"Niki Nicolas Grigoriou" <nn@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:41f0f3a1$0$48655$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Thorkild Poulsen wrote:
>> Der har været en sand eksplosion af ubegavede opfordringer til at
>> stemme til venstre i tinget. Der er primært 2 ting der ikke er gået op
>> for disse åbenlyse idioter.
>>
>> 1. Danmarks jobsituation er konjunkturbestemt.
>>
>> 2. Planøkonomien har spillet fallit, markedsøkonomien er vejen frem.
>>
>> Fælles for alle indlæg er en utrolig lav indsigt i samfundsøkonomien,
>> det er jo ikke noget nyt. Der er brug for oplysning på den fløj og en
>> erkendelse af deres tid har været, nu er det et liberalt samfund der er
>> vejen frem.
>>
>> Thorkild
>
>
> Jeg fandt det her let forståelige citat i et online-leksikon
> (
http://www.leksikon.org/art.php?n=1853). Det omhandler den økonomiske
> politik som Fraklin D. Roosevelt gennemførte i USA i 1930'erne og som
> blev kendt under navnet New Deal.
>
> Det kan være, at det kan give dig et lidt mere nuanceret billede omkring
> samfundsøkonomi og beskæftigelse.
>
>
> ---- Citat ----
>
> New Deal var først og fremmest udtryk for en ny økonomisk politik i USA,
> specielt ved at den føderale regering engagerede sig økonomisk i større
> skala i samfundsudviklingen. Dette hang igen sammen med vurderingen af
> årsagerne til den store depression. Der var her to faktorer, som der
> særligt blev lagt vægt på blandt New Deal økonomerne. Årsagen til
> børskrakket i oktober 1929 der udløste nødsituationen mente de skyldtes
> grov spekulation, og et af New Deals første tiltag var derfor en
> regulering på aktiemarkedet. Årsagen til at krakket gik over i en
> længere depression, mente New Deal økonomerne (med opbakning fra senere
> tiders økonomer) skyldtes det forhold, at USA i løbet af 1920'erne havde
> produceret for meget og forbrugt for lidt pga. dårlig indtægtsudjævning.
>
> Mens den foregående republikanske regering - Hoover - undlod at engagere
> sig økonomisk i stor stil for at rette op på skævhederne, valgte
> Roosevelt en langt mere aktiv linie.
>
> Under Roosevelt blev alle føderalstatens midler anvendt - og mere end
> det. Underskudsbudgetter blev almindelige. Den britiske økonom Keynes
> stod netop på denne tid frem som talsmand for sin nye økonomiske
> tænkning, nemlig at staten i dårlige tider (deflation som i 1930'erne)
> måtte øge den økonomiske cirkulation med stimulerende tiltag, mens den i
> gode tider (inflationsår) måtte gøre det modsatte. Keynes mødte også
> præsident Roosevelt, og fik tilhængere blandt New Deal økonomerne.
> Alligevel var det ikke så meget Keynes' økonomiske teorier, som det var
> pragmatisk politik, der fik Roosevelt til at slå ind på nye økonomiske
> veje.
>
> Udfaldet var under alle omstændigheder revolutionerende: Regeringen
> påtog sig et ansvar for enkeltmenneskets velfærd. Under 2. verdenskrig
> kom dette ansvar endnu tydeligere frem. Da blev nordamerikanerne lovet
> arbejde til alle, selv om den planlagte fuld-beskæftigelseslov kun blev
> til «lov om beskæftigelse» i 1946.
>
> ---- Citat slut ----
>
> /NNG
Herluf Andersen
Tak til Nicolas Grigoriou
For ovenstående
Og al det oplyste om Rosevelt og New deal vil blive gemt i min cormputer
for jeg ønsker viden.
Men jeg har virkelig ondt af dig Thorkild Poulsen, at du ikke kan deltage
i politisk debat uden brug af de mest beskidte nedladende ord om dine
modstandere. Et sted skriver du, at nu skal mit indlæg her kun tages for
en provokation, så jeg kan nedlægge byttet efterhånden som nogen bider
på. Pral hvor er det dog du mener at være så meget klogere end andre. Jeg
kan ikke se rettere end, at du som regel ikke kan eller ikke vil svare
seriøst
på stillede spørgsmål. Et sted her i denne tråd har Jesper Sørensen et
indlæg
der begynder med: Det er vist kun enhedslisten, der tror på den slags,
alle
andre har fundet ud af at verdensøkonomien er styret af markedsøkonomien
Det er jo bl.a. på grund af den, at der i de kommende år bliver flere
arbejdsløse,
når endnu flere produktionsvirksomheder flytter udenlands. Hvad er det
lige
de liberale partier vil gøre ved det?
Og på det spørgsmål må man vel nok sige du havde et fantastisk svar:
Lykketoft ønsker fortsat planøkonomi i den offentlige sektor,
Hvilken karakter kunne det mon give til eksamen ved et økonomistudie.
Men lad os nu se, hvad skal vi gøre ved det. Du vil for alt i verden
undgå
at der bliver flere offentlig ansatte, og virksomheder indenfor industrien
fyrer hele tiden. og dem der bliver ledige må heller ikke være på
overførsels-
indkomst eller f.eks. efterløn uha da da. Vær nu venlig Thorkild at svare
på
hvor må de være.
Forklar venligst hvilke beviser du har på, at en sænkning af
indkomstskatten
vil øge beskæftigelsen. Nu har vi set de senere år her, hvor der reelt
ikke har
været stigning i indkomstskatten da er beskæftigelsen i de private erhverv
faldet med 50.000. Og nu vil jeg så ikke sætte tal på, for du Thorkild er
jo
langt dygtigere end mig til at finde frem til nationaløkonomiske
kendsgerninger
om skattetryk og beskæftigelse gennem tiderne. Men der er en ret
interessant
periode fra 1972 til 1983. kunne du ikke komme med nogen kommentarer
om udviklingen i indkomstbeskatning og beskæfitgelse i denne periode, jeg
tror
mange ville være glade for at se den.
Og så synes jeg forøvrigt det er ret interessant Thorkild, at du altid
siger til
dine modstandere, at inden de skriver bør de vide hvad de skriver om. Men
det gør jeg i hvert fald, og jeg havde lavet et langt indlæg om
udgiftstrykket
henholdsvis under Socialdemokratiske regeringer og borgerlige over en
40 års periode, men det var ikke værd at kommentere.
Herluf Andersen