/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Børn / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 5201
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
Græder når han skal sove
Fra : TB


Dato : 23-02-05 20:08

(2½år)

Vi har hidtil haft et fast putteritual hvorefter vi lagde ham ind. Han
havde en grædetur på en 5-15 min hvorefter han faldt til ro. Vi gik ind og
trøstede ham kort hvert 5. minut og sagde at han skulle sove.

Sådan har det virket hidtil, men nu er det begyndt at tage op til en time.
Det gør ondt i vores hjerter at det skal være sådan en smerte

Råd ?

PS: Vi har for nyligt fået søn nr 2, og siden da har alle regler og rutiner
været testet af den gamle. Ved ikke om det blot er en del af dette...



 
 
Brian, Rikke & Krist~ (23-02-2005)
Kommentar
Fra : Brian, Rikke & Krist~


Dato : 23-02-05 20:59

"TB" <skodskod@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:cvika0$jhl$1@news.cybercity.dk...
> (2½år)
>
> Vi har hidtil haft et fast putteritual hvorefter vi lagde ham ind. Han
> havde en grædetur på en 5-15 min hvorefter han faldt til ro. Vi gik ind
> og
> trøstede ham kort hvert 5. minut og sagde at han skulle sove.
>
> Sådan har det virket hidtil, men nu er det begyndt at tage op til en time.
> Det gør ondt i vores hjerter at det skal være sådan en smerte

Vores søn er også 2½ år, siden han var lidt over ½ år, har vi haft et fast
putte ritual. Vi læser en par historier før han skal sove, så putter vi ham
og siger god nat. I tilvænningsfasen, brugte vi så det at første gang han
begyndte at græde, lå han 1 min. Så gik vi ind gav ham sutten, eller puttede
ham igen. så lod vi der gå 3 min. Derefter ikke mere end 3 min. i mellem
hver gang vi besøgte ham den første aften. Anden aften gik der så 1, 3, 5
min. og så maks 5 min. 3 aften - 1, 3, 5, 7 og så lod vi det stige lige så
langsomt, men det tog faktisk kun tre aftener før det begyndte at gå godt. I
lang tid kunne vi så bare putte ham om aftenen, og han gave sig til at sove
uden et kny, nogle gange sov han med et samme andre gange lå han og pludrede
en lille halvtime.

Men lige som jer så kører den rytme ikke helt som tidligere længere, efter
at han er blevet større, har han i længere perioder af gangen forsøgt at
lave om på den rytme I øjeblikket forsøger han alt muligt, først højlydt
protest mod at skulle sove, så vand, så har han avs i en finger, så i et
ben, så i maven. Så ryger sutten ud over, så skal have dyne på. Når vi synes
det er for hårdt, så henter vi æggeur, og så kører vi samme princip som før,
1-3-5-7 min. Altså langsomt forlænge intervallet mellem at man går ind til
ham.

Men jeg tror ikke at det er unormalt (nu er det godt nok vores første) at de
i en periode ikke gør som det plejer, de bliver jo større og derfor også i
stand til at tænke på et højere niveau, og så tror jeg da det er naturligt
at de forsøger at finde ud af hvad de kan bestemme og hvad de ikke kan
bestemme. Vi kører videre med samme princip, og efter et stykke tid, så går
alt også som det plejer, men indimellem så bliver han lidt trodsig igen

>
> Råd ?

Lav ikke om på rytmen, for så går det først galt tror jeg
>
> PS: Vi har for nyligt fået søn nr 2, og siden da har alle regler og
> rutiner
> været testet af den gamle. Ved ikke om det blot er en del af dette...
>
>



TB (23-02-2005)
Kommentar
Fra : TB


Dato : 23-02-05 21:56

> Vores søn er også 2½ år, siden han var lidt over ½ år, har vi haft et fast
> putte ritual. Vi læser en par historier før han skal sove, så putter vi
ham
> og siger god nat. I....

> > Råd ?
>
> Lav ikke om på rytmen, for så går det først galt tror jeg


Takker for det hurtige og fyldige svar!

Det er sgu ikke altid lige nemt med de små



anne von qualen (25-02-2005)
Kommentar
Fra : anne von qualen


Dato : 25-02-05 08:15


"TB" <skodskod@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:cviqkj$rql$1@news.cybercity.dk...
> > Vores søn er også 2½ år, siden han var lidt over ½ år, har vi haft et
fast
> > putte ritual. Vi læser en par historier før han skal sove, så putter vi
> ham
> > og siger god nat. I....
>
> > > Råd ?
> >

behold jeres putte ritual og hold fast i det i gør.
vores den lille han er nu 1½ år, tror vi brugte 3 uger på at lære ham at
falde i søvn i hans egen seng og ikke i moar´s arme det holdt hårdt men
den dag i dag, løber han rundt og mutter familien godnat, får en flaske vand
og en sut og så løber han selv ind for at kravle op i seng, det er nu gået
godt i et ½ år nu, men han havde det meget med
at vågne om natten og græde, vi fandt så ud af at fik han
en lille lommelygte med i seng og lidt blødt legetøj, lå han måske og legede
i 5min. hvor han så faldt i søvn af sig selv igen. Nu kan vi putte ham
kl.19.30 ca. og så sover han til kl. 7.00 men han kalder først kl. 7.30 -
8.00 da han ligger og leger med de legesager han har i sengen.

Håber i kunne bruge det til noget.

M.H
Anne.



ALdeL (25-02-2005)
Kommentar
Fra : ALdeL


Dato : 25-02-05 20:12

"TB" skrev d. 23-02-05 20:08 dette indlæg :
> (2½år)
> Råd ?

Kære TB,

Vidste du, at det kun er i den vestlige kultur, man forlanger at mindre
børn selv skal kunne falde i søvn, og sove alene i et værelse? Endda
fortrinsvis i de nordiske lande.

Vidste du, at få for år siden, anbefalede man mødrene, at børnene helst
skulle skrige, for "det udviklede lungerne".

Vidste du, at børn er født til at være sociale?

