Hvad så....er jeg den eneste der har været inde og se denne fantastiske film 
på premieredagen?
Og ja, jeg synes den er fantastisk  Musikken er fantastisk, kulisserne og 
kostumerne er fantastiske, Emmy Rossum har en større stemme end jeg 
nogensinde ville have troet og Gerard Butler....han er simpelthen det bedste 
af det hele IMHO
Kun to anker. Det kan godt være Patrick Wilson (Raoul) synger virkelig godt, 
men han ligner en mannequin taget direkte fra vinduet i Vagn Larsen - og så 
skal jeg huske lommetørklæder når jeg skal i biografen og se filmen 
igen....for det skal jeg....mindst en gang til, gerne to (der er jo 
laaaaaang tid til den kommer på dvd og jeg kan tude bag hjemmets fire vægge)
Jeg har hørt nedsablingerne af filmen fra diverse kritikere og i særdeleshed 
fra hæren af Michael Crawford tilhængere. Men jeg synes altså værket gør dem 
til skamme. OK, det kan godt være filmen ligner et teaterstykke, men det kan 
jeg egentlig ikke se noget problem i. Det virker som det er. Det kan også 
godt være at Gerard Butler ikke kan synge som Michael Crawford....so what? 
Vi skal da forhåbentlig ikke være kloner af hinanden også med hensyn til 
vores stemmer. Jeg har altid syntes at Crawford lød decideret kedelig som 
Spøgelset, og til dags dato, er min yndlingsudgave af temanummeret, den 
singleudgave med Sarah Brightman og Steve Harley, der blev udsendt før 
musicalen overhovedet havde fået premiere i London. Gerard Butler bringer - 
i mine ører - Steve Harleys udgave frem til nutiden. Han synger ikke "pænt", 
"nydeligt" og operette-agtigt. Han synger med rå følelser, smerte, sorg, 
vrede. Man kan høre hvad han føler i hver eneste tone der kommer ud af 
munden på ham. Af mangel på et bedre ord på dansk, vil jeg bruge det 
engelske ord gritty. Men samtidigt følsomt - når der er brug for det.
Ved ikke om det er en fordel eller en ulempe at jeg aldrig har set 
musicalen, hverken i London eller København da den var på plakaten her i 
landet, jeg nærer bare en meget dyb kærlighed for Gaston Leroux's tragiske 
Spøgelse, som jeg altid har haft så frygtelig stor medlidenhed med. Efter 
filmen i dag må jeg da indrømme at den dybe kærlighed til Spøgelset bare er 
blevet større (og ja - jeg er vild med Gerard Butler - den mand er bare for 
lækker)
Og så kunne jeg da for resten høre at det ikke var alle, der havde set 
musicalen i teatret, der syntes filmversionen var ringe. Vi var så heldige 
at være til premiere med stort set en sal fuld af mennesker der åbenbart 
havde været i teatret, mange mere end én gang, og jeg hørte ikke andet end 
positive tilkendegivelser på vej mod udgangen. Og jeg bed mest mærke i den 
ros folk gav Gerard Butler, for det er trods alt ham der får de fleste hug, 
både af kritikere og fans over hele verden. Og det synes jeg altså ikke han 
har fortjent
Og for bedømmelsens skyld kan jeg da sige at filmen får alle de isbjørne jeg 
kan smide i hovedet på den inde på Biozonen.
Mvh Tina
-- 
www.1001kat.dk
- Januar udsalget er i fuld gang
www.gizzemissen.dk
www.dvdprofiler.com/mycollection.asp?alias=Marcase