Carsten Riis <.@.> wrote:
> Ja, det var forfærdeligt hvad der skete dengang. Og det er da vist også
Ja, i 90erne undskyldte kirkelederne for 1. korstog, 900 år efter at det
startede. Også selv om man kunne kalde det for en »mod-jihad«.
1095 henvender den østromerske kejser Alexios I Comnenos sig til pave
Urban II om hjælp mod tyrkerne, der truer med at indtage Konstantinopel
{før 1071 havde de end ikke været i Lilleasien}. Urban II indvilliger,
og holder samme år en stor tale på koncilet i Clermont, hvor han
opfordrer kristenheden til at befri Jerusalem fra de vantro.
1096 starter tropper fra England, Frankrig, Tyskland og Danmark {under
ledelse af Svend Estridsens søn, prins Svend af Danmark} mod
Konstantinopel, driver tyrkerne tilbage {1097 falder Svend i Anatolien},
og befrier i 1099 så Jerusalem.
Og det undskylder kirkelederne så ni hundrede år efter. Gad vide hvornår
tyrkerne undskylder slaget ved Manzikert 1071, erobringen af
Konstantinopel 1453 og belejringen af Wien 1683.
Eller araberne alle deres erobringer ...
> For min skyld kan man godt sætte de der undskyldninger der hvor der er
> mørkest, så længe israelerne ikke kan finde ud af at opføre sig bedre
> end hvad de selv "forlanger" undskyldninger for.
Nu er vi da vist ellers ved at få fred dernede. Der mangler kun nogle
detailler om den endelige grænsedragning, nemlig om et {helst}
mageskifte mellem Qalqilya og bosættelser som Ariel, så Israel kan blive
lidt »tykkere« på dets smalleste sted - kun 20 km mellem Middelhavet og
den våbenstilstandslinien fra 1949. Det er der Qalqilya ligger.
Der er faktisk ikke ret mange forhandlinger, der skal falde på plads,
før Ariel Sharon og Mahmoud Abbas kan dele Nobels fredspris
.
Vest for sikkerhedshegnet bor der nemlig ingen palæstinensere, og der er
ingen palæstinensiske marker. Her ser jeg naturligvis bort fra
Østjerusalem, har jødisk befolkningeflertal, og hvor kun godt 1‰, en ud
af tusind, valgte at stemme ved det palæstinensiske parlamentsvalg
tidligere på året; dette kan tages som en folkeafstemning om fortsat at
være en del af Israel, med israelsk statsborgerskab og repræsentation i
Knesset, eller at få byen delt af en mur. Og vælgerne foretræk
tydeligvis det første.
--
Per Erik Rønne