"Martin / Fårevejle" <Jadahva@SPAMhotmail.com> skrev i en meddelelse
> Jeg har som nogen ved en datter på lidt over et år efterhånden og det går
> sådan set helt fint med hende.
Glædeligt og tillykke :)
> Problemet er min mor. Hun er som så mange andre kvinder helt tossede med
> småbørn. I det år vi har haft hende har min kæreste mor dog været lang
> mere
> inde i billedet end min mor. For stået på den måde at svigermor har
> støttet
> os menneskeligt og min mor har støttet os økonomisk.
>
> Problemet er at min mor efterhånden forventer mere tid sammen med sit
> barnebarn. Min mor og far har købr hus ved stranden og hun taler om min
> "datters helt egen strand hvor de skal grave sandslotte osv´"...
Ooohh.. de mødre, de mødre, de mødre :)
> Som om hun havde forestillet sig at hun skulle have lov at passe hende
> uden
> mor eller far i nærheden.
>
> For farmor drikker nemligt. Og der gør hun tit, og alt for meget. Derfor
> er
> jeg da overhovedet ikke tryg ved at overlade hende til min mor. Det får
> hun
> ganske enkelt ikke lov til når jeg ikke aner hvor meget hun drikker. Den
> ene
> dag er hun nogenlunde ædru og den næste snakker hun i vildelse.
Med andre ord; Den ene dag er hun verdens sødeste menneske, den anden
verdens dummeste klammeste ulækreste kælling syd for nordpolen
Det er altid det største problem for alkoholbørn, den ene dag er hun fuld og
dum, den anden så sød at man ikke "tør" konfrontere hende med hendes (dit)
problem. Det giver et underligt forhold, som er baseret på skyld, skam,
selvmordsfrygt osv osv..
"Hvis jeg siger noget til hende nu hvor hun er ædru, så begynder hun med
garanti at drikke".
"Tænk hvis jeg konfronterer hende med det nu, og hun har besluttet sig for
aldrig at drikke mere, har jeg så ødelagt det?"
> Så no doubt - hun får _ikke_ lov at "passe" hende uden vi selv er i
> nærheden.
Rigtig god ide.. Og hun får heller ikke lov til at være i nærheden af hende,
når hun har drukket - ikke om så hun giver jer en million kroner.
Problemet er bare at det så bliver DIG der skal bevise at hun har drukket,
og det er svært.
Alkoholikere er EKSPERTER i at være mellem ædru og fuld. De er hamrende gode
til lige at balancere - det er kun nogle gange de kammer over, og er pisse
fulde.
> Men hvordan forklarer jeg hende det så hun fatter hvad problemet er på en
> diskret måde. Hun kan slet ikke forstå hvor jeg ikke har hende oftere med
> hjem til hende og hvorfor hun som regel ikke er hjemme når jeg venter
> besøg
> af hende.
Du behøver overhovedet ikke være diskret. Du skal slet slet ikke være
diskret. Du skal sige tingene lige ud, på en pæn måde, som du ville sige det
til en god ven.
Hvis du siger det surt hører hun for det første ikke efter og for det andet
giver du hende en anledning til at drikke.
Skriv ned hvad du vil sige til hende, ingen beskyldninger - rene facts, og
øv dig foran spejlet - mange gange.
> Og "de gode undskyldninger" er ved at rinde ud.
Du lyver overfor hende, når du giver hende "gode undskyldninger".
Du er co-alkoholiker, du beskytter hende, du dækker over hende, din adfærd
er typisk alkoholikeradfærd. Du er selv blevet alkoholiker, bare uden
alkohol. Din mor har ødelagt dit liv, og hvis du ikke siger STOP, så
ødelægger hun også din datters liv - om ikke direkte så indirekte gennem
dig.
Alene det er du skal bekymre dig om dette er så tarveligt og så usselt. Det
er klassisk og ALLE børn af alkoholikere har det som dig. De oplever
nøjagtigt det samme. Du er bare én blandt mindst 400.000 alkoholbørn.
Der er kun én løsning - og du ved godt hvad det er.
> Tjahh... dette var vist bare for at få luft - for der er vel ingen vej
> uden
> om sandheden - en konfrontation næste gang...
Du skal mande dig op, og det skal bare være NU.
Gør dig dog fri af hende, vær en rebel. Hun financierer dit liv, så hun kan
få lov til at være en del af det - det er igen klassisk. De kommer med
gaver, penge osv. Men det er KUN for hendes skyld, så hun kan få lov at
forpeste dit liv, uden at tage fat i sit eget problem.
> Skal lige nævnes at min mor sgu har drukket siden jeg var 7 - måske
> længere
> tid - og dette var også direkte årsag til at jeg flyttede hjemmefra som
> 16-årig - gad ik se på hende.
Det var din mor der skulle have været flyttet hjemmefra.
Du kan *ikke* ændre på hende, du kan kun ændre på dig selv. Du bestemmer
farten, du bestemmer over dit liv, du bestemmer hvem, hvad, hvor og hvornår
nogen må se din datter, og hvem der må være en del af din familie. Du
bestemmer selv om dit liv fortsat skal forpestes af en alkoholiker, og
risikere selv at ende som en misbruger af mad, alkohol, hash, ting, penge,
damer osv. (hvis det ikke allerede er sket - har du en uddannelse?)
Hun er sit eget ansvar, du er dit ansvar.
Hun skal ingen indflydelse have på dit liv - overhovedet.
De alkoholikerforældre tager så meget af ens energi, tanker, liv, hygge mv.
> Men vil sefølgelig gerne bevare det forholdvis gode forhold vi har nu.
Så hun kan blive ved med at forpeste dit liv? Overskride dine grænser?
Påvirke din datter, din familie, dit liv - DIT LIV?
> Min far er helt fin - men tager sig åbenbart ikke af hendes drikkeri.
Din far er vel lige så pisse bange for at konfrontere hende med det som du
er. Eller også drikker han selv?
DU kan sætte skub i det, DU kan gøre noget, DU kan kræve at hun går i
behandling - og så skal du se, at din far nok skal følge trop.
En alkoholiker bliver aldrig rask, før de har erkendt at de er alkoholikere.
Dvs. at de har sagt til gud og hver mand, at de har et alkoholproblem. Det
er naboer, familie, venner, kollegaer osv.
> Og jeg kunne jo osse være ligeglad sådan set så længe jeg var flyttet -
> men nu vil hun meget gerne se min datter og passe hende - men de kender
> stort set ikke hinanden (for hun har set min datter så sjælendt) så det
> kan
> slet ikke komme på tale.
Nej, hun kan ikke passe din datter, hun kan ikke være en del af dit liv.
Det lyder hårdt, men det er det eneste der hjælper dig OG hende.
> Jeg kan vel ikke gøre meget andet end en dag at sige til min mor: den dag
> du
> er _ÆDRU_ kan du _MÅSKE_ få lov at passe dit barnebarn!
Den dag hun er ædru, går i AA, får hjælpe, tager antabus - whatever, kan hun
selvfølgelig få lov til at passe dit barnebarn - og lige så vigtigt: Kan hun
være en del af dit liv.
> Gruer bare for reaktioen for i vores familie har vi aldrig før snakket
> højt
> om de mere alvorlige problemer....
For hver dag der går, hvor bylden bliver større og større, bliver det svære
og svære at komme hinanden nærmere - start NU!!
Du skal ikke være en VATPIK, du skal vide og vise hvor dine grænser går. Det
er KUN dig det går udover i sidste end - hvis du ikke gør noget.
http://www.al-anon.dk/
Kontakt dem og læs bogen "Rejsen Hjem" af John Bradshaw - det er en bog til
alkobørn - og den virker sgu
> Nå men tak for luften... (hun har lige været her - stangstiv - og min
> datter
> kørte med sin mor lige inden hun kom - og så blev besse lige skuffet der -
> og jeg måtte stikke en eller anden lam undskyldning)
Det gør du selvfølgelig ikke igen, altså lyver overfor hende.
DU skal bare mande dig op, og ikke være bange for at gøre din mor ked af
det.
Mvh ThomasB (som du nok kan gætte, har en alkoholiker tæt inde på livet,
eller det vil sige HAVDE en alkoholiker inde på livet. Det er slut nu, jeg
har sagt stop - og har i øvrigt fået det meget sjovere/bedre)