
I øvrigt er det dig der pludselig har bestemt at det skal handle om DK -
diskussionen startede med at brødføde verden. Og uagtet hvad diskussionen
skulle have handlet eller startet med - så har jeg ikke før nu beskæftiget
mig med danske forhold - så din ide med at jeg overfører Indien til DK har
du selv opdigtet.

> Er din logik ægte, så er min i det ovenstående eksempel det også. Jeg kan
> med det samme sige at min logik i eksemplet ikke er ægte. Det er
> usammenlignelige forhold med mange afvigende parametre.

Min logik er ægte - problemet er bare at det er dig selv der digter hvilke
følgeslutninger du tror jeg har med mine indlæg.

> >> Der er sket mere med landbruget end kunstgødning og sprøjtning.
> >
> > Det er der - men siden du ikke har nogen baggrund til at forstå
> > sammenhænge
> > for det her. Samt en selektiv opfattelse der har sørget for at du har
> > overset alt anden argumentation fra min side.
>
> Hvad ved du om min baggrund? Hvilken argumentation forholder jeg mig ikke
> til?

Jeg tror vist det er rimeligt klart at du ikke har en naturvidenskabelig
baggrund - det kunne så lige til nødtørft være fra RUC - men stadig nej.

> > Tilfældet - det indiske højland - som jeg har fremført, og som er
tærsket
> > igennem af samtlige gymnasieklasse i faget geografi i det her land -
> > behandler netop det forhold at det kan være andre ting der kan begrunde
> > produktionsudviklingen. Men da du har overset dette og behændigt klippet
> > det
> > væk - så er der ikke megen grund til at diskutere med dig.
>
> Som sagt kan det være helt korrekt at kunstgødningen er den eneste årsag
til
> øget produktion. Lad mig da igen pointere at det ikke betyder at det samme
> behov eksisterer her i landet og at der ikke findes alternativer til
> kunstgødning. Lad mig også pointere at jeg ikke som sådan ser et problem i
> kunstgødning. Der skal bare ikke overgødes, hvilket gælder for begge typer
> drift. Det jeg stejler overfor er påstanden om at økologisk jordbrug ikke
> kan yde nok til at mætte markedet og at konventionelt landbrug med
> sprøjtning og gødning er den eneste mulige løsning. Jeg er også uenig i
> påstanden om at økologisk drift ville have problemer med skadedyr hvis
ikke
> naboerne sprøjtede.

Nu roder du rundt i skadedyr og overgødning m.m. Noget jeg slet ikke har
snakket om.
Det eneste jeg har fremført er at vi i den 3. Verden har oplevet en
befolkningseksplosion siden 2. verdenskrig som effekt af et enormt
produktions boost af afgrøder - dette grundes i fremkomsten af kunstgødning.
Man kan ikke i dag - og vil ganske givet ikke kunne dække dette med
gødskning eller opnå samme resultat ved væsentligt mindre gødning.
Dette må man forholde sig til.

> Nogle forsøg med udbytte ved forskellige "gødningsformer". Både ukrudt,
> kløver og kunstgødning
> http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/juni04/udbytte.html
>
> >> <snip mere bavl som kun sigter til at fornærme og nedgøre mig>
> >
> > Ja og du har sandelig osse bedt om det - selektiv opfattelse og højst
> > alternativ logisk beslutningsdannelse - åbenlyst ikke en hat forstand
> > eller
> > naturvidenskabelig baggrundsviden og alligevel påståelig ud over al
> > fornuft.
>
> Nej, jeg har ikke bedt om det, og du slynger om dig med ubegrundede
> fornærmelser. Hvis du alligevel tager dig tid til at nedgøre min person,

> synes jeg at du skulle tage dig tiden til også at komme med konkrete
> eksempler der understøtter dine nedladende påstande. Hvis det er den
stil,
> du fortsætter med, så tjener det vist mere til at beskrive dig end mig.

Ja det syntes du så.



Per A. Hansen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 04-05-05 20:01


"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
news:4278f8cb$0$78284$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>> Udbyttet er 100 doblet siden anden verdenskrig - tag og find dine gamle
>> geografibøger frem istedet for at sidde og være frelst og naivt
>> urokkelig.
>
> Det er luftforureningen også. Der må nødvendigvis være en sammenhæng.
> Udbredelsen af fjernsyn er også voldsomt vokset siden anden verdenskrig.
> Det må være kunstgødningen.
>
> Forstå da for pokker at der er sket mere indenfor landbruget end at man er
> begyndt at forgifte alt "unyttigt" på markerne og hælde kunstgødning ud på
> jorden.

Det er ikke unyttigt. Man tilfører jorden de næringsstoffer, der fjernes fra
markerne med afgrøderne.
Det kaldes erstatningsdrift.
Hvis ikke man gjorde det ville jorden udpines.
Det er da meget morsom at skulle se i dk.videnskab, at nogle plæderer
for at udpine jorden for næringsstoffer, som man gjorde i Middel- og
Stenalderen.
At "forgifte" unyttig på markerne er vel meget fornuftigt, da man derved
hæver udbyttet, så der kan brødfødes flere mennesker.
Det er lige så fornuftigt som at "forgifte" unyttige mikrober i vort legeme,
der
kan forårsage sygdomme.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen





Jakob Nielsen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 04-05-05 20:39

>> Forstå da for pokker at der er sket mere indenfor landbruget end at man
>> er begyndt at forgifte alt "unyttigt" på markerne og hælde kunstgødning
>> ud på jorden.
>
> Det er ikke unyttigt.

Det skriver jeg da vist heller ikke?

<snip en misforståelse>

Der tales om at dræbe insektlivet på marken. Der tales om at hælde
kunstgødning ud.
Det kan du nok godt se, hvis du læser det igen.
Det er så ofte ikke bare insektlivet, men generelt livet i det øverste
jordlag. Insekter, bakterier og orme, som alle kan være gavnlige.



Per A. Hansen (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 05-05-05 16:46


"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
news:427924e5$2$67259$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>>> Forstå da for pokker at der er sket mere indenfor landbruget end at man
>>> er begyndt at forgifte alt "unyttigt" på markerne og hælde kunstgødning
>>> ud på jorden.
>>
>> Det er ikke unyttigt.
>
> Det skriver jeg da vist heller ikke?
>
> <snip en misforståelse>
>
> Der tales om at dræbe insektlivet på marken. Der tales om at hælde
> kunstgødning ud.
> Det kan du nok godt se, hvis du læser det igen¨

Det kan jeg sagtens se.
"At hælde kunstgødning ud" er et stærkt værdiladet udtryk uden nogen
værdi. Hvis man på global plan undlader at anvende mineralgødninger
(som fagmang bruger jeg ikke "kunstgødning" - det blev erstattet af
"handelsgødning" for mere end 50 år siden) -
ja så er der ikke fødevarer nok til mere end ca. 3 mia. mennesker på kloden.
Hvem skal så dø?

Men på trods af 50 års insektbekæmpelse har man ikke fået bugt med dem.
Det er heller ikke meningen.
Meningen med bekæmpelse af insekter er at tage toppen af angrebet så
planterne kan overleve. Meningen med at dyrke afgrøder er at få et udbytte,
Man er opmærksom på at der skal tages hensyn til rovinsekter m.v.

> Det er så ofte ikke bare insektlivet, men generelt livet i det øverste
> jordlag. Insekter, bakterier og orme, som alle kan være gavnlige.

Enig. De påvirkes ikke nævneværdigt af de få behandlinger, der forekommer
årligt.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen


Jakob Nielsen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 04-05-05 07:26

> Det giver jo intet i betydning i de målestoksforhold vi snakker om.
> Udbytterne er jo 100 doblet siden vi fik kunstgødning.

Sikke et voldsomt tal. Hvorfor ikke bare skrive "1000 doblet" nu du er i
gang?
I er tilsyneladende stadig en lille gruppe som er overbeviste om at
økologisk jordbrug ikke gøder.



Jonas Kofod (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 04-05-05 12:53

"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
news:42786b09$0$78288$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> > Det giver jo intet i betydning i de målestoksforhold vi snakker om.
> > Udbytterne er jo 100 doblet siden vi fik kunstgødning.
>
> Sikke et voldsomt tal. Hvorfor ikke bare skrive "1000 doblet" nu du er i
> gang?

Nej 100 doblet, ikke 1000 doblet - udbyttet af afgrøder i primært den tredje
verden er blevet i en størrelsesorden 100 gange højere siden 2. verdenskrig.
Det er basal viden og fakta.

> I er tilsyneladende stadig en lille gruppe som er overbeviste om at
> økologisk jordbrug ikke gøder.

Du er tilsyneladende ikke i stand til at læse forskel mellem gødning og
kunstgødning.
Det var Haber-Bosch processen der blev udbredt efter 2. verdenskrig - det
var ikke lort der blev opfundet. Almindelig gødning fandtes osse før
2.Verdenskrig - og kan derfor ikke forklare de stigninger i udbyttet man har
oplevet.



Anders Wegge Jakobse~ (03-05-2005)
Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~


Dato : 03-05-05 23:07

"Martin" == Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> writes:

> "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse news:d58mqi$1ahn$1@gnd.k-net.dk...
>> "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
>> >
>> > Jamen, uanset dine antydningers mærkelige karakter, mener du åbenbart
>> > at økologer ikke kender til moderne maskiner, planteforædling etc.
>>
>> Moderne maskiner ændrer ikke på udbyttet - blot antallet af mennesker der
>> skal erstatte maskinkraften.

> Sludder. Maskinerne betyder at man kan hurtigt kan klare en mark
> præcis når vejr og andre forhold er rigtige.

Er det relevant i forhold til den tilgængelige kvælstofreserve?

--
/Wegge
Min holdning til Usenet - <http://wiki.wegge.dk/Usenet>
Min weblog - <http://blog.wegge.dk/>

Per A. Hansen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 04-05-05 08:42


"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:42775f1f$0$79465$14726298@news.sunsite.dk...
> "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:%MGde.75$VM1.41@news.get2net.dk...
>>
>> "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
>> news:42763a75$0$79462$14726298@news.sunsite.dk...
>> >
>> > Du antyder altså at økologerne høster altså 1/3 af det gift- og
>> > forureningsspredende landbrug.
>> > Sikke en gang gylle Per!
>>
>> Prøv nu at læse, hvad jeg skriver - og følg med i de historiske
>> kendsgerninger.
>
> Jamen, uanset dine antydningers mærkelige karakter, mener du åbenbart
> at økologer ikke kender til moderne maskiner, planteforædling etc.

>
>> Læs f.eks.:
>> Bichel-rapporten. ( der ikke medtager nabovirkningen fra konventionel
>> landbrug til økologiske marker.)
> Det bliver vist for vidtløftigt på et par linier at undersøge hvem der
> producerer de mest seriøse rapporter.

En gang udenomssnak.
Jeg har angive 2 dokumentationer på dit udsagn "Sikke en gang gylle".
Tilsammen indeholder de flere hundrede kildehenvisninger - heraf mange peer
reviewed-
artikler.
At du ikke vil læse min dokumentation er din egen sag, men jeg gør opmærksom
på, at
du diskuteter i d.videnskab og ikke i dk.snak - du bør kunne henvise til
seriøse
kilder, der støtter din opfattelse.
Økologer har ikke produceret mange seriøse rapporter, de udfører ikke forsøg
med
målinger af udbytterne. traditionel landbrug udfører hvert år tusindvis af
sådsanne forsøg
med både kvalitativ og kvaltitativ målinger.

>
>> Din kommenatar om "gift- og forureningsspredende landbrug" viser med al
>> ønskelig
>> tydelighed, at du ikke har den store kendskab til emnet. Eller vil jeg
>> gerne
>> have
>> du dokumenterer din løse påstand.
>
> Igen en besynderlig kommentar til et fænomen som jeg opfordrede folk
> til selv at iagttage. Men den slags uvedkommende indtryk ude fra
> virkeligheden er naturligvis irrelevante for dig.

Du diskuterer i et fora - dk.videnskab -
Her bør man kunne dokumentere sine påstande - specielt når du hænger et
helt erhverv ud af være gift- og forureningsspredende.
Måske har du ret - men det er for billigt blot at henvise til almindelige
indtryk fra virkeligheden - hvilken virkelighed? Tv o.a. medier?

Du har ikke i denne diskussion kommet med andet end varm luft -
og afviser at læse f.eks. Bichel-rapporten, som kan hentes fra nettet.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen















Martin Larsen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 04-05-05 12:10

"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse news:d8%de.26$K47.24@news.get2net.dk...
>
> En gang udenomssnak
> Jeg har angive 2 dokumentationer på dit udsagn "Sikke en gang gylle".

Økologien har mange aspekter og der forskes sørme også i denne form for
landbrug, men jeg gider ikke denne form for ufrugtbar debat som du står.
Du har jo stadig ikke forstået hvorfor din stil er for uinspirerende.

Mvh
Martin



Per A. Hansen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 04-05-05 20:16


"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4278ad7d$0$79452$14726298@news.sunsite.dk...
> "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:d8%de.26$K47.24@news.get2net.dk...
>>
>> En gang udenomssnak
>> Jeg har angive 2 dokumentationer på dit udsagn "Sikke en gang gylle".
>
> Økologien har mange aspekter og der forskes sørme også i denne form for
> landbrug, men jeg gider ikke denne form for ufrugtbar debat som du står.

Bare tal om noget andet.
Såvidt jeg kan se er jeg da den eneste af os 2, der har dokumenteret at
global økologi vil nedsætte udbyttet.
Trods opfordringer har du ikke leveret et eneste lille forsøg på at
dokumentere
nogle af de påstande du kom med.
Min dokumentation har du ingen interesse i al læse.
Du har beskylt mig for at lyve, men kan ikke løfte bevisførelsen.
Det enenste du har nævnt, er dine egne oplevelser med en suppeurt, der blev
syg. Den globale fødevareforsyning er tilsyneladende et lille emne i
forhold til din suppeurts trivsel.

I dag har jeg kørt ca. 120 km - gennem landbrugsarealer på størrelse med
Als. På intet tidspunkt var der sprøjtning eller gylleudkørsel - ingen lugt.

> Du har jo stadig ikke forstået hvorfor din stil er for uinspirerende.

Beklager - men jeg vil ikke anbefale Ander And-bladet i stedet
for Bichel-rapporten for at du skal blive inspireret.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen


Jakob Nielsen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 04-05-05 14:27

> Økologer har ikke produceret mange seriøse rapporter, de udfører ikke
> forsøg med målinger af udbytterne. traditionel landbrug udfører hvert år
> tusindvis af sådsanne forsøg
> med både kvalitativ og kvaltitativ målinger.

Andetsteds henviste jeg til forskning foretaget af KVL, DTU m.fl
To, i mine øjne, ganske agtværdige institutioner.

I hænger hele tiden fast i at enhver udbytteforbedring siden anden
verdenskrig skyldes gift og kunstgødning og intet andet. Det er da så
snæversynet at det er helt absurd.

Endelig er der den faktor at selv med mindre udbytte ved økologisk drift,
kan det være fornuftigt at undgå kunstgødning og gift.
"I visse situationer er der mere kvælstofudvaskning fra økologiske landbrug
end fra konventionelle". Ja i visse tilfælde skal det nok være korrekt, men
det relevante er hvad der sker generelt og ikke hvad der sker i
enkeltsituationer.

I vil ikke læse rapporter som støtter fornuften i økologisk dyrkning, og vi
vil ikke læse rapporter som støtter det konventionelle landbrug. Det er
problemet med den slags fritids-snak på usenet. Vi har ikke tiden til at
læse side op og side ned for at finde de få guldkorn.

Slut herfra



Jonas Kofod (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 04-05-05 14:49

"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
news:4278cdb0$0$78286$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> > Økologer har ikke produceret mange seriøse rapporter, de udfører ikke
> > forsøg med målinger af udbytterne. traditionel landbrug udfører hvert år
> > tusindvis af sådsanne forsøg
> > med både kvalitativ og kvaltitativ målinger.
>
> Andetsteds henviste jeg til forskning foretaget af KVL, DTU m.fl
> To, i mine øjne, ganske agtværdige institutioner.

Jeg er selv fra DTU og snakker sikkert med den mennesker du henviser til og
mener at forstå.

> I hænger hele tiden fast i at enhver udbytteforbedring siden anden
> verdenskrig skyldes gift og kunstgødning og intet andet. Det er da så
> snæversynet at det er helt absurd.

Jeg skal ikke kunne sige noget med gift - men i tilfældet med kunstgødning
har man oplevet disse udbytteforbedringer steder hvor det ENESTE nye der der
er sket er netop kunstgødning.
I det Indiske højland bor snart en milliard mennesker - der er ingen
traktorer, ingen maskiner, ingen planteforædlingscentre og ingen smarte
konsulent programmer til bønderne. Det eneste der er sket siden 2.
verdenskrig er at man har fået gødningsfabrikker i umiddelbar nærhed.
Af geografiske data kan man se at størstedelen af den milliard mennesker er
kommet til indenfor de sidste 50 år - ligesom at levnedsmiddelproduktionen
er steget i samme takt.



Rado (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Rado


Dato : 04-05-05 16:21

On Wed, 4 May 2005 15:48:57 +0200, "Jonas Kofod"
<KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:


>
>Jeg skal ikke kunne sige noget med gift - men i tilfældet med kunstgødning
>har man oplevet disse udbytteforbedringer steder hvor det ENESTE nye der der
>er sket er netop kunstgødning.

Måske fordi man ikke forstod at gøde tilstrækkeligt på anden måde før?

Kunstgødning er uhyre let at opnå resultater med, det er bare at smide
det på jorden i tilstrækkelig mængde, så sker resten af sig selv.
Gødning med kompost er noget af en kunst,, for at man kan få et
ordentligt udbytte. Men behersker man kunsten, er det ikke noget
større problem.


