| 
					
							
        
    
        
						
			 | 
			
			
					    
					
        
         
          
         
	
            | Kvadratrod -1 Fra : Mikael Skade H?ilund~ | 
  Dato :  10-02-05 10:38 |  
  |   
            Jeg er i gang med at lære programmeringssproget "Python", og jeg er i
 den forbindelse i gang med at uvikle en lille klasse, der skal arbejde
 med et komplekst tal.
 Jeg har ikke særlig meget viden inden for matematik, så jeg studsede
 lidt over noget i det.
 Jeg skal lave det sådan, at den indeholder 3 værdier:
 realPart, imaginaryPart og sqrt(-1)
 i sammensætningen
 realPart * imaginaryPart * sqrt(-1)
 
 Og nu undrer jeg mig så over, hvad kvadratroden af -1 er.
 Jeg kan jo regne ud, at der ikke kan være nogen umiddelbar løsning.
 Jeg antog jo naturligvis, at det ville være -1, men det passer ikke,
 siden 'minus gang minus er plus'. Jeg kan heller ikke få en
 lommeregner narret til at gøre det.
 Er det overhovedet muligt at tage en "lige rod" (2. rod, 4. rod etc.)
 af et negativt tal (den 3. rod af -27 er jo -3)?
 Jeg kan ikke se nogen løsning.
 
 Jeg kan ikke lige finde en desideret matematikgruppe, men vær endelig
 så fri til at flytte mig til en anden gruppe, hvis dette ikke er det
 rigtige sted.
 
 -- 
 Mikael Skade Høilund
 AKA
 Mikoangelo
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Peter Makholm (10-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Peter Makholm | 
  Dato :  10-02-05 11:07 |  
  |  
 
            mikoangelo@gmail.com (Mikael Skade H?ilund   AKA Mikoangelo) writes:
 > Jeg skal lave det sådan, at den indeholder 3 værdier:
 > realPart, imaginaryPart og sqrt(-1)
 > i sammensætningen
 > realPart * imaginaryPart * sqrt(-1)
 >
 > Og nu undrer jeg mig så over, hvad kvadratroden af -1 er.
 Komplekse tal er netop en udvidelse af det normale talbegreb så man
 kan tage kvadratroden af negative tal. Et komplekst tal består af to
 komponenter (kommatal), en reel komponent og en imaginær komponent.
 Kvadratroden af -1 er så defineret til netop at være (0;1) altså et
 komplekst tal hvor den reelle komponent er 0 og den imaginære
 komponent er 1.
 > Er det overhovedet muligt at tage en "lige rod" (2. rod, 4. rod etc.)
 > af et negativt tal (den 3. rod af -27 er jo -3)?
 > Jeg kan ikke se nogen løsning.
 Helt generelt gælder det at 
   sqrt(a*b)=sqrt(a)*sqrt(b)
 Det vil sige at
   sqrt(-a) = sqrt(-1*a) = sqrt(-1)*sqrt(a)
 sqrt(-1) er den imaginære enhed og resultatet er derfor (0;sqrt(a)).
 -- 
  Peter Makholm     |              Emacs is the only modern general-purpose
  peter@makholm.net |               operating system that doesn't multitask
  http://hacking.dk |                                                      
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Peter Makholm (10-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Peter Makholm | 
  Dato :  10-02-05 11:15 |  
  |  
 
            Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:
 > Komplekse tal er netop en udvidelse af det normale talbegreb så man
 > kan tage kvadratroden af negative tal. Et komplekst tal består af to
 > komponenter (kommatal), en reel komponent og en imaginær komponent.
 Måske sagt på en mere konstruktiv måde:
 Lad i være kvardratroden af -1 så er et komplekst tal 'noget' af typen
 a+b*i, så kan man bruge sine kendte regneregler når man lægger tal
 sammen og ganger dem med hinanden. Man skal bare huske at i² = -1.
 I det ovenstående er a så din reelle komponent og b din imaginære
 komponent.
 -- 
  Peter Makholm     |        One thing you do is prevent good software from
  peter@makholm.net |      being written. Who can afford to do professional
  http://hacking.dk |                                     work for nothing?
                    |                                         -- Bill Gates
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Stefan Holm (10-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Stefan Holm | 
  Dato :  10-02-05 19:01 |  
  |   
            Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:
 
 > Helt generelt gælder det at 
 > 
 >   sqrt(a*b)=sqrt(a)*sqrt(b)
 
 Uha, pas på med at sige den slags. Det gælder for den positive
 kvadratrod af reelle tal, men ikke generelt for komplekse tal (med
 mindre man lader kvadratrod være en multiværdifunktion).
 
 > Det vil sige at
 > 
 >   sqrt(-a) = sqrt(-1*a) = sqrt(-1)*sqrt(a)
 
 Det er til gengæld korrekt såfremt a er positivt og reelt, og du tager
 principal kvadratrod.
 
 -- 
 Stefan Holm
 "Lemon curry?"
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Henning Makholm (12-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Henning Makholm | 
  Dato :  12-02-05 16:55 |  
  |  
 
            Scripsit mikoangelo@gmail.com
 > Men problemet er bare, at jeg er 14 år gammel, og ikke helt kan følge
 > med. Jeg har forstået hvorfor j er så brugbar, bare ikke helt hvordan
 > den fungerer.
 Det skal du ikke lade dig gå på af. Der er ingen der "forstår"
 komplekse tal på samme intuitive måde som vi kan forstå naturlige
 eller reelle tal. Man kan bevise at man ikke kan få forkerte
 resultater af at bruge dem, i den forstand at hvis man ved udregninger
 med komplekse tal når frem til en påstand om almindelige, forståelige,
 reelle tal, vil den vise sig at være korrekt. Det anser man for
 tilstrækkelig grund til at anse de komplekse tal selv for at være
 "rigtige", men det er også, dybest set, den eneste grund til det.
 Iøvrigt: Hvis du ud fra argumenterne her i tråden har kunnet forstå
 brugbarheden af komplekse tal, følger du vist bedre med end de fleste
 14-årige. Klø trygt på!
 På  http://www.ugle.dk/kompleks.html kan du finde en samlet
 introduktion til komplekse tal, som begynder på ca. det niveau du ser
 ud til at befinde dig på, og som præsenterer flere forskellige måder
 at "forstå" dem på.
 -- 
 Henning Makholm        "Jeg køber intet af Sulla, og selv om uordenen griber
                     planmæssigt om sig, så er vi endnu ikke nået dertil hvor
                    ordentlige mennesker kan tillade sig at stjæle slaver fra
  hinanden. Så er det ligegyldigt, hvor stærke, politiske modstandere vi er."
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Aage Andersen (10-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Aage Andersen | 
  Dato :  10-02-05 11:42 |  
  |   
            Python har indbygget komplekse tal, saa det er ikke nødvendigt at skrive en 
 klasse selv.
 
 Prøv f.eks at skrive:
 
 >>> 3+4j
 (3+4j)
 
 3+4j kan opfattes som punktet (3, 4) i et x-y koordinat system
 
 Ethvert komplekst tal kan skrives som   x+yj, og der gælder saa alle 
 almindelige regneregler med tilføjelsen 1j * 1j = -1.
 
 1j er altsaa punktet (0, 1) paa y aksen. Og da j * j = -1    dvs (-1, 0)
 er kvadratrod(-1) = j
 
 prøv:
 
 >>> from cmath import *
 >>> sqrt(-1)
 1j
 
 >>> abs(3+4j)
 5.0
 
 funktionen abs() beregner den absolutte værdi, der er afstanden fra (0, 0) 
 til (x,, y) altsaa kvadratrod(x * x + y * y)
 
 Der er masser af litteratur paa nettet om komplekse tal
 
 Komplekse tal finder anvendelse ved mange tekniske beregninger og indenfor 
 matematik og fysik.
 
 Haaber dette sætter dig igang
 
 Aage
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Aage Andersen (10-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Aage Andersen | 
  Dato :  10-02-05 12:02 |  
  |   
            
 
 Den imaginære enhed kaldes j i teknisk literatur og i python.
 I matematisk litteratur bruges i bare for at forvirre -:)
 
 man har altsaa i  =  j,
  i * i  = j * j = -1.
 
 Aage
  
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Bertel Lund Hansen (10-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen | 
  Dato :  10-02-05 13:29 |  
  |  
 
            Mikael Skade H?ilund   AKA Mikoangelo skrev:
 > Og nu undrer jeg mig så over, hvad kvadratroden af -1 er.
 Der er kommet gode svar. Jeg prøver på en lidt anden led.
 Man opgiver at hitte ud af hvad sqrt(-1) egentlig er. Man
 konstaterer at den findes, og så vedtager man at bruge bogstavet
 i som betegnelse for tallet, lidt på samme måde som vi bruger pi
 og e som navn for to andre tal (som ganske vist godt kan
 beregnes).
 Når bare vi har i, kan ethvert problem med negative tal klares
 ved lidt omregning idet f.eks.
 sqrt(-17) = sqrt(-1)*sqrt(17) = i*sqrt(17)
 -- 
 Bertel
 http://bertel.lundhansen.dk/   Fiduso:  http://fiduso.dk/
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Carsten Svaneborg (10-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Carsten Svaneborg | 
  Dato :  10-02-05 14:02 |  
  |  
 
            Mikael Skade H?ilund   AKA Mikoangelo wrote:
 > Og nu undrer jeg mig så over, hvad kvadratroden af -1 er.
 Som nævnt, kan du tænke på et komplekst tal a+ib som punktet (a,b)
 i et 2D koordinatsystem. Men du kan også tænke på punktet som
 (r,theta) i et polært koordinatsystem, dvs. a=r*cos(theta) b=r*sin(theta)
 Relationen kan inverteres, dvs. afstand r=sqrt(a*a+b*b) og en
 vinkel theta=arctan b/a med x aksen (taget med fortegn).
 Produktet af to komplekse tal (r1,theta1) og (r2,theta2) kan
 så ses at være (r1*r2,theta1+theta2).
 For reele tal er theta=0, så (r1,0)*(r2,0) = (r1*r2,0) som forventet.
 Kvadrat roden af et komplekst tal (r,theta) så er (sqrt(r),+/- theta/2).
 Et negativt reelt tal er (r, 180 grader), dvs. kvadrat roden må være
 (sqrt(r), +/- 90 grader).
 I denne sammenhæng er sqrt(-1)=0+1i repræsenteret som (1,90grader)
 Dvs. ganger du et vilkårligt tal (r,theta) * sqrt(-1) = (r,theta+90)
 så i svarer til operationen at dreje et koordinat sæt 90 grader
 omkring 0,0 i planen.
 -- 
    Mvh. Carsten Svaneborg
 http://www.softwarepatenter.dk
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Bo Warming (10-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bo Warming | 
  Dato :  10-02-05 14:58 |  
  |   
            "Mikael Skade H?ilund AKA Mikoangelo" <mikoangelo@gmail.com> wrote in 
 message
 > Og nu undrer jeg mig så over, hvad kvadratroden af -1 er.
 
 Mon ikke det er tankespind der har aldrig har gjort praktisk gavn.
 
 Ligesom ideen om primtal og relativity??? 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Thorbjoern Ravn Ande~ (10-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Thorbjoern Ravn Ande~ | 
  Dato :  10-02-05 15:13 |  
  |  
 
            "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
 > Mon ikke det er tankespind der har aldrig har gjort praktisk gavn.
 Vekselstrøm?
 > Ligesom ideen om primtal og relativity???
 Opgav du helt at forstå kryptering vha primtal?
 -- 
   Thorbjørn Ravn Andersen
   http://unixsnedkeren.dk/ravn/
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Bo Warming (11-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bo Warming | 
  Dato :  11-02-05 04:28 |  
  |   
            "Thorbjoern Ravn Andersen" <nospam0000@c.dk> wrote in message 
 news:yu2r7joa4gr.fsf@luhmann.netc.dk...
 > "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
 >
 >> Mon ikke det er tankespind der har aldrig har gjort praktisk gavn.
 >
 > Vekselstrøm?
 >
 >> Ligesom ideen om primtal og relativity???
 >
 > Opgav du helt at forstå kryptering vha primtal?
 