Har du tænkt over, hvor få år af ens liv, man sover alene? Det er jo
tankevækkende, at det kun er de år, hvor man ikke selv kan
bestemme....Børnene skal ikke være ret gamle, før de spørger om lov til
at have kammerater til at sove hos dem.

Har du tænkt over, at mange voksne, sover elendigt, hvis deres ægtefælle
ikke er hjemme om natten.

Jeg vil spørge dig: Hvad tror du er barnets behov m.h.t. at falde i søvn
alene og sove alene?

Jeg undrer mig meget over, hvad der får forældre til at tage alle de
kampe - endda med 6 måneder gamle børn? Hvad mon gevinsten består i? For
forældren? For barnet? På kort sigt? På lang sigt? Hvad er det
forældrene ønsker, at børnene skal lære ved selv at falde i søvn, og ved
at sove selv?

Nogle børn resignerer hurtigt, og "gør som forældrene ønsker". Læg mærke
til ordet resignere. Andre børn protesterer vedvarende. Sidste er vel
egentlig et sundhedstegn? Barnet har et udækket behov, og stiller sig
ikke tilfreds før behovet er dækket.

Jeg kan fortælle dig, at jeg altid - indtil mit barn fyldte 4 år - blev
hos ham indtil han sov. I starten var han bange for at sove. Det er
nogen børn (vi ved ikke hvordan de f.eks. oplevede fødslen). I dag er
han 5 år. Når vi har læst godnathistorie, så lægger han sig roligt til
at sove uden jeg behøver at blive hos ham. Men dertil skal siges, at der
kun er en tynd skillevæg mellem hans sovested og stuen og dørene står
åben - han kan se mig. Er han syg eller har han bare behov for at jeg
bliver hos ham, så siger han bare: mor, bliver du hos mig idag? Og det
gør jeg så. Det er ikke noget han udnytter.

Jeg kan ikke fortælle dig, hvad gevinsten er ved at barnet i en ekstrem
tidlig alder, selv evner at falde i søvn, men jeg kan fortælle dig, hvad
gevinsten er ved at give barnet det, som barnet har brug for: en
livsglad, harmonisk, nysgerrig, modig, læreivrig dreng, som man aldrig
er flov over, men altid stolt af, for han har ikke behov for at
konkurrere om opmærksomhed. Han får nemlig det, som han har brug for.
Det er min opgave, at virdere, hvad han har brug for og om det
harmonerer med, hvad han har lyst til. Jeg vurderer, at når han stadig
en gang imellem har behov for min tilstedeværelse, når han skal sove, så
er det hans behov.....

venlig hilsen
ANni Løndal de Lichtenberg

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


Lisbeth Jacobsen (25-02-2005)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 25-02-05 22:00

"ALdeL" <ALdeL.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:421f7969$0$157$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

> Vidste du, at det kun er i den vestlige kultur, man forlanger at mindre
> børn selv skal kunne falde i søvn, og sove alene i et værelse? Endda
> fortrinsvis i de nordiske lande.

Det gør det hverken rigtigt eller forkert.

Og hvor barnet sover, er i mange tilfælde ikke afhængigt af, hvor forældrene
mener er bedst for barnet - men af, hvordan boligforholdene er!

> Vidste du, at få for år siden, anbefalede man mødrene, at børnene helst
> skulle skrige, for "det udviklede lungerne".

Det er godt nok mange år siden.

> Vidste du, at børn er født til at være sociale?

Vi her behov for social omgang med andre.
Men også behov for at være fri for det i korte perioder.

> Har du tænkt over, hvor få år af ens liv, man sover alene?

For nogle er det ret mange år!
Specielt for nyfødte er det faktisk helt almindeligt at sove alene - altså
uden kropskontakt med et andet menneske. Det er så almindeligt, at jeg vil
mene, at vi faktisk ret hurtigt efter fødslen oplever og accepterer at sove
uden nærkontakt med andre. og jeg tror, at det sædvanligvis tager ret lang
tid, før vi kommer på den tanke, at andre skal blandes ind i vores søvn.

Jeg vil derfor mene, at hvis barnet ikke kan falde i søvn alene og sove
trygt alene, så er der desværre tale om, at noget er ødelagt for barnet.
Årsagerne kan være mange. Men i lang tid inden børn eventuelt får problemer
med at falde i søvn og sove alene, har de faktisk kunnet kunsten.

At få ødelagt ens evne til at sove en fin og rolig søvn alene er da bestemt
ikke ønskeligt. Det optimale må være, at man både kan sove alene og sammen
med andre - og at kunne det man ønsker, NÅR man ønsker det men også have ro
sjælen, når man IKKE kan det, man ønsker.

> Har du tænkt over, at mange voksne, sover elendigt, hvis deres ægtefælle
> ikke er hjemme om natten.

Hvilket jo ikke nødvendigvis handler om, at det er bedst eller mest rigtigt
at sove sammen med et andet menneske. Det KAN også handle om uselvstændighed
og angst for slet og ret at være alene - hvilket absolut ikke er
misundelsesværdigt. Personligt ville jeg søge hjælp, ifald jeg havde det
problem.... jeg ville nemlig være og føle mig alvorligt handicappet i givet
fald.

> Jeg vil spørge dig: Hvad tror du er barnets behov m.h.t. at falde i søvn
> alene og sove alene?

Jeg tror børn har behov for at få en god og rolig søvn.
Og det er særdeles individuelt, hvad der sikrer dem det.

> Hvad er det forældrene ønsker, at børnene skal lære ved selv at falde i
søvn,
> og ved at sove selv?

Kan være forældrene ønsker at barnet skal have fordelene ved at KUNNE sove
alene.
Hvilket jo ikke nødvendigvis behøver indebære, at man ALTID skal sove alene.

Jeg sætter stor pris på, at have lært at sove alene. Nogle gange er det
dejligt at sove sammen med et andet menneske - men der er sørme også
tidspunkter, hvor det er herligt at have sengen helt i fred.

Jeg har selv praktiseret den ordning, at når man bliver lagt i seng, så er
det for at sove. Ikke for at få læst godnathistorie, blive holdt i hånd,
snakket med og alt muligt andet, der kun forsinker og forstyrrer ens søvn.
Alt det med at hygge lige før sengetid er foregået VÆK fra soveværelset. Det
betyder dælme ikke, at jeg forlader et barn eller afviser at gå ind til et
barn, der har behov for det. Men behovet har vist sig ekstremt sjældent.

> Nogle børn resignerer hurtigt, og "gør som forældrene ønsker".

Hvorfor tror du, at barnet "resignerer" og at det gør "som forældrene
ønsker"?

> Andre børn protesterer vedvarende. Sidste er vel
> egentlig et sundhedstegn?

Eller også er det tegn på en psykisk ubalance og et behov, der hverken er
naturligt eller hensigtsmæssigt.

> Barnet har et udækket behov, og stiller sig
> ikke tilfreds før behovet er dækket.

Det kan sagtens være et udækket behov. Men der er behov, der er udtryk for,
at der er noget rivende og ravende og helt grundlægende galt...

Jeg vil mene, at det er et særdeles utrygt og uselvstændigt barn, der ikke
kan falde i søvn alene. Det ville jeg bestemt opleve som tegn på, at barnet
IKKE overhovedet har det godt. Rolige, trygge og velafbalancerede børn
falder generelt i søvn alene uden problemer.

> Jeg kan ikke fortælle dig, hvad gevinsten er ved at barnet i en ekstrem
> tidlig alder, selv evner at falde i søvn,

Det tror jeg faktisk du kan, hvis du tænker nærmere over det. Der er mange
fordele ved det. Både for barnet, der har roen til at kunne det - og for
forældrene, der ikke skal bruge timer på at putte barn.

> men jeg kan fortælle dig, hvad
> gevinsten er ved at give barnet det, som barnet har brug for: en
> livsglad, harmonisk, nysgerrig, modig, læreivrig dreng, som man aldrig
> er flov over, men altid stolt af, for han har ikke behov for at
> konkurrere om opmærksomhed.

Hvad får dig til at ro, at det mål ikke er opnåeligt selvom man lærer barnet
også at kunne sove alene?

> Han får nemlig det, som han har brug for.

Jeg tror, at både børn og voksne har brug for den ro det giver at vide, at
man også er tryg og sikker, når man er sig selv.

Og et barn, der har brug for lang tids selskab og hurlumhej lige før det
skal sove - eller mens det sover - har ikke fået, hvad det iøvrigt har behov
for. Tvært imod.

> Jeg vurderer, at når han stadig en gang imellem har behov for min
tilstedeværelse,
> når han skal sove, så er det hans behov.....

Det er fint. Sådan ville jge også handle, hvis det blot hører til
sjældenhederne, at barnet har brug for en voksens tilstedeværelse, når det
skal sove. Men jeg vil også - om nødvendigt - vove at "kæmpe" for, at barnet
KAN falde i søvn og sove alene uden af den grund at have problemer.

Mvh. Lisbeth



Brian, Rikke & Krist~ (26-02-2005)
Kommentar
Fra : Brian, Rikke & Krist~


Dato : 26-02-05 16:47

"ALdeL" <ALdeL.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:421f7969$0$157$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Kære TB,
>
> Vidste du, at det kun er i den vestlige kultur, man forlanger at mindre
> børn selv skal kunne falde i søvn, og sove alene i et værelse? Endda
> fortrinsvis i de nordiske lande.

og så???

>
> Vidste du, at få for år siden, anbefalede man mødrene, at børnene helst
> skulle skrige, for "det udviklede lungerne".

Ja og så er vi heldigvis blevet klogere og godt for det.

>
> Vidste du, at børn er født til at være sociale?

Ved du det? Hvor har du noget at bygge din påstand på...jeg er ikke
umiddelbart uénig med dig, men jeg tror at vi mennesker grundlæggende har et
behov for kontakt med andre mennesker. Jeg VED ikke at vi er født til at
være sociale...men dejligt for dig at vide det

>
> Har du tænkt over, hvor få år af ens liv, man sover alene? Det er jo
> tankevækkende, at det kun er de år, hvor man ikke selv kan
> bestemme....Børnene skal ikke være ret gamle, før de spørger om lov til
> at have kammerater til at sove hos dem.

Det er da vist meget individuelt hvor længe man sover alene, nogle hele
livet, andre meget af tiden. Nogen næsten aldrig. Men de fleste har da en
længere periode af deres liv, hvor de sover dejligt og roligt alene.

>
> Har du tænkt over, at mange voksne, sover elendigt, hvis deres ægtefælle
> ikke er hjemme om natten.

Ja hvis man er vandt til at have den anden ved sin side, så betyder det tit
at man sover elendigt, når personen ikke er der. Men når man bliver vandt
til det, så plejer det ikke at være et problem.


>
> Jeg vil spørge dig: Hvad tror du er barnets behov m.h.t. at falde i søvn
> alene og sove alene?

Kan kun svare for vores egen søn. Vi havde intet krav om at han allerede som
8-9 mnd. skulle sove for sig selv. Men vores nattesøvn var elendig, vi
vågnede når han gav en lyd fra sig, og omvendt vågnede han også hver gang vi
hostede eller vendte os.

Så gevinsten for ham, var at han fik et godt forhold til sin seng, fand at
det var et dejligt sted at ligge og snakke/pludre, han sov godt og roligt,
og for det meste hygger han sig når han skal sove. At han så i perioder kan
have det anderledes med det, ændrer ikke på at det for det meste er en god
oplevelse for ham at skulle sove.

>
> Jeg undrer mig meget over, hvad der får forældre til at tage alle de
> kampe - endda med 6 måneder gamle børn? Hvad mon gevinsten består i? For
> forældren? For barnet? På kort sigt? På lang sigt? Hvad er det
> forældrene ønsker, at børnene skal lære ved selv at falde i søvn, og ved
> at sove selv?