--
Rado

Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein

Jonas Kofod (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 04-05-05 16:25

"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:rbph719tt61okf410hkpgtnc3792c4o8gp@4ax.com...
> On Wed, 4 May 2005 15:48:57 +0200, "Jonas Kofod"
> <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:
>
>
> >
> >Jeg skal ikke kunne sige noget med gift - men i tilfældet med
kunstgødning
> >har man oplevet disse udbytteforbedringer steder hvor det ENESTE nye der
der
> >er sket er netop kunstgødning.
>
> Måske fordi man ikke forstod at gøde tilstrækkeligt på anden måde før?
>
> Kunstgødning er uhyre let at opnå resultater med, det er bare at smide
> det på jorden i tilstrækkelig mængde, så sker resten af sig selv.
> Gødning med kompost er noget af en kunst,, for at man kan få et
> ordentligt udbytte. Men behersker man kunsten, er det ikke noget
> større problem.

Arhh - den er vist lidt søgt. Jeg tror ikke kunsten at naturgøde har
forandret sig det helt store på det sidste - det er en tusindår gammel
teknologi.
Alt andet lige - om du kan opnå nok så højt optag af næringssalte så kommer
vi ikke over 100 % - hvilket ikke vil være nok.



Rado (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Rado


Dato : 05-05-05 18:16

On Wed, 4 May 2005 17:25:04 +0200, "Jonas Kofod"
<KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:

>"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
>news:rbph719tt61okf410hkpgtnc3792c4o8gp@4ax.com...
>> On Wed, 4 May 2005 15:48:57 +0200, "Jonas Kofod"
>> <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:
>>
>>
>> >
>> >Jeg skal ikke kunne sige noget med gift - men i tilfældet med
>kunstgødning
>> >har man oplevet disse udbytteforbedringer steder hvor det ENESTE nye der
>der
>> >er sket er netop kunstgødning.
>>
>> Måske fordi man ikke forstod at gøde tilstrækkeligt på anden måde før?
>>
>> Kunstgødning er uhyre let at opnå resultater med, det er bare at smide
>> det på jorden i tilstrækkelig mængde, så sker resten af sig selv.
>> Gødning med kompost er noget af en kunst,, for at man kan få et
>> ordentligt udbytte. Men behersker man kunsten, er det ikke noget
>> større problem.
>
>Arhh - den er vist lidt søgt. Jeg tror ikke kunsten at naturgøde har
>forandret sig det helt store på det sidste - det er en tusindår gammel
>teknologi.

Du siger jo ellers selv i en anden post at f.ex. i Indien har man ikke
køer nok til at levere den nødvendige gødning. Så er det da klart at
kunstgødning vil give bedre udbytte, hvis man tilfører nok af det.


--
Rado

Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein

Jonas Kofod (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 05-05-05 19:20

"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:c6lk71pv2m52ugn5phh0u07om1kcpaldu5@4ax.com...
> On Wed, 4 May 2005 17:25:04 +0200, "Jonas Kofod"
> <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:
>
> >"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
> >news:rbph719tt61okf410hkpgtnc3792c4o8gp@4ax.com...
> >> On Wed, 4 May 2005 15:48:57 +0200, "Jonas Kofod"
> >> <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:
> >>
> >>
> >> >
> >> >Jeg skal ikke kunne sige noget med gift - men i tilfældet med
> >kunstgødning
> >> >har man oplevet disse udbytteforbedringer steder hvor det ENESTE nye
der
> >der
> >> >er sket er netop kunstgødning.
> >>
> >> Måske fordi man ikke forstod at gøde tilstrækkeligt på anden måde før?
> >>
> >> Kunstgødning er uhyre let at opnå resultater med, det er bare at smide
> >> det på jorden i tilstrækkelig mængde, så sker resten af sig selv.
> >> Gødning med kompost er noget af en kunst,, for at man kan få et
> >> ordentligt udbytte. Men behersker man kunsten, er det ikke noget
> >> større problem.
> >
> >Arhh - den er vist lidt søgt. Jeg tror ikke kunsten at naturgøde har
> >forandret sig det helt store på det sidste - det er en tusindår gammel
> >teknologi.
>
> Du siger jo ellers selv i en anden post at f.ex. i Indien har man ikke
> køer nok til at levere den nødvendige gødning. Så er det da klart at
> kunstgødning vil give bedre udbytte, hvis man tilfører nok af det.

Ja - det har jeg vel heller ikke udtrykt mig i mod?



Rado (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Rado


Dato : 05-05-05 19:54

On Thu, 5 May 2005 20:19:41 +0200, "Jonas Kofod"
<KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:

>"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
>news:c6lk71pv2m52ugn5phh0u07om1kcpaldu5@4ax.com...
>> On Wed, 4 May 2005 17:25:04 +0200, "Jonas Kofod"
>> <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:
>>
>> >"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
>> >news:rbph719tt61okf410hkpgtnc3792c4o8gp@4ax.com...
>>
>> >> Kunstgødning er uhyre let at opnå resultater med, det er bare at smide
>> >> det på jorden i tilstrækkelig mængde, så sker resten af sig selv.
>> >> Gødning med kompost er noget af en kunst,, for at man kan få et
>> >> ordentligt udbytte. Men behersker man kunsten, er det ikke noget
>> >> større problem.
>> >
>> >Arhh - den er vist lidt søgt. Jeg tror ikke kunsten at naturgøde har
>> >forandret sig det helt store på det sidste - det er en tusindår gammel
>> >teknologi.
>>
>> Du siger jo ellers selv i en anden post at f.ex. i Indien har man ikke
>> køer nok til at levere den nødvendige gødning. Så er det da klart at
>> kunstgødning vil give bedre udbytte, hvis man tilfører nok af det.
>
>Ja - det har jeg vel heller ikke udtrykt mig i mod?
>

Måske ikke, men det er jo en ulige sammenligning. Sammenligningen af
de to metoders effektivitet er nødt til at ske på lige vilkår, dvs.
hvor man også har mulighed for en optimal gødning med kompost, ud fra
den avancerede viden man idag har på området.


--
Rado

Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein

Jonas Kofod (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 05-05-05 20:16

"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:0lqk71tldoh5ra8pib1pkn2bd6ctvag6ie@4ax.com...
> On Thu, 5 May 2005 20:19:41 +0200, "Jonas Kofod"
> <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:
>
> >"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
> >news:c6lk71pv2m52ugn5phh0u07om1kcpaldu5@4ax.com...
> >> On Wed, 4 May 2005 17:25:04 +0200, "Jonas Kofod"
> >> <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:
> >>
> >> >"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
> >> >news:rbph719tt61okf410hkpgtnc3792c4o8gp@4ax.com...
> >>
> >> >> Kunstgødning er uhyre let at opnå resultater med, det er bare at
smide
> >> >> det på jorden i tilstrækkelig mængde, så sker resten af sig selv.
> >> >> Gødning med kompost er noget af en kunst,, for at man kan få et
> >> >> ordentligt udbytte. Men behersker man kunsten, er det ikke noget
> >> >> større problem.
> >> >
> >> >Arhh - den er vist lidt søgt. Jeg tror ikke kunsten at naturgøde har
> >> >forandret sig det helt store på det sidste - det er en tusindår gammel
> >> >teknologi.
> >>
> >> Du siger jo ellers selv i en anden post at f.ex. i Indien har man ikke
> >> køer nok til at levere den nødvendige gødning. Så er det da klart at
> >> kunstgødning vil give bedre udbytte, hvis man tilfører nok af det.
> >
> >Ja - det har jeg vel heller ikke udtrykt mig i mod?
> >
>
> Måske ikke, men det er jo en ulige sammenligning. Sammenligningen af
> de to metoders effektivitet er nødt til at ske på lige vilkår, dvs.
> hvor man også har mulighed for en optimal gødning med kompost, ud fra
> den avancerede viden man idag har på området.

Jeg har hele tiden forholdt mig til at man kan stille det op som et
"scenarie". Her i er forudsat at planternes optag af jordens næringsstoffer
er 100 % (altså så optimalt som det lader sig gøre). Efter dette scenarie
vil fødevareproduktionen stadig kræve næring af enorme størrelser - som
Indien (+ store dele af resten af verden) ikke kan dække med andet end
kunstgødning.
X mio tons ris kræver en hvis mængde nitrat - optimal drift eller ej.
Så optimering eller ej - problemet består stadig i alt væsentlighed.



Per A. Hansen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 04-05-05 20:31


"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:rbph719tt61okf410hkpgtnc3792c4o8gp@4ax.com...
> On Wed, 4 May 2005 15:48:57 +0200, "Jonas Kofod"
> <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote:
>
>
>>
>>Jeg skal ikke kunne sige noget med gift - men i tilfældet med kunstgødning
>>har man oplevet disse udbytteforbedringer steder hvor det ENESTE nye der
>>der
>>er sket er netop kunstgødning.
>
> Måske fordi man ikke forstod at gøde tilstrækkeligt på anden måde før?
>
> Kunstgødning er uhyre let at opnå resultater med, det er bare at smide
> det på jorden i tilstrækkelig mængde, så sker resten af sig selv.

En primitiv tankegang.
Man anvender erstatningsproincippet - når næringsstofferne i husdyrgødning
er tildelt
suppleres med mineralgødning, så planterne får deres behov dækket.

> Gødning med kompost er noget af en kunst,, for at man kan få et
> ordentligt udbytte. Men behersker man kunsten, er det ikke noget
> større problem.

Og hvor får du så lige komposten fra?
Den indeholder næringsstoffer, som er pillet op af jorden, derefter ned igen
med komposten. Det giver ikke større mængder næringsstoffer.

Men kompost er skam fin, men den kræver en mikrobiel omsætning, før den
er plantetilgængelig. For små planter er det vigtigt, at der er
letomsættelig
næring i nærheden.
Gødskning af små planter med kompost svarer til at give spædbørn kød, og
mælken ved konfirmationsalderen.
Der er ikke tale om et enten - eller, men et både og. Altså både kompost
/naturgødning og supplering med mineralske gødninger.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen



Jakob Nielsen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 04-05-05 17:38

> Jeg er selv fra DTU og snakker sikkert med den mennesker du henviser til
> og
> mener at forstå.

Det er der så mange der er. Hvad er din pointe?

> Jeg skal ikke kunne sige noget med gift - men i tilfældet med kunstgødning
> har man oplevet disse udbytteforbedringer steder hvor det ENESTE nye der
> der
> er sket er netop kunstgødning.

Jeg tror egentlig ikke at der er nogen som siger at kunstgødning ingen
effekt har. Jeg gør ikke, og jeg læser ikke den påstand fra andre.
Der er imidlertid nogen der siger at man med fornuftig gødning, ved at have
kvælstofopsugende vintergrøde og ved at generelt holde jorden dækket med
afgrøder året rundt for at minske udvaskningen og ved at dyrke vekseldrift
kan undgå at jorden udpines.

Det det drejer sig om er ikke at pege fingre af det konventionelle landbrug
og vise at dets metoder ikke virker. Det gør de jo. Man vold-dyrker jorden
og hælder kunstgødning og gift ud på den for at banke det hele i hak, men
det giver da afgrøder. Det det faktisk drejer sig om er at påpege at det
ikke er nødvendigt, da der faktisk findes alternativer.




Jonas Kofod (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 04-05-05 17:54

"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
news:4278fa51$0$78286$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> > Jeg er selv fra DTU og snakker sikkert med den mennesker du henviser til
> > og
> > mener at forstå.
>
> Det er der så mange der er. Hvad er din pointe?

Min pointe er at hvis du snakker med de mennesker, så har de ikke samme
holdning som dig. De begrunder nemlig i logisk resonering og viden.

> > Jeg skal ikke kunne sige noget med gift - men i tilfældet med
kunstgødning
> > har man oplevet disse udbytteforbedringer steder hvor det ENESTE nye der
> > der
> > er sket er netop kunstgødning.
>
> Jeg tror egentlig ikke at der er nogen som siger at kunstgødning ingen
> effekt har. Jeg gør ikke, og jeg læser ikke den påstand fra andre.
> Der er imidlertid nogen der siger at man med fornuftig gødning, ved at
have
> kvælstofopsugende vintergrøde og ved at generelt holde jorden dækket med
> afgrøder året rundt for at minske udvaskningen og ved at dyrke vekseldrift
> kan undgå at jorden udpines.

Den eneste kilde til de forandringer man har set i landbruget i Indien er
netop kunstgødning. Det er et rimeligt standard skoleeksempel og ikke
genstand for debat - heller ikke blandt de mennesker som har skrevet dine
henvisninger.

> Det det drejer sig om er ikke at pege fingre af det konventionelle
landbrug
> og vise at dets metoder ikke virker. Det gør de jo. Man vold-dyrker jorden
> og hælder kunstgødning og gift ud på den for at banke det hele i hak, men
> det giver da afgrøder. Det det faktisk drejer sig om er at påpege at det
> ikke er nødvendigt, da der faktisk findes alternativer.

Jeg har heller ikke "modpeget" nogle fingre. Jeg har bare pointeret hvilken
betydning kunstgødningen har - og at man må forholde sig til det.



Jakob Nielsen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 04-05-05 19:05

>> Det er der så mange der er. Hvad er din pointe?
>
> Min pointe er at hvis du snakker med de mennesker, så har de ikke samme
> holdning som dig. De begrunder nemlig i logisk resonering og viden.

Ok den tager vi lige igen.

Jeg henviser til artikler omkring økologisk bæredygtighed hvoraf nogle er
skrevet af folk fra DTU.
Du siger at du er fra DTU
Jeg beder om at for forklaret relevansen.
Du siger at folk fra DTU (åbenbart alle) ikke mener at økologi er
bæredygtigt.

Skal vi køre den tur en gang til?


>> Jeg tror egentlig ikke at der er nogen som siger at kunstgødning ingen
>> effekt har. Jeg gør ikke, og jeg læser ikke den påstand fra andre.
>> Der er imidlertid nogen der siger at man med fornuftig gødning, ved at
> have
>> kvælstofopsugende vintergrøde og ved at generelt holde jorden dækket med
>> afgrøder året rundt for at minske udvaskningen og ved at dyrke
>> vekseldrift
>> kan undgå at jorden udpines.
>
> Den eneste kilde til de forandringer man har set i landbruget i Indien er
> netop kunstgødning. Det er et rimeligt standard skoleeksempel og ikke
> genstand for debat - heller ikke blandt de mennesker som har skrevet dine
> henvisninger.

Igen svarer du uden at læse først. Kunstgødning skal nok virke. Betyder det
at det er det eneste der virker? Havde inderne tilstrækkeligt dyrehold til
at gøre med "gødning". Havde de mulighed for vekseldrift eller måtte de bare
konstant dyrke samme afgrøde for at få mad nok? Havde de mulighed for og
overskud til at dyreke på en bæredygtig måde, eller var de låst fast i en
negativ cirkel af dårlige dyrkningsmetoder for at her og nu få en ekstra
skål ris?

>> Det det drejer sig om er ikke at pege fingre af det konventionelle
> landbrug
>> og vise at dets metoder ikke virker. Det gør de jo. Man vold-dyrker
>> jorden
>> og hælder kunstgødning og gift ud på den for at banke det hele i hak, men
>> det giver da afgrøder. Det det faktisk drejer sig om er at påpege at det
>> ikke er nødvendigt, da der faktisk findes alternativer.
>
> Jeg har heller ikke "modpeget" nogle fingre. Jeg har bare pointeret
> hvilken
> betydning kunstgødningen har - og at man må forholde sig til det.

Du har selv påstået, eller støttet påstanden, at økologisk landbrug udpiner
jorden. At kunstgødning kan booste produktionen viser ikke at jeres påstand
er korrekt. Jeg, og andre, påpeger at man indenfor økologisk jordbrug er
opmærksom på behovet for næringsstoffer i jorden og derfor tager visse
hensyn som man ikke gør i det konventionelle landbrug.



Jonas Kofod (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 04-05-05 19:36

"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
news:42790eda$0$78280$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> >> Det er der så mange der er. Hvad er din pointe?
> >
> > Min pointe er at hvis du snakker med de mennesker, så har de ikke samme
> > holdning som dig. De begrunder nemlig i logisk resonering og viden.
>
> Ok den tager vi lige igen.
>
> Jeg henviser til artikler omkring økologisk bæredygtighed hvoraf nogle er
> skrevet af folk fra DTU.
> Du siger at du er fra DTU
> Jeg beder om at for forklaret relevansen.
> Du siger at folk fra DTU (åbenbart alle) ikke mener at økologi er
> bæredygtigt.
>
> Skal vi køre den tur en gang til?

Jeg tror ikke du er istand til at holde den røde tråd i en diskussion - jeg
har aldrig forholdt mig til bæredygtigheden af økologi. Du har minimeret det
her til to hold - for og imod økologi - en fin folkeskole råbekamp uden
nuance.
Din gennemgang viser tydeligt at du ikke har styr på sammenhængen i det her.

> >> Jeg tror egentlig ikke at der er nogen som siger at kunstgødning ingen
> >> effekt har. Jeg gør ikke, og jeg læser ikke den påstand fra andre.
> >> Der er imidlertid nogen der siger at man med fornuftig gødning, ved at
> > have
> >> kvælstofopsugende vintergrøde og ved at generelt holde jorden dækket
med
> >> afgrøder året rundt for at minske udvaskningen og ved at dyrke
> >> vekseldrift
> >> kan undgå at jorden udpines.
> >
> > Den eneste kilde til de forandringer man har set i landbruget i Indien
er
> > netop kunstgødning. Det er et rimeligt standard skoleeksempel og ikke
> > genstand for debat - heller ikke blandt de mennesker som har skrevet
dine
> > henvisninger.
>
> Igen svarer du uden at læse først. Kunstgødning skal nok virke. Betyder
det
> at det er det eneste der virker? Havde inderne tilstrækkeligt dyrehold til
> at gøre med "gødning". Havde de mulighed for vekseldrift eller måtte de
bare
> konstant dyrke samme afgrøde for at få mad nok? Havde de mulighed for og
> overskud til at dyreke på en bæredygtig måde, eller var de låst fast i en
> negativ cirkel af dårlige dyrkningsmetoder for at her og nu få en ekstra
> skål ris?

Nej der er ikke dyrehold i indien til at dække behovet for næringssalte. Og
hvis man tilførte næringssalte i den skala ville den økologiske tanke være
ødelagt i og med at man ville have samme kunstige transport af
næringsstoffer samt en mindst lige så stor kvælstof udvaskning.
Med hensyn til vekseldrift og alle andre løsninger du kan komme på - ingen
løsninger kan give et kvælstof optag på mere end 100 % - og derefter er det
et simpelt regnestykke hvor meget kvælstof der er nødvendigt. Dette er
stadigt et tal der kun kan løses ved kunstgødning.