 Tesla og transformator-opfindelsen var vigtig for vekselstrøm
 
 Jeg opgav hverken primtal eller relativity, men afventer at nogle 
 gennemfører en beviskæde
 
 At dampmaskine opfandtes da stål blev godt, kan der argumenteres meget 
 stærkt for.
 
 Kan du tilsvarende argumentere for at noget gavn opnåedes via primtal eller 
 kvadratrod af negative tal? 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
             Thorbjoern Ravn Ande~ (11-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Thorbjoern Ravn Ande~ | 
  Dato :  11-02-05 10:12 |  
  |  
 
            "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
 > Jeg opgav hverken primtal eller relativity, men afventer at nogle
 > gennemfører en beviskæde
 Jeg kender ikke dit problem med relativitet, men vil blot konstatere
 at den ønskede beviskæde svjlks befandt sig på den side jeg henviste
 til.
 > 
 > At dampmaskine opfandtes da stål blev godt, kan der argumenteres meget
 > stærkt for.
 > 
 > Kan du tilsvarende argumentere for at noget gavn opnåedes via primtal
 > eller kvadratrod af negative tal?
 Primtal -> kryptering.
 Kvadratrod af negative tal -> vekselsstrømsberegninger -> computer.
 Er det godt nok?
 -- 
   Thorbjørn Ravn Andersen
   http://unixsnedkeren.dk/ravn/
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Bo Warming (11-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bo Warming | 
  Dato :  11-02-05 13:26 |  
  |   
            "Thorbjoern Ravn Andersen" <nospam0000@c.dk> wrote in message 
 news:yu2oeerjw9t.fsf@luhmann.netc.dk...
 > "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
 
 > Er det godt nok?
 
 Det kan vist ingen mene at det er.
 Jeg nævner at der let kan argumenteres at dampmaskinen kunne ikke opfindes 
 før der var opfundet stål til præcise stærke cylindre
 
 En tilsvarende forklaring af nødvendighed af primtal og kvadratrod af 
 negative tal håbes på.(vedr fx kryptering hhv vekselstrøm)
 
 ( Grunden til at vi ikke har FagreNyVerden kloning i DK er at der er 
 oprettet et ETISK RÅD - vil du godtage en sådan forklaring?
 Det kan ikke udelukkes, men sandsynlighed forekommer lille.)
 
 Hvis en hjemmeside menes at rumme del af beviskæde, så meget gerne copypaste 
 den relevante del af sitet
 og/eller
 forklar den røde tråd i ræsonement, som du oplever det.
 
 Proof by association er fx hvis dommeren smider Karnov Lovsamling i skødet 
 på mig og siger "racisme kan du finde i stikordsregisteret - find selv ud af 
 hvorfor du idømmes et års fængsel"
 At et relevant ord fra anklageskriftet optræder er ikke bevis.
 Videnskab har ikke HELT samme bevis-rutiner som jura, men jeg tror du fatter 
 pointen.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Mikkel Foldmann (13-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Mikkel Foldmann | 
  Dato :  13-02-05 20:20 |  
  |   
            Bo Warming skrev i meddelelsen ...
 
 (-)
 >"Thorbjoern Ravn Andersen" <nospam0000@c.dk> wrote in message
 >news:yu2oeerjw9t.fsf@luhmann.netc.dk...
 >> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
 >
 >> Er det godt nok?
 >
 >Det kan vist ingen mene at det er.
 
 Det er ellers klar forklaret af mange i denne tråd. Mon ikke problemet er at du ideologisk ikke kan
 erkende det? Det er der mange der har antydet og det ser korrekt ud.
 
 (-)
 >Jeg nævner at der let kan argumenteres at dampmaskinen kunne ikke opfindes
 >før der var opfundet stål til præcise stærke cylindre
 
 Så stål er en genvej til gode dampmaskiner, som komplekse tal er en genvej til effektiv og
 funktionel beregningsarbejde o.s.v.
 
 (-)
 >En tilsvarende forklaring af nødvendighed af primtal og kvadratrod af
 >negative tal håbes på.(vedr fx kryptering hhv vekselstrøm)
 
 Begge er forklaret ret udførligt i tråden af begavede folk. Præciser hvad du ikke forstår.
 
 (-)
 >Hvis en hjemmeside menes at rumme del af beviskæde, så meget gerne copypaste
 >den relevante del af sitet og/ellerforklar den røde tråd i ræsonement, som du oplever det.
 
 Nemmere hvis du forklarer hvilke dele af en side eller forklaring du ikke forstår.
 
 (-)
 >Proof by association er fx hvis dommeren smider Karnov Lovsamling i skødet
 >på mig og siger "racisme kan du finde i stikordsregisteret - find selv ud af
 >hvorfor du idømmes et års fængsel"
 >At et relevant ord fra anklageskriftet optræder er ikke bevis.
 
 Så når Otto Hahn optræder i fx en Nobelliste er det ikke et bevis for at han gjorde gavn? OK.
 
 --
 
 Mikkel
 
 "All science is either physics or stamp collecting"
 ---Ernest Rutherford.
 
 
 
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                Bo Warming (13-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bo Warming | 
  Dato :  13-02-05 21:38 |  
  |   
            "Mikkel Foldmann" <f-o-l-d@m-a-n-n.dk> wrote in message 
 news:420fa9d4$0$33715$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
 > Bo Warming skrev i meddelelsen ...
 >
 > (-)
 >>"Thorbjoern Ravn Andersen" <nospam0000@c.dk> wrote in message
 >>news:yu2oeerjw9t.fsf@luhmann.netc.dk...
 >>> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
 >>
 >>> Er det godt nok?
 >>
 >>Det kan vist ingen mene at det er.
 >
 > Det er ellers klar forklaret af mange i denne tråd. Mon ikke problemet er 
 > at du ideologisk ikke kan
 > erkende det? Det er der mange der har antydet og det ser korrekt ud.
 
 Hvilken -isme har at gøre med komplekse tal???
 Som nævnt er det let at forklare at PRAKTISK PROFITSKABENDE dampmaskine står 
 på skuldrene af stålteknologien der havde muliggjort præcise og stærke 
 cylindre - det ku man ikke på Herons tid år 100 før Kristi, da den første 
 dampmaskine lavedes som legetøj.
 Ingen har på dk.videnskab forklaret gavn af komplekstal - eller relativity - 
 der kan sammenlignes med sådan ÆGTE BEVISFØRSEL
 Heller ikke Maxwells differentialligningers skønhed er forklaret som 
 gavnlig. Link om Hetz er sjove nok, men en bevisførsel frem mod Marconi er 
 ikke forsøgt
 HVILKEN IDEOLOGI MENER MAN JEG HAR?
  som har betydning for min SpørgeJørgen aktivitet mht disse fundatsfforbudte 
 spørgsmål, hvor mærkelig nok ingen kritiserer Mikkel Foldmann for at være så 
 bragende eklanant offtopic og netikette-skurk som mig.
 
 Hvorfor er netbetjente og udbydere ikke pusset på Mikkel Foldmann, som det 
 skete mod mig, med kortvarig kontolukning til følge?
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                 Mikkel Foldmann (13-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Mikkel Foldmann | 
  Dato :  13-02-05 21:53 |  
  |   
            Bo Warming skrev i meddelelsen ...
 
 (-)
 >>>Det kan vist ingen mene at det er.
 >>
 >> Det er ellers klar forklaret af mange i denne tråd. Mon ikke problemet er at du ideologisk ikke
 kan
 >> erkende det? Det er der mange der har antydet og det ser korrekt ud.
 >
 >Hvilken -isme har at gøre med komplekse tal???
 
 Jeg brainstormer ukritisabelt. Du praler med at være cand scient, men kan åbenbart intet læse og
 fatter ikke selv simple matematiske begreber, men piver dumt at alt skal forklares i detaljer i
 tekst før du kan forstå det, fremfor at du gider læse de links du får.
 
 Eneste forklaringer er at du enten ikke har den uddannelse du praler med, eller at du har sat dig
 for at benægte alt det du ikke kan lide. Jeg tror det sidste.
 
 (-)
 >Som nævnt er det let at forklare at PRAKTISK PROFITSKABENDE dampmaskine står
 >på skuldrene af stålteknologien der havde muliggjort præcise og stærke
 >cylindre - det ku man ikke på Herons tid år 100 før Kristi, da den første
 >dampmaskine lavedes som legetøj.
 
 Og meget beregningsarbejder bliver extremt lettere når man bruger fin matematik som fx. komplekse
 tal. Det har du fået forklaret masser af gange.
 
 (-)
 >Ingen har på dk.videnskab forklaret gavn af komplekstal - eller relativity -
 >der kan sammenlignes med sådan ÆGTE BEVISFØRSEL
 
 Jo, der er forklaret hvordan og hvor det bruges. Har du matematiske indvendinger imod det?
 
 (-)
 >Heller ikke Maxwells differentialligningers skønhed er forklaret som
 >gavnlig. Link om Hetz er sjove nok, men en bevisførsel frem mod Marconi er
 >ikke forsøgt
 
 Jo, men du fjernede den, som du fjerner alt andet du ikke kan svare på. Ynkeligt og taberagtigt.
 
 (-)
 >HVILKEN IDEOLOGI MENER MAN JEG HAR?
 
 Jeg vil ukritisabelt brainstrome at det er en blanding af nazi-medløberi,
 tyskland-og-japan-røvslikkeri tilsat en god snøvs matematik-og-fysik-had. Er det ikke bang on?
 
 (-)
 > som har betydning for min SpørgeJørgen aktivitet mht disse fundatsfforbudte
 >spørgsmål, hvor mærkelig nok ingen kritiserer Mikkel Foldmann for at være så
 >bragende eklanant offtopic og netikette-skurk som mig.
 
 Jeg brainstormer, og du siger at det er ok, og så er det vel også ok for mig. Du er vel ikke
 dobbeltmoralsk?
 
 (-)
 >Hvorfor er netbetjente og udbydere ikke pusset på Mikkel Foldmann, som det
 >skete mod mig, med kortvarig kontolukning til følge?
 
 Meld mig til min udbyder, taber.
 
 --
 
 Mikkel
 
 "All science is either physics or stamp collecting"
 ---Ernest Rutherford.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Aage Andersen (10-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Aage Andersen | 
  Dato :  10-02-05 15:27 |  
  |   
            
 > Mon ikke det er tankespind der har aldrig har gjort praktisk gavn.
 
 Det er tankespind til stor praktisk nytte for dem der kan bruge det, idet 
 mange
  matematiske formuleringer bliver simplere.
 
 Aage
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Bo Warming (11-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bo Warming | 
  Dato :  11-02-05 04:29 |  
  |   
            "Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> wrote in message 
 news:420b6f43$0$156$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
 >
 >> Mon ikke det er tankespind der har aldrig har gjort praktisk gavn.
 >
 > Det er tankespind til stor praktisk nytte for dem der kan bruge det, idet 
 > mange
 > matematiske formuleringer bliver simplere.
 
 Blær om math giver levebrød til mange
 
 Det betvivler jeg ikke.
 