Det tog 3 dage for os, at "vænne" ham til det, var det en kamp. Kan sige dig
at indimellem, når fx han er syg, så tager vi ham ind til os, for det er
ikke noget krav at han SKAL sove alene altid. Men efter 1-2 timer venden sig
og brokken osv. siger han tit, efter at han nu er blevet 2½, "Ind i seng",
når så han kommer ind til sig selv, så falder han tit i søvn igen. Nogle
gange ligger vi på en madras på gulvet, og sover hos ham.
>
> Nogle børn resignerer hurtigt, og "gør som forældrene ønsker". Læg mærke
> til ordet resignere. Andre børn protesterer vedvarende. Sidste er vel
> egentlig et sundhedstegn? Barnet har et udækket behov, og stiller sig
> ikke tilfreds før behovet er dækket.
>
Igen du bruger meget hårde ord, som let kan give forældre dårlig
samvittighed, du virker som om du har "sandheden". Efter at være blevet
forældre, ved jeg hvor let det er at få dårlig samvittighed, men jeg ved
også at ingen har "sandheden". For nogle er det harmonisk og "let" at have
børn, og det kan afhænge af så meget, bl.a. hvad det er for b´ørn de får.
For andre kan det være hårdt. Tit så bliver miljøet tillagt en MEGET stor
betydning herinde, og det tror jeg da også det har, men glem ikke den
genetisk-arv, den betyder altså også en del for det barn i får.

Vi tilpasser os hele livet, både voksne og børn. Så at barnet tilpasser sig
at sove alene, er ikke nødvendigvis synd for barnet.


> Jeg kan fortælle dig, at jeg altid - indtil mit barn fyldte 4 år - blev
> hos ham indtil han sov. I starten var han bange for at sove. Det er
> nogen børn (vi ved ikke hvordan de f.eks. oplevede fødslen). I dag er
> han 5 år. Når vi har læst godnathistorie, så lægger han sig roligt til
> at sove uden jeg behøver at blive hos ham. Men dertil skal siges, at der
> kun er en tynd skillevæg mellem hans sovested og stuen og dørene står
> åben - han kan se mig. Er han syg eller har han bare behov for at jeg
> bliver hos ham, så siger han bare: mor, bliver du hos mig idag? Og det
> gør jeg så. Det er ikke noget han udnytter.

At du bliver hos dit barn til han sover, er jo fint for dig og ham, hvis det
virker. Hvis vi sad ved vores søn til at han sov, så havde vi det problem at
når han så vågnede om natten, og fandt at vi ikke var det, så gik han i
panik og kaldte og græd. I stedet lærte vi ham, på den måde vi kørte
soverytmen ind, at selv om vi forlod lokalet var vi ikke væk, vi var lige
inde ved siden af. Det medførte at når han vågnede om natten, tog han blot
sutten og sov videre....for det meste
>
> Jeg kan ikke fortælle dig, hvad gevinsten er ved at barnet i en ekstrem
> tidlig alder, selv evner at falde i søvn, men jeg kan fortælle dig, hvad
> gevinsten er ved at give barnet det, som barnet har brug for: en
> livsglad, harmonisk, nysgerrig, modig, læreivrig dreng, som man aldrig
> er flov over, men altid stolt af, for han har ikke behov for at
> konkurrere om opmærksomhed. Han får nemlig det, som han har brug for.
> Det er min opgave, at virdere, hvad han har brug for og om det
> harmonerer med, hvad han har lyst til. Jeg vurderer, at når han stadig
> en gang imellem har behov for min tilstedeværelse, når han skal sove, så
> er det hans behov.....

Og det harmoniske barn har du fået blot fordi du har siddet ved ham når han
skulle sove...det er jo dejligt.

>
> venlig hilsen
> ANni Løndal de Lichtenberg

MVH. Brian Kjeldsen

>
> --
> Leveret af:
> http://www.kandu.dk/
> "Vejen til en hurtig løsning"
>



ALdeL (26-02-2005)
Kommentar
Fra : ALdeL


Dato : 26-02-05 17:45

"Brian, Rikke & Kristian" skrev d. 26-02-05 16:47 dette indlæg :
> "ALdeL" <ALdeL.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
> news:421f7969$0$157$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

Kære Brian Kjeldsen,

Nogen gange så er det sundt, at stille spørgsmål ved det "de fleste" i
lige netop vor danske kultur p.t. synes er det rigtige....for foskning,
undersøgelser og dermed dokumentation er der ikke så meget af. Danmark
er det nordiske land, som har gennemført mindst børnefoskning.

Og JA, jeg giver ofte forældre dårlig samvittighed. Måske fordi jeg
synes, at der er nok, som prøver at fortælle forældrene, at
"Skyldfølelse - dét kan man ikke bruge til noget"

Og ja, min grundholdning er, at for mange forældre er blevet for
selviske.

Vidste du, at danske småbørnsfoældre, er dem, der arbejder mest i ikke
mindre end hele verden?

venlig hilsen
Anni Løndal de Lichtenberg

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


Brian, Rikke & Krist~ (26-02-2005)
Kommentar
Fra : Brian, Rikke & Krist~


Dato : 26-02-05 19:10

"ALdeL" <ALdeL.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:4220a879$0$170$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Kære Brian Kjeldsen,
>
> Nogen gange så er det sundt, at stille spørgsmål ved det "de fleste" i
> lige netop vor danske kultur p.t. synes er det rigtige....for foskning,
> undersøgelser og dermed dokumentation er der ikke så meget af. Danmark
> er det nordiske land, som har gennemført mindst børnefoskning.

Det er altid sundt at stille spørgsmål? så det synes jeg du skal have helt
lov til.

>
> Og JA, jeg giver ofte forældre dårlig samvittighed. Måske fordi jeg
> synes, at der er nok, som prøver at fortælle forældrene, at
> "Skyldfølelse - dét kan man ikke bruge til noget"

Hvad kan man bruge skyld følelse til? At jeg ikke mener man får noget ud af
skyldfølelse, betyder ikke at jeg ikke mener man ikke kan pointere at
tingene kan gøres på andre måde. Men jeg kan virkelig ikke se hvad nogen kan
bruge skyldfølelse til, kender ingen eksempler hvor det har medført noget
godt.

