I en tid, hvor verden er af lave, er det da godt at vi vores fredelige
hjørne nøjes med at slås på ord.
Nogen gange må man gerne tage de glade briller på, og bidrage med en
humoristisk vinkel.
Jeg ser ofte med undren på persondebatten i gruppen.
Og har egentligt ikke lyst til at blande mig i den. - Men alligevel...
Derfor dette forsøg. Selv om jeg godt ved, det bryder med netetiketten.
Ingen diktator eller despot har overlevet at blive til grin.
Husk bare på, at serven måske går tilbage til dig selv.
Så vend bare den anden kind til (men husk at dukke dig).
-----------------------------
En ode til en flittig debattør.
-----------------------------
Den dag alle skulle have hjerner,
var der ingen til Verner.
Han måtte i stedet for gå til et depot, der lå meget fjerner,
for her skulle der være nok af hjerner.
Han gik i dagevis ud mod det fjerne,
for nu ville han have sin egen hjerne.
Da han endelig var komme frem,
var depotbestyren gået hjem.
Ak ve - det var noget værre skidt,
for han håbede at få én som kun var brugt ganske lidt.
Han gik så til depotet i Lundby,
for her måtte han da få en ny.
Men her var lyset også slukket,
det var nemlig lukket.
Verne blev skuffet og for videre mod øst,
for her måtte han vel finde trøst.
Men østen slutter på øde strand,
og her endte vores arme mand.
Nu sidder Verner i det fjerne,
og venter på sin hjerne.
J-P. Rasmussen
Vallensbæk.
Til Verner:
Hej BB, jeg tror faktisk vi arbejdede sammen i 79 ved DLR.
JP
--------------------------
PS:
Glæder mig april. For så får vi vores nye Adria Adiva 502 UL.
(det lugter lidt da af camping)
--
Mvh.
J-P. Rasmussen
sletmigførst.jpr@it-entre.dk
------------------------------------------
I NG udtaler jeg mig altid som privatperson.
Det værste er ikke at 'kvaje sig', - værre er det, hvis man ingen
undskyldning har for det.
Lise-Lotte Gerding
http://www.fyldepennen.dk/