 Men kunne alle fremskridt ikke være opnået ved TRIAL AND ERROR? 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
             Aage Andersen (11-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Aage Andersen | 
  Dato :  11-02-05 06:09 |  
  |   
            
 > Men kunne alle fremskridt ikke være opnået ved TRIAL AND ERROR?
 Jo, i princippet. Hvis du laver tilstrækkelig mange raketter for at naa 
 Mars, vil een af dem sikkert ramme maalet. Jeg vil dog anbefale at lave lidt 
 beregninger først.
 
 Hvis du skal til købmanden efter øl kan du selvfølgelig prøve alle veje.
 
 Aage 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Bo Warming (11-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bo Warming | 
  Dato :  11-02-05 10:01 |  
  |   
            "Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> wrote in message 
 news:420c3e0b$0$150$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
 >
 >> Men kunne alle fremskridt ikke være opnået ved TRIAL AND ERROR?
 > Jo, i princippet. Hvis du laver tilstrækkelig mange raketter for at naa 
 > Mars, vil een af dem sikkert ramme maalet. Jeg vil dog anbefale at lave 
 > lidt beregninger først.
 >
 > Hvis du skal til købmanden efter øl kan du selvfølgelig prøve alle veje.
 
 De sammenligninger er måske lattevækkende men bidrager på ingen måde til at 
 modargumentere min pointe
 
 Der skulle (kinesisk krudtopfindelse og )Wernher von Brauns målrettede 
 intuition til at menneskeheden kunne ramme kilometerfjerne m2 store ting med 
 en raket og selv ved milliardgentagelse er der stadig NUL håb om at nå Mars, 
 hvis du er så bondsk som milliard-$-dyre raket-forskere i USA var 1930-1945
 
 Beregninger har jeg aldrig kritiseret, men de er irrelevante vedr kvadratrod 
 af negative tal - som dårlig nok er math - snarere vits eller filosofi.- 
 tankespind a la teologi
 
                 "Basic research is, when I'm doing, what I dont'tknow, what 
 I'm doing" Wernher von Braun, 1900-tallets store raketopfinder, først tysk, 
 siden amerikansk.
 
 
 
 Mon han kunne andet end de fire regningsarter - differentialligninger var 
 ikke vigtig for V1 og V2 ?
 
 
 
 T&E er ikke noget der sker i blinde - successive approximationers princip er 
 hvad har skabt al Edisonsk genialitet fra hjulets opfoindelse til DVD og 
 teflon og GPS.
 
 Undertiden skal tankens flugt slå lange gnister som da Becqurel lod Curie 
 oprense radium af fotoaktivt mineral og dermed skabte atombomben og da vore 
 abeforfædre kastede sten efter løver og derfor kom til at gå på to ben og 
 udvikle sprog - men ellers er det BABYSTEPS det handler om , se trådstart 
 herom på dk.politik denne uge
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Thorbjoern Ravn Ande~ (11-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Thorbjoern Ravn Ande~ | 
  Dato :  11-02-05 10:16 |  
  |  
 
            "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
 > Undertiden skal tankens flugt slå lange gnister som da Becqurel lod
 > Curie oprense radium af fotoaktivt mineral og dermed skabte atombomben
 Atombomber er et godt eksempel på en ting der ALDRIG var blevet lavet,
 hvis man ikke havde kunnet sjusse sig frem til at den enorme
 energiudvikling var mulig ud fra et teoretisk fundament indenfor
 relativitetsteori og kvantemekanik.
 Kvantefysik hænger enormt på integralregning og kompleksetal.
 Begrundelse:  Schrödingerligningen.
 -- 
   Thorbjørn Ravn Andersen
   http://unixsnedkeren.dk/ravn/
            
             |   |   
            
        
 
            
         
             Aage Andersen (11-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Aage Andersen | 
  Dato :  11-02-05 06:25 |  
  |   
            
 >
 > Men kunne alle fremskridt ikke være opnået ved TRIAL AND ERROR?
 
 T&E er et udmærket princip, der bruges ved mange beregninger. Det kan være 
 et dyrt princip ved praktisk brug.
 Det siges at romerne afprøvede giftstoffer ved at give dem til slaver. Saa 
 slaver har øjensynlig være ret billige.
 
 Aage
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
             Jørn Hedegaard Povls~ (12-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jørn Hedegaard Povls~ | 
  Dato :  12-02-05 15:14 |  
  |   
            Bo Warming wrote:
 > "Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> wrote in message 
 > news:420b6f43$0$156$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
 > 
 >>
 >>> Mon ikke det er tankespind der har aldrig har gjort praktisk gavn.
 >>
 >>
 >> Det er tankespind til stor praktisk nytte for dem der kan bruge det, 
 >> idet mange
 >> matematiske formuleringer bliver simplere.
 > 
 > 
 > Blær om math giver levebrød til mange
 > 
 > Det betvivler jeg ikke.
 > 
 > Men kunne alle fremskridt ikke være opnået ved TRIAL AND ERROR?
 Det er jo TE, der danner videnskab!
 Det er det eneste værktøj vi har!
 Og alle "fremskridt" er et produkt heraf.
 Udfaldet af alle disse TE-eksperimenter, kan man sammesætte til
 lovmæssigheder, hvor nogle kan udtrykkes v.h.a. matematiske
 formler.
 At samle disse TE-erfaringer i så få grundliggende principper som muligt 
 er naturvidenskab.
 At formidle naturvidenskaben og dens implikationer, på en så forståelig 
 måde som muligt, gør at stadig flere kan drage nytte af den.
 Pinligt trivielt!
 Telegrafisten Edison, som du omtaler, forstod dette! Han udnyttede 
 frontforskningsresultaterne fra Faraday optimalt, til at opfinde
 den bidirektionelle telegraf. Denne opfindelse baseredes på viden og
 genialitet og ikke en famlen i det blinde. Det skabte Edisons 
 startkapital til "opfinderfabrikken", der ved genialitet og systematiske 
 metoder bare opfandt og opfandt!
 Faraday, en af de aller største pionerer indenfor elektromagnetisme,
 knoklede og knoklede med at få sammenhæng i TE-eksperimenterne.
 Han var en selvlærd mand, uddannet bogbinder, uden matematisk 
 uddannelse, der beskrev sine TE-eksperimenter v.h.a et selvkonstrueret 
 feltliniebegreb. Hans eksperimenter var så paradoksale overfor datidens
 begreber, at han til sidst ikke kunne holde det ud, og tog 4 års orlov.
 Omkring 1870 fik Maxwell samlet alle disse mærkelige TE-erfaringer i de
 Maxwell'ske ligninger, der bl.a., og på det tidspunkt, meget befriende,
 afklarede at også lys er elektromagnetisk stråling.
 Maxwell brugte ikke de komplekse tal, og hans afhandling er meget svær
 tilgængelig, Modsat til i dag, hvor disse regelmæssigheder, ved 
 komplekstalsbeskrivelse, kan udtrykkes meget simplere.
 Dermed er denne viden lettere at formidle og lettere at anvende.
 
 Sideløbende med Edison startede Bell telefonselskabet AT&T-Bell op.
 
 På samme tid havde den gamle TE-metode og den videnskabelige TE-metode,
 netop haft et alvorligt sammenstød, ved designet af det første 
 transatlantiske telegrafkabel. Her blev det matematiske unikum Thomson, 
 ansat som sekundær rådgiver på projektet. Thomson kunne sin matematik
 (Fourier-analyse) og var up-to-date med Faradays resultater, og kunne
 derfor præcist forudsige kablets opførsel, v.h.a af en ligning som han 
 udledte, og som i dag kaldes "telegrafligningen". Chefingeniøren Whitehouse,
 (der var kirurg) havde ingensomhelst forståelse for Thomsons akademiske 
 matematik, og han valgte et kabeldessign i modstrid mod Thomsons
 anbefalinger.
 Kablet blev indviet i 1858, og det havde,som forudset, meget svært ved 
 at hakke Morsesignalerne over Atlanten. Whitestone skruede i febrilskhed 
 op og op for spændingen ind til det 3 uger efter indviegelsen brændte 
 sammen et eller andet sted ude i Atlanten.
 Undersøgelseskomisionen udredte forløbet: Whitehouse blev fyret, Thomson 
 adlet til Lord Kelvin.
 
 Mere end nogen anden forstod Bell at drage erfaringerne herfra, og 
 opbyggede et forsknings- og udviklings-laboratorium, der er helt uden 
 sidestykke:Transistoren, halvlederlaseren, fiberoptik, 
 kvantebrøndskomponenter osv. udspringer helt eller delvist derfra.
 At 11 forskere fra AT&T har modtage Nobelprisen, er ingen tilfældighed 
 og giver os den simple TE-erfaring:
 *At forskning er rentabel*
 
 De komplekse tal er overalt  i vores vidensformdllng.
 Duale egenskaber f.eks brydningsindeksspektre (lyshastighed i materialer)
 og tabsspektre, er næten umulige at beskrive, forstå og anvende, uden
 komplekstalsteori.
 
 mvh
 jhp
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Bo Warming (13-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bo Warming | 
  Dato :  13-02-05 10:24 |  
  |   
            "Jørn Hedegaard Povlsen" <j_h_p@tiscali.dk> wrote in message 
 news:420e0d2e$0$286$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
 > Bo Warming wrote:
 >> "Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> wrote in message 
 >> news:420b6f43$0$156$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
 >>
 >>>
 >>>> Mon ikke det er tankespind der har aldrig har gjort praktisk gavn.
 >>>
 >>>
 >>> Det er tankespind til stor praktisk nytte for dem der kan bruge det, 
 >>> idet mange
 >>> matematiske formuleringer bliver simplere.
 >>
 >>
 >> Blær om math giver levebrød til mange
 >>
 >> Det betvivler jeg ikke.
 >>
 >> Men kunne alle fremskridt ikke være opnået ved TRIAL AND ERROR?
 > Det er jo TE, der danner videnskab!
 > Det er det eneste værktøj vi har!
 > Og alle "fremskridt" er et produkt heraf.
 > Udfaldet af alle disse TE-eksperimenter, kan man sammesætte til
 > lovmæssigheder, hvor nogle kan udtrykkes v.h.a. matematiske
 > formler.
 > At samle disse TE-erfaringer i så få grundliggende principper som muligt 
 > er naturvidenskab.
 > At formidle naturvidenskaben og dens implikationer, på en så forståelig 
 > måde som muligt, gør at stadig flere kan drage nytte af den.
 > Pinligt trivielt!
 > Telegrafisten Edison, som du omtaler, forstod dette! Han udnyttede 
 > frontforskningsresultaterne fra Faraday optimalt, til at opfinde
 > den bidirektionelle telegraf. Denne opfindelse baseredes på viden og
 > genialitet og ikke en famlen i det blinde. Det skabte Edisons startkapital 
 > til "opfinderfabrikken", der ved genialitet og systematiske metoder bare 
 > opfandt og opfandt!
 > Faraday, en af de aller største pionerer indenfor elektromagnetisme,
 > knoklede og knoklede med at få sammenhæng i TE-eksperimenterne.
 > Han var en selvlærd mand, uddannet bogbinder, uden matematisk uddannelse, 
 > der beskrev sine TE-eksperimenter v.h.a et selvkonstrueret 
 > feltliniebegreb. Hans eksperimenter var så paradoksale overfor datidens
 > begreber, at han til sidst ikke kunne holde det ud, og tog 4 års orlov.
 > Omkring 1870 fik Maxwell samlet alle disse mærkelige TE-erfaringer i de
 > Maxwell'ske ligninger, der bl.a., og på det tidspunkt, meget befriende,
 > afklarede at også lys er elektromagnetisk stråling.
 > Maxwell brugte ikke de komplekse tal, og hans afhandling er meget svær
 > tilgængelig, Modsat til i dag, hvor disse regelmæssigheder, ved 
 > komplekstalsbeskrivelse, kan udtrykkes meget simplere.
 > Dermed er denne viden lettere at formidle og lettere at anvende.
 >
 > Sideløbende med Edison startede Bell telefonselskabet AT&T-Bell op.
 >
 > På samme tid havde den gamle TE-metode og den videnskabelige TE-metode,
 > netop haft et alvorligt sammenstød, ved designet af det første 
 > transatlantiske telegrafkabel. Her blev det matematiske unikum Thomson, 
 > ansat som sekundær rådgiver på projektet. Thomson kunne sin matematik
 > (Fourier-analyse) og var up-to-date med Faradays resultater, og kunne
 > derfor præcist forudsige kablets opførsel, v.h.a af en ligning som han 
 > udledte, og som i dag kaldes "telegrafligningen". Chefingeniøren 
 > Whitehouse,
 > (der var kirurg) havde ingensomhelst forståelse for Thomsons akademiske 
 > matematik, og han valgte et kabeldessign i modstrid mod Thomsons
 > anbefalinger.
 > Kablet blev indviet i 1858, og det havde,som forudset, meget svært ved at 
 > hakke Morsesignalerne over Atlanten. Whitestone skruede i febrilskhed op 
 > og op for spændingen ind til det 3 uger efter indviegelsen brændte sammen 
 > et eller andet sted ude i Atlanten.
 > Undersøgelseskomisionen udredte forløbet: Whitehouse blev fyret, Thomson 
 > adlet til Lord Kelvin.
 >
 > Mere end nogen anden forstod Bell at drage erfaringerne herfra, og 
 > opbyggede et forsknings- og udviklings-laboratorium, der er helt uden 
 > sidestykke:Transistoren, halvlederlaseren, fiberoptik, 
 > kvantebrøndskomponenter osv. udspringer helt eller delvist derfra.
 > At 11 forskere fra AT&T har modtage Nobelprisen, er ingen tilfældighed og 
 > giver os den simple TE-erfaring:
 > *At forskning er rentabel*
 >
 > De komplekse tal er overalt  i vores vidensformdllng.
 > Duale egenskaber f.eks brydningsindeksspektre (lyshastighed i materialer)
 > og tabsspektre, er næten umulige at beskrive, forstå og anvende, uden
 > komplekstalsteori.
 
 Du skriver meget sandt
 Men intet der sandsynliggør at elektriske fremskridt havde været mindre uden 
 komplekse tal
 Og at Edison klædeligt roste math og laboratorie-orden betyder ikke at hans 
 resultater nogensinde gavnedes af andet end at kunne gange, dividere, 
 addere, subtrahere
 
 Jeg syns også Faraday var sympatisk men hans popularisering af Ohms lov til 
 skolebørn var vist jobskabelse for akademikere kun. Blær og snobberi har 
 aldrig gavnet verden. Læs Kejserens Ny Klær
 
 Watt var nobelpris-materiale men mindre end Newcomen, som afvistes som 
 ærefuld for hans profitskabelse pr dampmaskine måtte jo være "tilfælde og 
 held" siden han ikke
 
 1. kunne lave hestekraft-systematik
 2. havde rige venner a la Bouton
 
 Royal Society afviste af disse to sjove grunde,  at Newcomens succeser 
 skulle stå i skolebøgerne - ren mafia, ren stalinisme. 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Bo Warming (13-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bo Warming | 
  Dato :  13-02-05 14:01 |  
  |   
            "Jørn Hedegaard Povlsen" <j_h_p@tiscali.dk> wrote in message 
 news:420e0d2e$0$286$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
 
 > De komplekse tal er overalt  i vores vidensformdllng.
 
 Myg er overalt i min have i juni - og hvepse i august
 Betyder det at disse insekter gør gavn.?
 
 Da det nu er fastslået at komplekse tal er pjat, så lad os høre om 
 Rutherford og Hahn ikke var nok til bomben -
 - og Hertz og Marconi ikke havde skabt radio uden Maxwell -
 - og gps ikke var blevet nøjagtig uden relativity?
 
 Politikens håndbøger oplyser at Einstein var på University og California 
 1930-33 og derefter Princeton.
 
 Da Politiken skrev at nazismen tvang Einstein til at BLIVE FLYGTNING i 1933 
 sendte jeg fejlretning til fejl.fakta@pol.dk og de svarede at jeg tog fejl. 
 Det gør jeg på ingen måde.
 
 Når der lyves så groft om Einstein der gøres til martyr stik imod fakta, så 
 har hans tilhængere tabt al troværdighed og må ryste op med BEVIS vedr gavn 
 for bombe eller gps. Det er ikke nok at de er mange og mediestærke. 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Thorbjoern Ravn Ande~ (13-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Thorbjoern Ravn Ande~ | 
  Dato :  13-02-05 14:42 |  
  |  
 
            "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
 > Da det nu er fastslået at komplekse tal er pjat
 Det er ikke fastslået.  Det er til gengæld fastslået at komplekse tal
 er en meget nyttig konstruktion som muliggør ting som ellers ville
 være meget besværlige eller umulige at regne ud.
 Prøv fx at kigge på kvantefysik uden komplekse tal.  Atombomben er et
 fremragende eksempel på noget der ALDRIG ville være sket uden et
 teoretisk fundament - man falder ikke bare lige over nok beriget uran
 til at det eksploderer...
 -- 
   Thorbjørn Ravn Andersen
   http://unixsnedkeren.dk/ravn/
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                Jens Axel Søgaard (13-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jens Axel Søgaard | 
  Dato :  13-02-05 15:08 |  
  |   
            > "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
 > 
 >>Da det nu er fastslået at komplekse tal er pjat
 
 Det er noget pjat at fastslå, at ting er pjat.
 
 -- 
 Jens Axel Søgaard
 "Don't we all love self-reference"
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                Bo Warming (13-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bo Warming | 
  Dato :  13-02-05 16:29 |  
  |   
            "Thorbjoern Ravn Andersen" <nospam0000@c.dk> wrote in message 
 news:yu2mzu8lgq6.fsf@luhmann.netc.dk...
 > "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
 >
 >> Da det nu er fastslået at komplekse tal er pjat
 >
 > Det er ikke fastslået.  Det er til gengæld fastslået at komplekse tal
 > er en meget nyttig konstruktion som muliggør ting som ellers ville
 > være meget besværlige eller umulige at regne ud.
 
 Når ingen kan forklare at skatteyderen får elektronisk sjov eller mere 
 velsmagende snacks, så er det pjat
 
 > Prøv fx at kigge på kvantefysik uden komplekse tal.  Atombomben er et
 > fremragende eksempel på noget der ALDRIG ville være sket uden et
 > teoretisk fundament - man falder ikke bare lige over nok beriget uran
 > til at det eksploderer...
 
 Til og med Planck legede tyskerne med
 Så indså kloge science-specialister at fysik har rendt panden mod en mur
 
 Becqurel, Rutherford og Hahn ku ha levet abomber uden at kunne differentiere 
 eller integrere
 
 William Ramsay opdagede grundstofforvandling få år efter Curies 
 laborantarbejde vedr radium
 
 Hahn gav uranfissionen til USA og aldrig bidrog "teoretisk fundament"
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                 Mikkel Foldmann (13-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Mikkel Foldmann | 
  Dato :  13-02-05 20:20 |  
  |   
            Bo Warming skrev i meddelelsen <1nKPd.19496$kR.2939@fe22.usenetserver.com>...
 
 (-)
 >>> Da det nu er fastslået at komplekse tal er pjat
 >>
 >> Det er ikke fastslået.  Det er til gengæld fastslået at komplekse tal
 >> er en meget nyttig konstruktion som muliggør ting som ellers ville
 >> være meget besværlige eller umulige at regne ud.
 >
 >Når ingen kan forklare at skatteyderen får elektronisk sjov eller mere
 >velsmagende snacks, så er det pjat
 
 Det er da ellers forklaret. Vær præcis m.h.t. hvilken sætning i forklaringerne du ikke forstår. De
 vil gøre dig mere troværdig hvis du viser at du har læst og ikke blot gentager din automatpåstand.
 Husk at du lovede en argumenteret stil.
 
 I øvrigt kan jeg ikke se at det er skatteydere der skal betale for elektronisk sjov og snacks. den
 slags må markedet tage sig af. Det offentlige, altså skatteyderne, skal financiere grundforskning
 der måske ikke kan lønne sig her og nu, men som gør os klogere på verden. Det er den vej
 fremskridtet sker.
 
 (-)
 >> Prøv fx at kigge på kvantefysik uden komplekse tal.  Atombomben er et
 >> fremragende eksempel på noget der ALDRIG ville være sket uden et
 >> teoretisk fundament - man falder ikke bare lige over nok beriget uran
 >> til at det eksploderer...
 >
 >Til og med Planck legede tyskerne med
 >Så indså kloge science-specialister at fysik har rendt panden mod en mur
 
 Hvem fx? Lise Meitner var jo fysikere og hun betød mer efor atombomben end nogen tysk kemiker
 nogensinde.
 
 (-)
 >Becqurel, Rutherford og Hahn ku ha levet abomber uden at kunne differentiere eller integrere
 
 Nej, hvis det var så enkelt ville verden have mange flere atommagter.
 
 (-)
 >William Ramsay opdagede grundstofforvandling få år efter Curies
 >laborantarbejde vedr radium
 >
 >Hahn gav uranfissionen til USA og aldrig bidrog "teoretisk fundament"
 
 Otto Hahn gav værdiløs transuranforskning, mens Lise Meitner gav uranfission.
 
 --
 
 Mikkel
 
 "All science is either physics or stamp collecting"
 ---Ernest Rutherford.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                  Bo Warming (13-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bo Warming | 
  Dato :  13-02-05 21:28 |  
  |   
            "Mikkel Foldmann" <f-o-l-d@m-a-n-n.dk> wrote in message 
 news:420fa9d3$0$33715$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
 > Bo Warming skrev i meddelelsen 
 > <1nKPd.19496$kR.2939@fe22.usenetserver.com>...
 
 >>> Prøv fx at kigge på kvantefysik uden komplekse tal.  Atombomben er et
 >>> fremragende eksempel på noget der ALDRIG ville være sket uden et
 >>> teoretisk fundament - man falder ikke bare lige over nok beriget uran
 >>> til at det eksploderer...
 >>
 >>Til og med Planck legede tyskerne med
 >>Så indså kloge science-specialister at fysik har rendt panden mod en mur
 >
 > Hvem fx? Lise Meitner var jo fysikere og hun betød mer efor atombomben end 
 > nogen tysk kemiker
 > nogensinde.
 
 "Den tyske kemiker Otto Hahn (    1879-1968)  - fissionsprocessens opdager - 
 finder de radioaktive isotoper af thorium, tillige med isotoperne af 
 thorium, , som kaldes radiothor og radioactinium, tillige med isotoperne af 
 radioum (mesathor I) og actinium (mesathor II)",
  skriver Politikens Forlags leksikalske  "Teknikkens  hvornår skete det" 
 under årstallet 1907 og fortsætter vedr  1919-forskningen  at give 
 Rutherford med-ære for de første praktiske kunstige grundstofforvaltninger. 
 og under 1938 og 1939 nævnes Hahns afgørende bedrift - sammen med 
 Strasseman - for at få U-235 til at fissionere via bombardement med 
 partikler,
 så Ba-140 dannes.
 Selvfølgelig forbigås Scientific Americans pop-.vås om at se på  denne 
 fysiker for især "kemiker" og at gøre hans assistent Meitner til væsentlig 
 på linie med, hvad Hahn fik Nobelpris for efter tyskernes krigsnederlag.
 Selvfølgelig skrev Bohr og Meitner klogt om de epokegørende Berlin-forsøg, 
 og solede sig i lyset af en klog kollegas bedrift  - men at få ideen til at 
 designe og udføre de eksperimenter, der skabte akraft, er de ikke krumtap 
 eller flaskehals for Det er især Hahn og Rutherford og Becquerel
 
 At forlagsredaktionen har angivet Hahns ungdoms-uddannelse i ovenstående 
 citat er småfejl som hvis man benævner tvangsaktiverings-ideens opfinder, 
 folketingspolitikeren Mogens Glistrup, som "jurist".
 Sidetallene i bogen, som dit folkebibliotek kan skaffe er 279, 301 og 
 334-336.
 
 > (-)
 >>William Ramsay opdagede grundstofforvandling få år efter Curies
 >>laborantarbejde vedr radium
 >>
 >>Hahn gav uranfissionen til USA og aldrig bidrog "teoretisk fundament"
 >
 > Otto Hahn gav værdiløs transuranforskning, mens Lise Meitner gav 
 > uranfission.
 
 Forklar præcist om de udførte forsøg.
 
 > "All science is either physics or stamp collecting"
 > ---Ernest Rutherford.
 
 Igen en snobbe/blære-signatur, som ikke evnes forklaret 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                   Mikkel Foldmann (13-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Mikkel Foldmann | 
  Dato :  13-02-05 21:41 |  
  |   
            Bo Warming skrev i meddelelsen ...
 
 (-)
 >>>Til og med Planck legede tyskerne med
 >>>Så indså kloge science-specialister at fysik har rendt panden mod en mur
 >>
 >> Hvem fx? Lise Meitner var jo fysikere og hun betød mer efor atombomben end
 >> nogen tysk kemiker nogensinde.
 >
 >"Den tyske kemiker Otto Hahn (    1879-1968)  - fissionsprocessens opdager -
 >finder de radioaktive isotoper af thorium, tillige med isotoperne af
 >thorium, , som kaldes radiothor og radioactinium, tillige med isotoperne af
 >radioum (mesathor I) og actinium (mesathor II)",
 > skriver Politikens Forlags leksikalske  "Teknikkens  hvornår skete det"
 >under årstallet 1907 og fortsætter vedr  1919-forskningen  at give
 >Rutherford med-ære for de første praktiske kunstige grundstofforvaltninger.
 >og under 1938 og 1939 nævnes Hahns afgørende bedrift - sammen med
 >Strasseman - for at få U-235 til at fissionere via bombardement med
 >partikler,så Ba-140 dannes.
 
 Og hvad er dit argument så? Det ændrer jo ikke ved at Lise Meitner betød mere for atombomben, end
 nogen tysk kemiker. Herunder Otto Hahn.
 
 (-)
 >Selvfølgelig forbigås Scientific Americans pop-.vås om at se på  denne
 >fysiker for især "kemiker" og at gøre hans assistent Meitner til væsentlig
 >på linie med, hvad Hahn fik Nobelpris for efter tyskernes krigsnederlag.
 
 Otto Hahn skrvier selv at Meitner har æren for forklaringen, hvilket jeg viste dig flere gange.
 Mærkværdigt nok, fjernede du det bare og ville ikke snakke om det mere. Why not?
 
 (-)
 >Selvfølgelig skrev Bohr og Meitner klogt om de epokegørende Berlin-forsøg,
 >og solede sig i lyset af en klog kollegas bedrift  - men at få ideen til at
 >designe og udføre de eksperimenter, der skabte akraft, er de ikke krumtap
 >eller flaskehals for Det er især Hahn og Rutherford og Becquerel
 
 Einstein->Chadwick->Bohr->Meitner->Szilard er den rigtige følge. Resten er bipersoner.
 
 (-)
 >>>William Ramsay opdagede grundstofforvandling få år efter Curies
 >>>laborantarbejde vedr radium
 >>>
 >>>Hahn gav uranfissionen til USA og aldrig bidrog "teoretisk fundament"
 >>
 >> Otto Hahn gav værdiløs transuranforskning, mens Lise Meitner gav
 >> uranfission.
 >
 >Forklar præcist om de udførte forsøg.
 
 Det gjorde jeg, men du fjernede det da jeg spurgte om vi var enige eller uenige om at Hahns forsøg
 var et transuran forsøg. Hvorfor fjernede du det?
 
 (-)
 >> "All science is either physics or stamp collecting"
 >> ---Ernest Rutherford.
 >
 >Igen en snobbe/blære-signatur, som ikke evnes forklaret
 
 Jeg forklarede det, men også det fjernede du.
 
 Det er yderst svært at føre en diskussion med dig, når du altid flygter fra debat og
 argumentations+dokumentationsforpligtelser, for blot at vende tilbage uger senere.
 
 Prøv at svare på spørgsmål som de kommer. Er det ikke lettere?
 
 --
 
 Mikkel
 
 "All science is either physics or stamp collecting"
 ---Ernest Rutherford.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                 Thorbjoern Ravn Ande~ (13-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Thorbjoern Ravn Ande~ | 
  Dato :  13-02-05 20:49 |  
  |  
 
            "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
 > > Det er ikke fastslået.  Det er til gengæld fastslået at komplekse tal
 > > er en meget nyttig konstruktion som muliggør ting som ellers ville
 > > være meget besværlige eller umulige at regne ud.
 > 
 > Når ingen kan forklare at skatteyderen får elektronisk sjov eller mere
 > velsmagende snacks, så er det pjat
 Der er masser af forklaringer.  Hvilket niveau skal de befinde sig på
 for at du forstår dem?  Du er jo cand.scient - det må jo indebære en
 vis evne til at tilegne sig naturvidenskabeligt materiale på højt
 niveau. 
 > > Prøv fx at kigge på kvantefysik uden komplekse tal.  Atombomben er et
 > > fremragende eksempel på noget der ALDRIG ville være sket uden et
 > > teoretisk fundament - man falder ikke bare lige over nok beriget uran
 > > til at det eksploderer...
 > 
 > Til og med Planck legede tyskerne med
 Og hvad var det lige at Planck han meget mod sin vilje måtte konstatere?
 > Becqurel, Rutherford og Hahn ku ha levet abomber uden at kunne
 > differentiere eller integrere
 Hvor meget beriget uran er nødvendigt førend fissionseksplosion opstår?
 -- 
   Thorbjørn Ravn Andersen
   http://unixsnedkeren.dk/ravn/
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                  Bo Warming (13-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bo Warming | 
  Dato :  13-02-05 21:46 |  
  |   
            "Thorbjoern Ravn Andersen" <nospam0000@c.dk> wrote in message 
 news:yu2oeeow88r.fsf@luhmann.netc.dk...
 > "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
 
 >> Becqurel, Rutherford og Hahn ku ha levet abomber uden at kunne
 >> differentiere eller integrere
 >
 > Hvor meget beriget uran er nødvendigt førend fissionseksplosion opstår?
 
 Da Hahn havde skabt princippet og USA-industri havde klaret ingeniørarbejdet 
 så klaredes dit lille doserings-problem med TRIAL AND ERROR
 
 Oppenheimer og Szilard og Fermi lod en indianer løbe hen og føje uran til - 
 antd then some andt then some and then some -  indtil det sprang  i luften i 
 Nevada-ørknen. Siges det. De havde officerer til det grove og uetiske. Mange 
 rekrutter skadedes
 
 Men du har en måde at differentiere eller integrere dig frem til hvornår den 
 kritiske masse er nået???
 Forklar, please.
 Hvor kommer kvadratrod af negative tal ind i billedet???
 
 Når advokater afslutter en procedure så går de  step-by-step gennem 
 bevisførslen fra præmisser til konklusion.
 Sådan gør men også i science - prøv. 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                   Mikkel Foldmann (13-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Mikkel Foldmann | 
  Dato :  13-02-05 21:44 |  
  |   
            Bo Warming skrev i meddelelsen ...
 
 (-)
 >>> Becqurel, Rutherford og Hahn ku ha levet abomber uden at kunne
 >>> differentiere eller integrere
 >>
 >> Hvor meget beriget uran er nødvendigt førend fissionseksplosion opstår?
 >
 >Da Hahn havde skabt princippet og USA-industri havde klaret ingeniørarbejdet
 >så klaredes dit lille doserings-problem med TRIAL AND ERROR
 
 Hvordan?
 
 (-)
 >Oppenheimer og Szilard og Fermi lod en indianer løbe hen og føje uran til -
 >antd then some andt then some and then some -  indtil det sprang  i luften i
 >Nevada-ørknen. Siges det. De havde officerer til det grove og uetiske. Mange
 >rekrutter skadedes
 
 Hvor har du den røverhistorie fra?
 
 (-)
 >Når advokater afslutter en procedure så går de  step-by-step gennem
 >bevisførslen fra præmisser til konklusion.
 >Sådan gør men også i science - prøv.
 
 Hvorfor gør du det så aldrig?
 
 
 --
 
 Mikkel
 
 "All science is either physics or stamp collecting"
 ---Ernest Rutherford.
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                   Thorbjoern Ravn Ande~ (13-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Thorbjoern Ravn Ande~ | 
  Dato :  13-02-05 23:15 |  
  |  
 
            "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
 > Da Hahn havde skabt princippet og USA-industri havde klaret
 > ingeniørarbejdet så klaredes dit lille doserings-problem med TRIAL AND
 > ERROR
 Det kræver jo at man har 1) en ide om hvad der vil ske, og 2)
 ilstrækkelige mængder.
 Beriget uran finder man altså ikke flydende rundt omkring.
 > Oppenheimer og Szilard og Fermi lod en indianer løbe hen og føje uran
 > til -
 > antd then some andt then some and then some -  indtil det sprang  i
 > luften i Nevada-ørknen. Siges det. De havde officerer til det grove og
 > uetiske. Mange rekrutter skadedes
 Siges det?  Hvem siger det?
 > Men du har en måde at differentiere eller integrere dig frem til
 > hvornår den kritiske masse er nået???
 > Forklar, please.
 > Hvor kommer kvadratrod af negative tal ind i billedet???
 Jeg er ikke atomfysiker, så den præcise beregning af kritisk masse
 kender jeg ikke.  Jeg ved til gengæld at rigtigt mange af de
 grundlæggende ligninger til beskrivelse af kvantefysiske begreber er
 komplekse differentialligninger som opfylder begge dine ønsker.
 Eksempelvis den tidsafhængige Schrödingerligning.
 > Når advokater afslutter en procedure så går de  step-by-step gennem
 > bevisførslen fra præmisser til konklusion.
 > Sådan gør men også i science - prøv.
 Jeg har bedt dig om at udmelde på hvilket niveau du er i stand til at
 modtage viden.  Ingen kan modsige at dette er et vigtigt og relevant
 faktum i forbindelse med vidensformidling - især m.h.t. atomfysik.
 Vil du kunne forstå fysik på gymnasieniveau?
 -- 
   Thorbjørn Ravn Andersen
   http://unixsnedkeren.dk/ravn/
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                    Bo Warming (13-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bo Warming | 
  Dato :  13-02-05 23:55 |  
  |   
            "Thorbjoern Ravn Andersen" <nospam0000@c.dk> wrote in message 
 news:yu2hdkg3y5a.fsf@luhmann.netc.dk...
 > "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
 >
 >> Da Hahn havde skabt princippet og USA-industri havde klaret
 >> ingeniørarbejdet så klaredes dit lille doserings-problem med TRIAL AND
 >> ERROR
 >
 > Det kræver jo at man har 1) en ide om hvad der vil ske,
 
 Hahn havde leveret opskriften på bomben. Tilbage var kun ingeniørmæssig 
 oprensning af isotoper.
 
  og 2)
 > tilstrækkelige mængder.
 