>
> Og ja, min grundholdning er, at for mange forældre er blevet for
> selviske.

Det tror jeg godt vi kan være enige i, men det har ikke noget med den
konkrete sag som du svarede på at gøre. I det tilfælde så jeg ikke noget
tegn på selviske forældre.
>
> Vidste du, at danske småbørnsfoældre, er dem, der arbejder mest i ikke
> mindre end hele verden?

Ja det synes jeg er helt galt, men det er jo ikke kun forældrenes skyld (men
selvfølgelig også forældrenes) at det er således fat.
>

Vil du ikke svare på de andre ting jeg skriver, jeg vil egentligt gerne høre
hvad du mener om de ting jeg har svaret ang. det konkrete sove problem.

Det du svarer her er jo meget generelt, og umiddelbart er jeg egentligt ikke
direkte uenig i det, jeg synes bare igen du gør det lidt for unuanceret. Men
nu blev der jo spurgt til noget konkret som vi svarede på, og jeg var så
ikke helt enige med dine svar, så gider du ikke svare på dem.

> venlig hilsen
> Anni Løndal de Lichtenberg

Mvh. Brian
>
> --
> Leveret af:
> http://www.kandu.dk/
> "Vejen til en hurtig løsning"
>



ALdeL (03-03-2005)
Kommentar
Fra : ALdeL


Dato : 03-03-05 13:59

"Brian, Rikke & Kristian" skrev d. 26-02-05 19:10 dette indlæg :

Kære Brian,

Mit formål med min indledning var, at få dig til at tænke. Jeg kom med
de 3 argumenter for at åbne dit sind for det efterfølgende.

Ved at fortælle dig, at det der med at træne et spædbarn i selv at falde
i søvn og sove selv, er en nordisk disciplin, så håbede jeg, at du ville
tænke over, hvorfor flertallet ikke træner i denne disciplin.

Ved at minde dig om, at for ikke så mange år siden, da mente
"fagkundskaben" at det var godt, at lade børnene ligge og skrige, for
"det udvidede lungerne", så ville jeg have dig til at stille
spørgsmålstegn ved den nuværende "fagkundskabs" anbefalinger. Især fordi
disse anbefalinger ikke er dokumenterede. Jeg har et ordsprog: "Selv om
alle "eksperter" er enige, så KAN det tænkes, at de tager fejl." Mange
såkaldte "eksperter" er nemlig slet ikke eksperter: de udtaler sig uden
at kunne dokumentere via forskning/undersøgelser. Jeg kalder det
eksperter i "bekymringsindustrien", som er et milliardforetagende.

Ved lige at gøre opmærksom på, at vi i dag ved, at børn er født med
sociale behov og kompetencer, så ville jeg såmænd bare gøre opmærksom
på, at disse ikke forsvinder om natten. Jeg tror, at der er en grund
til, at for tidligt fødte, hurtigst tager på, når de er hud-mod-hud med
forældrene. Og ja, dét er der forsket i. Hvorfor mon en afrikansk mor
bærer sit barn på ryggen mens hun arbejder? Det ville jo være fysisk
nemmere, at parkere barnet i noget der ligner en barnevogn. Mon børn der
hænger på ryggen af moderen lider "vuggedøden"? Jeg tror, at vi i den
nordiske kultur er alt for lidt fysisk-nær-sammen med vore børn. Når vi
arbejder om dagen, så kan natten bruges til dette samvær...

Selvom der er mange skilsmisser, så bor hovedparten stadig sammen med en
partner. Singlerne sover heller ikke altid alene Spørger du mange
af - i hvert fald singlepigerne - så er det ikke kun sex de mangler, men
også og i høj grad det både fysiske og psykiske nærvær med et andet
kærligheds-menneske.

Der er kærlighed mellem børn og forældre. Der er ikke kærlighed mellem
pædagoger og børn. 25 pct. af de danske børn er institution 48 eller
flere timer om ugen. Danke børn er i gennemsnit i institution 25.000
timer.

Hmmm, er du nu sikker på, at dit barn vågnede, når du f.eks. hostede?
Jeg synes ikke, at det er mere uroligt at sove sammen med et barn end
med en voksen....

Du skriver, at din søn selv ønsker at komme ind i sin egen seng, fremfor
at sove hos jer. Tror, at det er fordi han er blevet "vænnet" til, at
sådan skal det være - var det ikke 3 dage denne "Tilvænning" tog?

Når min søn, har været rigtig, rigtig ked af det, så undgår han, at
bringe sig selv i samme situation igen. Han er meget dygtig til at
aflede sig selv af den simple grund, at han har fundet ud af, at selvom
det er svært at aflede sig selv, så er det endnu sværere, når man bliver
rigtig ulykkelig. Det er en god evne at have, men det koster hver gang,
han skal lave en sådan afledning. Den skal kun i anvendelse under
særlige omstændigheder - ikke i dagligdagen, og ikke HVER eneste dag. Da
han 2,5 år gammel startede i børnehave, blev jeg anbefalet at forlade
ham hurtigt, selvom han var frygtelig ked af, at jeg gik. Pædagogerne
sagde, at jeg bare skulle holde det ud i en uges tid, så ville han
"Sejre" over sig selv. Pædagogerne fik skam ret. Efter en uge græd han
ikke længere, men JEG kunne se, at han kæmpede en kamp. Kort efter
institutionsstart blev han alvorligt syg. Han begyndte at græde, fordi
det gjorde ondt, men han slugte sin luft og hiksede frem: "Se mor, nu
græder jeg ikke mere. Bliver du så hos mig!" Hans hænder klamrede sig
fast i min bluse. Han havde konkluderet: Når jeg græder, så går mor.

Skyldfølelse kan bruges til en meget fornuftig ting: at skabe
forandring!

