| 
					
							
        
    
        
						
			 | 
			
			
					    
					
        
         
          
         
	
            | Hvor stor modstand i luftrør? Fra : Torben V. Mogensen | 
  Dato :  28-03-05 16:40 |  
  |   
            Hej  jeg vil gerne flytte noget varm luft fra 1.sal og ned i mit hobbyrum i
 kælderen, og har monteret rør og en ventilator til at presse luft igennem.
 Men det er ret begrænset hvad der kommer frem af luft, kun lige en anelse.
 Og har mærket luftstrømmen undervejs i samlinger fra start til slut, og
 luftstrømmen bliver gradvist reduceret undervejs. Nok havde jeg regnet med
 at der var tab undervejs, men ikke så meget.
 
 Er der en formel som man kan regne lidt mere præcist hvor stor en ventilator
 (effekt) man skal blæse ind i røret og hvad man så for ud i den anden ende
 af røret?
 
 Mit rør nu er 106 mm i indvendig diameter og er efterhånden blevet over 50 m
 langt, og har en ventilator som bruger 30 W, hvor der så kun kommer en
 anelse luft frem.  Umiddelbart vil jeg skønne tabet til knapt 0,5 W pr.
 meter  synes det er ret meget.   Ventilator blæser vel ca med en hastighed
 som svarer til 2 hårtørrere og jeg vil gerne have en luftstrøm som er lidt
 mere end 1 hårtørrer for enden af røret. Synes det er lidt mærkeligt at der
 ikke når mere luft frem, da jeg tydeligt kan mærke at ventilator suger luft
 ind.
 
 Er der 2 ting som spiller ind i regnestykket, både hvor langt røret er og
 hvor mange meter jeg skal have den varme luft nedad?
 
 Kan I give et bud på det, og om det er bedst at blæse eller suge luft eller
 begge dele er krævet på et så langt rør?
 
 Torben
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Martin Larsen (28-03-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Martin Larsen | 
  Dato :  28-03-05 16:52 |  
  |   
            "Torben V. Mogensen" <vesettvm@get2net.dk> skrev i en meddelelse news:8BV1e.1692$3I2.1653@news.get2net.dk...
 >
 > Kan I give et bud på det, og om det er bedst at blæse eller suge luft eller
 > begge dele er krævet på et så langt rør?
 >
 Jeg ville mene at du først og fremmest skulle tænke på
 endnu et rør, hvor den kolde luft slipper ud.
 
 Mvh
 Martin
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Ivar (28-03-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Ivar | 
  Dato :  28-03-05 17:53 |  
  |   
            
 Torben V. Mogensen skrev:
 
 > Er der en formel som man kan regne lidt mere præcist hvor stor en ventilator
 > (effekt) man skal blæse ind i røret og hvad man så for ud i den anden ende
 > af røret?
 
 Det er ikke nok at vide hvor meget effekt du skal bruge. Ventilatorer kan
 laves på forskellige måder. Nogle typer kan levere et højt statisk tryk, de
 kan normalt kun flytte en ringe luftmængde. Ved andre typer, som fx de
 aksialblæsere man kender fra computere, er det lige omvendt. Da de kun
 kan levere et statisk tryk på nogle få mm vandsøjle er de helt uegnet til
 dit projet, da du skal bruge et vis statisk tryk for at drive luftten i gennem
 røret. Normalt vil man bruge en centrifugal-ventilator til din opgave, da
 den er lydsvag og kan give et passende lufttryk.
 
 Du må ikke glemme at der er relativt lidt energi i luft. Pr. kbm. tør luft er
 der ca. 1,1 kJ/C. Dvs. hvis der er 4 graders forskel mellem 1. sal og
 kælder flyttes der altså ca. 4,4 kJ pr. kbm. Varmen fra en 30 watts pære (eller
 ventilator) er 30 watt pr. sekund eller 108 kJ pr. time. Der skal derfor
 flyttes en hel del kbm før det har en mening.
 
 Du skal være meget påpasselig med at luften helt frit kan retunere fra kælder
 til 1. sal. Hvis ikke, begynder du at suge udeluft ind på 1. sal og sende luften
 fra kælderen udenfor. Hvis det sker, øger du dine varmeudgifter, og det var
 nok ikke meningen.
 
 
 Ivar Magnusson
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           N. Foldager (29-03-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : N. Foldager | 
  Dato :  29-03-05 06:49 |  
  |   
            Ivar:
  
 > Det er ikke nok at vide hvor meget effekt du skal bruge. Ventilatorer kan
 > laves på forskellige måder. Nogle typer kan levere et højt statisk tryk, de
 > kan normalt kun flytte en ringe luftmængde.
 
 Det så jeg for år tilbage i Japan, hvor jeg brugte en støvsuger
 (Hitashi)  både til at generere over- og undertryk.  
 
 Den kunne give et undertryk på, så vidt jeg husker, 70 cmH2O, men kun
 et overtryk på omkring 20-30 cmH2O.  Og effekten skulle formodes cirka
 at være den samme i de to situationer.
 
 Venlig hilsen
 
 Niels Foldager 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Finn Guldmann (28-03-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Finn Guldmann | 
  Dato :  28-03-05 18:59 |  
  |   
            Torben V. Mogensen wrote:
 > Hej  jeg vil gerne flytte noget varm luft fra 1.sal og ned i mit hobbyrum i
 > kælderen, og har monteret rør og en ventilator til at presse luft igennem.
  >
 <Cut>
  >
 En ting som du skal tage i betragtning i dine udregninger. Og det er den 
   energi der ligger i at varm luft er lettere end kold luft, og derfor 
 vil forsøge at være øverst.
 
 Så da du vil transportere den varme luft 3-6 meter nedad skal du have en 
 relativ stor blæser.
 
 Nu nævner du at du har ca. 50 m rør. Hvis det er et (1) rør der ikke 
 fordeler sig nogen steder, tror jeg ikke du skal gøre dig forhåbninger 
 om at få nævneværdig luft ud i den anden ende. Heller ikke med en 
 væsentlig størrere blæser.
 
 En enkelt detalje, som måske kunne gøre en (mindre) forskel er hvis du 
 flytter blæseren ned i kælderen. Så den suger i stedet.
 
 Og naturligvis skal du, som en anden nævnte, også sørge for at det 
 undertryk du skaber på 1. salen og det overtryk du skaber i kælderen kan 
 udligne.
 