 Og det var hvad fik nazierne til tidligt at afskrive abombe som noget der 
 kunne forliges med deres BLITZ-krieg koncept
 Man skal have industripotential som USA for at gå ind i noget der måske 
 viser sig umuligt, og formodentlig varer længe og koster milliarder af $
 
 >
 > Beriget uran finder man altså ikke flydende rundt omkring.
 
 Skriv hvad er relevant for det, du skal bevise om komplexe tal eller 
 differentialligninger til abombeudvikling - skriv ikke banaliteter.
 
 >> Oppenheimer og Szilard og Fermi lod en indianer løbe hen og føje uran
 >> til -
 >> antd then some andt then some and then some -  indtil det sprang  i
 >> luften i Nevada-ørknen. Siges det. De havde officerer til det grove og
 >> uetiske. Mange rekrutter skadedes
 >
 > Siges det?  Hvem siger det?
 
 Discovery-programmer og avisartikler har omhandlet det misbrug af soldater 
 som forsøgskaniner der indgik i færdiggørelsen af bomben
 Al ingeniørkunst færdiggøres med successive approximationers 
 princip/TrialAndError
 Da USA er et racistisk og delvis tysknedstammende folk, så var brug af uran 
 og plutonium fissionsbombe på nazierne udelukket - men de gule 
 teknologi-overlegne nød man at bruge som forsøgskaniner, selvom krigen var 
 afgjort og jernring om Japan-øerne var nem og havde sikret fred uden tab af 
 liv. Japan er ikke selvforsynende mht mad og har ikke stål og olie , så 
 Hiroshima-Nakasaki var unødvendig og ret ulækker sadisme
 
 >> Men du har en måde at differentiere eller integrere dig frem til
 >> hvornår den kritiske masse er nået???
 >> Forklar, please.
 >> Hvor kommer kvadratrod af negative tal ind i billedet???
 >
 > Jeg er ikke atomfysiker, så den præcise beregning af kritisk masse
 > kender jeg ikke.  Jeg ved til gengæld at rigtigt mange af de
 > grundlæggende ligninger til beskrivelse af kvantefysiske begreber er
 > komplekse differentialligninger som opfylder begge dine ønsker.
 
 Ja, de er dygtige til skuespil der skal opreklamere math. Men ingen på 
 dk.videnskab har i ti år kunne oplyse noget brugbart
 Så man forbød emnet - ændrede fundatsen - en Lex Warming som nu også du og 
 Mikkel Foldmann skider på. Welcome to the club.
 
 > Eksempelvis den tidsafhængige Schrödingerligning.
 
 Af bøgerne om ham på min reol er den bedste John Gribbins "Schrödingers 
 Kittens" fra 1995, som gør tydeligt at fjolsets "katte" og "shaking hands 
 with the universe" er og bliver lyrik, som skatteyderne skulle have afvist 
 at hælde milliarder i.
 Usikkerhed ku Sokrates også fastslå.
 >
 >> Når advokater afslutter en procedure så går de  step-by-step gennem
 >> bevisførslen fra præmisser til konklusion.
 >> Sådan gør men også i science - prøv.
 >
 > Jeg har bedt dig om at udmelde på hvilket niveau du er i stand til at
 > modtage viden.  Ingen kan modsige at dette er et vigtigt og relevant
 > faktum i forbindelse med vidensformidling - især m.h.t. atomfysik.
 >
 > Vil du kunne forstå fysik på gymnasieniveau?
 
 Endnu har ingen påvist brist i mine forkundskaber vedr nogen videnskabelig 
 debat der vedrøret praktiske, nyttige teknologiske forhold
 Lad det komme an på en prøve.
 At du ikke er startet forlængst , kan kun undre.
 Hvis man ikke kan forklare letforståeligt for alle, at noget er nødvendigt, 
 så er det næppe nødvendigt.
 Eksemplet med dampmaskine der kræver bedre metal til cylindre end hvad 
 jernalder-smede kunne levere, er ret godt.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                     Kim2000 (13-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Kim2000 | 
  Dato :  13-02-05 23:57 |  
  |   
            
 En kvadratrod i minus! Det var nyt 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                      Gukker (14-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Gukker | 
  Dato :  14-02-05 11:53 |  
  |   
            
 "Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk> skrev i en meddelelse 
 news:RWQPd.1034$gt.961@news.get2net.dk...
 >
 > En kvadratrod i minus! Det var nyt
 der er vist tale om det man i matematikken kalder for imaginære tal, har jeg 
 hørt en gang.
 -- 
 Med venlig hilsen
 Gukker 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                       Tim (14-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Tim | 
  Dato :  14-02-05 12:12 |  
  |  
 
            "Gukker" <detkuduliatvide@mennej.invalid> wrote in message
 news:421082fc$0$174$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 >
 > "Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk> skrev i en meddelelse
 > news:RWQPd.1034$gt.961@news.get2net.dk...
 > >
 > > En kvadratrod i minus! Det var nyt
 > der er vist tale om det man i matematikken kalder for imaginære tal, har
 jeg
 > hørt en gang.
 Hehe... ja, i begge betydninger   )
 Tim
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                        Bo Warming (14-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bo Warming | 
  Dato :  14-02-05 14:09 |  
  |  
 
            "Tim" <thpetersen@hotmail.com> wrote in message 
 news:cuq112$2opf$1@news.cybercity.dk...
 > "Gukker" <detkuduliatvide@mennej.invalid> wrote in message
 > news:421082fc$0$174$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 >>
 >> "Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk> skrev i en meddelelse
 >> news:RWQPd.1034$gt.961@news.get2net.dk...
 >> >
 >> > En kvadratrod i minus! Det var nyt
 >> der er vist tale om det man i matematikken kalder for imaginære tal, har
 > jeg
 >> hørt en gang.
 >
 > Hehe... ja, i begge betydninger   )
 Er der andre komplexe = imaginære tal end de
 kvadratrod til negative tal,
 som denne tråd indledningsvis handlede om? 
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                         Aage Andersen (14-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Aage Andersen | 
  Dato :  14-02-05 15:43 |  
  |   
            
"Bo Warming"
 > Er der andre komplexe = imaginære tal end de
 > kvadratrod til negative tal,
 > som denne tråd indledningsvis handlede om?
 Ja. Hyperkomplekse tal.
 Euklidisk geometri i det tredimensionale rum beskrives paa elegant vis ved 
 8-dimensionale hyperkomplekse tal
 Einsteins specielle relativitetsteori kan paa samme elegante vis beskrives 
 med 16-dimensionale hyperkomplekse tal.
 Se f.eks.  http://modelingnts.la.asu.edu/GC_R&D.html
Aage
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                     Aage Andersen (14-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Aage Andersen | 
  Dato :  14-02-05 12:38 |  
  |   
            ..
 > Hvis man ikke kan forklare letforståeligt for alle, at noget er 
 > nødvendigt, så er det næppe nødvendigt.
 
 Mit eksempel med romertal i stedet for arabertal burde være let forstaaelig.
 Synes du vi skal gaa tilbage til romertal?
 
 Aage
 
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                      Bo Warming (14-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bo Warming | 
  Dato :  14-02-05 14:10 |  
  |   
            "Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> wrote in message 
 news:42108d9d$0$172$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
 > .
 >> Hvis man ikke kan forklare letforståeligt for alle, at noget er 
 >> nødvendigt, så er det næppe nødvendigt.
 >
 > Mit eksempel med romertal i stedet for arabertal burde være let 
 > forstaaelig.
 > Synes du vi skal gaa tilbage til romertal?
 
 Ingen har foreslået sådant - eller at komputer og regnestok erstattes af 
 kugleramme
 
 Men en litterær analogi beviser intet. 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                     Mikkel Foldmann (14-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Mikkel Foldmann | 
  Dato :  14-02-05 13:26 |  
  |   
            Bo Warming skrev i meddelelsen ...
 
 (-)
 >>> Da Hahn havde skabt princippet og USA-industri havde klaret
 >>> ingeniørarbejdet så klaredes dit lille doserings-problem med TRIAL AND
 >>> ERROR
 >>
 >> Det kræver jo at man har 1) en ide om hvad der vil ske,
 >
 >Hahn havde leveret opskriften på bomben. Tilbage var kun ingeniørmæssig oprensning af isotoper.
 
 Hahn leverede ingen opskrift på bombe. Han lavede et forsøg der overraskende gav Barium. Det giver
 ingen bombe. Lise Meitner forklarede processen og gav bolden til Szilard der mere end nogen anden
 designede bomben. Der er slet inegn opskrift i Otto Hahns skrifter.
 
 Hvis opresning af isotoper var det eneste der manglede, så kunne og kan alle have lavet bomben. Men
 det kunne og kan de som bekent ikke.
 
 (-)
 >Og det var hvad fik nazierne til tidligt at afskrive abombe som noget der
 >kunne forliges med deres BLITZ-krieg koncept
 
 Hvade det været så enkelt havde nazisterne helt sikkert også søgt bomben. V1 og V2 er lige så lidt
 blitzkrigvåben.
 
 (-)
 >Man skal have industripotential som USA for at gå ind i noget der måske
 >viser sig umuligt, og formodentlig varer længe og koster milliarder af $
 
 Du modsiger dig selv igen. Hvis det eneste der manglede var isotopoprensning er det slet ikke et
 millard-projekt.
 
 
 (-)
 >> Siges det?  Hvem siger det?
 >
 >Discovery-programmer og avisartikler har omhandlet det misbrug af soldater
 >som forsøgskaniner der indgik i færdiggørelsen af bomben
 
 Citer ordret og dokumenter.
 
 (-)
 >Al ingeniørkunst færdiggøres med successive approximationers
 >princip/TrialAndError
 
 Nej. Ingeniørkunst bygger på beregninger mere end T&E.
 
 (-)
 >> Jeg er ikke atomfysiker, så den præcise beregning af kritisk masse
 >> kender jeg ikke.  Jeg ved til gengæld at rigtigt mange af de
 >> grundlæggende ligninger til beskrivelse af kvantefysiske begreber er
 >> komplekse differentialligninger som opfylder begge dine ønsker.
 >
 >Ja, de er dygtige til skuespil der skal opreklamere math. Men ingen på
 >dk.videnskab har i ti år kunne oplyse noget brugbart
 
 Jo, men du vil ikke forstå det.
 
 (-)
 >Så man forbød emnet - ændrede fundatsen - en Lex Warming som nu også du og
 >Mikkel Foldmann skider på. Welcome to the club.
 
 Hvilken fundats "skider" jeg på?
 
 (-)
 >> Eksempelvis den tidsafhængige Schrödingerligning.
 >
 >Af bøgerne om ham på min reol er den bedste John Gribbins "Schrödingers
 >Kittens" fra 1995, som gør tydeligt at fjolsets "katte" og "shaking hands
 >with the universe" er og bliver lyrik, som skatteyderne skulle have afvist
 >at hælde milliarder i.
 >Usikkerhed ku Sokrates også fastslå.
 
 At du ikke forstår det betyder ikke at det er uvæsentligt. Du har indrømmet at du ikke forstår noget
 så simpelt som at det er nødvendigt med en dynamisk kompensation for tiddriften i atomure når det
 gælder GPS, så hvordan skulle du kunne forså nogegt der er bare lidt kompliceret?
 
 (-)
 >> Jeg har bedt dig om at udmelde på hvilket niveau du er i stand til at
 >> modtage viden.  Ingen kan modsige at dette er et vigtigt og relevant
 >> faktum i forbindelse med vidensformidling - især m.h.t. atomfysik.
 >>
 >> Vil du kunne forstå fysik på gymnasieniveau?
 >
 >Endnu har ingen påvist brist i mine forkundskaber vedr nogen videnskabelig
 >debat der vedrøret praktiske, nyttige teknologiske forhold
 >Lad det komme an på en prøve.
 
 Kan du forstå problemet med tidsdrift i atomure, når det gælder GPS?`Det er gymnasieniveau.
 
