---

Hver gang der fremkommer noget betydningfuldt nyt, spørger mængden, hvad
nytte det er til, og ikke med urette; for den kan kun blive klar over en
tings værdi gennem dens nytte. Goethe

Hvis jeg kender mit forhold til mig selv og til verden, så kalder jeg det
for sandhed. Og således kan enhver have sin egen sandhed, og det er dog
altid den samme. Goethe

Hvis kendsgerninigerne ikke passer til din teori, så lav om på
kendsgerningerne. Albert Einstein

Hypoteser er vuggeviser, som læreen luller sine elever i søvn med; den
tænkende, nøjagtige iagtager lærer mere og mere at kende sin begrænsning;
han ser, at jo mere vor viden breder sig, des flere problemer dukker der op.
Goethe

If names are not correct, language will not be in accordance to the truth
of things.Confucius

In the mountains of truth you never climb in vain Nietzsche

---

Sorry, Bo:

Goethe var en større digter en Einstein.
Einstein var en større fysiker en Goethe.
Længere er den ikke ...

Epistemologisk er jeg ikke selv enig med Einsteins realistiske
dogmatisme - men det er en anden historie.

Mht. mit eget syn på Einsteins filosofiske ideer er her et link til
en artikel om EPR-paradokset, jeg skrev for år tilbage:
http://www.modspil.dk/artikler/videnskabogfilosofi/epr.html

(faktisk var det oprindelig en rapport ifm. mit studenterkollokvium
på Aarhus Universitet, afholdt foråret 1994).

--
http://www.modspil.dk
- fordi tiden kræver et MODSPIL

---

"Carsten Agger" <agger at NOSPAM bolignet-aarhus.NOSPAM> wrote in message
news:423b2b9a$1$29280$14726298@news.sunsite.dk...

> Goethe var en større digter en Einstein.
> Einstein var en større fysiker en Goethe.
snip
> Epistemologisk er jeg ikke selv enig med Einsteins realistiske
> dogmatisme - men det er en anden historie.

Epistemologisk må du gerne oversætte

Goethe havde sans for gavnlig videnskab - han holdt af sine medmennesker, så
han ikke spildte deres tid med l'art pour l'art

Goethe var især naturvidenskabelig forsker og embedsmand - selvom han af
skolerne er gjort skønlitterær, især

Teoretisk fysik spildte Goethe aldrig tid med. Her har du ret i at Einstein
nok har overgået ham, især dog ved at stå på skuldrene af de, der opdagede
fissions-processen, praktisk. Især det fordrin manglede Goethe

Vedr humanisme og videnskabsteori udtrykte Einstein vitser , floskler,
godtkøbssnak og aldrig en ny , selvtænkt tanke.
Vedr videnskabsteori var Goethe epokegørende og nytænkende og satte sig
store spor i sin tid og dermed i vor tid, men opreklameret er han
selvfølgelig ikke, som hvis han var kommet fra et krigsvinderland med
berettiget dårlig samvittighed.

" Den største lykke for et tænkende menneske er at have udforsket det, som
kan udforskes, for så med ro at ære det, som ikke kan udforskes. Goethe

"Hver gang der fremkommer noget betydningfuldt nyt, spørger mængden, hvad
nytte det er til, og ikke med urette; for den kan kun blive klar over en
tings værdi gennem dens nytte.

"Mennesket må holde fast ved tro at det ubegribelige er begribeligt: ellers
ville man ikke forske.

--------------------

" Grå, kære ven, er al teori, og grønt er livets gyldne træ. Goethe

(ALTSÅ: Hahn og Rutherford eksperimenter forbedrer verden, og kun de har ære
for atombomben)

---------------------

" Hypotesere er vuggesange, som læreren dysser sine elever i søvn med.Johann
Wolfgang von Goethe

" I can tell you, honest friend, what to believe: believe life; it teaches
better that book or orator Goethe (1749-1832).