 -- 
 MVH Finn
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Torben V. Mogensen (29-03-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Torben V. Mogensen | 
  Dato :  29-03-05 00:22 |  
  |   
            
Tak for jeres svar.
 Martin jo jeg har en vindue på klem så luften kan komme ud, uden at lave mod
 tryk.
 Ivar, godt få noget mere at vide om ventilatorer. For nu har jeg en
 aksialblæser, og den blæser godt uden rør, eller kun i et kort rør. Må så
 prøve en centrifugal-ventilator.
 Er med på at man skal flytte mere luft end fx vand for at flytte samme
 mængde varme.
 Men I kan få lidt mere at vide om hvordan jeg vil udnytte varmen fra 1.sal.
 Jeg suger den ind, hvor der er lunt 20-50 grader på i et åbent rum på 1.sal
 (temp. afhængig af årstid) lige dette rum er uden isolering så det bliver
 hurtigt varmt når solen er der, og der kommer frisk luft ind under taget.
 Denne luft kører jeg så ud på taget i nogle lange rør og bliver ekstra
 opvarmet af solen direkte. For 4 dage siden var den oppe på 118 grader hvor
 den cirkulerer selv og 65 grader vedvarende med aksialblæseren, så den del
 virker og cirkulerer i sig selv. Men så har jeg koblet lidt flere rør på,
 derfor den lange længde, og så begrænses cirkulationen noget, og især når
 jeg vil have den varme luft i første omgang ca 4,5 meter ned.  Så Ivar jo
 der er varme nok at flytte og stor nok temp. forskel, skal bare have mere
 speed på udblæsningsluften.
 > En ting som du skal tage i betragtning i dine udregninger. Og det er den
 >   energi der ligger i at varm luft er lettere end kold luft, og derfor
 > vil forsøge at være øverst.
 >
 > Så da du vil transportere den varme luft 3-6 meter nedad skal du have en
 > relativ stor blæser.
 >
 > Nu nævner du at du har ca. 50 m rør. Hvis det er et (1) rør der ikke
 > fordeler sig nogen steder, tror jeg ikke du skal gøre dig forhåbninger
 > om at få nævneværdig luft ud i den anden ende. Heller ikke med en
 > væsentlig størrere blæser.
 >
 > En enkelt detalje, som måske kunne gøre en (mindre) forskel er hvis du
 > flytter blæseren ned i kælderen. Så den suger i stedet.
 >
 Det er et rør i en længde, dog med nogle buk undervejs, men tværsnittet er
 det samme hele vejen. Vil en anden størrelse rør være bedre, og hvorfor vil
 det være bedre med fordeler?  Et varmefordelings/genanvendelses system i et
 hus, kan jo også nemt have 50 m rør. (er dog ikke klar over antal og type
 blæsere)
 Man kan jo også flytte varmt vand nedad fra fx en solfanger på øverste del
 af et tag ned i en kælder, så kan man vel også med luft, selvom både varmt
 vand og luft vil opad?
 Grunden til at jeg lige ville blæse lun luft ind i røret er jo at motor
 ellers ville sidde direkte i den varme luft og så hjælper det jo ikke at
 afkøle med varm luft, over 110 grader vist blæser kan klare det   
Ellers må jeg lave en ventilator hvor motoren sidder udenfor den varme luft
 og så kun ventilator i røret.
 Vil det være en fordel med både en blæser ind i røret og en suger for enden
 af røret?
 MVH
 Torben
            
              |   |   
            
        
 
            
         
            N. Foldager (29-03-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : N. Foldager | 
  Dato :  29-03-05 06:59 |  
  |   
            
 Nu er det jo altid irriterende at spørge om ét, og så få svar vedr.
 noget helt andet.   
 
 Men hvorfor ikke opfange/ transportere varme i en væske i stedet for
 luft?  Vand har meget større varmekapacitet. Derfor kræver det kun et
 lavt flow, en lille pumpe, og det støjer ikke så meget, som det gør at
 flytte luft.
 
 Venlig hilsen
 
 Niels Foldager
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
             Torben V. Mogensen (30-03-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Torben V. Mogensen | 
  Dato :  30-03-05 01:02 |  
  |   
            
 "N. Foldager" <nfoldager-takethisaway@yahoo.com> skrev i en meddelelse
 news:ddrh41po7fb9n4t9lu6firul64qeogicr4@4ax.com...
 >
 > Nu er det jo altid irriterende at spørge om ét, og så få svar vedr.
 > noget helt andet.
 >
 > Men hvorfor ikke opfange/ transportere varme i en væske i stedet for
 > luft?  Vand har meget større varmekapacitet. Derfor kræver det kun et
 > lavt flow, en lille pumpe, og det støjer ikke så meget, som det gør at
 > flytte luft.
 >
 
 Da anlægomkostninger er ret begrænset i forhold til et vandanlæg, hvor der
 også skal frostvæske og overtrykventiler mm.
 Og i mit anlæg kan luften jo bare fryse uden problemmer.
 
 Men skal jo have blæseren og rørsystemmet til at være godt nok.
 
 Torben
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Carsten Finn Rasmuss~ (29-03-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Carsten Finn Rasmuss~ | 
  Dato :  29-03-05 10:30 |  
  |   
            I news:yR02e.1846$F07.1000@news.get2net.dk <Torben V. Mogensen>
 <vesettvm@get2net.dk> skrev:
 
 > Det er et rør i en længde, dog med nogle buk undervejs, men
 > tværsnittet er det samme hele vejen. Vil en anden størrelse rør være
 > bedre, og hvorfor vil det være bedre med fordeler?
 
 Jeg ved ikke om det vil virke med luft, men ved vand nipler man ned til
 mindre rørdimension for at øge hastigheden i den sidste del af strengen
 (tror at det kaldes en "opstrengning").
 
 Måske et forsøg værd.
 
 -- 
 Carsten (3600), HELD er noget der indtræffer når grundige forberedelser
 mødes med en gunstig lejlighed....
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
             Finn Guldmann (29-03-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Finn Guldmann | 
  Dato :  29-03-05 23:22 |  
  |   
            Carsten Finn Rasmussen wrote:
 > I news:yR02e.1846$F07.1000@news.get2net.dk <Torben V. Mogensen>
 > <vesettvm@get2net.dk> skrev:
 > 
 > 
 >>Det er et rør i en længde, dog med nogle buk undervejs, men
 >>tværsnittet er det samme hele vejen. Vil en anden størrelse rør være
 >>bedre, og hvorfor vil det være bedre med fordeler?
 > 
 > 
 > Jeg ved ikke om det vil virke med luft, men ved vand nipler man ned til
 > mindre rørdimension for at øge hastigheden i den sidste del af strengen
 > (tror at det kaldes en "opstrengning").
 > 
 Det gør man kun hvor der er forgreninger.
 
 F.eks. er de to ledninger der transporterer overskudsvarme fra elkrafts 
 værket ved Studstrup og de 15-20 km ind til Århus samme dimension hele 
 vejen.
 
 > Måske et forsøg værd.
 > 
 Med luft er det mere vigtig at rørene er 100 % tæt hele vejen.
 
