|
|
 | Forklaring på "halvtresindstyve" mm.
Fra : Knud Dam |
Dato : 26-02-05 16:46 |
|
Hej Gruppe.
Vi kom netop til at diskutere, hvorfra udtrykket halvtresindstyve,
tresindstyve mm. kommer fra.
Er der en, der har en forklaring ?
Pft.
Knud.
| |
 Thomas Damgaard Niel~ (26-02-2005)
| Kommentar
Fra : Thomas Damgaard Niel~ |
Dato : 26-02-05 16:54 |
|
Knud Dam wrote:
> Vi kom netop til at diskutere, hvorfra udtrykket halvtresindstyve,
> tresindstyve mm. kommer fra.
Det hører vist hjemme i dk.kultur.sprog.
> Er der en, der har en forklaring ?
Det er så vidt jeg ved opstået fordi man ikke kan sige den toogfyrrende.
Detfor siger man toogfyrretyvende. Altså man sætter tyvende bagved tal
over 39.
--
Thomas Damgaard Nielsen
http://thomasdamgaard.dk
"Det er i hvert fald i størrelsesordenen 1000 eller flere om året der
dør i Danmark af partikler."
-- Steffen Loft, professor, Københavns Universitet
| |
Ivar (26-02-2005)
| Kommentar
Fra : Ivar |
Dato : 26-02-05 17:54 |
|
Knud Dam skrev:
> Vi kom netop til at diskutere, hvorfra udtrykket halvtresindstyve,
> tresindstyve mm. kommer fra.
Du kender udtrykket 'halvanden', der betyder en og en halv. Tidligere sagde
man også halvtredje for to og en halv, halvfjerde osv. Ligesom man i dag
diger at klokken er halv tre, når man mener at den er to og en halv.
På dansk hedder 50 halvtredsindstyve der betyder 2½ * 20. Halvtredsindstyve
er egentligt den "korrekte" betegnelse, halvtreds er blot en afkortet form.
Ivar Magnusson
| |
Morten Wartou (26-02-2005)
| Kommentar
Fra : Morten Wartou |
Dato : 26-02-05 18:15 |
|
Knud Dam wrote:
> Hej Gruppe.
>
> Vi kom netop til at diskutere, hvorfra udtrykket halvtresindstyve,
> tresindstyve mm. kommer fra.
>
> Er der en, der har en forklaring ?
Sinde er et gammelt ord for gange.
Halvtredsindstyve = halvdelen af tredje (altså 2,5, på samme måde som i
f.eks. halvanden) sinde tyve
Tresindstyve = tre sinde tyve
--
Med venlig hilsen,
Morten Wartou
| |
Ivar Madsen (26-02-2005)
| Kommentar
Fra : Ivar Madsen |
Dato : 26-02-05 20:48 |
|
Morten Wartou wrote:
>> Vi kom netop til at diskutere, hvorfra udtrykket halvtresindstyve,
>> tresindstyve mm. kommer fra.
>> Er der en, der har en forklaring ?
> Sinde er et gammelt ord for gange.
> Halvtredsindstyve = halvdelen af tredje (altså 2,5, på samme måde som i
> f.eks. halvanden) sinde tyve
> Tresindstyve = tre sinde tyve
Jeg vil bare suplere med at det er tyve, man bruger, fordi det er det samme
som det gode gamle snes. Halv snes bruges stadig.
Mens dusin det høre man ikke så ofte, men for dem der ikke ved det, så er
det 12.
--
Med venlig hilsen
Ivar Madsen
| |
 Bertel Lund Hansen (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 27-02-05 11:15 |
|
Ivar Madsen skrev:
>Jeg vil bare suplere med at det er tyve, man bruger, fordi det er det samme
>som det gode gamle snes.
Det kan man ikke sige "Tyve" er lige så godt og gammelt som
"snes". De er begge oldnordiske. Der er ikke nogen rester af
"snes" i vores talord. Det har bare eksisteret ved siden af.
At tallene er baseret på "tyve" viser bare at man i nogen grad
har brugt et tyvetalssystem.
"Tyve" skulle i øvrigt have med "to" og "ti" at gøre. Det er
samme forhold ved svensk, tysk og engelsk.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Ivar Madsen (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : Ivar Madsen |
Dato : 27-02-05 12:34 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
>>Jeg vil bare suplere med at det er tyve, man bruger, fordi det er det
>>samme som det gode gamle snes.