Se, der kommer et tidspunkt, hvor barnet selv ønsker at sove for sig
selv. Jeg har aldrig hørt om soldater, da ville have mor med ind på
kassernen! Jeg venter til min søn, selv siger, at nu vil han godt prøve
at sove på sit eget værelse. Han sover nemlig stadig sammen med mig.
Tiden har vist mig, at vi gør tingene, når han er parat. Det er min
opgave at opdage, hvornår han er parat. F.eks. blev han blefri da han
var 2.2 år.

Modig, nysgerrig, kreativ og Selvstændig bliver barnet, når barnets
grundlæggende behov er opfyldt. Man skal ikke træne selvstændighed på
punkter, hvor selvstændighed er i konkurrence med grundlæggende behov.
Barnet skal have overskud for at kunne udvikle sig i relation til dets
potentiale

Du skriver: "Og det harmoniske barn har du fået blot fordi du har siddet
ved ham når han
skulle sove...det er jo dejligt."

Nej, min ven - der skal meget mere til, men det her er én af dem. Her
får du et par grunde mere.

Behøver jeg at sige, at jeg har et meget trygt, modigt, selvhjulpen og
selvstændigt både tænkende og handlende barn? Eksempler? Han er 5.2 år.
Han kan være alene hjemme sammen med hunden i en halv time uden at føle
ubehag ved det, og er det et par gange om dagen (grund). Han handler
selv ind, mens jeg venter uden for (grund). Vi går hver sin vej, når vi
er ude på tur (når det er muligt = ingen veje, han skal over) (grund).
Han smører selv sin mad - for så kan han selv bestemme, hvad han vil
have (grund). Han skralder selv sine kartofler/gulerødder/æbler og
steger selv sine frikadeller og han laver kaffe til mig (grund).
Hans påklædning blander jeg mig ikke i, hverken hvad han tager på eller
hvordan han tager det på (grund). Han springer glad ud fra vipperne i
svømmehallen eller broen ved stranden, og har gjort det siden han var 3
år (grund). I Tivoli, er den eneste begrænsning for, hvad han prøver,
hans højde og alder (grund). Han husker selv sine ting (grund). Har vi
modsatte meninger, argumenterer han længe for sit synspunkt, og afhængig
af, hvor godt han argumenterer, indgår vi kompromis. For et par år
siden, kunne han blive lidt vred, når han ikke fik sin vilje. Da det
ikke var måden at argumentere på, så blev der ikke indgået kompromis i
disse situationer. Jeg ville nemlig gerne, at han lærte at argumentere
sagligt, seriøst, vedholdende og med overblik. Det gør han så i dag.
(grund) Det studser en del voksne over, og det KAN blive et problem i
skolen. For han vil kræve argumenter.

Det værste man kan gøre mod et andet menneske, er, ikke at forvente
noget af det..... Men man skal ikke forvente noget der hvor barnet har
et udækket behov! Den voksnes opgave er at skelne mellem behov og
lyster. For det er ikke ALTID, at lysten er lig med behovet. Det gælder
også den voksne. Tror, at dét med at sove alene, mere er den voksnes
lyst end barnets behov...

Han får stjerner for hver gennemført opgave. 10 stjerner = 5 kroner. Han
kan selv læse, hvor stjernen skal sættes (Mad, hund, tøj, rydde op,
opvaskemaskine, rydde bord, dække bord) (grund)

Om han så også kan lære? Joe, det kan man ikke forhindre ham i. Han
skriver og læser nu en del ord, og forstår betydningen. Han regner. Hvis
han skal tage 10 stykker frugt, og han har fået 6 ned i posen, så ved
han, at han mangler 4 (grund). Hurra for Internettet - han har
selvfølgelig fri adgang til computeren (grund)!

Om han er kreativ, løsningsorienteret, resultatorienteret og nytænkende?
Ja. Omverdensbevidst? Ja, ekstremt meget. Om han er populær blandt sine
kammerater? Ja, de står simpelt hen i kø, for at være hjemme hos ham på
hans fredags-fridag. Han er i børnehave 20-25 timer om ugen. (også en
grund)

Håber det blev detaljeret nok?

Venlig hilsen
ANni Løndal de Lichtenberg

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


Lisbeth Jacobsen (04-03-2005)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 04-03-05 01:02

"ALdeL" <ALdeL.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:42270b10$0$171$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

> Ved at fortælle dig, at det der med at træne et spædbarn i selv at falde
> i søvn og sove selv, er en nordisk disciplin, så håbede jeg, at du ville
> tænke over, hvorfor flertallet ikke træner i denne disciplin.

Dit udgangspunkt er forkert. Der er ikke tale om en "nordisk" disciplin. De
fleste nyfødte sover alene det meste af tiden og kan det fra fødslen uden at
skulle lære det.

Dermed siger jeg ikke, at børnene SKAL eller BEHØVER sove alene. Kun at det
faktisk godt kan.
Og spædbørn/småbørn sover faktisk - af indlysende og logiske grunde - alene
langt de fleste af de timer, de sover. Det gælder også for de
spædbørn/småbørn, der får lov at sove sammen med mor og far, når mor og far
sover, at de sover mere alene end sammen med mor/far.

> Især fordi disse anbefalinger ikke er dokumenterede.

Kan du monstro dokumentere dine anbefalinger?

> Jeg tror, at der er en grund til, at for tidligt fødte, hurtigst tager på,
når de er hud-mod-hud med
> forældrene.

At få for lidt kropskontakt er et problem - men sørme ikke noget, der kan
tages som udtryk for, at vi ikke i perioder kan undvære kropskontakt.

Vi har brug for mad! Vi dør uden. Men selv ikke et spædbarn spiser hele
tiden.

> Hvorfor mon en afrikansk mor
> bærer sit barn på ryggen mens hun arbejder?

Afrikanske mødre, der bærer deres børn på ryggen, arbejder ikke hjemme ved
skrivebordet og computeren - de arbejder udendørs; som regel alt for langt
fra hjemmet til at barnet kan være hjemme. Desuden kan man ikke lade børn
ligge på jorden. Slet ikke på den afrikanske jord. Derfor.