 -- 
 MVH Finn
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Finn Guldmann (29-03-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Finn Guldmann | 
  Dato :  29-03-05 23:16 |  
  |  
 
            Torben V. Mogensen wrote:
 > Det er et rør i en længde, dog med nogle buk undervejs, men tværsnittet er
 > det samme hele vejen. Vil en anden størrelse rør være bedre, og hvorfor vil
 > det være bedre med fordeler?  Et varmefordelings/genanvendelses system i et
 > hus, kan jo også nemt have 50 m rør. (er dog ikke klar over antal og type
 > blæsere)
  >
 Da det er luft tror jeg ikke det gør nogen forskel, så længe du ikke 
 fordeler og/eller samler luft til/fra flere rør.
 > Man kan jo også flytte varmt vand nedad fra fx en solfanger på øverste del
 > af et tag ned i en kælder, så kan man vel også med luft, selvom både varmt
 > vand og luft vil opad?
 > 
 Med vand stiller tingene sig en del anderledes. Der holder man systemet 
 99-100% tæt. Og der ville du også have et returløb, der ville hjælpe med 
 at få vandet rundt i hele systemet.
 For mange år siden, da centralvarme kom frem, brugte man ikke en 
 cirkulationspumpe til at bringe vandet rundt. Systemet blev installeret 
 så rørene havde et svagt fald ned mod varmekilden, fyret, som typisk var 
 placeret i kælderen. Fordi ingen rør var vandrette kunne man få vandet 
 til at cirkulere alene fordi varmt vand ville søge opad og kold vand 
 ville søge nedad. Det blev kaldet 'naturlig cirkulation'.
 Den samme effekt kan man ikke opnå med luft.
 > Grunden til at jeg lige ville blæse lun luft ind i røret er jo at motor
 > ellers ville sidde direkte i den varme luft og så hjælper det jo ikke at
 > afkøle med varm luft, over 110 grader vist blæser kan klare det   
> Ellers må jeg lave en ventilator hvor motoren sidder udenfor den varme luft
 > og så kun ventilator i røret.
 > 
 Jeg tror ikke du skal regne med at luften vil være 65/110 grd når den 
 kommer ned til kælderen. Luftstrømmen vil ikke være størrere end at det 
 meste af varmen vil blive afgivet til omgivelserne på vejen ned.
 > Vil det være en fordel med både en blæser ind i røret og en suger for enden
 > af røret?
 > 
 Det vil helt sikkert hjælpe på det.
 Men undervejs er jeg blevet en del forvirret.
 Du skriver at du vil hente varm luft fra loftsrummet. Men du skriver 
 også at du vil hente (sol) varme ved at have rørene udenfor.
 Er det de samme rør du vil transportere varmen fra 1. salen til 
 kælderen, som dem du vil opsamle solvarme med? Eller er det to 
 forskellige rørsystemer?
 Hvis det er det samme rør du vil transportere varmen ned med som det du 
 har udenfor kan jeg ikke se andet end at du, når der ingen sol er, 
 kommer til at tabe så meget varme under transporten at den opvarmende 
 virkning i kælderen altid vil være lig, eller under, nul.
 Bare det at du fører et rør fra 1. sal og direkte til kælderen, uden på 
 huset, tror jeg vil give så stort et varmetab at du skal op og have en 
 ret heftig industriblæser for at kunne nå at få det ned inden det bliver 
 kold, f.eks. på en kold vinternat. Og så kan jeg ikke rigtig få øje på 
 formålet.
 Jeg kan ikke få øje på fidusen ved at opsamle solvarme med et luft 
 system. Man kan jo ikke opbevare varme til der bliver brug for den når 
 der bliver koldt.
 Vil du opsamle solvarme til senere brug skal du have et system med en 
 stor tank med en væske.
 -- 
 MVH Finn
            
              |   |   
            
        
 
            
         
             Torben V. Mogensen (30-03-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Torben V. Mogensen | 
  Dato :  30-03-05 01:54 |  
  |   
            
 > Med vand stiller tingene sig en del anderledes. Der holder man systemet
 > 99-100% tæt. Og der ville du også have et returløb, der ville hjælpe med
 > at få vandet rundt i hele systemet.
 
 
 
 Ja mit system er åbnet i begge ender. Men jeg kunne godt lave returløb, men
 det er nok ikke der problemet/tabet ligger.
 
 
 
 >
 > For mange år siden, da centralvarme kom frem, brugte man ikke en
 > cirkulationspumpe til at bringe vandet rundt. Systemet blev installeret
 > så rørene havde et svagt fald ned mod varmekilden, fyret, som typisk var
 > placeret i kælderen. Fordi ingen rør var vandrette kunne man få vandet
 > til at cirkulere alene fordi varmt vand ville søge opad og kold vand
 > ville søge nedad. Det blev kaldet 'naturlig cirkulation'.
 >Den samme effekt kan man ikke opnå med luft.
 >
 
 > >
 > Jeg tror ikke du skal regne med at luften vil være 65/110 grd når den
 > kommer ned til kælderen. Luftstrømmen vil ikke være størrere end at det
 > meste af varmen vil blive afgivet til omgivelserne på vejen ned.
 
 
 
 Jeg vil hente den energi i den varme luft der nu er, og stoppe blæseren når
 der ikke er nok at hente.
 Ellers bliver det jo til en varmeveksler/pumpe.  Sådan en bruger vel 1 del
 strøm og får 3 dele varme, altså at det koster fx 1 Kw i strøm og man så får
 3 Kw i varme, når det er koldt i vejret.
 
 Mine rør er i et system, de henter lun luft fra 1.sal som solen hurtig har
 opvarmet, så ud på taget for ekstra direkte solvarme og så lige ned til
 kælderen (og ellers bare til stueplan hvis blæseren ikke kan trykke nok
 nedad)
 Der vil nok være lidt tab undervejs, men begrænses med isolering så tabet
 bliver mindre.
 
 Fik prøvet en centrifugalblæser idag på 35 W, den var måske 10-20 % bedre en
 en aksialblæser.
 
 
 
 >
 > > Vil det være en fordel med både en blæser ind i røret og en suger for
 enden
 > > af røret?
 Det vil helt sikkert hjælpe på det.
 >  Men undervejs er jeg blevet en del forvirret.
 >Du skriver at du vil hente varm luft fra loftsrummet. Men du skriver
 > også at du vil hente (sol) varme ved at have rørene udenfor.
 > Er det de samme rør du vil transportere varmen fra 1. salen til
 > kælderen, som dem du vil opsamle solvarme med? Eller er det to
 > forskellige rørsystemer?
 > Hvis det er det samme rør du vil transportere varmen ned med som det du
 > har udenfor kan jeg ikke se andet end at du, når der ingen sol er,
 > kommer til at tabe så meget varme under transporten at den opvarmende
 > virkning i kælderen altid vil være lig, eller under, nul.
 > Bare det at du fører et rør fra 1. sal og direkte til kælderen, uden på
 > huset, tror jeg vil give så stort et varmetab at du skal op og have en
 > ret heftig industriblæser for at kunne nå at få det ned inden det bliver
 > kold, f.eks. på en kold vinternat. Og så kan jeg ikke rigtig få øje på
 > formålet. Jeg kan ikke få øje på fidusen ved at opsamle solvarme med et
 luft
 > system. Man kan jo ikke opbevare varme til der bliver brug for den når
 > der bliver koldt.
 > Vil du opsamle solvarme til senere brug skal du have et system med en
 > stor tank med en væske.
 >
 
 Vandtank og andet grej har jeg i kælderen, men anlægget i kælder er under
 udvikling, og ellers får jeg jo gulvvarme under hele huset og kælderen
 opvarmet med den varme luft, når jeg får den derned. Så virker vægge jo som
 varmelager.
 Jeg har fået en støvsuger idag, og skal lige ombygge den så den passer til
 rørene. Og  i annoncer står jo ofte sugeevne omkring 300-350 W og nok motor
 på 1000-1500W, så hvis jeg piller diverse filtre ud, må den vel suge med ca
 600W?
 Og så kan jeg neddrosle den til en passende spænding når jeg kender hvor
 meget kraft der skal til at blæse/suge den varme luft ned i kælderniveau.
 
 Torben
 
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              N. Foldager (01-04-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : N. Foldager | 
  Dato :  01-04-05 18:52 |  
  |   
            
 > Vandtank og andet grej har jeg i kælderen, men anlægget i kælder er under
 > udvikling, og ellers får jeg jo gulvvarme under hele huset og kælderen
 > opvarmet med den varme luft, når jeg får den derned. Så virker vægge jo som
 > varmelager.
 > Jeg har fået en støvsuger idag, og skal lige ombygge den så den passer til
 > rørene. Og  i annoncer står jo ofte sugeevne omkring 300-350 W og nok motor
 > på 1000-1500W, så hvis jeg piller diverse filtre ud, må den vel suge med ca
 > 600W?
 > Og så kan jeg neddrosle den til en passende spænding når jeg kender hvor
 > meget kraft der skal til at blæse/suge den varme luft ned i kælderniveau.
 
 Det lyder altså som et meget specielt projekt. Hente varm luft i en
 solopvarmet stue, lede det uden på huset, hvor røret skal opsamle mere
 varme, men også være isoleret.  Jeg er forvirret. 
 
 Hvorfor ikke bare anbringe bemeldte støvsuger i kælderen.  Så får du i
 det mindste de 1000 Watts varme.
 
 Venlig hilsen
 
 Niels Foldager
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
             Carsten Troelsgaard (30-03-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Carsten Troelsgaard | 
  Dato :  30-03-05 07:39 |  
  |   
            
 "Finn Guldmann" <n@a.invalid> skrev i en meddelelse 
 news:4249d2e6$0$78285$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
 > Torben V. Mogensen wrote:
 
 > Med vand stiller tingene sig en del anderledes. Der holder man systemet 
 > 99-100% tæt. Og der ville du også have et returløb, der ville hjælpe med 
 > at få vandet rundt i hele systemet.
 >
 > For mange år siden, da centralvarme kom frem, brugte man ikke en 
 > cirkulationspumpe til at bringe vandet rundt. Systemet blev installeret så 
 > rørene havde et svagt fald ned mod varmekilden, fyret, som typisk var 
 > placeret i kælderen. Fordi ingen rør var vandrette kunne man få vandet til 
 > at cirkulere alene fordi varmt vand ville søge opad og kold vand ville 
 > søge nedad. Det blev kaldet 'naturlig cirkulation'.
 
 > Den samme effekt kan man ikke opnå med luft.
 
 Det tror jeg ikke rigtigt på. Men det kan være, at et selvcirkulerende 
 system med luft skal dimensioneres stort og alligevel have en ringe effekt 
 pga. kalorieindhold/volumen. Den procentvise volumenforøgelse af luft er jo 
 en del større end vand, og opdriften derfor også en del bedre.
 
 Carsten
 
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           N. Foldager (29-03-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : N. Foldager | 
  Dato :  29-03-05 06:52 |  
  |   
             
 > Nu nævner du at du har ca. 50 m rør. Hvis det er et (1) rør der ikke 
 > fordeler sig nogen steder, tror jeg ikke du skal gøre dig forhåbninger 
 > om at få nævneværdig luft ud i den anden ende. Heller ikke med en 
 > væsentlig størrere blæser.
 
 Dertil: Evt. knæk på røret øger modstanden betragteligt.
 
 Venlig hilsen
 
 Niels Foldager
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Carsten Troelsgaard (29-03-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Carsten Troelsgaard | 
  Dato :  29-03-05 10:56 |  
  |   
            
 "Torben V. Mogensen" <vesettvm@get2net.dk> skrev i en meddelelse 
 news:8BV1e.1692$3I2.1653@news.get2net.dk...
 > Hej  jeg vil gerne flytte noget varm luft fra 1.sal og ned i mit hobbyrum 
 > i
 > kælderen, og har monteret rør og en ventilator til at presse luft igennem.
 > Men det er ret begrænset hvad der kommer frem af luft, kun lige en anelse.
 > Og har mærket luftstrømmen undervejs i samlinger fra start til slut, og
 > luftstrømmen bliver gradvist reduceret undervejs. Nok havde jeg regnet med
 > at der var tab undervejs, men ikke så meget.
 >
 > Er der en formel som man kan regne lidt mere præcist hvor stor en 
 > ventilator
 > (effekt) man skal blæse ind i røret og hvad man så for ud i den anden ende
 > af røret?
 
 De symptomer du peger på antyder, at dit lufttryk forsvinder ind i det tryk 
 der skal til for at overvinde opdriften af den varmere (og derfor lettere 
 luft) du vil klemme ned i den kolde kælderluft. Du burde kunde bruge 
 gasligningen til at få et indtryk af problemets størrelse. For to identiske 
 luftmasser med forskellige temperaturer gælder
 K 273
 
 p(1) = n*R*T(1)/v(1)
 p(2) = n*R*T(2)/v(2)
 
 Ved at fastholde identisk volumen kan du beregne, hvor stort et tryk der 
 skal til for at overvinde opdriften
 
 v(1) = v(2):
 p(2)/p(1) = T(2)/T(1)
 
 Med 50 graders forskel og kældertemperatur = t0 bliver det
 
 p(2)/p(1) = 273+t0+50/(273+t0)
 
 Med t0 = 15 grader bliver
 
 p(2) = p(1)*1,17
 
 ...... det svarer groft til en vandsøjle på 1,7m ( hvis 1 atm ~10m) ... kan 
 det være rigtigt? Noget tyder på det, hvis du ikke kan få luft ud af den 
 anden ende.
 
 Carsten
 
 > Mit rør nu er 106 mm i indvendig diameter og er efterhånden blevet over 50 
 > m
 > langt, og har en ventilator som bruger 30 W, hvor der så kun kommer en
 > anelse luft frem.  Umiddelbart vil jeg skønne tabet til knapt 0,5 W pr.
 > meter  synes det er ret meget.   Ventilator blæser vel ca med en hastighed
 > som svarer til 2 hårtørrere og jeg vil gerne have en luftstrøm som er lidt
 > mere end 1 hårtørrer for enden af røret. Synes det er lidt mærkeligt at 
 > der
 > ikke når mere luft frem, da jeg tydeligt kan mærke at ventilator suger 
 > luft
 > ind.
 >
 > Er der 2 ting som spiller ind i regnestykket, både hvor langt røret er og
 > hvor mange meter jeg skal have den varme luft nedad?
 >
 > Kan I give et bud på det, og om det er bedst at blæse eller suge luft 
 > eller
 > begge dele er krævet på et så langt rør?
 >
 > Torben
 >
 > 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Martin Jørgensen (29-03-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Martin Jørgensen | 
  Dato :  29-03-05 18:53 |  
  |  
 
            Carsten Troelsgaard wrote:
 > "Torben V. Mogensen" <vesettvm@get2net.dk> skrev i en meddelelse 
 > news:8BV1e.1692$3I2.1653@news.get2net.dk...
 >>Er der en formel som man kan regne lidt mere præcist hvor stor en 
 >>ventilator
 >>(effekt) man skal blæse ind i røret og hvad man så for ud i den anden ende
 >>af røret?
 Tjaah, det er der nok. Men man skal kende lidt forskellige ting hvis man 
 vil regne på tryktab, hvilket er grunden til dit problem.
 > De symptomer du peger på antyder, at dit lufttryk forsvinder ind i det tryk 
 > der skal til for at overvinde opdriften af den varmere (og derfor lettere 
 > luft) du vil klemme ned i den kolde kælderluft. Du burde kunde bruge 
 > gasligningen til at få et indtryk af problemets størrelse. For to identiske 
 > luftmasser med forskellige temperaturer gælder
 > K 273
 > 
 > p(1) = n*R*T(1)/v(1)
 > p(2) = n*R*T(2)/v(2)
 > 
 > Ved at fastholde identisk volumen kan du beregne, hvor stort et tryk der 
 > skal til for at overvinde opdriften
 > 
 > v(1) = v(2):
 > p(2)/p(1) = T(2)/T(1)
 > 
 > Med 50 graders forskel og kældertemperatur = t0 bliver det
 > 
 > p(2)/p(1) = 273+t0+50/(273+t0)
 > 
 > Med t0 = 15 grader bliver
 > 
 > p(2) = p(1)*1,17
 > 
 > ..... det svarer groft til en vandsøjle på 1,7m ( hvis 1 atm ~10m) ... kan 
 > det være rigtigt? Noget tyder på det, hvis du ikke kan få luft ud af den 
 > anden ende.
 Hvor får du 1,7 meter fra? Skrivefejl?
 > Carsten
 > 
 > 
 >>Mit rør nu er 106 mm i indvendig diameter og er efterhånden blevet over 50 
 >>m
 50 meter er godtnok også meget, set i det perspektiv. Rørdiameteren skal 
 nok laves større, hvis det er muligt og rundingerne skal være afrundede 
 - det giver mindst tryktab...
 >>langt, og har en ventilator som bruger 30 W, hvor der så kun kommer en
 >>anelse luft frem.  Umiddelbart vil jeg skønne tabet til knapt 0,5 W pr.
 30 W lyder heller ikke af meget.
 >>meter  synes det er ret meget.   Ventilator blæser vel ca med en hastighed
 >>som svarer til 2 hårtørrere og jeg vil gerne have en luftstrøm som er lidt
 >>mere end 1 hårtørrer for enden af røret. Synes det er lidt mærkeligt at 
 >>der
 >>ikke når mere luft frem, da jeg tydeligt kan mærke at ventilator suger 
 >>luft
 >>ind.
 >>
 >>Er der 2 ting som spiller ind i regnestykket, både hvor langt røret er og
 >>hvor mange meter jeg skal have den varme luft nedad?
 >>
 >>Kan I give et bud på det, og om det er bedst at blæse eller suge luft 
 >>eller
 >>begge dele er krævet på et så langt rør?
 Det er nok en god ide med flere suge/pustestationer, hvis det er muligt 
 undervejs...
 Med venlig hilsen / Best regards
 Martin Jørgensen
 -- 
 ---------------------------------------------------------------------------
 Home of Martin Jørgensen -  http://www.martinjoergensen.dk
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Carsten Troelsgaard (29-03-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Carsten Troelsgaard | 
  Dato :  29-03-05 20:00 |  
  |   
            
 "Martin Jørgensen" <unoder.spam@spam.jay.net> skrev i en meddelelse 
 news:42499614$0$23081$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
 > Carsten Troelsgaard wrote:
 >
 >> "Torben V. Mogensen" <vesettvm@get2net.dk> skrev i en meddelelse 
 >> news:8BV1e.1692$3I2.1653@news.get2net.dk...
 
 >> p(2) = p(1)*1,17
 >>
 >> ..... det svarer groft til en vandsøjle på 1,7m ( hvis 1 atm ~10m) ... 
 >> kan det være rigtigt? Noget tyder på det, hvis du ikke kan få luft ud af 
 >> den anden ende.
 >
 > Hvor får du 1,7 meter fra? Skrivefejl?
 
 Hvis p(1) = 1 atm er p(2) = 1,17 atm, og forskellen altså 0,17 atm, ca 1,7 
 mH2O. Intuitivt synes jeg det er for stort et tal, men jeg er jo heller ikke 
 ballonskipper.
 
 Carsten 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
             Martin Jørgensen (30-03-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Martin Jørgensen | 
  Dato :  30-03-05 19:08 |  
  |  
 
            Carsten Troelsgaard wrote:
 > "Martin Jørgensen" <unoder.spam@spam.jay.net> skrev i en meddelelse 
 > news:42499614$0$23081$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
 > 
 >>Carsten Troelsgaard wrote:
 >>
 >>
 >>>"Torben V. Mogensen" <vesettvm@get2net.dk> skrev i en meddelelse 
 >>>news:8BV1e.1692$3I2.1653@news.get2net.dk...
 > 
 > 
 >>>p(2) = p(1)*1,17
 >>>
 >>>..... det svarer groft til en vandsøjle på 1,7m ( hvis 1 atm ~10m) ... 
 >>>kan det være rigtigt? Noget tyder på det, hvis du ikke kan få luft ud af 
 >>>den anden ende.
 >>
 >>Hvor får du 1,7 meter fra? Skrivefejl?
 > 
 > 
 > Hvis p(1) = 1 atm er p(2) = 1,17 atm, og forskellen altså 0,17 atm, ca 1,7 
 > mH2O. Intuitivt synes jeg det er for stort et tal, men jeg er jo heller ikke 
 > ballonskipper.
 Nåhja, klart nok. Enig. Og dette tryk går såvidt jeg kan se *kun* til at 
 opveje trykforskellene, pga. luftens specifikke volumenforskel eller 
 hvad? 1,17 atm er ikke nok til at accelere luften i bunden af røret fordi:
 Derudover er der jo også et friktions-tryktab og derudover skal der 
 tillægges et tryk for at accelere luften i udløbskanalens munding, dvs. 
 til at få lavet kinetisk energi, ikke sandt?
 Med venlig hilsen / Best regards
 Martin Jørgensen
 -- 
 ---------------------------------------------------------------------------
 Home of Martin Jørgensen -  http://www.martinjoergensen.dk
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Carsten Troelsgaard (31-03-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Carsten Troelsgaard | 
  Dato :  31-03-05 10:37 |  
  |   
            
 "Martin Jørgensen" <unoder.spam@spam.jay.net> skrev i en meddelelse 
 news:424aeae1$0$23036$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
 > Carsten Troelsgaard wrote:
 >
 >> "Martin Jørgensen" <unoder.spam@spam.jay.net> skrev i en meddelelse 
 >> news:42499614$0$23081$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
 >>
 >>>Carsten Troelsgaard wrote:
 >>>
 >>>
 >>>>"Torben V. Mogensen" <vesettvm@get2net.dk> skrev i en meddelelse 
 >>>>news:8BV1e.1692$3I2.1653@news.get2net.dk...
 >>
 >>
 >>>>p(2) = p(1)*1,17
 >>>>
 >>>>..... det svarer groft til en vandsøjle på 1,7m ( hvis 1 atm ~10m) ... 
 >>>>kan det være rigtigt? Noget tyder på det, hvis du ikke kan få luft ud af 
 >>>>den anden ende.
 >>>
 >>>Hvor får du 1,7 meter fra? Skrivefejl?
 >>
 >>
 >> Hvis p(1) = 1 atm er p(2) = 1,17 atm, og forskellen altså 0,17 atm, ca 
 >> 1,7 mH2O. Intuitivt synes jeg det er for stort et tal, men jeg er jo 
 >> heller ikke ballonskipper.
 >
 > Nåhja, klart nok. Enig. Og dette tryk går såvidt jeg kan se *kun* til at 
 > opveje trykforskellene, pga. luftens specifikke volumenforskel eller hvad? 
 > 1,17 atm er ikke nok til at accelere luften i bunden af røret fordi:
 >
 > Derudover er der jo også et friktions-tryktab og derudover skal der 
 > tillægges et tryk for at accelere luften i udløbskanalens munding, dvs. 
 > til at få lavet kinetisk energi, ikke sandt?
 
 Ja. Hvis tallet er rigtigt bliver trykforskellen netop 0 ved udløbet i 
 kælderen (altså ingen udløb). Jeg kan forsetille mig, at det meste af de 50 
 m rør er under tryk sådan at de akkumulerede utætheder sammen med den ~17%'s 
 volumenreduktion kan give indtryk af, at der bliver taget luft ind, men at 
 ikke meget når ud (det rigtige sted). Jeg har ingen ide om, hvorvidt 
 friktionen i røret er en underordnet størrelse i sammenligning, men hvis 
 ikke der kommer luft ud er det umiddelbart ikke af primær interesse.
 
 Torben, underforstået er 0,17 mH2O i eksemplet det minimums-tryk der skal 
 på, før yderligere tryk sender luft helt igennem. Kan du registrere om 
 cirkulationen (output i kælderen) bliver bedre når solen ikke er på?
 
 Carsten 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Torben V. Mogensen (31-03-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Torben V. Mogensen | 
  Dato :  31-03-05 21:24 |  
  |   
            
 > Ja. Hvis tallet er rigtigt bliver trykforskellen netop 0 ved udløbet i
 > kælderen (altså ingen udløb). Jeg kan forsetille mig, at det meste af de
 50
 > m rør er under tryk sådan at de akkumulerede utætheder sammen med den
 ~17%'s
 > volumenreduktion kan give indtryk af, at der bliver taget luft ind, men at
 > ikke meget når ud (det rigtige sted). Jeg har ingen ide om, hvorvidt
 > friktionen i røret er en underordnet størrelse i sammenligning, men hvis
 > ikke der kommer luft ud er det umiddelbart ikke af primær interesse.
 >
 > Torben, underforstået er 0,17 mH2O i eksemplet det minimums-tryk der skal
 > på, før yderligere tryk sender luft helt igennem. Kan du registrere om
 > cirkulationen (output i kælderen) bliver bedre når solen ikke er på?
 
 
 
 
 Hej   har afprøvet at blæse med en støvsugermotor, og nu kommer der meget
 mere luft igennem.  Har du kun prøvet på ca halvdelen af hele rør systemet.
 Og der kom 82 grader varm luft vedvarende ud af det sidste rør, og hvor der
 kun  var 4 grader i skygge.
 Jeg har målt temp. flere steder rundt på hele rørsystemet, og nok noget som
 har indflydelse er at den ene del mod solen er varm, og den anden del i
 skygge er kold, og det kan nok skabe en kuldebro/prop i systemmet, afhængig
 af lufthastighed.
 Også at det sidste rør som går fra taget og nedad, det skal også have bedre
 isolering, så nu begynder jeg at få dejlig varm luft ind i stueplan i første
 omgang.
 
 Er det lige meget om en støvsuger motor bruges som suger eller blæser, det
 er vel det samme sug og tryk?
 Men har bemærket at at den alligevel ikke giver så meget luft, ved den samme
 effekt, som en centrifugal- og aksialblæser jeg har prøvet.     rundt
 regnet/skøn   er at centrifugalblæser bruger 35W  og støvsuger motor ca 90 W
 for at blæse det samme, kan dog trykke noget mere.  Men er der meget tab i
 suge delen i støvsugermotoren, for selve luften bliver kun opvarmet ca 4
 grader igennem motoren, koster det meget energi at lave det sug?
 
 Carsten skal nok teste dit forslag.
 Hvordan tester jeg hvor meget  H2O tryk at støvsugermotoren kan yde?
 Tror den ligger på ca 300-350 W i sug, ved 1300 W effekt ind.
 I det halve system var 3-400 W effekt ind nok til at blæse tilpas luft
 igennem.   Tror en centrifugalblæser på 80-150W kan gøre det samme.
 
 Torben
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                Carsten Troelsgaard (01-04-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Carsten Troelsgaard | 
  Dato :  01-04-05 08:47 |  
  |   
            