 (-)
 >Hvis man ikke kan forklare letforståeligt for alle, at noget er nødvendigt,
 >så er det næppe nødvendigt.
 
 Hvorfor?
 
 --
 
 Mikkel
 
 "All science is either physics or stamp collecting"
 ---Ernest Rutherford.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                      Bo Warming (14-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bo Warming | 
  Dato :  14-02-05 14:23 |  
  |   
            "Mikkel Foldmann" <f-o-l-d@m-a-n-n.dk> wrote in message 
 news:42109a4d$0$230$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
 > Hvis opresning af isotoper var det eneste der manglede, så kunne og kan 
 > alle have lavet bomben. Men
 > det kunne og kan de som bekent ikke.
 
 99% af udgifter i Chicago University, Los Alamos og Nevada projekterne gik 
 til at adskille beriget uran fra forarmet uran - hvilket Hitler indså var 
 dyrt og måske umuligt og en langvarig proces som man ikke kunne vinde 
 blitzkrieg på
 
 > (-)
 >>Og det var hvad fik nazierne til tidligt at afskrive abombe som noget der
 >>kunne forliges med deres BLITZ-krieg koncept
 >
 > Hvade det været så enkelt havde nazisterne helt sikkert også søgt bomben. 
 > V1 og V2 er lige så lidt
 > blitzkrigvåben.
 
 Både disse raketter og jetmotoren blev skrinlagt i første omgang - en fejl 
 der måske kostede tyskerne sejren.
 
 
 
 >>Al ingeniørkunst færdiggøres med successive approximationers
 >>princip/TrialAndError
 >
 > Nej. Ingeniørkunst bygger på beregninger mere end T&E.
 
 Praktik og hurtige estimationer med brug af regnestok går hånd i hånd
 
 
 > Jo, men du vil ikke forstå det.
 
 Sådan siger tryllekunstnere når de ikke vil afsløre deres fup
 Prøv at forklar HVIS DU ALTSÅ SELV HAR FORSTÅET
 
 >>Så man forbød emnet - ændrede fundatsen - en Lex Warming som nu også du og
 >>Mikkel Foldmann skider på. Welcome to the club.
 >
 > Hvilken fundats "skider" jeg på?
 
 Den for dk.videnskab der siger at man må diskutere mål-videnskab = praktisk 
 gavn af fysik og kemi. Vi er mange der ignorerer den sjove og urealistiske 
 ny "Lex Warming" paragraf som ofte føres frem imod mig men aldrig imod andre 
 der i samme grad overtræder den.
 
 > (-)
 >>> Eksempelvis den tidsafhængige Schrödingerligning.
 >>
 >>Af bøgerne om ham på min reol er den bedste John Gribbins "Schrödingers
 >>Kittens" fra 1995, som gør tydeligt at fjolsets "katte" og "shaking hands
 >>with the universe" er og bliver lyrik, som skatteyderne skulle have afvist
 >>at hælde milliarder i.
 >>Usikkerhed ku Sokrates også fastslå.
 >
 > At du ikke forstår det betyder ikke at det er uvæsentligt. Du har 
 > indrømmet at du ikke forstår noget
 > så simpelt som at det er nødvendigt med en dynamisk kompensation for 
 > tiddriften i atomure når det
 > gælder GPS, så hvordan skulle du kunne forså nogegt der er bare lidt 
 > kompliceret?
 
 Hvis der ER noget at forstå, så kan du forklare det, ikke. Men ingen har 
 forsøgt.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                       Mikkel Foldmann (14-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Mikkel Foldmann | 
  Dato :  14-02-05 15:35 |  
  |   
            Bo Warming skrev i meddelelsen ...
 
 (-)
 >> Hvis opresning af isotoper var det eneste der manglede, så kunne og kan
 >> alle have lavet bomben. Men
 >> det kunne og kan de som bekent ikke.
 >
 >99% af udgifter i Chicago University, Los Alamos og Nevada projekterne gik
 >til at adskille beriget uran fra forarmet uran -
 
 Kilde?  Manhattan er opført til at koste knap 2 mia US$. Du må gerne bevise at de 99% gik til
 berigning.
 
 Jeg tror bare du brainstorm-lyver igen.
 
 (-)
 >hvilket Hitler indså var dyrt og måske umuligt og en langvarig proces som man ikke kunne vinde
 >blitzkrieg på
 
 Så Hitler vidste at abomben var en teknisk mulighed? Fortæl mere.
 
 (-)
 >>>Og det var hvad fik nazierne til tidligt at afskrive abombe som noget der
 >>>kunne forliges med deres BLITZ-krieg koncept
 >>
 >> Hvade det været så enkelt havde nazisterne helt sikkert også søgt bomben.
 >> V1 og V2 er lige så lidt blitzkrigvåben.
 >
 >Både disse raketter og jetmotoren blev skrinlagt i første omgang - en fejl
 >der måske kostede tyskerne sejren.
 
 Men de er jo stadigt ikke blitzkrigvåben, som var dit argument. Så det argument holder altså ikke,
 vel?
 
 (-)
 >>>Al ingeniørkunst færdiggøres med successive approximationers
 >>>princip/TrialAndError
 >>
 >> Nej. Ingeniørkunst bygger på beregninger mere end T&E.
 >
 >Praktik og hurtige estimationer med brug af regnestok går hånd i hånd
 
 "regnestok"? Hvilken tidsalder lever du i?  Ingeniørkunst bygger på analyse og beregninger. Det er
 den akkumulerde viden der blvier til ingeniørens håndværk.
 
 (-)
 >> Jo, men du vil ikke forstå det.
 >
 >Sådan siger tryllekunstnere når de ikke vil afsløre deres fup
 
 Du har jo fjernet det hver gang vi har diskuteret det, og jeg kan se af andre tråde at du også
 fjerner det der. Hvad skulle få mig til at tro at du ikke bare fjerner det igen?
 
 (-)
 >>>Så man forbød emnet - ændrede fundatsen - en Lex Warming som nu også du og
 >>>Mikkel Foldmann skider på. Welcome to the club.
 >>
 >> Hvilken fundats "skider" jeg på?
 >
 >Den for dk.videnskab der siger at man må diskutere mål-videnskab = praktisk
 >gavn af fysik og kemi. Vi er mange der ignorerer den sjove og urealistiske
 >ny "Lex Warming" paragraf som ofte føres frem imod mig men aldrig imod andre
 >der i samme grad overtræder den.
 
 Jeg prøver at fremprovokere svar fra dig. Du påstår kun, men beviser eller argumenterer aldrig
 noget. Mit håb er at du en dag vil diskutere videnskabeligt, og det er derfor jeg prøver at se om du
 har noget af det i dig. Det kan næpep være et problem.
 
 (-)
 >>>> Eksempelvis den tidsafhængige Schrödingerligning.
 >>>
 >>>Af bøgerne om ham på min reol er den bedste John Gribbins "Schrödingers
 >>>Kittens" fra 1995, som gør tydeligt at fjolsets "katte" og "shaking hands
 >>>with the universe" er og bliver lyrik, som skatteyderne skulle have afvist
 >>>at hælde milliarder i.
 >>>Usikkerhed ku Sokrates også fastslå.
 >>
 >> At du ikke forstår det betyder ikke at det er uvæsentligt. Du har indrømmet at du ikke forstår
 noget
 >> så simpelt som at det er nødvendigt med en dynamisk kompensation for tiddriften i atomure når det
 >> gælder GPS, så hvordan skulle du kunne forså nogegt der er bare lidt kompliceret?
 >
 >Hvis der ER noget at forstå, så kan du forklare det, ikke. Men ingen har forsøgt.
 
 Hvorfor fjernede du det fra den tråd hvor vi diskuterede nyttevirkning af relativitetsteorien? Der
 var det jo indlysende nødvendigt at kompensere for urenes drift, som jeg forklarede dig mange gange
 og i detaljer med talrige links. Fjernede du det bare fordi du ville fortsætte med at lyve at "ingen
 har vist noget"?  Hvis nej, hvorfor fjernede du det så?
 
 I øvrigt fjernede du også noget fra denne tråd. Du skulle svare på hvor du havde denne røverhistorie
 fra:
 
 "Oppenheimer og Szilard og Fermi lod en indianer løbe hen og føje uran til antd then some andt then
 some and then some -  indtil det sprang  i luften i Nevada-ørknen. Siges det. De havde officerer til
 det grove og uetiske. Mange rekrutter skadedes"
 
 Det var bare en løgn, var det ikke?
 
 
 --
 
 Mikkel
 
 "All science is either physics or stamp collecting"
 ---Ernest Rutherford.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Michael (10-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Michael | 
  Dato :  10-02-05 15:51 |  
  |  
 
            Bo Warming wrote:
 > 
 > 
 > Mon ikke det er tankespind der har aldrig har gjort praktisk gavn.
 > 
 Well, her er da en kort introduktion til hvorfor det bruges indenfor 
 elektronikkens verden.
 http://regentsprep.org/Regents/mathb/2C3/electricalresouce.htm
Ville gerne have pasted det, men der er er et par udregninger som ser 
 grimme ud.
 Istedet et (meget) kort udpluk:
 "
 Surprise!  Complex numbers are not just a "math oddity" that only we 
 crazy mathematicians enjoy.
 ..
 ..
 ..
 ..
 ..
 ..
 Hopefully, this will help to answer the question "Does anyone ever 
 really use complex numbers?"
 "
 :D
 /Michael
            
              |   |   
            
        
 
            
         
            Peter Hasselby (10-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Peter Hasselby | 
  Dato :  10-02-05 23:13 |  
  |   
            Jeg må sige at som maskinmester studerende blev hele regne teknikken omkring 
 beregning på vekselsstrøm meget lettere efter vi er begyndt at bruge 
 komplekse tal. Det er noget lettere at lægge 2 vektorer sammen kompleks 
 istedet for at skulle regne på trekanter. Et eksempel på det er beregning på 
 impedanser, ved kompleks er Z=R+JX istedet for Z^2=R^2+X^2. Og da R pr. 
 definition har vinkel 0 og X har vinkel +-90 "induktans eller kapacitans" så 
 bliver det hele meget nemmere. Så vi er da nogen der bruger det komplekse 
 til noget konkret.. 
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
             Bo Warming (11-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bo Warming | 
  Dato :  11-02-05 04:24 |  
  |   
            "Peter Hasselby" <spam@spam.com> wrote in message 
 news:420bdc82$0$29272$14726298@news.sunsite.dk...
 > Jeg må sige at som maskinmester studerende blev hele regne teknikken 
 > omkring beregning på vekselsstrøm meget lettere efter vi er begyndt at 
 > bruge komplekse tal. Det er noget lettere at lægge 2 vektorer sammen 
 > kompleks istedet for at skulle regne på trekanter. Et eksempel på det er 
 > beregning på impedanser, ved kompleks er Z=R+JX istedet for Z^2=R^2+X^2. 
 > Og da R pr. definition har vinkel 0 og X har vinkel +-90 "induktans eller 
 > kapacitans" så bliver det hele meget nemmere. Så vi er da nogen der bruger 
 > det komplekse til noget konkret..
 >
 Men kan der argumenteres at fremskridt med vekselstrøm ikke i alle tilfælde 
 kunne været opnået uden komplekse tal?
 
 Tossen med æske i snor, som hævder han holder løverne væk fra torvet, kan jo 
 bevise sin gavn ved at der ikke er løver på torvet - er dit bevis bedre? 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Aage Andersen (11-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Aage Andersen | 
  Dato :  11-02-05 05:14 |  
  |   
            >
 > Men kan der argumenteres at fremskridt med vekselstrøm ikke i alle 
 > tilfælde kunne været opnået uden komplekse tal?
 >
 Nej. Man kan klare sig uden komplekse tal. Det er 'kun' tale om en smartere 
 notation.
 
 Et analogt eksempel ville være at bruge romertal i stedet for arabertal.
 
 Prøv at addere X M I I  og  C D I I I  lig med  M C C C I I I
 
 og sammenlign det med 992 + 403 = 1395
 
 Der siges det samme i begge tilfælde men arabernotationen er langt smartere.
 
 Hvis vi havde holdt os til romertallene ville opfindelsen af internet ligge 
 millioner af aar ude i fremtiden.
 
 En stor matematiker sagde engang: Vorherre opfandt de hele tal, resten er 
 menneskeværk
 
 Aage 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Bo Warming (11-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bo Warming | 
  Dato :  11-02-05 10:58 |  
  |   
            "Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> wrote in message 
 news:420c3122$0$139$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
 > >
 >> Men kan der argumenteres at fremskridt med vekselstrøm ikke i alle 
 >> tilfælde kunne været opnået uden komplekse tal?
 >>
 > Nej. Man kan klare sig uden komplekse tal. Det er 'kun' tale om en 
 > smartere notation.
 >
 > Et analogt eksempel ville være at bruge romertal i stedet for arabertal.
 >
 > Prøv at addere X M I I  og  C D I I I  lig med  M C C C I I I
 >
 > og sammenlign det med 992 + 403 = 1395
 >
 > Der siges det samme i begge tilfælde men arabernotationen er langt 
 > smartere.
 >
 > Hvis vi havde holdt os til romertallene ville opfindelsen af internet 
 > ligge millioner af aar ude i fremtiden.
 >
 > En stor matematiker sagde engang: Vorherre opfandt de hele tal, resten er 
 > menneskeværk
 
 Netop - og da 0-1 system  og evt Boole Algebra er hvad computere bruger, men 
 hvad Babbage ikke kendte men improviserede sig frem til, så er det LANGT UDE 
 at påstå at internettet ville være forsinket "millioner af år ude i 
 fremtiden". 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                Aage Andersen (11-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Aage Andersen | 
  Dato :  11-02-05 13:19 |  
  |   
            >> Hvis vi havde holdt os til romertallene ville opfindelsen af internet 
 >> ligge millioner af aar ude i fremtiden.
 >>
 >> En stor matematiker sagde engang: Vorherre opfandt de hele tal, resten er 
 >> menneskeværk
 >
 > Netop - og da 0-1 system  og evt Boole Algebra er hvad computere bruger, 
 > men hvad Babbage ikke kendte men improviserede sig frem til, så er det 
 > LANGT UDE at påstå at internettet ville være forsinket "millioner af år 
 > ude i
 fremtiden".
 
 Babbage var ikke henvist til at bruge romertal. Med Babbage maskine ville 
 det maaske vare hundredstusinde aar. Babbages maskine kunne nemt 
 programmeres til at regne med komplekse tal.
 
 Naar du stejler over begrebet kvadratrod -1, er det fordi det intuitivt er 
 stridende mod almindelig logik. Matematikerne var frække nok til at bruge 
 dem før de kunne begrunde dem logisk. Det var først den dansk-norske 
 landmaaler og matematiker Caspar Wessel, der gav den den geometriske 
 begrundelse med et x-y koordinatsystem. Den praktiske anvendelse inden for 
 elektronikken er saavidt jeg ved indført af Oliver Heaviside. I en computer 
 repræsenteres kvdr -1 selvfølgelig med en passende række af  010.. endda 
 eksakt. Se mit første indlæg i denne serie, hvor jeg i computersproget 
 Python beregner kvdr -1. Der er intet logisk modstrid i begrebet komplekse 
 tal, saa tallet kvr -1 maa siges at eksistere paa samme maade som 
 almindelige tal. I en computer som 01.., i nogle hjerner som tankespind, 
 tilsyneladende ikke i din.
 
 Aage
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                 Bo Warming (11-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bo Warming | 
  Dato :  11-02-05 13:31 |  
  |   
            "Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> wrote in message 
 news:420ca2a6$0$139$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
 > Naar du stejler over begrebet kvadratrod -1, er det fordi det intuitivt er 
 > stridende mod almindelig logik.
 
 BW: Jeg stejler ikke, men er NYSGERRIG om man kan overbevise skeptiske 
 skatteydere om at komplextal var eneste vej til et eller andet
 
 Matematikerne var frække nok til at bruge
 > dem før de kunne begrunde dem logisk.
 
 BW: Dit tredie ord  gør mig særlig nysgerrig
 
 Edison var *fræk* ved at satse dyrt på glødetråds-forbedring som andre havde 
 opgivet 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                  Aage Andersen (11-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Aage Andersen | 
  Dato :  11-02-05 14:44 |  
  |   
            
 "> BW: Jeg stejler ikke, men er NYSGERRIG om man kan overbevise skeptiske
 > skatteydere om at komplextal var eneste vej til et eller andet
 
 Ikke den eneste vej, men en genvej ved visse beregninger
 
 > Matematikerne var frække nok til at bruge
 >> dem før de kunne begrunde dem logisk.
 
 ..
 > BW: Dit tredie ord  gør mig særlig nysgerrig
 
 Man har intuitivt følt at komplekse tal kunne bruges, i modsætning til din 
 intuition
 Intuition er udmærket og kan ikke undværes men man gaar sommetider galt i 
 byen.
 
 > Edison var *fræk* ved at satse dyrt på glødetråds-forbedring som andre 
 > havde opgivet
 
 Det skal vi vist være glade for. Til gengæld satsede han paa jævnstrøm og 
 ikke paa vekselstrøm Der tog han fejl.
 
 Aage
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                   Bo Warming (11-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bo Warming | 
  Dato :  11-02-05 20:30 |  
  |   
            
 "Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> wrote in message 
 news:420cb698$0$196$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
 >
 > "> BW: Jeg stejler ikke, men er NYSGERRIG om man kan overbevise skeptiske
 >> skatteydere om at komplextal var eneste vej til et eller andet
 >
 > Ikke den eneste vej, men en genvej ved visse beregninger
 >
 >> Matematikerne var frække nok til at bruge
 >>> dem før de kunne begrunde dem logisk.
 >
 > .
 >> BW: Dit tredie ord  gør mig særlig nysgerrig
 >
 > Man har intuitivt følt at komplekse tal kunne bruges, i modsætning til din 
 > intuition
 > Intuition er udmærket og kan ikke undværes men man gaar sommetider galt i 
 > byen.
 >
 >> Edison var *fræk* ved at satse dyrt på glødetråds-forbedring som andre 
 >> havde opgivet
 >
 > Det skal vi vist være glade for. Til gengæld satsede han paa jævnstrøm og 
 > ikke paa vekselstrøm Der tog han fejl.
 >
 > Aage
 >
 > 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                   Bo Warming (11-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bo Warming | 
  Dato :  11-02-05 20:49 |  
  |  
 
            "Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> wrote in message 
 news:420cb698$0$196$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
 >
 > "> BW: Jeg stejler ikke, men er NYSGERRIG om man kan overbevise skeptiske
 >> skatteydere om at komplextal var eneste vej til et eller andet
 >
 > Ikke den eneste vej, men en genvej ved visse beregninger
 Men er de beregninger overhovedet vigtige?
 >> Matematikerne var frække nok til at bruge
 >>> dem før de kunne begrunde dem logisk.
 >> BW: Dit tredie ord  gør mig særlig nysgerrig
 >
 > Man har intuitivt følt at komplekse tal kunne bruges, i modsætning til din 
 > intuition
 > Intuition er udmærket og kan ikke undværes men man gaar sommetider galt i 
 > byen.
 Det hænder, men især er intuition murbrækker og logik stjæler æren
 >> Edison var *fræk* ved at satse dyrt på glødetråds-forbedring som andre 
 >> havde opgivet
 >
 > Det skal vi vist være glade for.
 Jeg tror ikke at vi ellers havde sku se TV ved stearinlys  
 - der var hundreder på jagt efter glødelampe, men han slog dem på 
 målstregen
 > Til gengæld satsede han paa jævnstrøm og ikke paa vekselstrøm Der tog han 
 > fejl.
 I betragtning af hans enorme indsats vedr grammofon, båndoptager og hundrede 
 andre ting må man om hans nederlag til hans assistent Tesla sige "Hvor der 
 handles, der spildes"
 Var han et unikum som Mozart og Bach - eller havde han blot god presse og 
 venskab med Henry Ford?
 Volta og Galvani var vist genier med vilde indfald, men Ørsted, Gauss, Ohm, 
 Ampere  blot ihærdige og heldige 
            
              |   |   
            
        
 
            
         
                  kjaer (11-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : kjaer | 
  Dato :  11-02-05 19:35 |  
  |   
            
 "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
 news:4F1Pd.4282$2T.1537@fe23.usenetserver.com...
 >
 > Edison var *fræk* ved at satse dyrt på glødetråds-forbedring som andre
 havde
 > opgivet
 >
 >
 Ellers skulle vi have siddet ved sterinlys og kikke fjernsyn.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
                   Bo Warming (11-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bo Warming | 
  Dato :  11-02-05 20:54 |  
  |   
            "kjaer" <villykn@greennet.gl> wrote in message 
 news:QX6Pd.326$5f3.258@news.get2net.dk...
 >
 > "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
 > news:4F1Pd.4282$2T.1537@fe23.usenetserver.com...
 >>
 >> Edison var *fræk* ved at satse dyrt på glødetråds-forbedring som andre
 > havde
 >> opgivet
 >>
 >>
 > Ellers skulle vi have siddet ved sterinlys og kikke fjernsyn.
 
 Det var vist Henry Fords presse- og reklame-folk, der fandt på den fine 
 joke.
 
 Hvis kulbuelys havde vundet over glødelamper, fordi en snes Edisoner var død 
 i vuggen, havde glasblæseindustrien der blomstrede op så ku lave de 
 radiorør, der gav os de første komputere? 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
               Martin Larsen (11-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Martin Larsen | 
  Dato :  11-02-05 12:08 |  
  |   
            "Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> skrev i en meddelelse news:420c3122$0$139$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
 > >
 >
 > En stor matematiker sagde engang: Vorherre opfandt de hele tal, resten er
 > menneskeværk
 >
 Leopold Kronecker
 
 Mvh
 Martin
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           mikoangelo@gmail.com (11-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : mikoangelo@gmail.com | 
  Dato :  11-02-05 23:34 |  
  |   
            Jeg takker meget for alle jeres svar, og jeg er meget imponeret over
 mængden af respons, jeg har fået.
 Men problemet er bare, at jeg er 14 år gammel, og ikke helt kan følge
 med. Jeg har forstået hvorfor j er så brugbar, bare ikke helt hvordan
 den fungerer.
 
 Men tak.
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Mikoangelo (12-02-2005) 
         
	
            | Kommentar Fra : Mikoangelo | 
  Dato :  12-02-05 17:06 |  
  |  
 
            >Det anser man for
 >tilstrækkelig grund til at anse de komplekse tal selv for at være
 >"rigtige", men det er også, dybest set, den eneste grund til det.
 OK
 >Iøvrigt: Hvis du ud fra argumenterne her i tråden har kunnet forstå
 >brugbarheden af komplekse tal, følger du vist bedre med end de
 >fleste
 >14-årige. Klø trygt på!
 Tak, det gør jeg.
 >På  http://www.ugle.dk/kompleks.html kan du finde en samlet
 >introduktion til komplekse tal, som begynder på ca. det niveau >du
 ser
 ud til at befinde dig på, og som præsenterer flere forskellige måder
 >at "forstå" dem på. 
 Jeg ser på den.
            
              |   |   
            
        
 
    
 
					
					 
			 | 
			
				
        
			 |