---

Hej

Hvad er realtidstrafik? Jeg skal besvare et spørgsmål der går ud at forklare
hvad det er og give eksempler på den slags datakommunikation.

Thomas

---

Hej!

Der er i hovedtræk to grupper af realtids systemer/trafik:

Hard-realtime og soft-realtime.

Et hard realtime system kunne f.eks. være et system der styrer ventilerne i en
stor skibsmotor - her er det vigtigt at ventilerne åbner præcist til tiden -
hverken før eller efter - og det må aldrig gå galt.

Et soft realtids system kunne f.eks. være et program som real-player. Her skal
data helst komme til tiden, men det er ikke sikkert du bemærker det hvis der er
et par data pakker der er forsinkede.

Realtids trafik er altså trafik hvor timingen er vigtig - altså at data kommer
frem på bestemte tidspunkter og i bestemte intervaller.

-Thomas



Thomas Settergren wrote:

> Hej
>
> Hvad er realtidstrafik? Jeg skal besvare et spørgsmål der går ud at forklare
> hvad det er og give eksempler på den slags datakommunikation.
>
> Thomas

---

> Realtids trafik er altså trafik hvor timingen er vigtig - altså at data
kommer
> frem på bestemte tidspunkter og i bestemte intervaller.

Voice over ip - VoIP er et eksempel på realtids data trafik
Mange kontrol systemer er også realtids systemer, nogle har dog en
sikkerheds tilstand, som de går i hvis de ikke modtager noget signal.

F.eks modelflyvning hvis flyet ikke modtager signal kan det enten begynde at
flyve vandret i ring, eller
bare simpelthen slukke moteren og så svæve lande (læs måske styrte.....)

Hej

Eivind

---

In article <9eeaq0$1jfg$1@news.cybercity.dk>, "Eivind Olsen" <eivind.olsen@xxxmail.tele.dk> writes:

EO> Voice over ip - VoIP er et eksempel på realtids data trafik

Nogle gange indføjes udover de her nævnte begreber, begrebet "firm
realtime" som en mellemting mellem hard og soft realtidssystemer.

Med denne ekstra klasse er forskellen som følger.

I et hard realtidssystem er en overskridelse af en deadline
katastrofal. Det vil sige et for sent svar er lige så slemt som hvis
programmet beregner 2+2 til 5. Et eksempel kunne være at et program,
der overvåger en atomreaktor, ikke lukker reaktoren ned hurtigt nok i
en alarmtilstand. Det "rare" ved hard deadlines er at man ved præcis
hvad man har at forholde sig til. Bøvlet er at overbevise sig om at
ens kontrolprogram overholder de satte deadlines.

I et soft realtidssystem betyder en overskridelse af en deadline blot
at værdien af svaret er mindre værd (men stadig brugbart). Et klassisk
eksempel er en fjernbetjening. Der skal helst ske noget inden for et
bestemt tidsinterval men det er svært at sige præcis, hvornår det er
for sent (hvis fjernsynet tænder en halv time efter man har trykket på
knappen er det ganske givet for sent). Det er altså mere bøvlet at
sætte nogle bestemte tider i et soft realtidssystem.

I et firm realtidssystem er et for sent svar ubrugeligt som i hard
realtidssystemer. Et for sent svar er til gengæld ikke
katastrofalt. Et eksempel kan være streaming audio/video. Det kan gå
at en pakke tabes fra tid til anden, men for mange tabte pakker vil
være uacceptabelt. I et firm realtidssystem skal man udover deadline
tage stilling til hvor mange deadlines der må overskrides og hvordan
disse overskridelser må være fordelt. Hvis man streamer lyd er der
forskel på om 5 pakketab kommer i streg efterfulgt af 100 modtagne
pakker eller om der er et pakketab for hver 30. pakke.

EO> Mange kontrol systemer er også realtids systemer, nogle har
EO> dog en sikkerheds tilstand, som de går i hvis de ikke modtager
EO> noget signal.

EO> F.eks modelflyvning hvis flyet ikke modtager signal kan det
EO> enten begynde at flyve vandret i ring, eller bare simpelthen
EO> slukke moteren og så svæve lande (læs måske styrte.....)

Jeps, man taler i litteraturen om fail-safe versus fail-operational
systemer. I et fail-safe system kan man tillade sig bare at slukke
(eksempelvis motorstyringen til en bil), mens man i fail-operational
ikke bare kan slukke (eksempelvis motorstyringen i et jetfly).

En glimrende introduktion til emnet (efter min mening) er:

@Book{bw97,
author =    {Burns, Alan and Wellings, Andy},
title =    {{Real-Time Systems and Programming Languages}},
publisher =    {Addison-Wesley},
year =    {1997},
address =    {Harlow, England},
edition =    {2nd}
}

Knus
   Regnar

---

In article <9edcil$jqc$1@sunsite.dk>, "Thomas Settergren" <setter@mobilixnet.dk> writes:

TS> Hej Hvad er realtidstrafik? Jeg skal besvare et spørgsmål der
TS> går ud at forklare hvad det er og give eksempler på den slags
TS> datakommunikation.

Andre har svaret dig. Et lille addendum er at brugen af et netværk
ofte har været med til at bestemme pakkestørrelser i en givet
netværkstype. For at få så små delay som muligt er det på hurtige
forbindelser vigtigt at have så små pakker som muligt. Grunden er at
man ikke kan begynde at bruge dataene i en pakke før hele pakken er
ankommet. Ulempen er naturligvis at der skal en header på hver pakke,
hvilket betyder at en mindre procentdel bruges til payload. Som
eksempel kan nævnes at ATM bruger pakkestørrelse (eller
cellestørrelse) på 53 bytes. Grunden til dette er at man på en 64kbit
linie (som traditionelt har været udbredt hos telefonselskaber -
fx. en enkelt kanal på ISDN) ikke kan have pakkestørrelser meget over
500 bit før tale ikke kan overføres fornuftigt.

Knus
   Regnar