/ Forside / Karriere / Penge / Andet penge / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet penge
#NavnPoint
Nordsted1 3802
ans 3266
Bille1948 3022
refi 2235
dova 2160
alka 1580
o.v.n. 1270
katekismus 1260
transor 1235
10  jakjoe 1088
Dankort og Ekstra Bladet
Fra : Peter Astrup


Dato : 19-01-05 10:35

Jeg er journalist på Ekstra Bladet og håber på at de kvikke hoveder
her kan hjælpe med lidt info.

Jeg vil gerne vide, hvem der har lavet teksten nedenunder? Vi vil lave
en kampagne på dette geniale forslag. Og så vil vi gerne snakke med
manden bag ideen.

Fang mig på astrup@eb.dk

kh Peter Astrup

Skal bankerne have lov til drive gæk med den almindelige dansker,
igen!?
Mens de spinder guld på et helt igennem uretfærdigt og ubegrundet
gebyr.

Siger du også NEJ! har du nu chancen for at blive en del af en fuldt
ud lovlig og fredelig landsdækkende protestaktion, der skal få
bankerne på bedre tanker.

Dankortet sparer bankerne for millioner af kundebetjeninger årligt,
det er åbenbart ikke hvad de ønsker. Derfor skal vi alle gå i banken
og hæve 88,75kr, så tit vi kan.

Hvorfor 88,75 kr? Fordi det er en 25 øre, 50 øre, 1 kr, 2 kr, 5 kr, 10
kr, 20 kr og en halvtredser. Den absolut vanskeligste udbetaling og et
maksimalt pres på deres kontantbeholdningen.

Torsdag d. 27. januar er en mærkedag i aktionen, her opfordres alle
til at møde op i banken og hæve de famøse 88 kr og 75 øre.

Vær med i en aktion der vil skabe historie!

For at deltage i den landsdækkende protestaktion skal du altså blot
gøre
følgende:

1. Så ofte som muligt gå i banken og hæv 88,75 kr.
2. Alle der har mulighed for det går i banken og hæver 88,75 kr,
torsdag
d. 27. januar 2005.
3. Send denne mail til så mange folk som muligt på din kontaktliste

 
 
Morten DH (19-01-2005)
Kommentar
Fra : Morten DH


Dato : 19-01-05 14:53

"Peter Astrup" <astrup@eb.dk> skrev i en meddelelse
news:9662c7c3.0501190134.498dfdd0@posting.google.com...
> Jeg vil gerne vide, hvem der har lavet teksten nedenunder? Vi vil lave
> en kampagne på dette geniale forslag. Og så vil vi gerne snakke med
> manden bag ideen.

Jeg kan se Carsten Finn Rasmussen har postet den tekst i dk.opslag - måske
er det ham?



N. Christensen (19-01-2005)
Kommentar
Fra : N. Christensen


Dato : 19-01-05 15:05

>> Jeg vil gerne vide, hvem der har lavet teksten nedenunder? Vi vil lave
>> en kampagne på dette geniale forslag. Og så vil vi gerne snakke med

> Jeg kan se Carsten Finn Rasmussen har postet den tekst i dk.opslag
> - måske er det ham?

http://www.vwfreak.dk/bank/bankspassere.htm

Jeg så den første gang på overstående URL.

--
Fjern det el-drevne togsæt fra min e-mail, hvis du vil kontakte mig.



Jonathan Stein (19-01-2005)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 19-01-05 15:18

Peter Astrup wrote:

> Jeg vil gerne vide, hvem der har lavet teksten nedenunder? Vi vil lave
> en kampagne på dette geniale forslag. Og så vil vi gerne snakke med
> manden bag ideen.
> ...
> 1. Så ofte som muligt gå i banken og hæv 88,75 kr.

Som ansvarlig avis bør I naturligvis huske at gøre jeres læsere
opmærksomme på, at kontanthævninger kan koste mere end 10 gange så meget
som Dankort-gebyret.

Mange er ikke opmærksomme på dette, fordi de har et (lille) antal
gratis hævninger, og tidligere har de ikke brugt flere end de gratis.

M.v.h.

Jonathan

--
Er din e-mail vigtig? Er du træt af virus og spam i mailen?
Virus-scanning og spam-filtrering på alle mail-konti. På redundant
mail-setup med daglig backup.
http://www.jsp-hotel.dk/

Peter Risager (19-01-2005)
Kommentar
Fra : Peter Risager


Dato : 19-01-05 17:04

> Som ansvarlig avis ....

Tror du er kommet i en forkert gruppe, det burde vist have været
dk.snak.vittigheder.....

--
Peter Risager
"Story in a game is like a story in a porn movie. It's expected to be
there, but it's not that important." - John Carmack



Brian (19-01-2005)
Kommentar
Fra : Brian


Dato : 19-01-05 17:06

Endnu engang ser vi medierne være énsporede.

Undersøg dog tingene til bunds før der drages konklusioner!

F.eks.
Hvad har forretningerne tidligere tjent ved at dankortet er indført,
kontra hvad de skal til at betale, såfremt danskerne for alvor begynder
at betale med kontanter. Ingen banker tager imod døgnboksen gratis.
Flere penge ind giver flere arbejdspladser (positivt for
samfundet) - større lønningsudgifter i bankerne = flere gebyrer over
på forretningerne, som jo nu sætter flere kontanter i banken. Mon
ikke det vil betyde at forretningerne, så vil skrue lidt på deres
priser, for at holde der avance som hidtil?

Hvor mange danskere vil gå jævnligt i banken for at hæve penge? Såfremt
det bliver en dille, så vil det betyde længere køer i bankerne (en kø er
måske fedt for en russer, men danskere har en tendens til at brokke
sig!). Det vil sige det kommer til at tage måske 10 minutter til et
kvarter at hæve sine skillinger i kassen istedet for at gå til automaten -
men man skal jo lige bidrage til at "irritere" bankerne, så man står
gladeligt at venter nogle gange om måneden??

Som en anden skriver, så koster det i mange banker penge at hæve ved
kassen (evt. efter et par gange). Vil danskerne hellere betale det
gebyr? Bankerne vil da blive glade, da det er en større indtjening!


Jeg kender flere der måske vil bruge dankortet lidt mindre - dvs. de der 10
kroners køb i 7/11, og måske lige hæve lidt over jævnligt. Det er mig selv
inklusiv (dog glemmer jeg nok at hæve over, så jeg fortsætter samme brug som
hidtil).

Jeg tror at den vi "straffer" hårdest ved at forsøge at straffe bankerne er
os selv. Så skal vi gå med flere kontanter (vi kan kun hæve et par gange
uden gebyr i banken) og er dermed større mål for lommetyve m.fl. Derudover
bruger vi mere tid i banken, hvor vi ellers har forsøgt at holde os mere og
mere fra, da vi klarer tingene pr. telefon, post og netbank - bortset fra
tungere rådgivning.

Nå, det var nogle af mine holdninger - og jeg mener at det er blæst ud af
proportioner ved hjælp af flere skrevne medier (hvor fjernsynet så
efterfølgende refererer fra).

Mvh
Brian

Bankansat (ja jeg ved det - jeg er måske farvet, men jeg har da heller ikke
lyst til at betale gebyret, og det er ikke mig der har fundet på det)


-------------
Emailadressen bruges ikke, så svar kun i gruppen



Jonathan Stein (19-01-2005)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 19-01-05 22:17

Brian wrote:

> Nå, det var nogle af mine holdninger - og jeg mener at det er blæst ud af
> proportioner ved hjælp af flere skrevne medier (hvor fjernsynet så
> efterfølgende refererer fra).

Det kan man nok sige. Der blev i 2004 foretaget ca. 600 mio.
Dankort-betalinger, og hvis vi regner i lidt runde tal, er der vel ca. 3
mio. Dankort-brugere - altså en årsudgift på maks. 100 kr med det
nuværende forbrug, hvis alle opkræver gebyret.

Man kan så diskutere hvor konkurrencen blev af, og om butikken eller
kunden skal betale, men når det store flertal af danskerne bliver i
banker, som er flere tusinde kroner dyrere end de billige alternativer,
så virker det noget irrationelt at brokke sig over et gebyr, som løber
op i 100 kr/år.

Hvis man virkelig vil vise sin holdning til bankernes prispolitik, så
flyt til en billig bank og spar mindst 10 gange Dankort-gebyret!

M.v.h.

Jonathan

--
Er din e-mail vigtig? Er du træt af virus og spam i mailen?
Virus-scanning og spam-filtrering på alle mail-konti. På redundant
mail-setup med daglig backup.
http://www.jsp-hotel.dk/

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177459
Tips : 31964
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408195
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste