|
|
 | Derfor dit og derfor dat.
Fra : Malte Runz |
Dato : 31-01-05 10:24 |
|
Som realist (i modsætning til nominalist) vil jeg vove den påstand, at hvis
man, i naturvidenskabelige sammenhænge, kan spørge "hvorfor", så må der
nødvendigvis eksistere et "derfor". Dette "derfor" vil føre til et nyt
"hvorfor" med et efterfølgende "derfor" etc etc.
Denne tankegang vil dog uvægerligt føre til en uendelig stor kompleksitet i
sammenhængene, hvilket virker naturstridigt, idet det kendte univers består
af et begrænset antal partikelformer og kræfter, og følgeligt et begrænset
antal kombinationsmuligheder, om jeg så må sige. Så i stedet for et evigt
voksende antal "derfor'er" burde vi nærme os et stadigt mindre antal, men
mere favnende, "derfor'er".
Mit spørgsmål er, om vores fysiske (og deraf følgende mentale) begrænsninger
gør, at vi ikke er i stand til at sanse det, der ligger bag "det yderste
derfor", og således på sørgeligste vis er dømte til for evigt at forvilde os
ud i en uendelig kompleksitet.
| |
 Bo Warming (31-01-2005)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 31-01-05 11:09 |
|
"Malte Runz" <malte_runz@stofanet.dk> wrote in message
news:41fdf937$0$23062$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> Som realist (i modsætning til nominalist) vil jeg vove den påstand, at
> hvis
> man, i naturvidenskabelige sammenhænge, kan spørge "hvorfor", så må der
> nødvendigvis eksistere et "derfor". Dette "derfor" vil føre til et nyt
> "hvorfor" med et efterfølgende "derfor" etc etc.
Modsætning til realist er for mig _dagdrømmer/fantast_. Men jeg vil gerne
høre din definition af nominalist.
"Fjerner du livsløgnen fra gennemsnitsmennesket, tager du samtidig hans
lykke fra ham.Henrik Ibsen(Vildanden)
EN SPÆNDENDE MODSIGELSE AF ÅRSAGVIRKNING-VANETÆNKNING ER FØLGENDE
"Nietzsche mente, at der klæber seks metafysiske dødssynder til sproget og
den vesterlandske filosofi, nemlig at tænke i enhed, i identitet, i
substans, i årsag, og i tingslighed. Steen Nepper Larsen i Birgitte
Rahbeks "Når mennesket undrer sig " 1995
"Casuality is a useful human tool
for picturing a process of events - but nothing more
- cause and effect probably never occurs
- in reality there stands before us a continuum,
of which we isolate a couple of pieces
- we do not see cause, we infer it.
" Årsags-sammenhæng er et menneskeopfundet redskab - sandsynligvis optræder
aldrig virkninger som følge af årsager - i virkeligheden står vi overfor et
kontinuum, hvor vi isolerer nogle stykker af sammenhænge - det vi ser er
ikke årsager, vi døber det årsager . Nietzsche
OG LIDT UDDYBNING
"Årsag-virkningsrelationen - kausaliteten er en "fiktion", vi danner i
analogi til os selv"
"Slem egenskab ved medlidenhed. Medlidenheden har tit ledsager en særegen
uforskammethed: thi da den for enhver pris vil hjælpe, er den hverken i
forlegenhed med helbredelsesmidlerne eller med sygdommens beskaffenhed og
årsag, men kvaksalvererer modig løs på sin patientts sundhed og gode navn.
Nietzsche
"Lige fra verdens begyndelse udgår en kæde af årsager. Lukan
| |
Malte Runz (31-01-2005)
| Kommentar
Fra : Malte Runz |
Dato : 31-01-05 11:34 |
|
"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote in message
news:mtnLd.1020$gy5.330@fe02.usenetserver.com...
> "Malte Runz" <malte_runz@stofanet.dk> wrote in message
> news:41fdf937$0$23062$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> > Som realist (i modsætning til nominalist) vil jeg vove den påstand, at
> > hvis
> > man, i naturvidenskabelige sammenhænge, kan spørge "hvorfor", så må der
> > nødvendigvis eksistere et "derfor". Dette "derfor" vil føre til et nyt
> > "hvorfor" med et efterfølgende "derfor" etc etc.
>
> Modsætning til realist er for mig _dagdrømmer/fantast_. Men jeg vil gerne
> høre din definition af nominalist.
Den her flittigt citerede netordbog siger følgende:
nominalisme:
i skolastikken den lære, at almenbegreberne kun er navne og ikke noget
virkeligt
realisme :
filosofisk retning, hvorefter der er en virkelighed, som er uafhængig af
bevidstheden
Altså, hvis en realist bankede Nietzsche i hovedet med en hammer, så ville
Nietzsche kunne mærke det, og de ville begge, og eventuelt begejstrede
tilskuere, kunne se blodet fosse. Hammeren og blodet ville for alle
implicerede parter i høj grad eksistere, og en kausalitet ville let kunne
erkendes. Forsøget kunne også gentages på andre med samme resultat!
Lidt poppet sagt måske, men tilstrækkeligt dækkende.
| |
Jonas Møller Larsen (31-01-2005)
| Kommentar
Fra : Jonas Møller Larsen |
Dato : 31-01-05 19:59 |
|
Malte Runz wrote:
> Så i stedet for et evigt
> voksende antal "derfor'er" burde vi nærme os et stadigt mindre antal, men
> mere favnende, "derfor'er".
Men sådan er det jo også. Øvelsen går ud på at bruge ét og samme derfor
til at besvare flere forskellige hvorforer. På den måde falder antallet
af derforer for hver iteration.
Idéen med en TOE (Theory Of Everything) er at føre alle hvorforer
tilbage til ét, ultimativt derfor!.
> Mit spørgsmål er, om vores fysiske (og deraf følgende mentale) begrænsninger
> gør, at vi ikke er i stand til at sanse det, der ligger bag "det yderste
> derfor", og således på sørgeligste vis er dømte til for evigt at forvilde os
> ud i en uendelig kompleksitet.
Du har ret i, at kæden af spørgsmål i princippet fortsætter uendeligt,
så vi skal nok indstille os på, at der altid er spørgsmål, som
videnskaben ikke besvarer. Hvad er f.eks. årsagen til den yderste kendte
årsag?
Men de "yderste" spørgsmål/svar behøver ikke i sig selv at være
komplekse. Det bliver de først, når man begynder at regne på dem.
--
Jonas Møller Larsen
| |
Malte Runz (31-01-2005)
| Kommentar
Fra : Malte Runz |
Dato : 31-01-05 21:27 |
|
"Jonas Møller Larsen" <nospam@nospam.invalid> wrote in message
news:ctlv6m$rnq$1@news.gatel.net...
> Malte Runz wrote:
> > Så i stedet for et evigt
> > voksende antal "derfor'er" burde vi nærme os et stadigt mindre antal,
men
> > mere favnende, "derfor'er".
>
> Men sådan er det jo også. Øvelsen går ud på at bruge ét og samme derfor
> til at besvare flere forskellige hvorforer. På den måde falder antallet
> af derforer for hver iteration.
Her er vi enige om, at antallet af derfor'er falder...
> > Mit spørgsmål er, om vores fysiske (og deraf følgende mentale)
begrænsninger
> > gør, at vi ikke er i stand til at sanse det, der ligger bag "det yderste
> > derfor", og således på sørgeligste vis er dømte til for evigt at
forvilde os
> > ud i en uendelig kompleksitet.
>
> Du har ret i, at kæden af spørgsmål i princippet fortsætter uendeligt,
> så vi skal nok indstille os på, at der altid er spørgsmål, som
> videnskaben ikke besvarer. Hvad er f.eks. årsagen til den yderste kendte
> årsag?
... og her må jeg, igen som realist, ved nærmere eftertanke, være uenig. Det
fortsætter ikke uendeligt. Når vi en dag ved alt om alting, vil det yderste
derfor kun kunne besvares med et stort, rungende "sådan er det bare".
Hvad der eventuelt måtte kunne forklare fænomenet, vil ligge uden for vores
forestillingsevne, og er derfor vel egentligt uinteressant. På grund af
vores begrænsninger vil det aldrig kunne blive til andet en spekulation.
> Men de "yderste" spørgsmål/svar behøver ikke i sig selv at være
> komplekse. Det bliver de først, når man begynder at regne på dem.
Jeg må hellere få købt Stephen Wolframs "A new kind of science", hvor han
netop kommer ind på emnet.
Malte Runz
| |
|
|