> Det ville jo være fysisk nemmere, at parkere barnet i noget der ligner en
barnevogn.

Ikke for en afrikansk mor af den slags, der går med barnet på ryggen.

> Mon børn der hænger på ryggen af moderen lider "vuggedøden"?

Næppe.

De sover ikke på maven.
De ammes mere og længere end vores børn.
Deres mødre ryger ikke under graviditeten.
Og de udsættes næppe for tobaksrøg i samme omfang som mange andre børn.

> Jeg tror, at vi i den nordiske kultur er alt for lidt fysisk-nær-sammen
med vore børn. Når vi
> arbejder om dagen, så kan natten bruges til dette samvær...

Sagtens! Og det er dejligt at sove sammen med sine børn.
Men børn skal i seng timer før de voksne. Også derfor er de nødt til også at
kunne sove alene.

> Selvom der er mange skilsmisser, så bor hovedparten stadig sammen med en
> partner.

Ja... men der er immervæk over 1.5 million, der bor alene.

> Singlerne sover heller ikke altid alene

Nej. Men de kan godt og gør det.

De gifte og samlevende sover i øvrigt ikke altid sammen.


> Da han 2,5 år gammel startede i børnehave, blev jeg anbefalet at forlade
> ham hurtigt, selvom han var frygtelig ked af, at jeg gik. Pædagogerne
> sagde, at jeg bare skulle holde det ud i en uges tid, så ville han
> "Sejre" over sig selv. Pædagogerne fik skam ret. Efter en uge græd han
> ikke længere, men JEG kunne se, at han kæmpede en kamp.

Jeg har engang arbejdet i en vuggestue - men jeg har aldrig set et eneste
barn, der ikke har haft det godt få minutter efter mor er gået. Det er ikke
nødvendsigvis dit barn, der har haft et problem med at skulle skilles fra
dig - at han græder og er ked af det er da heller ikke skidt. Og han har det
ikke nødvendigvis værre end det barn, der sagde farvel uden problemer.

Det er DIG, der har haft et problem. Og sådan er det som regel. Det er
mødrene, der har problemet. Og ofte er det endog mødrene, der fremprovokerer
problemet hos det barn, der ikke kan sige farvel. Ofte er der tale om mødre,
der laver en scene ud af et farvel og ikke bare kan hitte ud af sige farvel
uden at skabe drama. Det er ikke uden grund, at fædre/børn oftere end
mødre/børn kan sige farvel uden at barnet hyler.

> Skyldfølelse kan bruges til en meget fornuftig ting: at skabe
> forandring!

Man bør dog først sikre sig, at der er grund til skyldfølelse og forandring.
Og man bør - omend det er svært - skelne mellem sine egne behov og barnets.

> Jeg har aldrig hørt om soldater, da ville have mor med ind på
> kassernen!

Mor følger somme tider med i alt for mange år, selvom hun ikke er fysisk til
stede! Og det er specielt sønnerne, hun forfølger i alt for mange år. Det
starter måske med, at hun har svært ved at lade drengen sove alene og svært
ved at forlade ham vuggestuen og svært ved at klare at se, at han er ked af
det. Raske drenge græder jo heller ikke... vel?

Mvh. Lisbeth



ALdeL (03-03-2005)
Kommentar
Fra : ALdeL


Dato : 03-03-05 13:59

"Brian, Rikke & Kristian" skrev d. 26-02-05 19:10 dette indlæg :

Dette er 3. forsøg på at sende svar

Kære Brian,

Mit formål med min indledning var, at få dig til at tænke. Jeg kom med
de 3 argumenter for at åbne dit sind for det efterfølgende.

Ved at fortælle dig, at det der med at træne et spædbarn i selv at falde
i søvn og sove selv, er en nordisk disciplin, så håbede jeg, at du ville
tænke over, hvorfor flertallet ikke træner i denne disciplin.

Ved at minde dig om, at for ikke så mange år siden, da mente
"fagkundskaben" at det var godt, at lade børnene ligge og skrige, for
"det udvidede lungerne", så ville jeg have dig til at stille
spørgsmålstegn ved den nuværende "fagkundskabs" anbefalinger. Især fordi
disse anbefalinger ikke er dokumenterede. Jeg har et ordsprog: "Selv om
alle "eksperter" er enige, så KAN det tænkes, at de tager fejl." Mange
såkaldte "eksperter" er nemlig slet ikke eksperter: de udtaler sig uden
at kunne dokumentere via forskning/undersøgelser. Jeg kalder det
eksperter i "bekymringsindustrien", som er et milliardforetagende.

Ved lige at gøre opmærksom på, at vi i dag ved, at børn er født med
sociale behov og kompetencer, så ville jeg såmænd bare gøre opmærksom
på, at disse ikke forsvinder om natten. Jeg tror, at der er en grund
til, at for tidligt fødte, hurtigst tager på, når de er hud-mod-hud med
forældrene. Og ja, dét er der forsket i. Hvorfor mon en afrikansk mor
bærer sit barn på ryggen mens hun arbejder? Det ville jo være fysisk
nemmere, at parkere barnet i noget der ligner en barnevogn. Mon børn der
hænger på ryggen af moderen lider "vuggedøden"? Jeg tror, at vi i den
nordiske kultur er alt for lidt fysisk-nær-sammen med vore børn. Når vi
arbejder om dagen, så kan natten bruges til dette samvær...

Selvom der er mange skilsmisser, så bor hovedparten stadig sammen med en
partner. Singlerne sover heller ikke altid alene Spørger du mange
af - i hvert fald singlepigerne - så er det ikke kun sex de mangler, men
også og i høj grad det både fysiske og psykiske nærvær med et andet
kærligheds-menneske.

Der er kærlighed mellem børn og forældre. Der er ikke kærlighed mellem
pædagoger og børn. 25 pct. af de danske børn er institution 48 eller
flere timer om ugen. Danke børn er i gennemsnit i institution 25.000
timer.