- " Jo ældre jeg bliver, desto mere forlader jeg mig på den lov, efter
hvilken rosen og lillien blomstrer.Goethe

" Jeg var ofte i strid med naturen, men jeg har altid til sidst måttet bede
den om forladelse Når jeg disputerer med et menneske, er jeg aldrig rigtig
sikker på, hvem af os der har ret, men når jeg disputerer med naturen, så
ved jeg på forhånd, at den har ret.Goethe

" Jo mere man ved, desto mere tvivler man. Goethe

" Nature knows no pause in progress and development, and attaches her curse
to all inaction.Goethe

" Vi ved kun sikkert, når vi ved lidt;sammen med mere viden dukker tvivlen
op.Goethe

" Vi vilde ikke erklære vor Viden for stykværk, hvis vi ikke havde et Begreb
om et Hele. " Goethe

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse news:zNN_d.1320$lB4.371@fe77.usenetserver.com...
> Teoretisk fysik spildte Goethe aldrig tid med. Her har du ret i at Einstein nok har overgået ham, især dog ved at stå på skuldrene
> af de, der opdagede fissions-processen, praktisk. Især det fordrin manglede Goethe
>
Æhbæh ....

fissionsprocesserne blev da først opdaget i 30erne. Einsteins
første og i mange henseender væsentligste bidrag var
1) En forklaring af den fotoelektriske effekt, der postulerede en kvantisering,
der senere inspirerede kvanteteorien(som Einstein så syntes mindre om).
2) En forklaring af de Brownske bevægelser, der indicerede, at luften bestod
af molekyler (et kontroversielt synspunkt på den tid)
3) Den specielle relativitetsteori, der forklarer, at der ikke er nogen æter
(mener du måske, at der ér?).

--
http://www.modspil.dk
- fordi tiden kræver et MODSPIL

---

"Carsten Agger" <agger at NOSPAM bolignet-aarhus.NOSPAM> wrote in message
news:423c5935$0$252$14726298@news.sunsite.dk...
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
> news:zNN_d.1320$lB4.371@fe77.usenetserver.com...
>> Teoretisk fysik spildte Goethe aldrig tid med. Her har du ret i at
>> Einstein nok har overgået ham, især dog ved at stå på skuldrene af de,
>> der opdagede fissions-processen, praktisk. Især det fordrin manglede
>> Goethe

> fissionsprocesserne blev da først opdaget i 30erne. Einsteins
> første og i mange henseender væsentligste bidrag var

Ramsay konstaterede grundstofforvandling fra tungmetal til ædelgas ca 1910 -
i forlængelse af Becquerel og Curie forsøg. Men fission blev først
interessant med Rutherford og Hahn

> 1) En forklaring af den fotoelektriske effekt, der postulerede en
> kvantisering,
> der senere inspirerede kvanteteorien(som Einstein så syntes mindre om).

Plancks forsøg med fotoceller førte til kvanteteorien - Bohr o.a. føjede
ikke meget nyt til

> 2) En forklaring af de Brownske bevægelser, der indicerede, at luften
> bestod
> af molekyler (et kontroversielt synspunkt på den tid)

HAr dette haft betydning for noget praktisk?

> 3) Den specielle relativitetsteori, der forklarer, at der ikke er nogen
> æter
> (mener du måske, at der ér?).

CH3CH20CH2CH3 og lignende ætere taler du vel ikke om
Mellem atomer er der vel vakuum. Æter-filosoferen er vel kun sprogpjat og
forkortning af lufttomt rum.
Jeg har aldrig haft nogen fast nening om at Einstein tog fejl eller var
unytteig men for at fremprovokere brainstorming med oplysninger om evt
nytte, har jeg provokeret med hvad kan tænkes at være sandt - at alt fra ham
er smalltalk.
Endnu har ingen færdiggjort forklaring på nytte af noget fra ham - men det
gælder også mange andre nobelpristagere.
Og Newtons love og Maxwells differentialligninger om radio var nok også en
teori som ikke har været nødvendig for noget praktisk - men det gav orden i
sagerne.
Det ved vi ikke sikkert om Einstein har skabt - bigbang er filosoferen og
astronomiske fænomener påvirker ikke noget., så viden kan blive brugbar og
profitabel.- i hovedsagen.
Hvis fusionsenergi en dag tæmmes, er det næppe fordi solen har lært os noget
eller inspirerer.