Allan Riise <familien_riise@adslhome.dk> wrote:
> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> news:1gtbhvp.d7xyvp117hmdbN%spambuster@users.toughguy.net...
> > Allan Riise <familien_riise@adslhome.dk> wrote:
> >
> >
> >> >
> >> > Der står intet om hvad der regnes for fattige, uden det er postilatet
> >> > om
> >> > 200.000 fattige børn grebet ud af den blå luft.
> >>
> >> Du har da ellers, hvis min hukommelse ikke svigter mig, selv været med i
> >> debatten herinde i efteråret 2004, hvor den debat også var oppe.
> >> Men måske er det fordi at det ikke passer med dine postulater at du
> >> skriver
> >> således!?
> >>
> >> Men du kan ved selvsyn læse denne publikation, ikke at jeg tror at det
> >> vil
> >> rykke noget hos dig, men du skal dog have muligheden for at få bare et
> >> minimum af fakta, pr. dag.!
> >>
> >>
http://www.casa-analyse.dk/files/pdf/At_eksistere_eller_at_leve.pdf
> >>
> >> Allan Riise
> >
> > Citat fra rapporten:
> >
> > "Lavindkomstgruppen er ikke en opgørelse af, hvilke danskere der er
> > fattige fx i den forstand, at de ikke har råd til basale fornødenheder
> > som mad, tøj og husly. De fleste er enige om, at fattigdom i denne
> > forstand stort set ikke forekommer i Danmark"
> >
> > Det er mao. ret absurd at tale om fattigdom i Danmark og 200.000 fattige
> > børn i Danmark.
>
> Og så læste du ikke længere, vel?
> For du glemmer dette her...
>
> "Fattigdom har gennem hele historien været forstået på den måde, at man ikke
> har de nødvendige materielle ressourcer til at kunne klare sig i det
> samfund,
>
> man lever i. Fattigdom er som sådan et socialt problem og adskiller
>
> sig derfor som begreb kvalitativt fra begrebet ulighed. Fattigdom er
> imidlertid
>
> et relativt begreb. Ikke at forstå på den måde, at nogle personer og
> familier
>
> har langt færre ressourcer end andre. Det kan være alvorligt nok i sig
>
> selv, men det siger alene, at der er ulighed i samfundet, og det er i hvert
> fald
>
> i teorien muligt at have ulighed uden fattigdom.
>
> At fattigdom er relativt, skal forstås på den måde, at de fattige ikke kan
> få
>
> opfyldt de materielle og sociale behov, som er nødvendiggjort af netop det
>
> samfund og den tid, de lever i.
>
> Det, at fattigdom er et socialt problem, betyder imidlertid ikke, at alle
> sociale
>
> problemer er at betragte som fattigdom. At være fx arbejdsløs eller være
>
> kontanthjælpsmodtager er ikke det samme som at være fattig, ligesom det at
>
> være alkoholiker eller narkoman ikke er det samme som at være fattig.
>
> Derimod kan det at være arbejdsløs eller være kontanthjælpsmodtager i
>
> høj grad være årsag til, at man ikke kan klare sig i samfundet, ligesom det
>
> at man ikke kan klare sig i samfundet kan være årsag til afledte sociale
>
> problemer som fx misbrugsproblemer, ensomhed, manglende socialt netværk
>
> og isolation"
>
> Og endvidere
>
> "
>
> På baggrund af ovenstående kan man sige, at der i fattigdomsdiskussionen
>
> er to centrale begreber, et begreb hvis kerne er eksistensminimum, og et,
>
> hvis kerne er udelukkelse fra den almene livsstil. Disse to begreber
> udelukker
>
> ikke hinanden, men supplerer hinanden, idet forskellen mellem dem
>
> kan udtrykkes som forskellen mellem blot at eksistere eller at leve. Som
>
> Erik Jørgen Hansen skriver i rapporten "Fattigdom" (Hansen, 1989) kan
>
> man sige, at hvor det at leve må være en umistelig ret for mennesket, så er
>
> det blot at eksistere til gengæld den absolutte forudsætning for, at det
> første
>
> mål overhovedet kommer på tale.
>
> Fordelen ved at fastholde disse to begreber er, at det derved er muligt at
>
> lade fattigdomsbetragtningen omfatte såvel u- og i-lande, hvor begrebet
>
> eksistensminimum har størst relevans i forhold til de mange ulande, mens
>
> udelukkelse fra almen livsstil typisk vil være relevant i forhold til mange
> ilande."
>
> ydermere..
>
> "
>
> I den danske socialpolitik taler vi ikke om de fattige, men om de socialt
>
> udstødte eller socialt udsatte. Socialforskningsinstituttet definerede
> socialt
>
> udstødte og truede grupper som personer,
>
> "der mere end forbigående enten er ude af stand til at forsørge sig
>
> selv på en for samfundet eller den enkelte acceptabel måde, eller er
>
> ude af stand til at sørge for sig selv på en for samfundet eller for den
>
> enkelte acceptabel måde."
>
> Fridberg, 1992
>
> I praksis har det vist sig, at begrebsændringen i en dansk sammenhæng har
>
> betydet, at socialt udstødte/socialt udsatte typisk anvendes omkring de
>
> allerdårligst stillede grupper som fx hjemløse, misbrugere, sindslidende
>
> m.m. Til forskel fra Delors kan man således sige, at begrebet social
> udstødning
>
> i en dansk sammenhæng opfattes som et mere snævert begreb
>
> end fattigdom."
>
> Konklusionen er..
>
> "
>
> I forbindelse med denne rapport har vi udarbejdet et nyt særbudget, som vi
>
> har kaldt et budget for "acceptabelt leveniveau", og det er defineret som et
>
> budget, der afspejler et nødvendigt og beskedent forbrug i forhold til en
>
> aktiv deltagelse i samfundet. Dette budget er baseret på en række
> forudsætninger:
>
> Der er tale om et madbudget, som er sundt: .
>
> .
>
> - Mad - og drikkevarer følger ernæringsanbefalingerne.
>
> - Der er ingen udespisning.
>
> - Der drikkes ikke vin eller andre alkoholiske drikke.
>
> Der er lagt vægt på et aktivt liv og med deltagelse i sociale sammenhænge:
>
> - Aviser, blade og bøger læses på biblioteket.
>
> - Ved fritidsaktiviteterne er der især lagt vægt på motion og billige/gratis
>
> fornøjelser
>
> - Der afsættes penge til gaver.
>
> - Invitation af gæster og besøg hos andre udligner hinanden.
>
> - Der holdes ikke ferie.
>
> .
>
> .
>
> .
>
> .
>
> .
>
> .
>
> - Har telefon og mobiltelefon.
>
> - Har radio.
>
> - Har tv.
>
> Transport:
>
> - Der er ingen bil. Transportmidlerne er cykel og offentlig transport.
>
> Yderligere forudsætninger:
>
> - Alt købes i discount- eller lavprisbutikker.
>
> - Der er ingen opsparing til fornyelse af inventar eller andre varige
> forbrugsgoder.
>
> Budgettet omhandler alene udgifter til forbrug i dagligdagen. Derimod
> indeholder
>
> det ikke:
>
> Udgifter til boligen og dermed forbundne udgifter som varme, el, gas og
>
> lys og vand.
>
> Udgifter til forsikringer, fagforeninger m.v.
>
> Udgifter til medicin.
>
> Det månedlige budget for acceptabelt leveniveau i 2004 er beregnet for
> følgende
>
> 4 familietyper.
>
> Enlig kvinde uden børn (30-49 år)
> ............................................. 3.886 kr.
>
> Enlig kvinde med et barn (3-6 år)
> .............................................. 5.203 kr.
>
> Par uden børn (30-49 år)
> ........................................................... 7.123 kr.
>
> Par med 2 børn ( 3-6 år og 11-14
> år)......................................... 10.038 kr.
>
> Disse beløb er blevet sammenlignet med indkomstoverførsler i form af
> dagpenge,
>
> kontanthjælp og starthjælp. Disse sammenligninger viser, at restbeløbet,
>
> som skal bruges til at betale bolig og andre faste udgifter, er størst
>
> blandt modtagerne af dagpenge, mens det er lavest blandt modtagerne af
>
> starthjælp. Kontanthjælpsmodtagerne ligger midt imellem.
>
> Restbeløbet blandt modtagere af starthjælp er tydeligvis meget lille for
> alle
>
> familietyperne. Det er helt klart ikke muligt at have et acceptabelt
> leveniveau
>
> på starthjælp, hvis man skal have selvstændig bolig. Nogle
> kontanthjælpsmodtagere
>
> kan også få svært ved at have et acceptabelt leveniveau,
>
> hvis de har høje boligudgifter og modtager boligsikring, fordi der er blevet
>
> fastsat en loft over kontanthjælpen, som medregner boligsikring. Der er også
>
> indført et loft over samlet hjælp for unge, der har modtaget kontanthjælp
>
> uafbrudt i mere end 6 måneder, og disse unge kan ikke både have egen bolig
>
> og samtidig have et acceptabelt leveniveau."
>
> Der er så 200.000 børn, hvis forældre ligger under denne grænse.
>
> Du kan så vælge ikke at klde dem for fattige, og det er de da heller ikke,
> set i forhold til et barn i et U-land, men i forhold til den"almindelige"
> familie, og det alm. "barn", så er det et endog meget fattigt liv.!
>
> Allan Riise
Vi tager lige fra rapporten 3.3:
"Der er ingen objektive kriterier, der kan sige noget præcist om,
hvilken indkomst som er "fair" eller "rimelig". Det er et etisk og
politisk spørgsmål. • • • Den løbende disponible indkomst i et
enkelt år er ikke nødvendigvis et godt mål for en families faktiske
levestandard. Der er forskelle i de enkelte personers individuelle
behov, som medfører, at én enkelt lavindkomstgrænse ikke vil være
relevant for alle personer. Indførelsen af en officiel fattigdomsgrænse
er ikke særlig anvendelig i forhold til at udpege persongrupper, som er
socialt udsatte eller i risiko for at blive socialt udsatte."
Og hvis vi kigger på hvem lavindkomstgrupperne er fra 1.2:
"Lavindkomstgruppen er domineret af gruppen af uddannelsessøgende, som
udgør godt en tredjedel (34%) i 2002. Selvstændige erhvervsdrivende
næsten 10%, mens fuldt ledige m.fl. (herunder kontanthjælpsmodtagere)
udgør godt 10%. Disse grupper er overrepræsenteret i forhold til deres
andel af befolkningen."
Folk på SU der vælger at få børn kender jo godt deres økonomi og det må
betegnes som en selvvalgt situation.
Sjovt nok er der blandt resten en ligså stor gruppe selvstændige
erhvervsdrivende som kontanthjælpsmodtagere.
--
Three things are certain: Death, taxes and lost data.
Guess which has occurred. -- David Dixon
http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract