De fleste i denne gruppe har sikkert allerede læst
http://secunia.com/advisories/14163/ eller lign. beskrivelser af
problemerne mht. at visse tegn fra forskellige alfabeter ligner hinanden
til forveksling - og at dette naturligvis kan misbruges.
Problemet er gammelkendt, og findes faktisk også, hvis man holder sig
til ASCII: 1 og l ligner hinanden så meget, at det kan misbruges: I et
spil/chat-system, jeg engang havde berøring med, var man så vidt jeg
husker nødt til at begrænse valgfriheden mht. valg af brugernavne, fordi
1/l ligheden blev misbrugt.
I Firefox kan man helt slå IDN fra (via about:config pseudo-URL'en), men
det synes jeg er sørgeligt modtræk: Jeg finder det meget unaturligt, at
man ikke kan benytte alle sit sprogs bogstaver, fx. i hostnavne.
What to do? - Hvad bør man som browser-bruger gøre. Og hvad kunne man
håbe, at browser-udviklerne gør? Måske noget i stil med, at IDN kunne
slås fra for alle SSL-sites (idet operationer over SSL normalt er mere
sikkerheds/privatlivs-kritiske)?
Er der nogen, der har eller har hørt om nogle interessante
løsningsforslag?
--
Greetings from Troels Arvin, Copenhagen, Denmark