 "Torben V. Mogensen" <vesettvm@get2net.dk> skrev i en meddelelse 
 news:R%Y2e.181$JO1.64@news.get2net.dk...
 >
 >> Ja. Hvis tallet er rigtigt bliver trykforskellen netop 0 ved udløbet i
 >> kælderen (altså ingen udløb). Jeg kan forsetille mig, at det meste af de
 > 50
 >> m rør er under tryk sådan at de akkumulerede utætheder sammen med den
 > ~17%'s
 >> volumenreduktion kan give indtryk af, at der bliver taget luft ind, men 
 >> at
 >> ikke meget når ud (det rigtige sted). Jeg har ingen ide om, hvorvidt
 >> friktionen i røret er en underordnet størrelse i sammenligning, men hvis
 >> ikke der kommer luft ud er det umiddelbart ikke af primær interesse.
 >>
 >> Torben, underforstået er 0,17 mH2O i eksemplet det minimums-tryk der skal
 >> på, før yderligere tryk sender luft helt igennem. Kan du registrere om
 >> cirkulationen (output i kælderen) bliver bedre når solen ikke er på?
 >
 >
 >
 >
 > Hej   har afprøvet at blæse med en støvsugermotor, og nu kommer der meget
 > mere luft igennem.  Har du kun prøvet på ca halvdelen af hele rør 
 > systemet.
 > Og der kom 82 grader varm luft vedvarende ud af det sidste rør, og hvor 
 > der
 > kun  var 4 grader i skygge.
 > Jeg har målt temp. flere steder rundt på hele rørsystemet, og nok noget 
 > som
 > har indflydelse er at den ene del mod solen er varm, og den anden del i
 > skygge er kold, og det kan nok skabe en kuldebro/prop i systemmet, 
 > afhængig
 > af lufthastighed.
 > Også at det sidste rør som går fra taget og nedad, det skal også have 
 > bedre
 > isolering, så nu begynder jeg at få dejlig varm luft ind i stueplan i 
 > første
 > omgang.
 
 Jeg er lidt forvirret over det du skriver. Min afsluttende hentydning til 
 temperatur skal inddirekte forstås som temperaturens indflydelse på 
 luftudvidelsen (og dermed hvor 'tung' luften er og i sidste ende hvad 
 forholdet betyder for opdriften der skal overvindes). Du har et åbent, men 
 lagdelt system, hvor den tungeste (kolde) luft er i kælderen. Det er først 
 når du går på tværs af denne lagdeling du får tryk-problemer. Hvis du altså 
 kan finde noget kold luft på loftet og sende i kælderen (ingen opdrift) kan 
 du få et indtryk af om opdriften i det hele taget er et problem.
 
 > Er det lige meget om en støvsuger motor bruges som suger eller blæser, det
 > er vel det samme sug og tryk?
 > Men har bemærket at at den alligevel ikke giver så meget luft, ved den 
 > samme
 > effekt, som en centrifugal- og aksialblæser jeg har prøvet.     rundt
 > regnet/skøn   er at centrifugalblæser bruger 35W  og støvsuger motor ca 90 
 > W
 > for at blæse det samme, kan dog trykke noget mere.  Men er der meget tab i
 > suge delen i støvsugermotoren, for selve luften bliver kun opvarmet ca 4
 > grader igennem motoren, koster det meget energi at lave det sug?
 
 Jeg har ingen forstand på maskinerne.
 
 > Carsten skal nok teste dit forslag.
 > Hvordan tester jeg hvor meget  H2O tryk at støvsugermotoren kan yde?
 
 Har du en lang haveslange? Hæng enden op, lav et stort U og kom vand i. Tape 
 støvsugerøret (blæs) på, tænd og mål forskellen mellem vand-højederne i 
 hvert U ben. Hvis du taper kælderenden af ventilationssystemet på og sætter 
 tryk på, så kan du sammenligne de to resultater.
 
 Carsten
 
 > Tror den ligger på ca 300-350 W i sug, ved 1300 W effekt ind.
 > I det halve system var 3-400 W effekt ind nok til at blæse tilpas luft
 > igennem.   Tror en centrifugalblæser på 80-150W kan gøre det samme.
 >
 > Torben
 >
 >
 > 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                 Torben V. Mogensen (02-04-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Torben V. Mogensen | 
  Dato :  02-04-05 17:07 |  
  |   
            > Jeg er lidt forvirret over det du skriver. Min afsluttende hentydning til
 > temperatur skal inddirekte forstås som temperaturens indflydelse på
 > luftudvidelsen (og dermed hvor 'tung' luften er og i sidste ende hvad
 > forholdet betyder for opdriften der skal overvindes). Du har et åbent, men
 > lagdelt system, hvor den tungeste (kolde) luft er i kælderen. Det er først
 > når du går på tværs af denne lagdeling du får tryk-problemer. Hvis du
 altså
 > kan finde noget kold luft på loftet og sende i kælderen (ingen opdrift)
 kan
 > du få et indtryk af om opdriften i det hele taget er et problem.
 
 
 Det er selvfølgelig nemmere at se hele systemet med egne øjne, end at få det
 hele med på skrift her. Men det er nu ikke så svært, for temp. stiger jo
 undervejs i rørene, i starten er temp. jo ret lav og tabet til omgivelserne
 begrænset, så når luften er fx over 80 grader vil tabet jo være stort når
 røret kun er i fx 4 graders luft i skyggen. Så på den sidste rør, fra taget
 og 2 m ned til stuenplan, så er røret isoleret.
 En vandsolfanger har jo også kun isolering på den ene side (bagpladen)
 
 Idag var den oppe på 94 grader vedvarende luft på det sidste rør.
 
 
 
 > Har du en lang haveslange? Hæng enden op, lav et stort U og kom vand i.
 Tape
 > støvsugerøret (blæs) på, tænd og mål forskellen mellem vand-højederne i
 > hvert U ben. Hvis du taper kælderenden af ventilationssystemet på og
 sætter
 > tryk på, så kan du sammenligne de to resultater.
 
 Det skal jeg prøve.
 
 Torben
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                N. Foldager (01-04-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : N. Foldager | 
  Dato :  01-04-05 18:57 |  
  |   
            Torben V. Mogensen:
 
 > Hej   har afprøvet at blæse med en støvsugermotor, og nu kommer der meget
 > mere luft igennem.  Har du kun prøvet på ca halvdelen af hele rør systemet.
 > Og der kom 82 grader varm luft vedvarende ud af det sidste rør, og hvor der
 > kun  var 4 grader i skygge.
 
 Ja. Den luft, der kommer ud af en støvsuger er opvarmet. Af
 støvsugeren.
 
 > Er det lige meget om en støvsuger motor bruges som suger eller blæser, det
 > er vel det samme sug og tryk?
 
 
 Tidligt i denne tråd skrev jeg:
 
 > Det så jeg for år tilbage i Japan, hvor jeg brugte en støvsuger
 > (Hitashi)  både til at generere over- og undertryk.  
 
 > Den kunne give et undertryk på, så vidt jeg husker, 70 cmH2O, men kun
 > et overtryk på omkring 20-30 cmH2O.  Og effekten skulle formodes cirka
 > at være den samme i de to situationer.
 
 Venlig hilsen
 
 Niels Foldager
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                 Torben V. Mogensen (02-04-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Torben V. Mogensen | 
  Dato :  02-04-05 17:14 |  
  |   
            
 > Ja. Den luft, der kommer ud af en støvsuger er opvarmet. Af
 > støvsugeren.
 
 Jo men jeg kører måske kun på 1/4 kraft af max på støvsugermotoren og der
 steg luft temp. kun 4-5 grader.
 Det kommer nok lidt fra køling af motor, men vel mere kompression af luften?
 Det er nok der er tabet også ligger, at den bruger ca 3 gange den effekt for
 at flytte den samme mængde luft som en alm. rotor aksialblæser.
 
 
 
 > > Det så jeg for år tilbage i Japan, hvor jeg brugte en støvsuger
 > > (Hitashi)  både til at generere over- og undertryk.
 >
 > > Den kunne give et undertryk på, så vidt jeg husker, 70 cmH2O, men kun
 > > et overtryk på omkring 20-30 cmH2O.  Og effekten skulle formodes cirka
 > > at være den samme i de to situationer.
 
 
 Det er egentlig meget forskel, men de motore  er jo bygget til lige det
 formål.
 Kan man mon få en som så er lige omvendt, som er god til at blæse frem for
 at suge?
 For det vil jo ikke være så godt at suge 94 grader varm luft igennem
 støvsugermotoren.
 
 Torben
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Ulrik Smed (29-03-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Ulrik Smed | 
  Dato :  29-03-05 18:13 |  
  |   
            Torben V. Mogensen wrote:
 > Synes det er
 > lidt mærkeligt at der ikke når mere luft frem, da jeg tydeligt
 > kan mærke at ventilator suger luft ind.
 
 Hvis der kommer mindre luft ud end der suges ind, så må røret være utæt.
 
 -- 
 Ulrik Smed
 Aarhus, Denmark
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Martin Jørgensen (29-03-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Martin Jørgensen | 
  Dato :  29-03-05 18:46 |  
  |  
 
            Ulrik Smed wrote:
 > Torben V. Mogensen wrote:
 > 
 >>Synes det er
 >>lidt mærkeligt at der ikke når mere luft frem, da jeg tydeligt
 >>kan mærke at ventilator suger luft ind.
 > 
 > 
 > Hvis der kommer mindre luft ud end der suges ind, så må røret være utæt.
 Luft er nu ikke inkompressibelt... Men der må være et enormt trykfald i 
 det rør pga. turbulens?
 Med venlig hilsen / Best regards
 Martin Jørgensen
 -- 
 ---------------------------------------------------------------------------
 Home of Martin Jørgensen -  http://www.martinjoergensen.dk
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Torben V. Mogensen (30-03-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Torben V. Mogensen | 
  Dato :  30-03-05 02:04 |  
  |   
            
 
 > >
 > > Hvis der kommer mindre luft ud end der suges ind, så må røret være utæt.
 >
 > Luft er nu ikke inkompressibelt... Men der må være et enormt trykfald i
 > det rør pga. turbulens?
 >
 
 Rørene er glatte indvendigt, men rundingerne kunne nok være mere glatte.
 Selvom der kommer turbulens, skal luften vel alligevel forbi, når jeg blæser
 konstant luft ind.
 Må se hvad en støvsugermotor kan yde på systemet.
 
 Torben
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Rune Zedeler (30-03-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Rune Zedeler | 
  Dato :  30-03-05 17:38 |  
  |   
            Martin Jørgensen skrev:
 
 >> Hvis der kommer mindre luft ud end der suges ind, så må røret være utæt.
 > 
 > 
 > Luft er nu ikke inkompressibelt...
 
 Nej...?
 Det er rigtigt, at man må forvente, at lige så snart ventilatoren tændes 
 så vil den det første stykke tid blot øge trykket i røret, og derfor vil 
 der ikke komme ret meget luft ud i den anden ende.
 Men når trykket i røret har nået et konstant niveau, så MÅ der da komme 
 lige så meget luft ud i kælderen som der bliver suget ind på loftet. 
 Hvis der kommer mere luft ind end ud, så vil luften jo akkumuleres inde 
 i røret, og trykket vil blive ved med at STIGE - altså ikke blot være 
 højere end uden for røret men konstant voksende...???
 
 -Rune
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
             Martin Jørgensen (30-03-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Martin Jørgensen | 
  Dato :  30-03-05 19:01 |  
  |  
 
            Rune Zedeler wrote:
 > Martin Jørgensen skrev:
 > 
 >>> Hvis der kommer mindre luft ud end der suges ind, så må røret være utæt.
 >>
 >>
 >>
 >> Luft er nu ikke inkompressibelt...
 > 
 > 
 > Nej...?
 > Det er rigtigt, at man må forvente, at lige så snart ventilatoren tændes 
 > så vil den det første stykke tid blot øge trykket i røret, og derfor vil 
 > der ikke komme ret meget luft ud i den anden ende.
 > Men når trykket i røret har nået et konstant niveau, så MÅ der da komme 
 > lige så meget luft ud i kælderen som der bliver suget ind på loftet. 
 Jaah, det må der vel på trods af temperaturforskellen som gør at den 
 varme luft fylder mere end den kolde og turbulens...
 > Hvis der kommer mere luft ind end ud, så vil luften jo akkumuleres inde 
 > i røret, og trykket vil blive ved med at STIGE - altså ikke blot være 
 > højere end uden for røret men konstant voksende...???
 Jo, klart nok... Sådan cirka konstant vil jeg også mene. Jeg tror nu 
 egentligt heller ikke jeg var uenig i det med konst. massestrøm. Kom nok 
 bare til at formulere en tanke lidt forkert.
 Med venlig hilsen / Best regards
 Martin Jørgensen
 -- 
 ---------------------------------------------------------------------------
 Home of Martin Jørgensen -  http://www.martinjoergensen.dk
            
             |   |   
            
        
 
            
         
             Torben V. Mogensen (31-03-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Torben V. Mogensen | 
  Dato :  31-03-05 00:38 |  
  |   
            
 
 > > Luft er nu ikke inkompressibelt...
 >
 > Nej...?
 > Det er rigtigt, at man må forvente, at lige så snart ventilatoren tændes
 > så vil den det første stykke tid blot øge trykket i røret, og derfor vil
 > der ikke komme ret meget luft ud i den anden ende.
 > Men når trykket i røret har nået et konstant niveau, så MÅ der da komme
 > lige så meget luft ud i kælderen som der bliver suget ind på loftet.
 > Hvis der kommer mere luft ind end ud, så vil luften jo akkumuleres inde
 > i røret, og trykket vil blive ved med at STIGE - altså ikke blot være
 > højere end uden for røret men konstant voksende...???
 
 
 Det vil sige at blæseren skal være så stor til lige at overvinde det tryk
 der skabes i røret, og så kører det?
 Hvis blæseren er for lille kan den jo ikke blive ved med at skabe tryk i
 røret, der det kommer til en grænse hvor propellen ikke kan mere og så
 selvom den drejer rundt, må så luften bare stå stille ved den, i det den
 stadig forsøger at holde trykket i røret.
 
 Der var ikke nok sol og varme idag til flere test, men nok i morgen. Har så
 fået en støvsugermotor på 1300W, og sådan en suger ret meget, også ved
 regulering helt ned til 50 V fra 230 V. Den skal jeg lige lave en adapter
 til.
 
 Den varme luft i 1.sal højde har en vis grad at selvcirkulerende effekt. Og
 stigende med mere sol/varme/temp.
 
 Torben
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
    
 
					
					 
			 | 
			
				
        
			 |