> Det kan man ikke sige "Tyve" er lige så godt og gammelt som
> "snes". De er begge oldnordiske. Der er ikke nogen rester af
> "snes" i vores talord. Det har bare eksisteret ved siden af.
> At tallene er baseret på "tyve" viser bare at man i nogen grad
> har brugt et tyvetalssystem.
Jeg mener nu stadig, at det er efterfølgerne af vores gamle tyve tals
system.
Ligesom vi har eftervirkninger af øhe Grækernes gamle 60 tals system.
60 sekunder er et minut, 60 minutter er en time.
ligeså med længde/brede grader, hele cirklen er 6 * 60.
--
Med venlig hilsen
Ivar Madsen
| |
Martin Larsen (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 27-02-05 13:53 |
|
"Ivar Madsen" <spam.news.cc@milli.dk> skrev i en meddelelse news:4578865.dsmNncGgKs@milli.dk...
>
> Ligesom vi har eftervirkninger af øhe Grækernes gamle 60 tals system.
> 60 sekunder er et minut, 60 minutter er en time.
>
Sumererne var vist før grækerne med det sexagesimale system.
Mvh
Martin
| |
Bertel Lund Hansen (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 27-02-05 15:51 |
|
Ivar Madsen skrev:
>> At tallene er baseret på "tyve" viser bare at man i nogen grad
>> har brugt et tyvetalssystem.
>Jeg mener nu stadig, at det er efterfølgerne af vores gamle tyve tals
>system.
At sige at vi har brugt et tyvetalssystem på samme måde som vi nu
bruger titalssystemet, er en overdrivelse, men vi er enige om at
vi på nogle måder har brugt et tyvetalssystem.
Jeg benægter dog at "snes" er en væsentlig del af dette system.
Som sagt er "tyve" lige så gammelt et ord.
>Ligesom vi har eftervirkninger af øhe Grækernes gamle 60 tals system.
>60 sekunder er et minut, 60 minutter er en time.
Også enig, og vi har små rester af et 12-talssystem i "dusin" og
"gros".
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Thomas Damgaard Niel~ (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : Thomas Damgaard Niel~ |
Dato : 27-02-05 16:17 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
[klip]
> Også enig, og vi har små rester af et 12-talssystem i "dusin" og
> "gros".
Hvad er en "gros"?
--
Thomas Damgaard Nielsen
http://thomasdamgaard.dk
"Det er i hvert fald i størrelsesordenen 1000 eller flere om året der
dør i Danmark af partikler."
-- Steffen Loft, professor, Københavns Universitet
| |
Herluf Holdt, 3140 (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 27-02-05 17:27 |
|
Thomas Damgaard Nielsen skrev:
> Bertel Lund Hansen wrote:
> [klip]
>> Også enig, og vi har små rester af et 12-talssystem i "dusin"
>> og "gros".
> Hvad er en "gros"?
144
(ordet 'gros' er vist i familie med ordet 'grossist')
--
'rluf :·)
| |
Martin Larsen (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 27-02-05 18:01 |
| | |
Harald Mossige (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : Harald Mossige |
Dato : 27-02-05 20:19 |
|
"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> wrote in message
news:4221fc22$0$29273$14726298@news.sunsite.dk...
> "Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:4221f50e$0$174$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> > Thomas Damgaard Nielsen skrev:
> > > Bertel Lund Hansen wrote:
> > > [klip]
> > >> Også enig, og vi har små rester af et 12-talssystem i "dusin"
> > >> og "gros".
> >
> > > Hvad er en "gros"?
> >
> > 144
> >
> > (ordet 'gros' er vist i familie med ordet 'grossist')
>
> Den kan også se således ud:
>
http://search.sothebys.com/browse/viewLot/bigPic.jsp?LOT_ID=38NBM&liveFlag=Y&sale_number=N07721&live_lot_id=214
>
Og hvem var (er?) den tegneren?
| |
Martin Larsen (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 27-02-05 20:29 |
|
"Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> skrev i en meddelelse news:42221d2a@news.wineasy.se...
>
> "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> wrote in message
> news:4221fc22$0$29273$14726298@news.sunsite.dk...
> > "Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> skrev i en meddelelse
> news:4221f50e$0$174$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> > > Thomas Damgaard Nielsen skrev:
> > > > Bertel Lund Hansen wrote:
> > > > [klip]
> > > >> Også enig, og vi har små rester af et 12-talssystem i "dusin"
> > > >> og "gros".
> > >
> > > > Hvad er en "gros"?
> > >
> > > 144
> > >
> > > (ordet 'gros' er vist i familie med ordet 'grossist')
> >
> > Den kan også se således ud:
> >
> http://search.sothebys.com/browse/viewLot/bigPic.jsp?LOT_ID=38NBM&liveFlag=Y&sale_number=N07721&live_lot_id=214
> >
>
> Og hvem var (er?) den tegneren?
>
Det skal man selv finde ud af.
Mvh
Martin
| |
alexbo (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : alexbo |
Dato : 27-02-05 17:54 |
|
"Thomas Damgaard Nielsen" skrev
> Hvad er en "gros"?
Et dusin dusin, 144 stk.
En grossist handler med store partier, dusin i dusinvis.
mvh
Alex Christensen
| |
Bertel Lund Hansen (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 27-02-05 18:08 |
|
Thomas Damgaard Nielsen skrev:
>> Også enig, og vi har små rester af et 12-talssystem i "dusin" og
>> "gros".
>Hvad er en "gros"?
Det hedder "et gros", og det er 12 dusin = 144.
"Dusin" og "gros" kommer fra fransk hvor 12 hedder "douze".
Talord kan få tilføjet "-aine" hvor det så betyder "et antal af
....". "Douzaine" betyder altså "tolv stykker" og er indlånt til
dansk som "dusin".
Et stort dusin hedder så "un gros douzaine" 'forkortet' "un
gros", men det er altså (også i Frankrig) 144 stykker. Det er
indlånt som "et gros" (udtales som "grås" i "gråspurv").
"En gros" er fransk og betyder "i store (partier)". Det er samme
ordstamme, og den går igen i "grossist" og andre sammensætninger.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
alexbo (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : alexbo |
Dato : 27-02-05 17:54 |
|
"Thomas Damgaard Nielsen" skrev
> Hvad er en "gros"?
Et dusin dusin, 144 stk.
En grossist handler med store partier, dusin i dusinvis.
mvh
Alex Christensen
| |
Henning Makholm (28-02-2005)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 28-02-05 00:34 |
|
Scripsit Bertel Lund Hansen <nospamfilius@lundhansen.dk>
> "Tyve" skulle i øvrigt have med "to" og "ti" at gøre. Det er
> samme forhold ved svensk, tysk og engelsk.
Hvad jeg engang har læst er at "tyve" er udviklet af en flertalsform
for "ti". Det passer også bedre med at man kan genkende stammen "ti" i
begyndelsen af ordet. Sv. "tjugo" må have samme historie.
"Twenty" og ty. "Zwanzig" er derimod tydeligvis "toti" på de
respektive sprog.
--
Henning Makholm Set your feet free!
| |
Stefan Holm (28-02-2005)
| Kommentar
Fra : Stefan Holm |
Dato : 28-02-05 01:11 |
|
Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:
> Hvad jeg engang har læst er at "tyve" er udviklet af en flertalsform
> for "ti". Det passer også bedre med at man kan genkende stammen "ti" i
> begyndelsen af ordet.
Og for den sags skyld med ordet "fyrretyve".
--
Stefan Holm
"Min lyserøde plastikstol skvulper."
| |
Glenn Møller-Holst (26-02-2005)
| Kommentar
Fra : Glenn Møller-Holst |
Dato : 26-02-05 23:32 |
| | |
Knud Dam (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : Knud Dam |
Dato : 27-02-05 02:13 |
|
Tak for svarene !
Mvh
Knud
| |
Bertel Lund Hansen (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 27-02-05 11:17 |
|
Knud Dam skrev:
>Vi kom netop til at diskutere, hvorfra udtrykket halvtresindstyve,
>tresindstyve mm. kommer fra.
Der kører en svensk tv-serie om matematik på DR2. De havde fået
en dansk gut til at forklare de danske talord - og han gjorde det
forkert!
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Ivar (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : Ivar |
Dato : 27-02-05 14:55 |
|
Bertel Lund Hansen skrev:
> Der kører en svensk tv-serie om matematik på DR2. De havde fået
> en dansk gut til at forklare de danske talord - og han gjorde det
> forkert!
Det bemærkede jeg også. Han forklarede halvtreds som 2*20+10,
hvor det ville have været mere korrekt at sige 2½*20. Desuden
nævnte han ikke den lange form, hvilket gjorde at forklaringen blev
noget tåget.
Ivar Magnusson
| |
Emil (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : Emil |
Dato : 27-02-05 20:53 |
|
Knud Dam wrote:
>Vi kom netop til at diskutere, hvorfra udtrykket halvtresindstyve,
>tresindstyve mm. kommer fra.
>
>Er der en, der har en forklaring ?
Du har allerede fået en del forklaringer.
Selv fik jeg en noget anderledes udlægning, fra en gammel
landmand:
halvtresindstyve = halvvejs mod den tredie gange tyve.
Her er det underforstået, at man allerede har to gange tyve
(altså 40) og nu er på halvvejen til næste hele multiplum af
tyve.
Tresintyve = tre gange tyve
Halvfjersintyve = halvvejs mod fire gange tyve.
Firsintyve = fire gange tyve
Halvfemsinstyve = halvvejs mod fem fange tyve
m.v.h. Emil
| |
Herluf Holdt, 3140 (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 27-02-05 21:31 |
|
Emil skrev:
> Du har allerede fået en del forklaringer.
> Selv fik jeg en noget anderledes udlægning, fra en gammel
> landmand:
> halvtresindstyve = halvvejs mod den tredie gange tyve.
> [...]
Som du selv skriver har andre allerede forklaret det.
En ting, ingen hidtil har påpeget, er stavefejlen i trådens
overskrift. (Der mangler et 'd''), men dette er jo heller ikke
"sproghjørnet".
50 - halvtreDs = halvtreDje (2½) sinde tyve.
60 - tres = tre sinde tyve
70 - halvfjerDs = halvfjerDe (3½) sinde tyve
80 - firs = fire sinde tyve
90 - halvfems = halvfem (4½) sinde tyve
(sinde =gange)
--
'rluf :·)
- dette spørgsmål har været oppe flere
gange om året de sidste fire-fem år.
| |
Emil (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : Emil |
Dato : 27-02-05 23:13 |
|
On Sun, 27 Feb 2005 21:31:16 +0100, Herluf Holdt, 3140 wrote:
>Emil skrev:
>> halvtresindstyve = halvvejs mod den tredie gange tyve.
>En ting, ingen hidtil har påpeget, er stavefejlen i trådens
>overskrift. (Der mangler et 'd''), men dette er jo heller ikke
>"sproghjørnet".
Nej; men det er altså lettere at Google efter viden, når
søgekriterierne er stavet korrekt, så tak for det.
> 50 - halvtreDs = halvtreDje (2½) sinde tyve.
>(sinde =gange)
Jeg tror ingensinde, at det nogensinde vil lykkes dig at omsinde
de tusinde, som ikke vidste at sinde = gange, hvilket du vel
havde i sinde?
Tusinde tak for din udredning. Jeg smutter til "sproghjørnet".
m.v.h. Emil
| |
Bertel Lund Hansen (27-02-2005)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 27-02-05 23:46 |
|
Emil skrev:
>Selv fik jeg en noget anderledes udlægning, fra en gammel
>landmand:
Udlægningen er ikke egentlig anderledes, men landmandens
forklarer ikke hvordan talnavnene er opstået. Derfor er den
mangelfuld.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Emil (28-02-2005)
| Kommentar
Fra : Emil |
Dato : 28-02-05 00:34 |
|
On Sun, 27 Feb 2005 23:45:55 +0100, Bertel Lund Hansen wrote:
>Emil skrev:
>>Selv fik jeg en noget anderledes udlægning, fra en gammel
>>landmand:
>Udlægningen er ikke egentlig anderledes, men landmandens
>forklarer ikke hvordan talnavnene er opstået. Derfor er den
>mangelfuld.
Ja; og dog. Forklaringen efterlod en forståelse for sammenhænge,
som egentligt er grumdlaget for videnskab og forskning, hvilket
var min mission med mit indlæg.
m.v.h. Emil
| |
|
|