> >> Det det drejer sig om er ikke at pege fingre af det konventionelle
> > landbrug
> >> og vise at dets metoder ikke virker. Det gør de jo. Man vold-dyrker
> >> jorden
> >> og hælder kunstgødning og gift ud på den for at banke det hele i hak,
men
> >> det giver da afgrøder. Det det faktisk drejer sig om er at påpege at
det
> >> ikke er nødvendigt, da der faktisk findes alternativer.
> >
> > Jeg har heller ikke "modpeget" nogle fingre. Jeg har bare pointeret
> > hvilken
> > betydning kunstgødningen har - og at man må forholde sig til det.
>
> Du har selv påstået, eller støttet påstanden, at økologisk landbrug
udpiner
> jorden. At kunstgødning kan booste produktionen viser ikke at jeres
påstand
> er korrekt. Jeg, og andre, påpeger at man indenfor økologisk jordbrug er
> opmærksom på behovet for næringsstoffer i jorden og derfor tager visse
> hensyn som man ikke gør i det konventionelle landbrug.

Jeg har ikke påstået at økologisk landbrug udpiner jorden? Se nu har du igen
minimeret det her til at du skal gøre det til at du hepper på det rigtige
hold - en et sagligt spørgsmål du vil løse med hvem der har den rigtige
holdning.
Jeg har ikke modsagt at man kender til og forholder sig til næringssalte
indenfor økologisk landbrug.
Jeg har derimod påpeget at om man vil det ene eller det andet så må vi
forholde os til at store dele af den 3. verden har oplevet et enormt
produktionshop grundet tilførsel af nødvendige næringsalte - i et omfang der
slet ikke kan dækkes af naturgødning eller kan ændres i betydelig grad ved
ændrede produktionsmetoder.

Jeg og andre med FORSTAND på tingene arbejde til dagligt med at løse
miljøproblemer.
Der er så uendeligt langt fra at være en naiv mand der tror det er nok at
have den rigtige holdning og så til folk der kan forholde sig til
virkeligheden og reelt løse problemerne frem for at tro det er et spørgsmål
om at være fanatisk nok.



Jakob Nielsen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 04-05-05 21:03

> Jeg tror ikke du er istand til at holde den røde tråd i en diskussion -
> jeg
> har aldrig forholdt mig til bæredygtigheden af økologi. Du har minimeret
> det
> her til to hold - for og imod økologi - en fin folkeskole råbekamp uden
> nuance.
> Din gennemgang viser tydeligt at du ikke har styr på sammenhængen i det
> her.

Du må gerne forsøge en alternativ opsamling. Jeg troede minsanten at der var
en påstand som gik på at økologisk jordbrug udpinte jorden og at man kun
kunne producere nok ved at kunstgøde. Jeg tror endda jeg har citeret dig for
netop dette i et andet indlæg for 5 minutter siden.


> Nej der er ikke dyrehold i indien til at dække behovet for næringssalte.
> Og
> hvis man tilførte næringssalte i den skala ville den økologiske tanke være
> ødelagt i og med at man ville have samme kunstige transport af
> næringsstoffer samt en mindst lige så stor kvælstof udvaskning.

Hvis de ikke kan gøde, så er forholdne åbenbart ikke så sammenlignelige
endda.
Dyrker de ikke også deres afgrøder 2 til 4 gange årligt? I Danmark er der
tid til at lade markerne hvile med vinterafgrøder. Åbenbart ikke så
sammenligneligt. Er markerne opbygget som i Danmark? Nej, vel? Så er
problemerne ved overgødning måske heller ikke så sammenlignelige,

> Med hensyn til vekseldrift og alle andre løsninger du kan komme på - ingen
> løsninger kan give et kvælstof optag på mere end 100 % - og derefter er
> det
> et simpelt regnestykke hvor meget kvælstof der er nødvendigt. Dette er
> stadigt et tal der kun kan løses ved kunstgødning.

Planter kan optage kvælstof fra luften, så det er ikke korrekt. Nogle
planter er bedre end andre. Ærterne har været nævnt ofte nok i tråden til at
jeg antog at det var velkendt for skribenterne.

> Jeg har ikke påstået at økologisk landbrug udpiner jorden? Se nu har du
> igen
> minimeret det her til at du skal gøre det til at du hepper på det rigtige
> hold - en et sagligt spørgsmål du vil løse med hvem der har den rigtige
> holdning.

Beklager. Det viste sig efter en masse søgning at det var Anders der skrev
"I de fleste økologiske bedrifter er der stadig en betragtelig
kvælstofreserve fra den
tidligere konventionelle drift. Men på et tidspunkt forsvinder den, og
medmindre der kun bliver dyrket ærter og kløvergræs på de økologiske
landbrug, er der simpelthen ikke kvælstof nok til at holde dampen
oppe. "

Per har skrevet noget ligende, men jeg kunne ikke finde den slags udtalelser
fra dig.
Det kan til tider være svært at huske hvem der skrev hvad, når holdningerne
hos
personerne er så ens. Jeg tror dog det var den eneste smutter.

> Jeg har ikke modsagt at man kender til og forholder sig til næringssalte
> indenfor økologisk landbrug.
> Jeg har derimod påpeget at om man vil det ene eller det andet så må vi
> forholde os til at store dele af den 3. verden har oplevet et enormt
> produktionshop grundet tilførsel af nødvendige næringsalte - i et omfang
> der
> slet ikke kan dækkes af naturgødning eller kan ændres i betydelig grad ved
> ændrede produktionsmetoder.

Du bliver bare ved med at sætte lighedstegn mellem 3.verden og Danmark. Jeg
vil så fortsætte med at sætte lighedstegn mellem Californien og Danmark for
at støtte min påstand om at vores produktion ville være 100 gange større
hvis vi vandede meget mere. Alternativt kan du holde op med at hente alle
dine argumenter i ulandene.

> Jeg og andre med FORSTAND på tingene arbejde til dagligt med at løse
> miljøproblemer.
> Der er så uendeligt langt fra at være en naiv mand der tror det er nok at
> have den rigtige holdning og så til folk der kan forholde sig til
> virkeligheden og reelt løse problemerne frem for at tro det er et
> spørgsmål
> om at være fanatisk nok.

Det er da korrekt. At man har bedre forstand betyder bare ikke at man
nødvendigvis har ret. Jeg kan ikke påstå at jeg arbejder med emnet, men jeg
kender andre som gør og som er uenige med dig. Jeg påpeger visse fejl, synes
jeg, i din argumentation og vil da hjertens gerne høre dig tilbagevise mine
ynkelige argumenter. Det gør du bare ikke. Du vedbliver at komme med
usammenlignelige eksempler fra Indien og ignorere de metoder til
revitalisering af jorden, som man kan anvende i Danmark. Yderligere viser
det sig at din påstand om at teknologien kun har haft indlydelse på
produktionsvæksten ved sit kunstgødningsbidrag åbenbart var ukorrekt. Du vil
heller ikke forholde dig til undersøgelser af effektiviteten ved økologisk
jordbrug og du ignorerer at der findes landbrug i Danmark som har været ført
biodynamisk eller økologisk i en længere årrække, uden nedsat udbytte.
Istedet fabler du om komposterede horn fra en ko der gik på marken. (mener
da det var dig).



Jonas Kofod (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 04-05-05 21:33

"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
news:42792a6e$0$67263$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> > Jeg tror ikke du er istand til at holde den røde tråd i en diskussion -
> > jeg
> > har aldrig forholdt mig til bæredygtigheden af økologi. Du har minimeret
> > det
> > her til to hold - for og imod økologi - en fin folkeskole råbekamp uden
> > nuance.
> > Din gennemgang viser tydeligt at du ikke har styr på sammenhængen i det
> > her.
>
> Du må gerne forsøge en alternativ opsamling. Jeg troede minsanten at der
var
> en påstand som gik på at økologisk jordbrug udpinte jorden og at man kun
> kunne producere nok ved at kunstgøde. Jeg tror endda jeg har citeret dig
for
> netop dette i et andet indlæg for 5 minutter siden.

Du roder rundt i personerne kan jeg i bedste fald tænke. Jeg har slet ikke
snakket om økologi eller udpining. Jeg har kun snakket om problemet med at
kunstgødning ikke kan erstattes i store dele af verden.

> > Nej der er ikke dyrehold i indien til at dække behovet for næringssalte.
> > Og
> > hvis man tilførte næringssalte i den skala ville den økologiske tanke
være
> > ødelagt i og med at man ville have samme kunstige transport af
> > næringsstoffer samt en mindst lige så stor kvælstof udvaskning.
>
> Hvis de ikke kan gøde, så er forholdne åbenbart ikke så sammenlignelige
> endda.
> Dyrker de ikke også deres afgrøder 2 til 4 gange årligt? I Danmark er der
> tid til at lade markerne hvile med vinterafgrøder. Åbenbart ikke så
> sammenligneligt. Er markerne opbygget som i Danmark? Nej, vel? Så er
> problemerne ved overgødning måske heller ikke så sammenlignelige,

Det er da dig der har opfundet at vi ligepludselig skal sammenligne. Jeg
snakker om verden.

Mit første indlæg starter med at store dele af verdensbefolkning er
afhængige af den vækst i fødevareproduktion vi har oplevet - og at den igen
er kommet som følge af kunstgødningens indtog.
Danmark er uendeligt ligegyldigt når henved alene i Indien og Kina er 2
milliarder mennesker der er berørt af dette.

> > Med hensyn til vekseldrift og alle andre løsninger du kan komme på -
ingen
> > løsninger kan give et kvælstof optag på mere end 100 % - og derefter er
> > det
> > et simpelt regnestykke hvor meget kvælstof der er nødvendigt. Dette er
> > stadigt et tal der kun kan løses ved kunstgødning.
>
> Planter kan optage kvælstof fra luften, så det er ikke korrekt. Nogle
> planter er bedre end andre. Ærterne har været nævnt ofte nok i tråden til
at
> jeg antog at det var velkendt for skribenterne.

Det er i meget ringe omfang. Iøvrigt har ærter ikke det store udbytte
iforhold til kornsorter. Ydermere vil ærternes optag af næringsalt skabe en
netto tilførsel af næring til jordens kredsløb - og dermed er vi jo ikke
kommet videre med økologiens formål.

> > Jeg har ikke påstået at økologisk landbrug udpiner jorden? Se nu har du
> > igen
> > minimeret det her til at du skal gøre det til at du hepper på det
rigtige
> > hold - en et sagligt spørgsmål du vil løse med hvem der har den rigtige
> > holdning.
>
> Beklager. Det viste sig efter en masse søgning at det var Anders der skrev
> "I de fleste økologiske bedrifter er der stadig en betragtelig
> kvælstofreserve fra den
> tidligere konventionelle drift. Men på et tidspunkt forsvinder den, og
> medmindre der kun bliver dyrket ærter og kløvergræs på de økologiske
> landbrug, er der simpelthen ikke kvælstof nok til at holde dampen
> oppe. "
>
> Per har skrevet noget ligende, men jeg kunne ikke finde den slags
udtalelser
> fra dig.
> Det kan til tider være svært at huske hvem der skrev hvad, når
holdningerne
> hos
> personerne er så ens. Jeg tror dog det var den eneste smutter.

Nej - der er såmænd flere i det her seneste indlæg - der er ikke meget andet
end faktisk - men dem er du nok kommet til allerede.

> > Jeg har ikke modsagt at man kender til og forholder sig til næringssalte
> > indenfor økologisk landbrug.
> > Jeg har derimod påpeget at om man vil det ene eller det andet så må vi
> > forholde os til at store dele af den 3. verden har oplevet et enormt
> > produktionshop grundet tilførsel af nødvendige næringsalte - i et omfang
> > der
> > slet ikke kan dækkes af naturgødning eller kan ændres i betydelig grad
ved
> > ændrede produktionsmetoder.
>
> Du bliver bare ved med at sætte lighedstegn mellem 3.verden og Danmark.
Jeg
> vil så fortsætte med at sætte lighedstegn mellem Californien og Danmark
for
> at støtte min påstand om at vores produktion ville være 100 gange større
> hvis vi vandede meget mere. Alternativt kan du holde op med at hente alle
> dine argumenter i ulandene.

Du bliver ved at påstå at jeg sætter lighedstegn mellem den 3. verden og
Danmark. Jeg har på intet tidpsunkt haft et sådant sigte med mine indlæg.

> > Jeg og andre med FORSTAND på tingene arbejde til dagligt med at løse
> > miljøproblemer.
> > Der er så uendeligt langt fra at være en naiv mand der tror det er nok
at
> > have den rigtige holdning og så til folk der kan forholde sig til
> > virkeligheden og reelt løse problemerne frem for at tro det er et
> > spørgsmål
> > om at være fanatisk nok.
>
> Det er da korrekt. At man har bedre forstand betyder bare ikke at man
> nødvendigvis har ret. Jeg kan ikke påstå at jeg arbejder med emnet, men
jeg
> kender andre som gør og som er uenige med dig. Jeg påpeger visse fejl,
synes
> jeg, i din argumentation og vil da hjertens gerne høre dig tilbagevise
mine
> ynkelige argumenter. Det gør du bare ikke. Du vedbliver at komme med
> usammenlignelige eksempler fra Indien og ignorere de metoder til
> revitalisering af jorden, som man kan anvende i Danmark. Yderligere viser
> det sig at din påstand om at teknologien kun har haft indlydelse på
> produktionsvæksten ved sit kunstgødningsbidrag åbenbart var ukorrekt. Du
vil
> heller ikke forholde dig til undersøgelser af effektiviteten ved økologisk
> jordbrug og du ignorerer at der findes landbrug i Danmark som har været
ført
> biodynamisk eller økologisk i en længere årrække, uden nedsat udbytte.
> Istedet fabler du om komposterede horn fra en ko der gik på marken. (mener
> da det var dig).

Jeg ønsker ikke at anvende noget som helst i Danmark - og jeg sammenligner
slet ikke noget.
Iøvrigt er biodynamiske landbrug slet ikke særligt effektive mht. højt
udbytte - men det igen er det en diskussion du har med en anden debatør,
ikke mig. Komposterede horn syntes jeg at have læst fra en anden
indlægsyder.



Per A. Hansen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 04-05-05 20:41


"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
news:42790eda$0$78280$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>>> Det er der så mange der er. Hvad er din pointe?

> Du har selv påstået, eller støttet påstanden, at økologisk landbrug
> udpiner jorden.

Man udpiner jorden, hvis der tilføres færre næringsstoffer, end der bortføre
med afgrøderne og der bindes og udvaskes.
Økologisk landbrug er derfor afhængig af der er husdyr, hvor man køber
næringsstoffer med imnporteret fodermidler.
Økologisk drift uden husdyr udpiner jorden, da man ikke må anvende
mineralgødninger. Efterhånden kommer der balance med udbytte
og næringsstoffer fra luften.

At kunstgødning kan booste produktionen viser ikke at jeres påstand
> er korrekt.

Vrøvl. Man tilfører næringsstoffer efter planternes behov - fastlagt i
"Retningsgivende normer". Der føres kontrol med gødningsplanerne.

>Jeg, og andre, påpeger at man indenfor økologisk jordbrug er opmærksom på
>behovet for næringsstoffer i jorden og derfor tager visse hensyn som man
>ikke gør i det konventionelle landbrug.

Og hvad er det for hensyn?
Hvis du følger lidt med vil du opdage, at svinehold har et fosforproblem,
der
tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøden.
Økologisk landbrug gøder ikke efter planternes behov - hvilket du vil kunne
se
på diverse økologiske hjemmesider. Økologer tildeler den forhåndenværende
gødning mest hensigtsmæssigt.
Mon du vil fodre dine børn på den økologiske måde?
De fleste vil give børnene mad efter behov - på samme måde som konventionel
landbrug gøder deres afgrøder.

Diskussionen i denne tråd har afsløret en lang række mytedannelser om
økologi og gødskning skal jeg da mene.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen


Martin Larsen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 04-05-05 21:23

"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse news:ZM9ee.392$nu2.212@news.get2net.dk...
>
> Diskussionen i denne tråd har afsløret en lang række mytedannelser om
> økologi og gødskning skal jeg da mene.
>
Er det påstanden med 100-doblingen af udbyttet efter Haber-Bosch
processen kom til Indien efter 2. verdenskrig ))))))))))))))))))))))))))

Mvh
Martin



Jonas Kofod (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 04-05-05 21:40

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:42792f1a$0$79458$14726298@news.sunsite.dk...
> "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:ZM9ee.392$nu2.212@news.get2net.dk...
> >
> > Diskussionen i denne tråd har afsløret en lang række mytedannelser om
> > økologi og gødskning skal jeg da mene.
> >
> Er det påstanden med 100-doblingen af udbyttet efter Haber-Bosch
> processen kom til Indien efter 2. verdenskrig
))))))))))))))))))))))))))

Jeg har givet en bogreference til det.
Det er en fin kurve hvor man ser høstudbytte samt ammoniakproduktion som
funktion af årstal fra 1961 til i dag. Sammenhængen kan diskuteres, men
tallene for hver enkel produktion står der og er ikke til diskussion.

Ved du iøvrigt hvad Haber-Bosch processen er?



Martin Larsen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 04-05-05 22:11

"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse news:d5bc5f$22na$1@gnd.k-net.dk...
> "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:42792f1a$0$79458$14726298@news.sunsite.dk...
> > "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:ZM9ee.392$nu2.212@news.get2net.dk...
> > >
> > > Diskussionen i denne tråd har afsløret en lang række mytedannelser om
> > > økologi og gødskning skal jeg da mene.
> > >
> > Er det påstanden med 100-doblingen af udbyttet efter Haber-Bosch
> > processen kom til Indien efter 2. verdenskrig
> ))))))))))))))))))))))))))
>
> Jeg har givet en bogreference til det.
> Det er en fin kurve hvor man ser høstudbytte samt ammoniakproduktion som
> funktion af årstal fra 1961 til i dag. Sammenhængen kan diskuteres, men

Jeg vil give dig dette hint som jeg synes du selv skulle gå videre med for at få
lidt mere hold på dig selv og verdensproduktionen af kornsorter.
Verdensproduktionen af ris lå i årene før krigen (WWII) på 150 mio tons, nu
er den på ca 400 mio tons (med forbehold for hvordan det helt nøjagtigt
udregnes). Forøgelsen skyldes helt overvejende nye sorter!

Mvh
Martin



Jonas Kofod (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 04-05-05 22:20

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:42793a38$0$79456$14726298@news.sunsite.dk...

> Jeg vil give dig dette hint som jeg synes du selv skulle gå videre med for
at få
> lidt mere hold på dig selv og verdensproduktionen af kornsorter.
> Verdensproduktionen af ris lå i årene før krigen (WWII) på 150 mio tons,
nu
> er den på ca 400 mio tons (med forbehold for hvordan det helt nøjagtigt
> udregnes). Forøgelsen skyldes helt overvejende nye sorter!

Du kommer bare med en reference tak!

Bare nøjes med det aktuelle tal. Det har jeg nemlig ikke alene i bogform men
osse elektronisk fra Faostat.



Martin Larsen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 04-05-05 22:35

"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse news:d5befi$23rq$1@gnd.k-net.dk...
> "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:42793a38$0$79456$14726298@news.sunsite.dk...
>
> > Jeg vil give dig dette hint som jeg synes du selv skulle gå videre med for
> at få
> > lidt mere hold på dig selv og verdensproduktionen af kornsorter.
> > Verdensproduktionen af ris lå i årene før krigen (WWII) på 150 mio tons,
> nu
> > er den på ca 400 mio tons (med forbehold for hvordan det helt nøjagtigt
> > udregnes). Forøgelsen skyldes helt overvejende nye sorter!
>
> Du kommer bare med en reference tak!
>
Jonas, du må selv klare dine referencer. Hvis du mener at der findes bedre
tal, så kom med et link.
Du fik forhåbentlig fat i størrelsesordenen!

Mvh
Martin



Jonas Kofod (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 04-05-05 22:51

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:42793fe0$0$79454$14726298@news.sunsite.dk...
> "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:d5befi$23rq$1@gnd.k-net.dk...
> > "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
> > news:42793a38$0$79456$14726298@news.sunsite.dk...
> >
> > > Jeg vil give dig dette hint som jeg synes du selv skulle gå videre med
for
> > at få
> > > lidt mere hold på dig selv og verdensproduktionen af kornsorter.
> > > Verdensproduktionen af ris lå i årene før krigen (WWII) på 150 mio
tons,
> > nu
> > > er den på ca 400 mio tons (med forbehold for hvordan det helt
nøjagtigt
> > > udregnes). Forøgelsen skyldes helt overvejende nye sorter!
> >
> > Du kommer bare med en reference tak!
> >
> Jonas, du må selv klare dine referencer. Hvis du mener at der findes bedre
> tal, så kom med et link.

Jeg skal nok klare mine egne referencer for mine tal - men det her er dit
tal.

> Du fik forhåbentlig fat i størrelsesordenen!

Altså - i den verden hvor jeg rent faktisk tror på dit tal som er forkert?



Martin Larsen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 04-05-05 23:16

"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse news:d5bgak$24kg$1@gnd.k-net.dk...
>
> Altså - i den verden hvor jeg rent faktisk tror på dit tal som er forkert?
>
I Indien var risproduktionen i 1946 40 mio tons, og i 2003 130 mio tons.

Godnat Jonas - du er håbløs.

Mvh
Martin



Jonas Kofod (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 05-05-05 11:01

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:42794977$0$79457$14726298@news.sunsite.dk...
> "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:d5bgak$24kg$1@gnd.k-net.dk...
> >
> > Altså - i den verden hvor jeg rent faktisk tror på dit tal som er
forkert?
> >
> I Indien var risproduktionen i 1946 40 mio tons, og i 2003 130 mio tons.
>
> Godnat Jonas - du er håbløs.

Altså håbløs ligesom i at du kommer med et tal for hele verdens
risproduktion og jeg beder om en reference - hvorefter du kommer med nogle
nye tal (uden reference) for indien?
Du svarer jo i øst når der bliver spurgt i vest.

Men siden jeg kan nu kan se hvor du har fået disse tal fra er det da
glædeligt at du fandt ud af at slå op i FAOSTAT efter at jeg nævnte den for
2 indlæg siden.
Men det bliver dine førhen nævnte tal for verdensproduktionen stadig ikke
rigtige eller dokumenterede af. Og det var det du skulle have svaret på.



Martin Larsen (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 05-05-05 11:24

"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse news:d5cr1o$2ebs$1@gnd.k-net.dk...

> Du svarer jo i øst når der bliver spurgt i vest.

Hvis du ikke forstår hvorfor jeg bringer tallene, så-øhh godnat igen!



Jonas Kofod (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 05-05-05 11:23

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4279f418$0$79457$14726298@news.sunsite.dk...
> "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:d5cr1o$2ebs$1@gnd.k-net.dk...
>
> > Du svarer jo i øst når der bliver spurgt i vest.
>
> Hvis du ikke forstår hvorfor jeg bringer tallene, så-øhh godnat igen!

Jeg spurgte "reference" og mente giv mig en reference.
Jeg spurgte ikke "reference" og mente forklar mig hvorfor du bragte tallene.



Martin Larsen (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 05-05-05 11:47

"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse news:d5csbi$2f2f$1@gnd.k-net.dk...
> "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:4279f418$0$79457$14726298@news.sunsite.dk...
> > "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
> news:d5cr1o$2ebs$1@gnd.k-net.dk...
> >
> > > Du svarer jo i øst når der bliver spurgt i vest.
> >
> > Hvis du ikke forstår hvorfor jeg bringer tallene, så-øhh godnat igen!
>
> Jeg spurgte "reference" og mente giv mig en reference.
> Jeg spurgte ikke "reference" og mente forklar mig hvorfor du bragte tallene.
>
Tror du virkelig at du kan redde dig ud af suppedasen ved at påstå at
tallene er forkerte.

Dit eneste håb er at afstå fra flere indlæg i en måneds tid ledsaget af
massive bodsøvelser og masser af søvn på et sømseng.



Jonas Kofod (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 05-05-05 12:12

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4279f994$0$79466$14726298@news.sunsite.dk...
> "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:d5csbi$2f2f$1@gnd.k-net.dk...
> > "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
> > news:4279f418$0$79457$14726298@news.sunsite.dk...
> > > "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
> > news:d5cr1o$2ebs$1@gnd.k-net.dk...
> > >
> > > > Du svarer jo i øst når der bliver spurgt i vest.
> > >
> > > Hvis du ikke forstår hvorfor jeg bringer tallene, så-øhh godnat igen!
> >
> > Jeg spurgte "reference" og mente giv mig en reference.
> > Jeg spurgte ikke "reference" og mente forklar mig hvorfor du bragte
tallene.
> >
> Tror du virkelig at du kan redde dig ud af suppedasen ved at påstå at
> tallene er forkerte.

Jeg sagde ikke "dine tal er forkerte" jeg sagde "giv mig en reference".
Du har indlæg på indlæg ikke forholdt dig til dette men derimod opdigtet
svar og påstande som du derefter svarer på.
Og, tja indtil videre har jeg en reference, mens du bare har postuleret dine
tal.

> Dit eneste håb er at afstå fra flere indlæg i en måneds tid ledsaget af
> massive bodsøvelser og masser af søvn på et sømseng.

Dit håb er måske at komme med en reference? Eller er disse udtalelser bare
barnagtige facader af selvsikkerhed for at dine tal skal godtages uden
reference?

Kan du give en reference ja eller nej?



Martin Larsen (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 05-05-05 12:44

"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse news:d5cv82$2fml$1@gnd.k-net.dk...
>
> Kan du give en reference ja eller nej?
>
Dette spørgsmål blev besvaret her, Jonas:
news:42793fe0$0$79454$14726298@news.sunsite.dk



Jonas Kofod (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 05-05-05 19:29

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:427a06d7$0$79460$14726298@news.sunsite.dk...
> "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:d5cv82$2fml$1@gnd.k-net.dk...
> >
> > Kan du give en reference ja eller nej?
> >
> Dette spørgsmål blev besvaret her, Jonas:
> news:42793fe0$0$79454$14726298@news.sunsite.dk

Det vil så sige - det kan du ikke - du kommer frem med 4 tal for
verdens/indiens risproduktion og mener så det er op til mig at modvise dem
uden du vil komme med en reference.

Jeg har så nævnt en udemærket lærebog der behandler det udviklingen i det
Indiske monsum højland (som jeg oprindeligt talte om).
Med hensyn til Verdens og Indiens produktion (som du bragte op) har jeg
henvist til FAOSTAT (http://faostat.fao.org), hvor man kan slå op at dine
tal for verdensproduktionen var temmeligt langt fra realiteterne.



Martin Larsen (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 05-05-05 19:54

"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse news:d5doq6$2ofe$1@gnd.k-net.dk...
> "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:427a06d7$0$79460$14726298@news.sunsite.dk...
> > "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
> news:d5cv82$2fml$1@gnd.k-net.dk...
> > >
> > > Kan du give en reference ja eller nej?
> > >
> > Dette spørgsmål blev besvaret her, Jonas:
> > news:42793fe0$0$79454$14726298@news.sunsite.dk
>
> Det vil så sige - det kan du ikke - du kommer frem med 4 tal for

Du er en NAAAAR !

EOD



Jonas Kofod (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 05-05-05 20:17

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:427a6be5$0$79464$14726298@news.sunsite.dk...
> "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:d5doq6$2ofe$1@gnd.k-net.dk...
> > "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
> > news:427a06d7$0$79460$14726298@news.sunsite.dk...
> > > "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
> > news:d5cv82$2fml$1@gnd.k-net.dk...
> > > >
> > > > Kan du give en reference ja eller nej?
> > > >
> > > Dette spørgsmål blev besvaret her, Jonas:
> > > news:42793fe0$0$79454$14726298@news.sunsite.dk
> >
> > Det vil så sige - det kan du ikke - du kommer frem med 4 tal for
>
> Du er en NAAAAR !

Stor dreng.



Per A. Hansen (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 05-05-05 17:38


"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:42792f1a$0$79458$14726298@news.sunsite.dk...
> "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:ZM9ee.392$nu2.212@news.get2net.dk...
>>
>> Diskussionen i denne tråd har afsløret en lang række mytedannelser om
>> økologi og gødskning skal jeg da mene.
>>
> Er det påstanden med 100-doblingen af udbyttet efter Haber-Bosch
> processen kom til Indien efter 2. verdenskrig
> ))))))))))))))))))))))))))

Nej - hvis du havde fulgt med ville du have set, at det ikke var mig, der
nævnte det - men det må andre vide bedre.
Det er en kendsgerning, at Indiens befolkningtal er stærkt stigende.
Fortsat økologisk drift i Indien ville have medført en stor begrænsning i
stigningen
af befolkningstallet.

Nej, myterne er, at tro at økologisk drift formindsker udvaskning, at
afgrøderne er sundere, at man kan avle samme udbytte som ved
konventionelt brug.
Sandheden er, at udvaskningen fra økologisk drift med husdyrhold er
langt større end den er for kvægløse bedrifter, der udelukkende bruger
mineralgødninger.

Det er en myte, at organiske gødninger virker bedre end mineralgødninger,
det gør de tværtimod ikke.
Det er en myte at tro, at mineralgødning er gift for planter - som det kan
ses
på diverse hjemmesider om økologi.

Det er en myte, at man kan brødføde den nuværende befolkning ved global
økologi,
som nogle politiske partier i øvrigt også mener.
Jeg har nævnt et par referencer, der påviser en udbyttereduktion på
ca. 1/3. Såvidt jeg kan se er du ret ligeglad med den kendsgerning - du
prioriterer
væksten af din Løvstikke højere.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen




Martin Larsen (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 05-05-05 18:10

"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse news:W5see.264$UI6.81@news.get2net.dk...
>
> Såvidt jeg kan se er du ret ligeglad med den kendsgerning - du
> prioriterer væksten af din Løvstikke højere.
>
Det virker som om du er pikeret over at jeg beder folk om at
studere planter som er ufrivillige naboer til giftsprøjter, dagen
før og dagen efter sprøjten har været der.

Mvh
Martin



Per A. Hansen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 04-05-05 20:25


"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
news:4278cdb0$0$78286$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>> Økologer har ikke produceret mange seriøse rapporter, de udfører ikke
>> forsøg med målinger af udbytterne. traditionel landbrug udfører hvert år
>> tusindvis af sådsanne forsøg
>> med både kvalitativ og kvaltitativ målinger.
>
> Andetsteds henviste jeg til forskning foretaget af KVL, DTU m.fl
> To, i mine øjne, ganske agtværdige institutioner.
>
> I hænger hele tiden fast i at enhver udbytteforbedring siden anden
> verdenskrig skyldes gift og kunstgødning og intet andet. Det er da så
> snæversynet at det er helt absurd.

Det der med "intet andet" har du selv klistret på.
Hvis du læser min reference andet sted - som Martin ikke vil læse - så får
du en
mere detaljerede forklaring.
Den overvejdende del at udbyttestigningen siden 50-erne skyldes anvendelse
af mineralgødning og kemisk planteværn. At lukke øjnene for det er direkte
tåbeligt.
Forædling, vanding, og bedre teknik er nogle poster, der også bidrager med
en del.

> Endelig er der den faktor at selv med mindre udbytte ved økologisk drift,
> kan det være fornuftigt at undgå kunstgødning og gift.
> "I visse situationer er der mere kvælstofudvaskning fra økologiske
> landbrug end fra konventionelle". Ja i visse tilfælde skal det nok være
> korrekt, men det relevante er hvad der sker generelt og ikke hvad der sker
> i enkeltsituationer.
>
> I vil ikke læse rapporter som støtter fornuften i økologisk dyrkning, og
> vi vil ikke læse rapporter som støtter det konventionelle landbrug. Det er
> problemet med den slags fritids-snak på usenet. Vi har ikke tiden til at
> læse side op og side ned for at finde de få guldkorn.

Jo - dine kilder har jeg da læst forlængst.
De er da udmærkede, men som jeg nævte i starten - jeg tager dem med et vist
forbehold,
Man kan f.eks. ikke finde noget sted, hvad planternes behov for
næringsstoffer er -
der linkes kun til sider, man på forhånd er enige med.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen



Jakob Nielsen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 04-05-05 21:18

>> I hænger hele tiden fast i at enhver udbytteforbedring siden anden
>> verdenskrig skyldes gift og kunstgødning og intet andet. Det er da så
>> snæversynet at det er helt absurd.
>
> Det der med "intet andet" har du selv klistret på.

Nej, men det er ikke specifikt møntet på dig, men den navnløse "I". Ved
eftersyn nok mest Jonas.

> Jo - dine kilder har jeg da læst forlængst.
> De er da udmærkede, men som jeg nævte i starten - jeg tager dem med et
> vist forbehold,
> Man kan f.eks. ikke finde noget sted, hvad planternes behov for
> næringsstoffer er -
> der linkes kun til sider, man på forhånd er enige med.

Det blev påstået tidligere at der ikke var seriøs forskning indenfor
økologi. Det var kun det det link skulle modvise. Jeg læste faktisk ikke ved
den lejlighed selve indeholdet af linket, da det ikke var relevant for
argumentet.

>Den overvejdende del at udbyttestigningen siden 50-erne skyldes anvendelse
>af mineralgødning og kemisk planteværn. At lukke øjnene for det er direkte
>tåbeligt.
>Forædling, vanding, og bedre teknik er nogle poster, der også bidrager med
>en del.

Det kan jeg også godtage. Spørgsmålet er om vi taler om en faktor 100, som
blev påstået andetsteds, eller om vi kan producere det nødvendige ved
økologisk dyrkning. Hydropndisk dyrkning er endnu mere effektiv, men det kan
ikke tages som tegn på at vi død og pine skal producere på den måde, for alt
andet går ikke.

Spørgsmålet (det politiske) er om det er det værd at fortsætte med det
kunstige jernnæve-landbrug for at pine en smule mere produktion ud af
jorden, eller om det faktisk er muligt at erstatte denne driftsform med
økologisk dyrkning.

Jeg melder mig nu for anden gang ud af denne tråd. Det er for anstrengende
at sidde og diskutere på denne måde med flere folk samtidigt. Jeg mister
overblikket over hvem der skriver hvad, og oplever gang på gang at jeg skal
gentage mig selv fordi folk hopper hen over alt de ikke har et svar på. Jeg
er heller ikke personligt ekspert indenfor området, så jeg kan generelt kun
påpege urimeligheder i andres argumenter og bidrage med visse detaljer som
behændigt overses af andre.
Dette her indlæg var forfriskende anderledes... og du fornærmede mig slet
ikke

God nat



Jonas Kofod (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 04-05-05 21:42

"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
news:4279322a$0$78286$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> >> I hænger hele tiden fast i at enhver udbytteforbedring siden anden
> >> verdenskrig skyldes gift og kunstgødning og intet andet. Det er da så
> >> snæversynet at det er helt absurd.
> >
> > Det der med "intet andet" har du selv klistret på.
>
> Nej, men det er ikke specifikt møntet på dig, men den navnløse "I". Ved
> eftersyn nok mest Jonas.

Jeg har slet ikke beskæftiget mig med gift - så syntes du ikke du blander
tingene rimeligt sammen nu?



Jakob Nielsen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 04-05-05 21:50

>> > Det der med "intet andet" har du selv klistret på.
>>
>> Nej, men det er ikke specifikt møntet på dig, men den navnløse "I". Ved
>> eftersyn nok mest Jonas.
>
> Jeg har slet ikke beskæftiget mig med gift - så syntes du ikke du blander
> tingene rimeligt sammen nu?

*Suk* Se lige hvad per reagerede på. Et hint: "intet andet".

Natnat



Anders Wegge Jakobse~ (03-05-2005)
Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~


Dato : 03-05-05 23:05

"Martin" == Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> writes:

> "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse news:FGpde.1247$zp4.696@news.get2net.dk...
>>

>> Konsekvenserne er imidlertid velkendte. I tiden efter 2. verdenskrig var
>> driften økologisk, da kunne man brødføde 2-3 gang færre mennesker end i dag.

> Du antyder altså at økologerne høster altså 1/3 af det gift- og

Med tiden er det nok en passende antagelse. I de fleste økologiske
bedrifter er der stadig en betragtelig kvælstofreserve fra den
tidligere konventionelle drift. Men på et tidspunkt forsvinder den, og
medmindre der kun bliver dyrket ærter og kløvergræs på de økologiske
landbrug, er der simpelthen ikke kvælstof nok til at holde dampen
oppe.

> forureningsspredende landbrug. Sikke en gang gylle Per!

Vidste du iøvrigt at kvælstofudvaskningen fra økologiske jordbrug
under visse omstændigheder er dobbelt så stor som fra konventionelle
jordbrug?

--
/Wegge
Min holdning til Usenet - <http://wiki.wegge.dk/Usenet>
Min weblog - <http://blog.wegge.dk/>

Jonas Kofod (03-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 03-05-05 23:15


> > forureningsspredende landbrug. Sikke en gang gylle Per!
>
> Vidste du iøvrigt at kvælstofudvaskningen fra økologiske jordbrug
> under visse omstændigheder er dobbelt så stor som fra konventionelle
> jordbrug?

Ja det siger jo sig selv at når man ikke kan variere gødskningen i forhold
til hvad type der passer bedst med de aktuelle vejrforhold - så ender vi med
landmænd der skal sprede våd gylle ud i regn der vasker hovedparten lige
ud - altsammen i miljøets navn.

Men hvis bare folk er indædt med at de har den rigtige ide og er fanatisk
politisk korrekte - så til højre med sund fornuft - det handler om at pege
fingre og sige vi er på det rigtige hold - miljøet er sekundært.

Sådan er det for ofte med miljø diskussioner - dem der er mest fanatiske har
ret - og saglige indvendinger skyldes (i deres hovede) blot at kritikerne
ikke har den rigtige holdning.



Anders Wegge Jakobse~ (03-05-2005)
Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~


Dato : 03-05-05 23:28

"Jonas" == Jonas Kofod <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> writes:

>> > forureningsspredende landbrug. Sikke en gang gylle Per!
>>
>> Vidste du iøvrigt at kvælstofudvaskningen fra økologiske jordbrug
>> under visse omstændigheder er dobbelt så stor som fra konventionelle
>> jordbrug?

> Ja det siger jo sig selv at når man ikke kan variere gødskningen i
> forhold til hvad type der passer bedst med de aktuelle vejrforhold -
> så ender vi med landmænd der skal sprede våd gylle ud i regn der
> vasker hovedparten lige ud - altsammen i miljøets navn.

Det har var nu over en hel vinter. Det var med en dækafgrøde efter
ærter og efterfølgende vårhvede. N udvaskningen under disse forhold
var 105-109 kg N/Ha, hvilket er ret tæt på det der må tilføres i
et normalt landbrug.

> Men hvis bare folk er indædt med at de har den rigtige ide og er
> fanatisk politisk korrekte - så til højre med sund fornuft - det
> handler om at pege fingre og sige vi er på det rigtige hold -
> miljøet er sekundært.

Ihvertfald med økologisk mælk. Ved du hvor meget grundvand der i
værste fald går på en liter økologisk mælk? Og det er kun forbruget
hos landmanden jeg tænker på her.

> Sådan er det for ofte med miljø diskussioner - dem der er mest
> fanatiske har ret - og saglige indvendinger skyldes (i deres hovede)
> blot at kritikerne ikke har den rigtige holdning.

Lad os nu passe på at vi ikke falder i den modsatte grøft. Det er
sjældent de økologiske landmænd selv der er de største hyklere, de
vælger bare deres niche.

--
/Wegge
Min holdning til Usenet - <http://wiki.wegge.dk/Usenet>
Min weblog - <http://blog.wegge.dk/>

Per A. Hansen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 04-05-05 08:49


"Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> skrev i en meddelelse
news:m3sm14eyhy.fsf@obelix.wegge.dk...
> "Jonas" == Jonas Kofod <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> writes:
>
-klip -

>> Sådan er det for ofte med miljø diskussioner - dem der er mest
>> fanatiske har ret - og saglige indvendinger skyldes (i deres hovede)
>> blot at kritikerne ikke har den rigtige holdning.
>
> Lad os nu passe på at vi ikke falder i den modsatte grøft. Det er
> sjældent de økologiske landmænd selv der er de største hyklere, de
> vælger bare deres niche.

Du har vist et lille problem med skrifttypen?
Der kommer en del underlige tegn frem på min skærm.
Du har ret i, at en ser økologien som en nicheproduktion.
Efter ret kort tid bliver de faktisk ret grebet af ideen, men kun hvis det
giver et økonomisk afkast.
Mange går imidlertid tilbage til traditionel drift.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen




Bertel Lund Hansen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 04-05-05 10:39

Per A. Hansen skrev:

>Du har vist et lille problem med skrifttypen?

Nej, det har du.

Anders deklarerer sit tegnsæt sådan:

   Content-Type: text/plain; charset=utf-8
   Content-Transfer-Encoding: 8bit

og det bør et moderne læseprogram kunne håndtere. Det er den
kommende standard.

>Der kommer en del underlige tegn frem på min skærm.

Desværre kender jeg ikke Oulook Express særlig godt, så jeg kan
ikke hjælpe dig.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Per A. Hansen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 04-05-05 20:44


"Bertel Lund Hansen" <nospamfilius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:c06h71l96khqouqvihto37me2ptf2bvl7j@news.stofanet.dk...
> Per A. Hansen skrev:
>
>>Du har vist et lille problem med skrifttypen?
>
> Nej, det har du.
>
> Anders deklarerer sit tegnsæt sådan:
>
> Content-Type: text/plain; charset=utf-8
> Content-Transfer-Encoding: 8bit
>
> og det bør et moderne læseprogram kunne håndtere. Det er den
> kommende standard.
>
>>Der kommer en del underlige tegn frem på min skærm.
>
> Desværre kender jeg ikke Oulook Express særlig godt, så jeg kan
> ikke hjælpe dig.

Tak for tippet - jeg vil prøve at eksperimentere med tegnsættet.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen


Rudi Stegen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Rudi Stegen


Dato : 04-05-05 21:41

Hej Bertel Lund Hansen, du skrev i dk.videnskab:

>> Du har vist et lille problem med skrifttypen?
>
> Nej, det har du.
>
> Anders deklarerer sit tegnsæt sådan:
>
> Content-Type: text/plain; charset=utf-8
> Content-Transfer-Encoding: 8bit

Og egentlig kunne man også sige, at Anders har det. Der optræder ingen
tegn i indlægget (ej heller de andre, for den sags skyld), hvor det er
nødvendigt at gå op til UTF-8.

Det virker mere som et: "Det lyder bøvlet med at sætte den op til
lavest nødvendige tegnsæt. Vi sætter den bare fast til UTF-8."

> Det er den kommende standard.

Men ikke den aktuelle.

(Og går det som med de andre anfald fra Usefor, bliver det næppe noget
aktuelt de første dusin år).

Nå, det hører ikke hjemme her, hvorfor jeg for en sikkerheds skyld
sætter et

FUT dk.snak.off-topic
--
Hygge fra Århus - Rudi

Jakob Nielsen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 04-05-05 14:31

> Mange går imidlertid tilbage til traditionel drift.

Hvilket skyldes at der er overproduktion af økologiske produkter. For mange
forbrugere vælger det fra.
Det er også svært for mange landmænd at foretage fornuftig økologisk drift,
da flertallet ikke er uddannet i andet end konventionelt brug.



Rado (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Rado


Dato : 04-05-05 17:26

On Wed, 4 May 2005 09:49:28 +0200, "Per A. Hansen"
<xper.hansen@get2net.dk> wrote:

>Du har ret i, at en ser økologien som en nicheproduktion.
>Efter ret kort tid bliver de faktisk ret grebet af ideen, men kun hvis det
>giver et økonomisk afkast.
>Mange går imidlertid tilbage til traditionel drift.

Og det skyldes nok mest generel overproduktion af øko produkter, så
prisen bliver presset ned under det økonomisk rentable. Og øko
produkter _skal_ i sagens natur koste mere - det er de konventionelle
produkter der er for billige på grund af letkøbte dyrkningsmetoder der
lægger mere vægt på kvantitet end kvalitet.


--
Rado

Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein

Per A. Hansen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 04-05-05 20:50


"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:pkth71l8t3qucuisl1c9bvdldm355sehlj@4ax.com...
> On Wed, 4 May 2005 09:49:28 +0200, "Per A. Hansen"
> <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
>
>>Du har ret i, at en ser økologien som en nicheproduktion.
>>Efter ret kort tid bliver de faktisk ret grebet af ideen, men kun hvis det
>>giver et økonomisk afkast.
>>Mange går imidlertid tilbage til traditionel drift.
>
> Og det skyldes nok mest generel overproduktion af øko produkter, så
> prisen bliver presset ned under det økonomisk rentable.

I har nok ret i, at det sker i mange tilfælde.
Jeg kender dog et par landmænd, der ikke kunne tåle at se at afgrøderne
sultede.


>Og øko
> produkter _skal_ i sagens natur koste mere - det er de konventionelle
> produkter der er for billige på grund af letkøbte dyrkningsmetoder der
> lægger mere vægt på kvantitet end kvalitet.

Det skal de naturligvis, der er megen håndarbejde forbundet med
økologisk drift.
Konventionel landbrug anvender derimod ikke letkøbte metoder.
De leverer den vare, som forbrugerne efterspørger. De fleste forbrugere
vil ikke betale for kvalitet, de vil havde det billigt.
Supermarkederne hjælper dem med at trykke priserne - og importere
billige produkter fra udlandet med dårligere kvalitet end de danske.

At du ikke værdsætter den danske landbrugsproduktion er da fint nok.
Heldigvis er den meget efterspurgt overalt i udlandet for sin fine kvalitet.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen



Jonas Kofod (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 04-05-05 12:57

"Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> skrev i en meddelelse
news:m3sm14eyhy.fsf@obelix.wegge.dk...
> "Jonas" == Jonas Kofod <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> writes:
>
> >> > forureningsspredende landbrug. Sikke en gang gylle Per!
> >>
> >> Vidste du iøvrigt at kvælstofudvaskningen fra økologiske jordbrug
> >> under visse omstændigheder er dobbelt så stor som fra konventionelle
> >> jordbrug?
>
> > Ja det siger jo sig selv at når man ikke kan variere gødskningen i
> > forhold til hvad type der passer bedst med de aktuelle vejrforhold -
> > så ender vi med landmænd der skal sprede våd gylle ud i regn der
> > vasker hovedparten lige ud - altsammen i miljøets navn.
>
> Det har var nu over en hel vinter. Det var med en dækafgrøde efter
> ærter og efterfølgende vårhvede. N udvaskningen under disse forhold
> var 105-109 kg N/Ha, hvilket er ret tæt på det der må tilføres i
> et normalt landbrug.

Ja ok - jeg kender ikke til nogle konkrete sager.

> > Men hvis bare folk er indædt med at de har den rigtige ide og er
> > fanatisk politisk korrekte - så til højre med sund fornuft - det
> > handler om at pege fingre og sige vi er på det rigtige hold -
> > miljøet er sekundært.
>
> Ihvertfald med økologisk mælk. Ved du hvor meget grundvand der i
> værste fald går på en liter økologisk mælk? Og det er kun forbruget
> hos landmanden jeg tænker på her.

Nej det ved jeg heller ikke. Så...?

> > Sådan er det for ofte med miljø diskussioner - dem der er mest
> > fanatiske har ret - og saglige indvendinger skyldes (i deres hovede)
> > blot at kritikerne ikke har den rigtige holdning.
>
> Lad os nu passe på at vi ikke falder i den modsatte grøft. Det er
> sjældent de økologiske landmænd selv der er de største hyklere, de
> vælger bare deres niche.

Det var ikke landmænd, men ideologiske miljøfrelste jeg tænkte på.



Anders Wegge Jakobse~ (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~


Dato : 04-05-05 17:24

"Jonas" == Jonas Kofod <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> writes:

> "Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> skrev i en meddelelse
> news:m3sm14eyhy.fsf@obelix.wegge.dk...

>> Ihvertfald med økologisk mælk. Ved du hvor meget grundvand der i
>> værste fald går på en liter økologisk mælk? Og det er kun forbruget
>> hos landmanden jeg tænker på her.

> Nej det ved jeg heller ikke. SÃ¥...?

80-100 liter vand for hvor liter mælk ved koen.

--
/Wegge
Min holdning til Usenet - <http://wiki.wegge.dk/Usenet>
Min weblog - <http://blog.wegge.dk/>

Jakob Nielsen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 04-05-05 17:45

> 80-100 liter vand for hvor liter mælk ved koen.

Ved du hvor meget korn der går til hvert kg. kød?
Ca. 16 kg korn for et kg. kød. 90% af kornproduktionen i usa (måske også
resten af vesten, det ved jeg ikke) går til kødproduktion.
At du bringer vandforbruget på bane må betyde at du er imod den slags
"spild", så du er vel vegetar?.. eller hvad var din pointe?

Jeg er iøvrigt ikke helt med på hvorfor en økologisk ko bruger mere vand end
en ikke-økologisk. Hvor meget vand bruger "konventionelle" køer pr. ltr.
mælk? I de kvægbesætninger, jeg kender til, bruges vand altovervejende til
at køerne drikker det og noget bruges til rensning af malkeanlæg. Det gælder
for begge typer besætninger.



Anders Wegge Jakobse~ (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~


Dato : 04-05-05 18:26

"Jakob" == Jakob Nielsen <a@b.c> writes:

>> 80-100 liter vand for hvor liter mælk ved koen.

> Ved du hvor meget korn der går til hvert kg. kød? Ca. 16 kg korn
> for et kg. kød. 90% af kornproduktionen i usa (måske også resten af
> vesten, det ved jeg ikke) går til kødproduktion. At du bringer
> vandforbruget på bane må betyde at du er imod den slags "spild", så
> du er vel vegetar?.. eller hvad var din pointe?

Min pointe er såmænd blot at der er en skærende kontrast mellem de
faktiske forhold og de rosenrøde forestillinger om økologiens gavnlige
effekter overfor miljøet.

> Jeg er iøvrigt ikke helt med på hvorfor en økologisk ko bruger mere
> vand end en ikke-økologisk.

Økologiske kvægavlere bruger kløvergræs, der kan binde atmosfærisk
kvælstof. Det er en meget smart måde at komme ud over problemet med
næringsstoftilførsel. Desværre er kløvergræs også ekstremt
tørkefølsomt, og derfor bliver der kunstvandet langt mere i økologiske
kvægbrug. Mine forældres naboer har omkring 100 økologiske malkekøer,
og en vandindvindingstilladelse i størrelsesordenen 100.000 m^3 om
Ã¥ret.

> Hvor meget vand bruger "konventionelle" køer pr. ltr. mælk? I de
> kvægbesætninger, jeg kender til, bruges vand altovervejende til at
> køerne drikker det og noget bruges til rensning af malkeanlæg. Det
> gælder for begge typer besætninger.

Det er kunstvandingen der gør hele forskellen. Grundbelastningen
ligger omkring 5 liter vand for en liter mælk. Der findes naturligvis
også konventionelle mæleproducenter der kunstvander, men ikke i nær
samme omfang.

--
/Wegge
Min holdning til Usenet - <http://wiki.wegge.dk/Usenet>
Min weblog - <http://blog.wegge.dk/>

Jakob Nielsen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 04-05-05 19:27


> Økologiske kvægavlere bruger kløvergræs, der kan binde atmosfærisk
> kvælstof. Det er en meget smart måde at komme ud over problemet med
> næringsstoftilførsel. Desværre er kløvergræs også ekstremt
> tørkefølsomt, og derfor bliver der kunstvandet langt mere i økologiske
> kvægbrug. Mine forældres naboer har omkring 100 økologiske malkekøer,
> og en vandindvindingstilladelse i størrelsesordenen 100.000 m^3 om
> året.

Ok, det var en detalje, jeg overså.
Så må jeg vel erkende at økologisk mælkeproduktion bruger mere vand.
Spørgsmålet er dog i hvilken grad. Græsset er en stor del af kosten for
køerne. De konventionelle køer har et større behov for den venlige DLG-bil
og det kraftfodder/korn de i højere grad spiser skal også produceres og
transporteres.

Gift og gødning der ender i grundvand og vandløb kan også siges at have en
omkostning, omend mere difus.




Anders Wegge Jakobse~ (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~


Dato : 04-05-05 19:42

"Jakob" == Jakob Nielsen <a@b.c> writes:

>> Økologiske kvægavlere bruger kløvergræs, der kan binde atmosfærisk
>> kvælstof. Det er en meget smart måde at komme ud over problemet med
>> næringsstoftilførsel. Desværre er kløvergræs også ekstremt
>> tørkefølsomt, og derfor bliver der kunstvandet langt mere i økologiske
>> kvægbrug. Mine forældres naboer har omkring 100 økologiske malkekøer,
>> og en vandindvindingstilladelse i størrelsesordenen 100.000 m^3 om
>> året.

> Ok, det var en detalje, jeg overså. Så må jeg vel erkende at
> økologisk mælkeproduktion bruger mere vand. Spørgsmålet er dog i
> hvilken grad.

Det afhænger i høj grad af vejret, men mit slag på tasken er at der
nok i gennemsnit går tre gange så meget vand på produktionen af en
liter ækologisk mælk, som en liter konventionel.

> Græsset er en stor del af kosten for køerne. De konventionelle køer
> har et større behov for den venlige DLG-bil og det kraftfodder/korn
> de i højere grad spiser skal også produceres og transporteres.

Nej, konventionelle landmænd fodrer med ensilage og majs i lige så
stort et omfang som de økologiske.

> Gift og gødning der ender i grundvand og vandløb kan også siges at
> have en omkostning, omend mere difus.

En interessant ting er at det sænkede grundvandsspejl som følge af de
store vandindvindinger med tiden vil få en tragtform, der vil lede
eventuelle nedsivende pesticidrester frem til den økologiske boring,
hvorfra de kommer ud over de økologiske marker i en lind strøm.

--
/Wegge
Min holdning til Usenet - <http://wiki.wegge.dk/Usenet>
Min weblog - <http://blog.wegge.dk/>

Rado (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Rado


Dato : 05-05-05 19:35

On 04 May 2005 19:25:42 +0200, Anders Wegge Jakobsen <wegge@wegge.dk>
wrote:

>"Jakob" == Jakob Nielsen <a@b.c> writes:
>
>>> 80-100 liter vand for hvor liter mælk ved koen.
>
>> Ved du hvor meget korn der går til hvert kg. kød? Ca. 16 kg korn
>> for et kg. kød. 90% af kornproduktionen i usa (måske også resten af
>> vesten, det ved jeg ikke) går til kødproduktion. At du bringer
>> vandforbruget på bane må betyde at du er imod den slags "spild", så
>> du er vel vegetar?.. eller hvad var din pointe?
>
> Min pointe er såmænd blot at der er en skærende kontrast mellem de
>faktiske forhold og de rosenrøde forestillinger om økologiens gavnlige
>effekter overfor miljøet.
>

Naturen selv er jo økologisk. Økologi er jo sådan set ikke andet end
at dyrke på naturens egne betingelser, så vidt muligt. Naturen har
fungeret fint på den måde i millioner af år.


>> Jeg er iøvrigt ikke helt med på hvorfor en økologisk ko bruger mere
>> vand end en ikke-økologisk.
>
> Økologiske kvægavlere bruger kløvergræs, der kan binde atmosfærisk
>kvælstof. Det er en meget smart måde at komme ud over problemet med
>næringsstoftilførsel. Desværre er kløvergræs også ekstremt
>tørkefølsomt, og derfor bliver der kunstvandet langt mere i økologiske
>kvægbrug. Mine forældres naboer har omkring 100 økologiske malkekøer,
>og en vandindvindingstilladelse i størrelsesordenen 100.000 m^3 om
>året.

At der er mangel på vand skyldes jo bl.a. brugen af gift. Mange
vandboringer er blevet lukket af den grund. Og det er jo altså ikke
det økologiske landbrug der er årsag til det.

Desuden forsvinder vandet jo altså ikke på samme måde som andre
stoffer, ved at blive omdannet til noget andet. Det cirkulere bare
rundt i kredsløbet. Og sålænge man ikke forgifter det vil der altid
være nok, hvis man udnytter det rigtigt. Og da 2/3 af planeten er
dækket af vand er der altså ikke mangel på vand generelt. Man kunne
sagtens skaffe alt de man ville have med den rette teknologi.


--
Rado

Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein

Rado (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Rado


Dato : 05-05-05 19:48

On Wed, 4 May 2005 18:44:33 +0200, "Jakob Nielsen" <a@b.c> wrote:


>Ved du hvor meget korn der går til hvert kg. kød?
>Ca. 16 kg korn for et kg. kød. 90% af kornproduktionen i usa (måske også
>resten af vesten, det ved jeg ikke) går til kødproduktion.

Ja hvis alle levede vegetarisk så kunne man nok sagtens skaffe mad nok
gennem økologisk dyrkning (hvis vi nu antager at det giver mindre
udbytte).

Kina besluttede iøvrigt på et tidspunkt at hver kineser skulle have et
æg om dagen for at bedre sundhedstilstanden. Det vakte en del furore i
den vestlige verden, for alt det korn Kina ville være nødt til at
importere for at fodre alle de høns ville tømme alle orverskudslagrene
i hele verden. Hvorvidt det er blevet til noget ved jeg ikke.


--
Rado

Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein

Jonas Kofod (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 05-05-05 20:24

"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:8dqk71dmdntlb1baecuplicj82nb9ice0r@4ax.com...
> On Wed, 4 May 2005 18:44:33 +0200, "Jakob Nielsen" <a@b.c> wrote:
>
>
> >Ved du hvor meget korn der går til hvert kg. kød?
> >Ca. 16 kg korn for et kg. kød. 90% af kornproduktionen i usa (måske også
> >resten af vesten, det ved jeg ikke) går til kødproduktion.
>
> Ja hvis alle levede vegetarisk så kunne man nok sagtens skaffe mad nok
> gennem økologisk dyrkning (hvis vi nu antager at det giver mindre
> udbytte).

De mennesker som kommer til at mangle mad hvis vi lader være med at
kunstgøde er i det store hele allerede vegetarer - så den holder ikke.
Vi lever i alt væsentlighed i en vegetar verden. 5 milliarder mennesker får
ikke korn, fordi et fåtal afstår fra deres normale bøffer.



Jonas Kofod (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 04-05-05 17:54

"Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> skrev i en meddelelse
news:m3br7rez7s.fsf@obelix.wegge.dk...
> "Jonas" == Jonas Kofod <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> writes:
>
> > "Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> skrev i en meddelelse
> > news:m3sm14eyhy.fsf@obelix.wegge.dk...
>
> >> Ihvertfald med økologisk mælk. Ved du hvor meget grundvand der i
> >> værste fald går på en liter økologisk mælk? Og det er kun forbruget
> >> hos landmanden jeg tænker på her.
>
> > Nej det ved jeg heller ikke. Så...?
>
> 80-100 liter vand for hvor liter mælk ved koen.

Jeg vil gerne høre mere



Anders Wegge Jakobse~ (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~


Dato : 04-05-05 19:25

"Jonas" == Jonas Kofod <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> writes:

> "Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> skrev i en meddelelse

>> 80-100 liter vand for hvor liter mælk ved koen.

> Jeg vil gerne høre mere

Hvis mit svar til Jakob Nielsen ikke er fyldestgørende må du lige
sige til.

--
/Wegge
Min holdning til Usenet - <http://wiki.wegge.dk/Usenet>
Min weblog - <http://blog.wegge.dk/>

Jonas Kofod (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 04-05-05 19:49

"Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> skrev i en meddelelse
news:m3ll6uetmh.fsf@obelix.wegge.dk...
> "Jonas" == Jonas Kofod <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> writes:
>
> > "Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> skrev i en meddelelse
>
> >> 80-100 liter vand for hvor liter mælk ved koen.
>
> > Jeg vil gerne høre mere
>
> Hvis mit svar til Jakob Nielsen ikke er fyldestgørende må du lige
> sige til.

Jeg følger med Det var bare ikke lige kommet på min skærm før.



Harald Mossige (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Harald Mossige


Dato : 05-05-05 18:30


"Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> wrote in message
news:m3br7rez7s.fsf@obelix.wegge.dk...
> "Jonas" == Jonas Kofod <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> writes:
>
> > "Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> skrev i en meddelelse
> > news:m3sm14eyhy.fsf@obelix.wegge.dk...
>
> >> Ihvertfald med økologisk mælk. Ved du hvor meget grundvand der i
> >> værste fald går på en liter økologisk mælk? Og det er kun forbruget
> >> hos landmanden jeg tænker på her.
>
> > Nej det ved jeg heller ikke. Så...?
>
> 80-100 liter vand for hvor liter mælk ved koen.

Ei ku som melker 50 l/døgn trenger 5 000 l, = 5 m^3. pr døgn? Jeg betviler
påstanden.

HM



Anders Wegge Jakobse~ (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~


Dato : 05-05-05 23:48

"Harald" == Harald Mossige <haraldmnospam@hkabel.no> writes:

> "Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> wrote in message
> news:m3br7rez7s.fsf@obelix.wegge.dk...
>> "Jonas" == Jonas Kofod <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> writes:
>>
>> > "Anders Wegge Jakobsen" <wegge@wegge.dk> skrev i en meddelelse
>> > news:m3sm14eyhy.fsf@obelix.wegge.dk...
>>
>> >> Ihvertfald med økologisk mælk. Ved du hvor meget grundvand der i
>> >> værste fald går på en liter økologisk mælk? Og det er kun forbruget
>> >> hos landmanden jeg tænker på her.
>>
>> > Nej det ved jeg heller ikke. SÃ¥...?
>>
>> 80-100 liter vand for hvor liter mælk ved koen.

> Ei ku som melker 50 l/døgn trenger 5 000 l, = 5 m^3. pr døgn? Jeg
> betviler påstanden.

Det er incl. kunstvanding. Se min beskrivelse andetstyeds i denne
debat.

--
/Wegge
Min holdning til Usenet - <http://wiki.wegge.dk/Usenet>
Min weblog - <http://blog.wegge.dk/>

Rado (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Rado


Dato : 04-05-05 17:15

On 04 May 2005 00:04:49 +0200, Anders Wegge Jakobsen <wegge@wegge.dk>
wrote:

>"Martin" == Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> writes:
>
>> Du antyder altså at økologerne høster altså 1/3 af det gift- og
>
> Med tiden er det nok en passende antagelse. I de fleste økologiske
>bedrifter er der stadig en betragtelig kvælstofreserve fra den
>tidligere konventionelle drift.

Det er biodynamiske landbrug herhjemme der er 30-50 år gamle og trives
i bedste velgående, så den holder vist ikke rigtig. Og biodynamikerne
er generelt nogle af de mest fanatiske m.h.t. at undgå kunstgødning og
gift.


> Vidste du iøvrigt at kvælstofudvaskningen fra økologiske jordbrug
>under visse omstændigheder er dobbelt så stor som fra konventionelle
>jordbrug?

Det burde jo så i alt fald vise at det ikke er mangel på gødning der
er problemet.

Og hvis det kun er tilfældet "under visse omstændigheder" kunne det jo
tyde på at man gør noget forkert. Det er nu engang lettere at dosere
kunstgødning end kompost, da kompost i modsætning til kunstgødning kke
har noget ensartet standardiseret indhold. Jeg kan også godt
forestille mig at nogle økologer af samme grund giver noget ekstra
gødning for at være sikre på at få et ordentligt udbytte. Men det er
jo noget man kan få styr på hen ad vejen, f.ex. gennem kemiske
analyser.

En helt anden ting er at der i kompostbunken og i jorden finder nogle
processer sted som man generelt slet ikke er bekendt med endnu inden
for den klassiske kemi (til trods for at de blev dokumenteret allerede
i midten af forrige århundrede), som det konventionelle landbrug jo
bygger på. Processer som fuldkommen rokerer rundt på forholdet mellem
de forskellige stoffer, herunder kvælstoffet:

"In his treatise on the microbiology of soils, Pocbon (and de Barjac)
of the Institut Pasteur, Paris, writes: In spite of the considerable
number of works on the subject, the question of the balance of
nitrogen in soils still raises a veritable enigma: whatever
precautions are taken, when one adds up the difference between what is
put in and what is taken out, there is always an important portion
which cannot be recovered and which varies, according to the
conditions, from 15% to 30%.

He says besides: "The total balance of nitrogen is deceptive in the
sense that it frequently shows a decline in relation to the evidence
provided by the soils". At Rothamsted research work followed for 49
years has shown a loss of nitrogen of 51 t/ha (using NPK fertilisers).
At Windsor (Connecticut) 10 years of continuous tobacco cultivation
has given a loss of 17 t/ha with SO4 (NH4)2 and of 18 t/ha with
urea-cyanamide; in glass houses they have found a loss of 16% nitrogen
non-recoverable.

None of these research workers has been able to see that if N2
disappears, C+O increases, a reversible reaction, according to the
circumstances. Or rather, they have seen it, without seeing the
meaning of it. Pochon writes: "in the fermentation of farmyard manure
the ratio C/N which is 33:1 at the beginning falls to 13:15 at the end
of the fermentation".

The work of Kervran explains how C can diminish while N increases.
What accounts for this decline of the C/N ratio in this fermentation?
In other cases we find a disappearance of N and an increase of the
carbon compounds. Research work since 1940 at the Haughley
Experimental Farm in England (Soil Association) shows that where
organic manures are used the reserve of nitrogen builds up much more
than when artificial nitrogen is used: the micro-organisms, according
to the theory of Kervran, have utilised the carbon and oxygen of the
organic manures to create the nitrogen (6C+80=2.7N)."

http://5-dimension.org/members/kervran/BT-what_are.pdf



--
Rado

Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein

Anders Wegge Jakobse~ (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~


Dato : 04-05-05 17:42

"Rado" == Rado <rado@fjernpost1.tele.dk> writes:

> On 04 May 2005 00:04:49 +0200, Anders Wegge Jakobsen <wegge@wegge.dk>
> wrote:

>> "Martin" == Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> writes:
>>
>>> Du antyder altså at økologerne høster altså 1/3 af det gift- og
>>
>> Med tiden er det nok en passende antagelse. I de fleste økologiske
>> bedrifter er der stadig en betragtelig kvælstofreserve fra den
>> tidligere konventionelle drift.

> Det er biodynamiske landbrug herhjemme der er 30-50 år gamle og
> trives i bedste velgående, så den holder vist ikke rigtig. Og

Kan du henvise til et udbytteregnskab fra sådan et landbrug, eller
skal vi diskutere ud fra apokryf viden?

> biodynamikerne er generelt nogle af de mest fanatiske m.h.t. at
> undgå kunstgødning og gift.

Personligt mener jeg de er mindre end et skridt væk fra
middelalderens alkymister. NÃ¥r man for eksempel i ramme alvor mener at
man kan erstatte næringsstoftabet fra en mark ved at tilføre det
komposterede horn fra en ko der har levet af den, er man i mine øjne
hinsides rationel tænkning.

>> Vidste du iøvrigt at kvælstofudvaskningen fra økologiske jordbrug
>> under visse omstændigheder er dobbelt så stor som fra
>> konventionelle jordbrug?

> Det burde jo så i alt fald vise at det ikke er mangel på gødning der
> er problemet.

Nej, forudsat at man nøjes med at dyrke ærter, som jeg tidligere
skrev.

> Og hvis det kun er tilfældet "under visse omstændigheder" kunne det
> jo tyde på at man gør noget forkert.

Ikke specielt. Det kræver bare at den dækafgrøde man sår efter ærter
ikke når at etablere sig synderligt godt, og en efterfølgende regnfuld
vinter.

> Det er nu engang lettere at dosere kunstgødning end kompost, da
> kompost i modsætning til kunstgødning kke har noget ensartet
> standardiseret indhold.

Kompost er noget biodynamisk voodoo. Økologiske landmænd tilfører
kunstgødning i form af gylle fra naboen.

> Jeg kan også godt forestille mig at nogle økologer af samme grund
> giver noget ekstra gødning for at være sikre på at få et ordentligt
> udbytte. Men det er jo noget man kan få styr på hen ad vejen,
> f.ex. gennem kemiske analyser.

Nu er pointen med økologisk drift jo netop at man ikke må tilføre
ekstra gødning. Man kan naturligvis forestille sig at nogle af de
naboer der leverer husdyrgødning "kommer til" at tabe en sæk
kunstgødning eller to i gyllevognen, men den slags er jo rendyrket
svindel med den ækologiske autorisation, så den tanke tror jeg ikke vi
skal gå nærmere ind på.

> En helt anden ting er at der i kompostbunken og i jorden finder
> nogle processer sted som man generelt slet ikke er bekendt med endnu
> inden for den klassiske kemi (til trods for at de blev dokumenteret
> allerede i midten af forrige århundrede), som det konventionelle
> landbrug jo bygger på. Processer som fuldkommen rokerer rundt på
> forholdet mellem de forskellige stoffer, herunder kvælstoffet:

De alkymistiske forestillinger indenfor biodynamikke trives åbenbart
i bedste velgående. At der sker en N udveksling med atmosfæren er der
sådan set ikke noget underligt i. Det hjælper bare ikke mængden af
mikronæringsstoffer.

--
/Wegge
Min holdning til Usenet - <http://wiki.wegge.dk/Usenet>
Min weblog - <http://blog.wegge.dk/>

Rado (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Rado


Dato : 05-05-05 19:20

On 04 May 2005 18:41:30 +0200, Anders Wegge Jakobsen <wegge@wegge.dk>
wrote:

>"Rado" == Rado <rado@fjernpost1.tele.dk> writes:
>
>> On 04 May 2005 00:04:49 +0200, Anders Wegge Jakobsen <wegge@wegge.dk>
>> wrote:
>
>>> "Martin" == Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> writes:
>>>
>>>> Du antyder altså at økologerne høster altså 1/3 af det gift- og
>>>
>>> Med tiden er det nok en passende antagelse. I de fleste økologiske
>>> bedrifter er der stadig en betragtelig kvælstofreserve fra den
>>> tidligere konventionelle drift.
>
>> Det er biodynamiske landbrug herhjemme der er 30-50 år gamle og
>> trives i bedste velgående, så den holder vist ikke rigtig. Og
>
> Kan du henvise til et udbytteregnskab fra sådan et landbrug, eller
>skal vi diskutere ud fra apokryf viden?

Nej, men jeg tvivler på de ville blive ved hvis ikke der var et
rimeligt godt udbytte.


>> biodynamikerne er generelt nogle af de mest fanatiske m.h.t. at
>> undgå kunstgødning og gift.
>
> Personligt mener jeg de er mindre end et skridt væk fra
>middelalderens alkymister.

Som måske besad en viden som den moderne videnskab endnu ikke har
opdaget.


>Når man for eksempel i ramme alvor mener at
>man kan erstatte næringsstoftabet fra en mark ved at tilføre det
>komposterede horn fra en ko der har levet af den, er man i mine øjne
>hinsides rationel tænkning.
>

Det er såmænd bare rationel tænkning på et andet plan Man udnytter
viden om kosmiske og alkymistiske processer og lovmæssigheder på en
rationel måde.


>
>> Det er nu engang lettere at dosere kunstgødning end kompost, da
>> kompost i modsætning til kunstgødning kke har noget ensartet
>> standardiseret indhold.
>
> Kompost er noget biodynamisk voodoo. Økologiske landmænd tilfører
>kunstgødning i form af gylle fra naboen.

Det ved jeg ikke om de gør eller om de må, men selv da er det jo
naturlig gødning. Så det ser jeg ikke noget problem i, medmindre den
er fuld af gift og medicinrester.

Desuden så kan jeg ikke forestille mig at der er nogen økologer der
gøder med gylle alene. Så vidt jeg ved bruger de alle kompost. Det er
selve grundlaget for både økologisk og biodynamisk jordbrug.