Hmmm, er du nu sikker på, at dit barn vågnede, når du f.eks. hostede?
Jeg synes ikke, at det er mere uroligt at sove sammen med et barn end
med en voksen....

Du skriver, at din søn selv ønsker at komme ind i sin egen seng, fremfor
at sove hos jer. Tror, at det er fordi han er blevet "vænnet" til, at
sådan skal det være - var det ikke 3 dage denne "Tilvænning" tog?

Når min søn, har været rigtig, rigtig ked af det, så undgår han, at
bringe sig selv i samme situation igen. Han er meget dygtig til at
aflede sig selv af den simple grund, at han har fundet ud af, at selvom
det er svært at aflede sig selv, så er det endnu sværere, når man bliver
rigtig ulykkelig. Det er en god evne at have, men det koster hver gang,
han skal lave en sådan afledning. Den skal kun i anvendelse under
særlige omstændigheder - ikke i dagligdagen, og ikke HVER eneste dag. Da
han 2,5 år gammel startede i børnehave, blev jeg anbefalet at forlade
ham hurtigt, selvom han var frygtelig ked af, at jeg gik. Pædagogerne
sagde, at jeg bare skulle holde det ud i en uges tid, så ville han
"Sejre" over sig selv. Pædagogerne fik skam ret. Efter en uge græd han
ikke længere, men JEG kunne se, at han kæmpede en kamp. Kort efter
institutionsstart blev han alvorligt syg. Han begyndte at græde, fordi
det gjorde ondt, men han slugte sin luft og hiksede frem: "Se mor, nu
græder jeg ikke mere. Bliver du så hos mig!" Hans hænder klamrede sig
fast i min bluse. Han havde konkluderet: Når jeg græder, så går mor.

Skyldfølelse kan bruges til en meget fornuftig ting: at skabe
forandring!

Se, der kommer et tidspunkt, hvor barnet selv ønsker at sove for sig
selv. Jeg har aldrig hørt om soldater, da ville have mor med ind på
kassernen! Jeg venter til min søn, selv siger, at nu vil han godt prøve
at sove på sit eget værelse. Han sover nemlig stadig sammen med mig.
Tiden har vist mig, at vi gør tingene, når han er parat. Det er min
opgave at opdage, hvornår han er parat. F.eks. blev han blefri da han
var 2.2 år.

Modig, nysgerrig, kreativ og Selvstændig bliver barnet, når barnets
grundlæggende behov er opfyldt. Man skal ikke træne selvstændighed på
punkter, hvor selvstændighed er i konkurrence med grundlæggende behov.
Barnet skal have overskud for at kunne udvikle sig i relation til dets
potentiale

Du skriver: "Og det harmoniske barn har du fået blot fordi du har siddet
ved ham når han
skulle sove...det er jo dejligt."

Nej, min ven - der skal meget mere til, men det her er én af dem. Her
får du et par grunde mere.

Behøver jeg at sige, at jeg har et meget trygt, modigt, selvhjulpen og
selvstændigt både tænkende og handlende barn? Eksempler? Han er 5.2 år.
Han kan være alene hjemme sammen med hunden i en halv time uden at føle
ubehag ved det, og er det et par gange om dagen (grund). Han handler
selv ind, mens jeg venter uden for (grund). Vi går hver sin vej, når vi
er ude på tur (når det er muligt = ingen veje, han skal over) (grund).
Han smører selv sin mad - for så kan han selv bestemme, hvad han vil
have (grund). Han skralder selv sine kartofler/gulerødder/æbler og
steger selv sine frikadeller og han laver kaffe til mig (grund).
Hans påklædning blander jeg mig ikke i, hverken hvad han tager på eller
hvordan han tager det på (grund). Han springer glad ud fra vipperne i
svømmehallen eller broen ved stranden, og har gjort det siden han var 3
år (grund). I Tivoli, er den eneste begrænsning for, hvad han prøver,
hans højde og alder (grund). Han husker selv sine ting (grund). Har vi
modsatte meninger, argumenterer han længe for sit synspunkt, og afhængig
af, hvor godt han argumenterer, indgår vi kompromis. For et par år
siden, kunne han blive lidt vred, når han ikke fik sin vilje. Da det
ikke var måden at argumentere på, så blev der ikke indgået kompromis i
disse situationer. Jeg ville nemlig gerne, at han lærte at argumentere
sagligt, seriøst, vedholdende og med overblik. Det gør han så i dag.
(grund) Det studser en del voksne over, og det KAN blive et problem i
skolen. For han vil kræve argumenter.

Det værste man kan gøre mod et andet menneske, er, ikke at forvente
noget af det..... Men man skal ikke forvente noget der hvor barnet har
et udækket behov! Den voksnes opgave er at skelne mellem behov og
lyster. For det er ikke ALTID, at lysten er lig med behovet. Det gælder
også den voksne. Tror, at dét med at sove alene, mere er den voksnes
lyst end barnets behov...

Han får stjerner for hver gennemført opgave. 10 stjerner = 5 kroner. Han
kan selv læse, hvor stjernen skal sættes (Mad, hund, tøj, rydde op,
opvaskemaskine, rydde bord, dække bord) (grund)

Om han så også kan lære? Joe, det kan man ikke forhindre ham i. Han
skriver og læser nu en del ord, og forstår betydningen. Han regner. Hvis
han skal tage 10 stykker frugt, og han har fået 6 ned i posen, så ved
han, at han mangler 4 (grund). Hurra for Internettet - han har
selvfølgelig fri adgang til computeren (grund)!

Om han er kreativ, løsningsorienteret, resultatorienteret og nytænkende?
Ja. Omverdensbevidst? Ja, ekstremt meget. Om han er populær blandt sine
kammerater? Ja, de står simpelt hen i kø, for at være hjemme hos ham på
hans fredags-fridag. Han er i børnehave 20-25 timer om ugen. (også en
grund)

Håber det blev detaljeret nok?

Venlig hilsen
ANni Løndal de Lichtenberg

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177500
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408518
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste