| Rikke Mors <rikke.mors@stofanet.dk> writes:
 
 > Opgaven lyder:
 > Anbring de naturlige tal i rækkefølge i to rækker under hinanden under
 > den betingelse at resultatet af addition af to af tallene i en række
 > ikke må anbringes i den række.
 > Hvis du fx har anbragt 1 og 2 i første række er du nødt til at
 > anbringe 3 i den anden række. Hvor langt kan du komme op i talrækken?
 > Hvordan går det hvis du bruger 3 rækker?
 >
 > Jeg er nået frem til følgende:
 >   2 rækker:
 >
 > 1 3 6 8
 > 2 4 5 7
 
 7 = 2+5, så den går ikke.  Jeg kan komme op til 7 med
 
 1 2 7
 3 4 5 6
 
 
 >   3 rækker:
 > 1 2 4 7 10 13 16 19
 > 3 5 6 14
 > 8 9 11 12 15 17 18
 
 17 = 8+9, så den går heller ikke. Se endvidere nedenfor for en
 løsning, der går op til 21.
 
 Jeg tror ikke, at det er nemt at udregne, hvor langt man kan komme op
 med N rækker, ej heller kan jeg se en effektiv konstruktion af den
 optimale række.  Jeg kan dog finde en måde nogle gange at finde ud af,
 i hvilken række et tal skal placeres:
 
 Lav for hver række en liste af endnu ikke placerede tal, som ikke kan
 være i den række.  Hvis et tal kun findes i en af listerne, anbringes
 den i denne række.  Derefter tilføjer man til denne rækkes liste
 summen af det nye tal og alle tidligere samt differensen mellem det
 nye tal og alle tidligere, såfremt disse tal ikke allerede er anbragt.
 
 Hvis man f.eks. har
 
 anbragte                   umulige
 1 2 4 7                    11
 3 5 6                      11
 8 9                        17
 
 så skal man anbringe 11 i sidste række (selv om 10 endnu ikke er
 placeret), hvormed man får
 
 anbragte                   umulige
 1 2 4 7
 3 5 6
 8 9 11                     17 19 20
 
 Hvis man så anbringer 10 i første række får man
 
 anbragte                   umulige
 1 2 4 7 10                 11 13 15 17
 3 5 6
 8 9 11                     17 19 20
 
 så man skal altså anbringe 17 i anden række:
 
 anbragte                   umulige
 1 2 4 7 10                 13 15
 3 5 6 17                   12 14 20 22 23 (12=17-5, 14=17-3)
 8 9 11                     19 20
 
 hvilket betyder, at 20 skal anbringes i første række:
 
 anbragte                   umulige
 1 2 4 7 10 20              13 15 16 18 19 21 22 23 24 27 30
 3 5 6 17                   12 14 22 23
 8 9 11                     19
 
 19 skal nu placeres i anden række og 23 i den sidste:
 
 anbragte                   umulige
 1 2 4 7 10 20              13 15 16 18 21 22 24 27 30
 3 5 6 17 19                12 13 14 16 22 24 25 36
 8 9 11 23                  12 14 15
 
 hvilket tvinger 12 og 14 til første række og 13 og 22 til sidste.  22
 kan dog ikke placeres sammen med 13 i sidste række, da 9+13=22.  Så vi
 kan alleredu nu se, at vi ikke kan komme op på 22, så vi kan fjerne
 alle større tal fra rækkerne og "umulig" listerne. Da 23 fjernes fra
 sidste liste, fjerner vi 15 fra dens umuligliste, da den blev tilføjet
 sammen med 23 (15=23-8).
 
 anbragte                   umulige
 1 2 4 7 10 12 14 20        15 16 18 21
 3 5 6 17 19                16
 8 9 11 13                  21
 
 16 skal anbringes i sidste liste og 21 i mellemste:
 
 anbragte                   umulige
 1 2 4 7 10 12 14 20        15 18
 3 5 6 17 19 21             15 18
 8 9 11 13 16
 
 15 og 18 skal anbringes i sidste række:
 
 anbragte                   umulige
 1 2 4 7 10 12 14 20
 3 5 6 17 19 21
 8 9 11 13 15 16 18
 
 Vi har nu alle tal under 22 (som ikke kan placeres).
 
 Jeg garanterer ikke, at det er den bedste løsning, da der blev lavet
 et arbitrært valg ved placering af 10, og udgangspunktet (til og med
 9)
 
 Torben
 
 
 |