Jeg har selv frembragt kæmpestore græskar (der er meget
gødningskrævende) dengang jeg dyrkede biodynamiske grøntsager. Der
brugte jeg udelukkende biodynamisk præpareret kompost lavet af
planteaffald tilsat ko og hestegødning. Så biodynbamisk kompost virker
skam godt nok.

Det var iøvrigt på et stykke græsmark (hovedsagelig kvikgræs) der
havde ligget brak i utallige år, hvor jeg havde fjernet græstørven og
ukrudtet med håndkraft med en spade, og derefter fået nabobonden til
at pløje det en enkelt gang. Så der var ingen rester af gødning fra
tidligere dyrkning.


>
>> Jeg kan også godt forestille mig at nogle økologer af samme grund
>> giver noget ekstra gødning for at være sikre på at få et ordentligt
>> udbytte. Men det er jo noget man kan få styr på hen ad vejen,
>> f.ex. gennem kemiske analyser.
>
> Nu er pointen med økologisk drift jo netop at man ikke må tilføre
>ekstra gødning. Man kan naturligvis forestille sig at nogle af de
>naboer der leverer husdyrgødning "kommer til" at tabe en sæk
>kunstgødning eller to i gyllevognen, men den slags er jo rendyrket
>svindel med den ækologiske autorisation, så den tanke tror jeg ikke vi
>skal gå nærmere ind på.

Nu taler jeg om ekstra kompost, ikke kunstgødning.

Og svindel er iøvrigt irrelevant i en debat om dyrkningsmetoder.


>> En helt anden ting er at der i kompostbunken og i jorden finder
>> nogle processer sted som man generelt slet ikke er bekendt med endnu
>> inden for den klassiske kemi (til trods for at de blev dokumenteret
>> allerede i midten af forrige århundrede), som det konventionelle
>> landbrug jo bygger på. Processer som fuldkommen rokerer rundt på
>> forholdet mellem de forskellige stoffer, herunder kvælstoffet:
>
> De alkymistiske forestillinger indenfor biodynamikke trives åbenbart
>i bedste velgående. At der sker en N udveksling med atmosfæren er der
>sådan set ikke noget underligt i. Det hjælper bare ikke mængden af
>mikronæringsstoffer.

Det er slet ikke det det handler om. Hvis du kigger lidt på de formler
der bruges i den her sammenhæng så vil du se at de ikke giver nogen
mening ud fra en almindelig kemisk betragtning. Du kan kalde det
alkymistiske formler eller hvad du vil, men de processer de beskriver
er fuldt ud lige så reproducerbare som almindelige kemiske processer,
og følger ligesom disse nogle helt konkrete lovmæssigheder. Der er
ingen "hokus pokus" i det, det er blot den gamle alkymistiske viden
der er blevet genopdaget og sat ind i en moderne videnskabelig
sammenhæng.


--
Rado

Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein

Anders Wegge Jakobse~ (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~


Dato : 05-05-05 23:47

"Rado" == Rado <rado@fjernpost1.tele.dk> writes:

> On 04 May 2005 18:41:30 +0200, Anders Wegge Jakobsen <wegge@wegge.dk>

>> "Rado" == Rado <rado@fjernpost1.tele.dk> writes:

>>> biodynamikerne er generelt nogle af de mest fanatiske m.h.t. at
>>> undgå kunstgødning og gift.

>> Personligt mener jeg de er mindre end et skridt væk fra
>> middelalderens alkymister.

> Som måske besad en viden som den moderne videnskab endnu ikke har
> opdaget.

...

>> NÃ¥r man for eksempel i ramme alvor mener at man kan erstatte
>> næringsstoftabet fra en mark ved at tilføre det komposterede horn
>> fra en ko der har levet af den, er man i mine øjne hinsides
>> rationel tænkning.
>>

> Det er såmænd bare rationel tænkning på et andet plan Man udnytter
> viden om kosmiske og alkymistiske processer og lovmæssigheder på en
> rationel måde.

Diskussioner om penduleringer, krystalmagi og lignende hører til i
dk.livssyn.newage.

Jeg ønsker ikke at spilde min tid på en rationel debat, når du møder
op med dine religiøse forestillinger. Du behøver ikke at besvare dette
indlæg, da jeg ikke vil se hvad du ellers skriver i denne tråd.

--
/Wegge
Min holdning til Usenet - <http://wiki.wegge.dk/Usenet>
Min weblog - <http://blog.wegge.dk/>

Jakob Nielsen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 04-05-05 17:46

> Det burde jo så i alt fald vise at det ikke er mangel på gødning der
> er problemet.

God pointe!



Per A. Hansen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 04-05-05 20:54


"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:u3qh7114pohr8guernhkp86gi342dr0ms3@4ax.com...
> On 04 May 2005 00:04:49 +0200, Anders Wegge Jakobsen <wegge@wegge.dk>
> wrote:
>
>> Vidste du iøvrigt at kvælstofudvaskningen fra økologiske jordbrug
>>under visse omstændigheder er dobbelt så stor som fra konventionelle
>>jordbrug?
>
> Det burde jo så i alt fald vise at det ikke er mangel på gødning der
> er problemet.

Det kan det sagtens være.
Dyrkning af bælgplanter giver f.eks. en stor udvaskning.
Den mindste udvasning får man fra mineralgødede marker - kvægløse
bedrifter har den laveste udvaskning af kvælstof.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen


Rado (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Rado


Dato : 05-05-05 19:31

On Wed, 4 May 2005 21:54:09 +0200, "Per A. Hansen"
<xper.hansen@get2net.dk> wrote:

>
>"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
>news:u3qh7114pohr8guernhkp86gi342dr0ms3@4ax.com...
>> On 04 May 2005 00:04:49 +0200, Anders Wegge Jakobsen <wegge@wegge.dk>
>> wrote:
>>
>>> Vidste du iøvrigt at kvælstofudvaskningen fra økologiske jordbrug
>>>under visse omstændigheder er dobbelt så stor som fra konventionelle
>>>jordbrug?
>>
>> Det burde jo så i alt fald vise at det ikke er mangel på gødning der
>> er problemet.
>
>Det kan det sagtens være.
>Dyrkning af bælgplanter giver f.eks. en stor udvaskning.
>Den mindste udvasning får man fra mineralgødede marker - kvægløse
>bedrifter har den laveste udvaskning af kvælstof.

Nu er det heller ikke kunstgødning som sådan der er problemet, efter
min mening. Jeg tror ikke den gør nogen skade i sig selv, anvendt i
rimelige mængder der hvor der måtte være behov for det. Dvs. hvor
komposten ikke slår til af en eller anden grund.

Problemet er at den som regel bliver anvendt ensidigt, dvs. som en
erstatning for komposten og den livgivende kraft den på forskellig
måde tilfører jorden og dermed planterne. Verden er jo altså andet end
kemi, de processer man beskæftiger sig med inden for kemien er jo blot
en del af den samlede proces, og rent faktisk kun sekundære virkninger
af højere processer. Og det er netop det man taget højde for inden for
den biodynamiske metode.

Den såkaldte krystalliseringsmetode viser jo også med stor tydelighed
at der er forskel på grøntsager der er dyrket biodynamisk eller
konventionelt. Men for de konventionelle landmænd er det jo bare noget
"hokus pokus" som de ikke rigtig forstår noget af ud fra det kemiske
paradigme de ser tingene ud fra.


--
Rado

Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein

Per A. Hansen (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 05-05-05 17:58

"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:u3qh7114pohr8guernhkp86gi342dr0ms3@4ax.com...
> On 04 May 2005 00:04:49 +0200, Anders Wegge Jakobsen <wegge@wegge.dk>
> wrote:
>
>>"Martin" == Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> writes:
>>

>
> http://5-dimension.org/members/kervran/BT-what_are.pdf

Der står ikke meget vindenskabligt i artiklen.
Man nævner Haugley-eksperimenter, der løb fra midt-30erne til 70-erne.
Afgrødefordling og husdyrhold er så afvigende fra danske forhold,
at man ikke kan bruge disse resultater til noget.
Pudsigt nok er der et sted i Haugley-rapporten en linie i en tabel, hvor
man har fundet er lille detalje, som økologer har fundet frem og anvender
som
bevisførelse. Nemlig at organiske afgrøder havde større foderværdi end de
konventionelt
dyrkede - målt indirekte på mælkeproduktionen.
(Tabel 2-3 side 245).
Tallet er ikke forklaret - det er usikkert - det er ikke verificeret. Køerne
blev ikke fodret efter
de normer, som man har fundet frem til i DK.
Alligevel bruges det enkelte denne detalje Haugley-eksperiment af de
økologiske skrifter som et
argument .
Artiklens forsøg på at opstille en næringsstofbalance er ikke
troværdig.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen








Rado (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Rado


Dato : 05-05-05 21:32

On Thu, 5 May 2005 18:57:54 +0200, "Per A. Hansen"
<xper.hansen@get2net.dk> wrote:

>"Rado" <rado@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
>news:u3qh7114pohr8guernhkp86gi342dr0ms3@4ax.com...
>> On 04 May 2005 00:04:49 +0200, Anders Wegge Jakobsen <wegge@wegge.dk>
>> wrote:
>>
>>>"Martin" == Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> writes:
>>>
>
>>
>> http://5-dimension.org/members/kervran/BT-what_are.pdf
>
>Der står ikke meget vindenskabligt i artiklen.

Det er også kun en indledende artikel i bogen. Der er masser af
videnskabelig dokumentation i selve bogen, baseret på tusinder af
laboratorieforsøg

>Man nævner Haugley-eksperimenter, der løb fra midt-30erne til 70-erne.
>Afgrødefordling og husdyrhold er så afvigende fra danske forhold,
>at man ikke kan bruge disse resultater til noget.

Det er ikke det der er pointen, pointen er en videnskabelig opdagelse
kaldet "lavenergi transmutation eller biologisk transmutation" der kan
forklare alle disse anormale fænomener i naturen som man konstant
render ind i, også indenfor landbruget.


>Pudsigt nok er der et sted i Haugley-rapporten en linie i en tabel, hvor
>man har fundet er lille detalje, som økologer har fundet frem og anvender
>som
>bevisførelse. Nemlig at organiske afgrøder havde større foderværdi end de
>konventionelt
>dyrkede - målt indirekte på mælkeproduktionen.
>(Tabel 2-3 side 245).
>Tallet er ikke forklaret - det er usikkert - det er ikke verificeret. Køerne
>blev ikke fodret efter
>de normer, som man har fundet frem til i DK.
>Alligevel bruges det enkelte denne detalje Haugley-eksperiment af de
>økologiske skrifter som et
>argument .
>Artiklens forsøg på at opstille en næringsstofbalance er ikke
>troværdig.

Det er heller ikke det den sigter efter, det handler i det hele taget
slet ikke om dyrkningsmetoder og den ene metodes fordel fremfor den
anden i den her sammenhæng, men om forskellige anormale fænomener i
naturens processer som man ikke hidtil har kunnet forklare ud fra de
gængse teorier, men som alle fuldt ud kan forklares gennem biologisk
transmutation.

Min pointe her er, at hvis man ikke tager højde for den her biologiske
transmutationsproces, så vil man drage nogle helt forkerte
konklusioner ud af de kemiske analyser, fordi de
transmutationsprocesser der foregår overalt i naturen simpelthen
konstant rokerer rundt på mængden af forskellige stoffer, uden at man
er klar over det. Og så er man nødt til at opfinde andre fiktive
(forkerte) forklaringer for at få tingene til at hænge sammen ud fra
den nuværende forklaringsmodel.

Prøv at læse fra side 6 og videre i kapitlet herunder, der vil du se
eksperimentel dokumentation for de her ting

http://5-dimension.org/members/kervran/BT-ch6.pdf


Kapitlet herunder forklarer teorien i alle detaljer på atomart niveau
og beskriver også flere andre kontrollerede eksperimenter der
bekræfter den:

http://5-dimension.org/members/kervran/BT-ch5.pdf


Se evt. også:

http://5-dimension.org/members/kervran/notes_kervran.html


--
Rado

Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein

Jakob Nielsen (02-05-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 02-05-05 15:51

> Der er mange useriøse undersøgelser at finde på nettet om økologisk drift.
> De kaldes ofte frem som bevis for økologiens fortræffeligheder.

Det modsatte er vist også gældende.

> Konsekvenserne er imidlertid velkendte. I tiden efter 2. verdenskrig var
> driften
> økologisk, da kunne man brødføde 2-3 gang færre mennesker end i dag.

At dyrke økologisk landbrug betyder ikke at man skal gøre det "som i gamle
dage". De må eksempelvis hjertens gerne gerne bruge maskiner.

> Preben har ret.
Nå.

> At undlade gødskning efter behov og undlade kemiske planteværn vil
> uvægerlig medføre mindre udbytter og dermed forøgede sultproblemer.
> Økologisk drift er ikke bæredygtigt, da man ikke tilfører jorden de
> næringsstoffer,
> der forsvinder fra planternes rækkevidde.

Du misforstår da tingene alvorligt hvis du mener at man i økologisk drift
ikke gøder. Er det virkelig dit alvor?
Det virker som om du har fundet dig en holdning, men glemte at købe
begrundelsen med.




Preben Riis Sørensen (02-05-2005)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 02-05-05 21:57


"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev
> At dyrke økologisk landbrug betyder ikke at man skal gøre det "som i gamle
> dage". De må eksempelvis hjertens gerne gerne bruge maskiner.

Det har de også en del brug for, for ellers ender det i ene ukrudt. Der
regnes nok ikke meget på den deraf forøgede miljøbelastning.

> Du misforstår da tingene alvorligt hvis du mener at man i økologisk drift
> ikke gøder. Er det virkelig dit alvor?

Det ved vi ikke helt endnu, for der er ingen erfaringer at henvise til. Der
flyttes stadigt rundt til konventionelle marker, ligesom driften stadig ikke
er 100 % økologisk. Og driften kan heller ikke dække et almindeligt
forbrugsbillede. Det kommer den iøvrigt aldrig til.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk




Bertel Lund Hansen (02-05-2005)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 02-05-05 23:09

Preben Riis Sørensen skrev:

>> Du misforstår da tingene alvorligt hvis du mener at man i økologisk drift
>> ikke gøder. Er det virkelig dit alvor?

>Det ved vi ikke helt endnu, for der er ingen erfaringer at henvise til.

Hvor svært kan det være at spørge en økologisk bondemand om
hvordan han gøder sine marker?

Jeg kender i øvrigt godt svaret, for jeg har set en tv-udsendelse
engang med en økologisk landmand. Han brugte kompost og anden
naturgødning.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Preben Riis Sørensen (03-05-2005)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 03-05-05 20:09


"Bertel Lund Hansen" <nospamfilius@lundhansen.dk> skrev
>
> >Det ved vi ikke helt endnu, for der er ingen erfaringer at henvise til.
>
> Hvor svært kan det være at spørge en økologisk bondemand om
> hvordan han gøder sine marker?

Det var en stikpille til at vi slet ikke har økologisk dyrkning nogen
steder. Men vi har en del småøer af snydeøkologi, der lukrerer på det
konventionelle landbrug.

--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk




Jakob Nielsen (03-05-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 03-05-05 20:15

> Det var en stikpille til at vi slet ikke har økologisk dyrkning nogen
> steder. Men vi har en del småøer af snydeøkologi, der lukrerer på det
> konventionelle landbrug.

Sikke en gang bavl.



Per A. Hansen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 04-05-05 09:04


"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse
news:4277cc36$0$63656$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> "Bertel Lund Hansen" <nospamfilius@lundhansen.dk> skrev
>>
>> >Det ved vi ikke helt endnu, for der er ingen erfaringer at henvise til.
>>
>> Hvor svært kan det være at spørge en økologisk bondemand om
>> hvordan han gøder sine marker?
>
> Det var en stikpille til at vi slet ikke har økologisk dyrkning nogen
> steder.
......
Jo - der er et regelsæt som skal følges. Følges det er det pr. definition
tale om økologi.

> Men vi har en del småøer af snydeøkologi, der lukrerer på det
> konventionelle landbrug.

Det er ikke korrekt. Uanset den personlige holdning til økologien, ser den
enkelte landmand det som sin professionelle pligt at producere den vare, som
enkelte kunder efterspørger. Uanset om han/hun tror på det eller ej.
Der er en skrap kontrol med uanmeldte forsøg og med analyser af produkterne.
Kun enkelte bliver taget af kontrollen.
Jeg må afvise din formodning om generelt snyderi.
Økologisk landbrug lukrerer på konventionel landbrug på den måde, at der er
et mindre smittetryk fra skadevoldere p.g.a. den kemiske planteværn.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen


Preben Riis Sørensen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 04-05-05 22:01


"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev
> .....
> Jo - der er et regelsæt som skal følges. Følges det er det pr. definition
> tale om økologi.

Ja, Statsøkologi, det er ikke det samme som rigtig økologi. Men det bliver
det solgt som.

>
> > Men vi har en del småøer af snydeøkologi, der lukrerer på det
> > konventionelle landbrug.
>
> Det er ikke korrekt. Uanset den personlige holdning til økologien, ser den
> enkelte landmand det som sin professionelle pligt at producere den vare,
som
> enkelte kunder efterspørger. Uanset om han/hun tror på det eller ej.
> Der er en skrap kontrol med uanmeldte forsøg og med analyser af
produkterne.
> Kun enkelte bliver taget af kontrollen.
> Jeg må afvise din formodning om generelt snyderi.

Jeg mente med snydeøkologi, at man udnytter de fordele det konv. landbrug
har skabt og vedligeholder. Men selvfølgelig er der brådne kar, også der.

> Økologisk landbrug lukrerer på konventionel landbrug på den måde, at der
er
> et mindre smittetryk fra skadevoldere p.g.a. den kemiske planteværn.

Ja, det er én af måderne. Derudover flytter man (for) ofte til nye marker,
hvor der både er styr på ukrudt, skadedyr og næringsstoffer.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk




Per A. Hansen (03-05-2005)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 03-05-05 09:55


"Bertel Lund Hansen" <nospamfilius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:839d71t6filn817ge9q263deilgo830nrs@news.stofanet.dk...
> Preben Riis Sørensen skrev:
>
> Hvor svært kan det være at spørge en økologisk bondemand om
> hvordan han gøder sine marker?
> Jeg kender i øvrigt godt svaret, for jeg har set en tv-udsendelse
> engang med en økologisk landmand. Han brugte kompost og anden
> naturgødning.

Aha - er TV-mediet nu overtaget landbrugsforskningen?
Hvad skal man så med landbrugsforskningen?
Det væsentlige er ikke, hvad han gøder med, men hvorledes næringsbalancen
er.
Fortalte udsebndelsen hvor stor mængder kvælstof, fosfor, kalium, magnesium
etc,
som planterne fik pr. ha?
Hvor stammede kompostens næringsdstoffer fra - fra den samme ejendom eller
hvad?
Økologer gøder ikke efter planternes behov, men hvad der er til rådighed.
Mange af næringsstofferne er hentet fra bl.a. Kina i form af bomundsfrøkager
m.v.

Hvis ikke man erstatter de næringsstoffer, der forsvinder fra ejendommen i
form
af udvaskning, binding, fordampning og salg af produkter, vil der ske en
gradvis
udpining af jorden.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen




Jakob Nielsen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 04-05-05 14:34

> Aha - er TV-mediet nu overtaget landbrugsforskningen?
> Hvad skal man så med landbrugsforskningen?
> Det væsentlige er ikke, hvad han gøder med, men hvorledes næringsbalancen
> er.

I betragtning af at det blev påstået at man ikke vidste om de gødede, så er
det da vist relevant nok.

> Hvis ikke man erstatter de næringsstoffer, der forsvinder fra ejendommen i
> form
> af udvaskning, binding, fordampning og salg af produkter, vil der ske en
> gradvis
> udpining af jorden.

Ja, det vil der. Derfor gøder man, og derfor planter man afgrøde som optager
kvælstof fra jorden. Noget som du selv tidligere har været inde på.



Jakob Nielsen (03-05-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 03-05-05 07:17

>> At dyrke økologisk landbrug betyder ikke at man skal gøre det "som i
>> gamle
>> dage". De må eksempelvis hjertens gerne gerne bruge maskiner.
>
> Det har de også en del brug for, for ellers ender det i ene ukrudt. Der
> regnes nok ikke meget på den deraf forøgede miljøbelastning.

Med økologisk drift hvor man holder ukrudten nede mekanisk, ved at dyreke
vekseldrift, ved at udnytte planternes symbiotiske forhold (den ene skræmmer
parasitter væk fra den anden etc.) og ved biologisk bekæmpelse af skadedyr
har man generelt mindre problemer med skadedyr og -vækster end på et
tilsvarende stykke ikke-økologisk jord. Derfor bliver man inden for
"konventionelt" landbrug til dels låst fast i brugen af herbacider og
pesticider. Når man med hård hånd slår alle insekter ihjel på en mark, så
fjerner man dels skadedyrene og dels de dyr som sædvanligvis kunne holde
samme skadedyr i skak. Grunden til at ordet konventionelt er i anførselstegn
er at det strengt taget netop ikke er det konventionelle, men noget
forholdsvis nyt at man behandler markerne på den måde.

Hvis du har en ide om at den økologiske jordbruger konstant må i marken får
at pille skadevoldere af planterne, så er dit billede forkert.

Hidtil har tråden vist også mest kørt på planter, men når man snakker om
økologisk husdyrhold, så er der selvsagt også den faktor at man behandler
dyrene bedre i den tid de lever.

>> Du misforstår da tingene alvorligt hvis du mener at man i økologisk drift
>> ikke gøder. Er det virkelig dit alvor?
>
> Det ved vi ikke helt endnu, for der er ingen erfaringer at henvise til.
> Der
> flyttes stadigt rundt til konventionelle marker, ligesom driften stadig
> ikke
> er 100 % økologisk. Og driften kan heller ikke dække et almindeligt
> forbrugsbillede. Det kommer den iøvrigt aldrig til.

Der er masser af erfaring både i Danmark og i udlandet. Der findes gårde her
i landet som har været dyrket økologisk før det var et smart stempel man
fik. At man gøder på økologiske marker _er_ bestemt noget man ved Det
var vel en forskrivning du lavede der?

At økologisk drift ikke kan dække almindeligt forbrug, er der intet der
tyder på. For tiden er der faktisk overproduktion af økologiske produkter
fordi forbrugerne ikke efterspørger dem nok. Det er også primært i den
vestlige/moderne verden at man dyrker ikke-økologisk, så en meget stor del
af verdens fødevarer dyrkes faktisk økologisk.

Hvis du er intereseret i at se økologisk drift som andet end en flok hippier
der render rundt i lændeklæde og fjerner bladlus med pincet, så kan du kigge
lidt rundt på http://www.oekologi.dk/links/forskning/ Der er artikler fra
KVL, DTU m.fl.




Per A. Hansen (05-05-2005)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 05-05-05 18:18


"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
news:4277176b$0$67260$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>>> At dyrke økologisk landbrug betyder ikke at man skal gøre det "som i
>>> gamle


> Der er masser af erfaring både i Danmark og i udlandet. Der findes gårde
> her i landet som har været dyrket økologisk før det var et smart stempel
> man fik. At man gøder på økologiske marker _er_ bestemt noget man ved
> Det var vel en forskrivning du lavede der?

Jeg kender nogle af disse brug - og har været på et par stykker for at kigge
på afgrøder. Og har konstateret manganmangel (lyspletsyge) og stærk
kvælstofmangel.
Det var landmanden ikke enig i.
Til samme kategori var der biodynamikerne, som anvendte nogel mystiske
virkningsstoffer - x og y. Eller samlede kosmiske kræfter gennem et kohorn
(Steiners kohorn).


> At økologisk drift ikke kan dække almindeligt forbrug, er der intet der
> tyder på. For tiden er der faktisk overproduktion af økologiske produkter
> fordi forbrugerne ikke efterspørger dem nok. Det er også primært i den
> vestlige/moderne verden at man dyrker ikke-økologisk, så en meget stor del
> af verdens fødevarer dyrkes faktisk økologisk.

Det må skyldes du ikke læser andet end økologiske skrifter.
Bichelrapporten analyserer og estimerer udbytterne ved økologisk drift.
Dr. E.-C. Oerke, Hannover universitet og prof. Weber, Kiel har i deres bog:
Protecting the World's Harvest - food needs, crop losses and plant
protection dokumenteret, at man ved at fjerne kemisk planteværn på global
plan vil man kun kunne avle ca 2/3 af 8 af de vigtigste fødevarer, majs,
ris, hvede, byg, soja m.fl.
Hertil kommer udbyttereduktioner ved at undlade mineralgødninger.
Mange andre pee reviewed artikler viser nogenlunde det samme.
Det er derfor ret utrolig, at du kan overse disse kendsgerninger.

> Hvis du er intereseret i at se økologisk drift som andet end en flok
> hippier der render rundt i lændeklæde og fjerner bladlus med pincet, så
> kan du kigge lidt rundt på http://www.oekologi.dk/links/forskning/ Der er
> artikler fra KVL, DTU m.fl.

Den økologiske forskning tager jeg med et gran salt. Den er ikke altid
troværdig.
På KVL har man forsket i jordbehandling, hvor man fiskede nogle få, meget
usikre
forsøg med dybdebehandling frem, og konkluderede noget herudfra.
Man linker til sider, man er enige med, der er ingen link til den relevante
landbrugsforskning
på f.eks udvaskningens område.
I intet tilfælde viser man (eller interesserer sig for) planters
næringsbalance - ej heller kan
man finde planternes næringsbehov.
I en rapport med deltagelse af økologisk afdeling på Foulum fandt man, at
der var en
lavere N-udvaskning fra økologiske landbrug. Den blev sat på forsiderne.
Så man rapporten igennem kunne man se noget makværk.
Man sammenlignede beregnede tal for et model-økobrug fra en computermodel
(DAISY) med
tal fra direktre målinger ved konventionel landbrug.
I rapporten kunne man ikke se hvor stor emængder gylle, der blev anvendt.
Afgrødefordelingen
heller ikke.
En gang Lysenko-forskning.
Du må forstå, at jeg tager de sider med et gran salt.

Men der er da mange udmærkede ting fra økologerne, som også konventionel
landbrug kan anvende til
noget. Rent beset er store dele af økologien jo "godt landmandsskab".


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen












Per A. Hansen (03-05-2005)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 03-05-05 09:43


"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
news:42763e4f$0$67257$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>> Der er mange useriøse undersøgelser at finde på nettet om økologisk
>> drift.
>> De kaldes ofte frem som bevis for økologiens fortræffeligheder.
>
> Det modsatte er vist også gældende.

Nej - det er der ingen tradition for i landbrugsforskningen.

>> At undlade gødskning efter behov og undlade kemiske planteværn vil
>> uvægerlig medføre mindre udbytter og dermed forøgede sultproblemer.
>> Økologisk drift er ikke bæredygtigt, da man ikke tilfører jorden de
>> næringsstoffer,
>> der forsvinder fra planternes rækkevidde.
>
> Du misforstår da tingene alvorligt hvis du mener at man i økologisk drift
> ikke gøder. Er det virkelig dit alvor?

Det skriver jeg heller ikke.
Derimod skriver jeg at økologisk landbrug ikke gøder efter behov.
Man gøder med de næringsstoffer, der er til rådighed, hvoraf mange stammer
fra importeret foder.

> Det virker som om du har fundet dig en holdning, men glemte at købe
> begrundelsen med.

Der er ikke tale om holdninger fra min side - jeg tager alene faglige
hensyn.
Jeg har lavet mange gødningsplaner for landmænd - og enkelte for økologiske
landmænd.
Til konventionelt landbrug laves en næringsstofbalance for ejendommen, man
tildeler derefter husdyrgødningen og supplerer op med mineralgødning.
Tildelingen efter behov sker efter forfrugt, jordens indhold etc. etc.

Ved økologisk landbrug tages ikke nogen af disse hensyn. Man beregner
ingenting - de gødningsmængder, der er til rådighed, skal blot fordeles
mest hensigtsmæssigt. Man prøver end ikke at beregne mængden af gødning
pr. ha. Planternes behov for næringsstoffer er ikke på programmet.
De vejledende normer for næringsstoffer anvendes ikke.)

På længere sigt fører det til overgødskning af enkelte næringsstoffer
(fosfor) og
mangel på andre. (magnesium, svovl m.fl.)


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen


Martin Larsen (02-05-2005)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 02-05-05 18:47

"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse news:FGpde.1247$zp4.696@news.get2net.dk...
>
> I dag lukrerer økologisk drift på konventionelt landbrug, idet smittetrykket
> af skadevoldere er langt mindre p.g.a. naboernes anvendelse af kemisk
> planteværn.

Denne ondartede løgn er så fantastisk at det lige må have en kommentar.

Netop i disse dage er landmændene ude med giftsprøjten, og de haveejere
der bor i nærheden (fra 0 - 4 km alt efter vind) vil kunne se på deres
planter at de hænger underligt med bladene. Løvstikke ses det ret tydeligt
på. Der går så en uges tid før planterne retter sig igen, men det er da klart at
de nu er blevet svækkede og meget mere modtagelige for alskens sygdomme.

Jeg vil også mene at folk der lider af luftvejssygdomme kan mærke giften.
Giften giver også lugt og smagsforstyrrelser.
Altsammen ting som folk med opvakte sanser kan gå ud og studere ved
selvsyn i disse dage.

Mvh
Martin



Per A. Hansen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 04-05-05 09:28


"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:42766791$0$79452$14726298@news.sunsite.dk...
> "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:FGpde.1247$zp4.696@news.get2net.dk...
>>
>> I dag lukrerer økologisk drift på konventionelt landbrug, idet
>> smittetrykket
>> af skadevoldere er langt mindre p.g.a. naboernes anvendelse af kemisk
>> planteværn.
>
> Denne ondartede løgn er så fantastisk at det lige må have en kommentar.

Det er da ellers logik for perlehøns.
Desuden kan jeg henvise til masser af forsøg, hvor man undersøgt
populationen
af skadevodere i forskellig afstand fra behandlede arealer.

> Netop i disse dage er landmændene ude med giftsprøjten, og de haveejere
> der bor i nærheden (fra 0 - 4 km alt efter vind) vil kunne se på deres
> planter at de hænger underligt med bladene. Løvstikke ses det ret tydeligt
> på. Der går så en uges tid før planterne retter sig igen, men det er da
> klart at
> de nu er blevet svækkede og meget mere modtagelige for alskens sygdomme.

Du blander det lidt sammen. Med nabovirkning mener jeg naturligvis brugen
af insekticider.
Du taler om anvendelse af herbicider, der naturligvis ikke har nogen
nabovirkning på
en naboejendom med økologisk landbrug.

> Jeg vil også mene at folk der lider af luftvejssygdomme kan mærke giften.
> Giften giver også lugt og smagsforstyrrelser.

Go dag mand - økseskaft.
Det har vist ikke noget med nabovirkning at gøre - se de øverste 3 linier,
du har klippe fra.
Giften? Der er faktisk mange forskellige midler. Alle er klassificeret - en
del
udenfor fareklasse (=ugiftige).
Der må ikke sprøjtes, hvis der er fare for vinddrift. Hvis du får skader på
dine afgrøder
bør du anmelde forholdet og få det stoppet.
I øvrigt lugter gylle fra økologisk landbrug kraftigt.

> Altsammen ting som folk med opvakte sanser kan gå ud og studere ved
> selvsyn i disse dage.

Jeg giver mig ikke af med gætterier i dk.videnskab.
Du er noget emotionelt optaget af egen situation - jeg har derimod taget
generelle
betragtninger om omfattende global økologi - og dokumenteret at global
økologisk drift
betyder, at der kun kan brødfødes et befolkningtal som for 50-60 år siden -
en dokumentation
du imidlertid ikke er interesseret i at læse.

Alle godkendte midler har været igennem en meget omfattende
godkendelsesprocedure,
hvor man også har set på de gener, du omtaler.
Jeg ser ingen undersøgelser, hvor man har påvist naboskader fra den kemisk
planteværn -
men afviser ikke, der kan være enkelte allergitilfælde.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen


Martin Larsen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 04-05-05 12:19

"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse news:r30ee.39$Dj.28@news.get2net.dk...
>
> Jeg ser ingen undersøgelser, hvor man har påvist naboskader fra den kemisk
> planteværn - men afviser ikke, der kan være enkelte allergitilfælde.
>
Nej, det agro-kemiske kompleks har alle dage været nærmest perverst dygtige
til benægtelse og fortrængning.

Mvh
Martin



Jakob Nielsen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 04-05-05 14:43

> Det er da ellers logik for perlehøns.
> Desuden kan jeg henvise til masser af forsøg, hvor man undersøgt
> populationen
> af skadevodere i forskellig afstand fra behandlede arealer.

Ja, det er logik at gift dræber insekter. Det er også logik at hvis man
ønsker at rovinsekterne forbliver, så de kan angribe skadevoldere, så er det
ikke nødvendigvis nogen fordel at der sprøjtes i nærheden. Ofte opstår der
en balance i naturen. Mange byttedyr medfører mange rovdyr. Nu er det
pludselig ikke længere logik for burhøns at det er en fordel for den
økologiske landmand at naboen sprøjter givt ud over hele omegnen.

> Du taler om anvendelse af herbicider, der naturligvis ikke har nogen
> nabovirkning på
> en naboejendom med økologisk landbrug.

Jeg synes faktisk det var et fint eksempel på en "nabovirkning"

> Giften? Der er faktisk mange forskellige midler. Alle er klassificeret -
> en del udenfor fareklasse (=ugiftige).
> Der må ikke sprøjtes, hvis der er fare for vinddrift.

Hvis det er ugiftigt og der ikke findes skade sted på nabovegetation (som du
jo skriver), hvad er så problemet med at det spredes? jo mere jo bedre,
ikk`?

> I øvrigt lugter gylle fra økologisk landbrug kraftigt.

Det gør gylle fra konventionelt landbrug vel også?




Per A. Hansen (04-05-2005)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 04-05-05 21:06


"Jakob Nielsen" <a@b.c> skrev i en meddelelse
news:4278d160$0$78279$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>> Det er da ellers logik for perlehøns.
>> Desuden kan jeg henvise til masser af forsøg, hvor man undersøgt
>> populationen
>> af skadevodere i forskellig afstand fra behandlede arealer.
>
> Ja, det er logik at gift dræber insekter. Det er også logik at hvis man
> ønsker at rovinsekterne forbliver, så de kan angribe skadevoldere, så er
> det ikke nødvendigvis nogen fordel at der sprøjtes i nærheden. Ofte opstår
> der en balance i naturen. Mange byttedyr medfører mange rovdyr. Nu er det
> pludselig ikke længere logik for burhøns at det er en fordel for den
> økologiske landmand at naboen sprøjter givt ud over hele omegnen.

Jo - forsøg viser at kollektiv sprøjtning effektiviserer behandlingen - der
kan spares behandlinger.
Optællinger viste en nedsat mængde på de tilstødende naboerealer -
nabovirkningen er tilstede som forventeligt.
Det er korrekt, at der en en del rovinsekter, hvis virkning ikke skal
undervurderes.
Men de han ikke holde trit med insekterne - og desværre er de ret
specifikke.


>> I øvrigt lugter gylle fra økologisk landbrug kraftigt.
>
> Det gør gylle fra konventionelt landbrug vel også?

Ja. Men ikke alle med konventionel landbrug har husdyrhold - og har derfor
ikke gylle.
Martin fremhævede økologisk landbrug på bekostning af konventionelt
landbrug.
På visse områder er de ligestilling.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen





Rado (06-05-2005)
Kommentar
Fra : Rado


Dato : 06-05-05 00:38

On Wed, 4 May 2005 10:27:35 +0200, "Per A. Hansen"
<xper.hansen@get2net.dk> wrote:


>I øvrigt lugter gylle fra økologisk landbrug kraftigt.
>

Det findes der skam også råd for:

http://www.biosa.dk/dansk/Artikler/aktuelle%20artikler/cc_landsyd_140305.pdf


--
Rado

Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste