|
| Bliver solceller opbrugt og slidt op? Fra : Torben V. Mogensen |
Dato : 03-01-05 02:03 |
|
Hej Jeg har undret mig over om solceller bliver opbrugt eller slidt op i
materialerne når elektronerne vandrer væk fra det ene stof?
Sollyset slår jo en elektro løs i ene det materiale, og lader den vandre så
der opstår en strøm. Men med tanke på at når solceller har ydet i mange år,
og fået slået mange elektroner løs fra materialet, så må der vel komme
underskud på et tidspunkt, så at virkningsgraden går ned?
Men hvor lang tid er det?
Gælder det det samme med termoelementer, dem så er lavet af fx kobbertråd og
konstantantråd, som leder strøm når de bliver varme.
Bliver de også slidt op, og efter hvor lang tid eller effekt?
MVH
Torben
| |
Henning Makholm (03-01-2005)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 03-01-05 11:55 |
|
Scripsit "Torben V. Mogensen" <vesettvm@get2net.dk>
> Sollyset slår jo en elektro løs i ene det materiale, og lader den vandre så
> der opstår en strøm. Men med tanke på at når solceller har ydet i mange år,
> og fået slået mange elektroner løs fra materialet, så må der vel komme
> underskud på et tidspunkt, så at virkningsgraden går ned?
Nej. De elektroner der bliver slået løs og vandrer ud gennem den ene
tilledning, bliver straks erstattet af elektroner der kommer ind ad
den anden.
Hvis kredsløbet *ikke* er lukket, vil de løsslåede elektroner ikke
blive erstattet, og det elektriske felt inde i cellen på grund af
uligevægten bliver hurtigt så stort at nye elektroner der bliver slået
løs bliver trukket tilbage og fastholdt i et af de huller de andre har
efterladt. Det er det der sætter grænsen for hvor stor en spænding
solcellen kan levere.
--
Henning Makholm "The Board views the endemic use of PowerPoint
briefing slides instead of technical papers as an
illustration of the problematic methods of technical communicaion at NASA."
| |
Bertel Lund Hansen (03-01-2005)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 03-01-05 16:21 |
|
Torben V. Mogensen skrev:
>Sollyset slår jo en elektro løs i ene det materiale, og lader den vandre så
>der opstår en strøm.
Ja, men de vandrer ikke ud i den blå luft. De vandrer i et
kredsløb og som bekendt kan der ikke gå strøm hvis ikke
kredsløbet er sluttet. Derfor vender alle elektronerne tilbage
til udgangspunktet (og tager en tur mere osv.).
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Torben V. Mogensen (03-01-2005)
| Kommentar Fra : Torben V. Mogensen |
Dato : 03-01-05 22:59 |
|
Tak for svarene begge to.
Troede ellers der opstod et slags underskud af elektroner eller der blev
erstattet af ioner på vej tilbage.
Og en gang lavede jeg forsøg med at tune en solcelle og prøve at få mere
effekt ud af den. Og ganske lidt mere kunne den yde, men ikke noget særligt
mere, den blev bare mere varm og så faldt virkningsgraden.
Så der er nok en grænse for hvor mange elektroner der kan blive slået løs på
éngang?
Som sådan vil en solcelle holde evigt (+50 år?), når den først er lavet?
Hvad så med termoelementerne, er det det samme, er bliver de tæret op?
MVH
Torben
| |
Preben Riis Sørensen (04-01-2005)
| Kommentar Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 04-01-05 00:43 |
|
"Torben V. Mogensen" <vesettvm@get2net.dk> skrev
>
> Som sådan vil en solcelle holde evigt (+50 år?), når den først er lavet?
Der findes mange slags, men de holder ikke evigt. Og virkningsgraden skal op
og (især) prisen skal ned, for at de for alvor bliver interessante. Men den
bedste solcelle er iøvrigt opfundet for længe siden: Grønkorn i planter.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Jeppe Madsen (04-01-2005)
| Kommentar Fra : Jeppe Madsen |
Dato : 04-01-05 18:57 |
|
>
>
>Men den
>bedste solcelle er iøvrigt opfundet for længe siden: Grønkorn i planter.
>
>
Udbytte i størrelsesordenen 1 % af en forholdsvis begrænset del af
spektret? Faldende effektivitet ved forøget intensitet? Begrænset
holdbarhed? Svær at trække strøm af?
Der er plads til forbedring!
Mvh
Jeppe
>--
> M.V.H.
>Preben Riis Sørensen
> preben@esenet.dk
>
>
>
>
>
| |
Torben V. Mogensen (05-01-2005)
| Kommentar Fra : Torben V. Mogensen |
Dato : 05-01-05 14:19 |
|
"Jeppe Madsen" <pjm@symbiona.ki.ku.dk> skrev i en meddelelse
news:41DAD8F7.6070300@symbiona.ki.ku.dk...
> >
> >
> >Men den
> >bedste solcelle er iøvrigt opfundet for længe siden: Grønkorn i planter.
> >
> >
> Udbytte i størrelsesordenen 1 % af en forholdsvis begrænset del af
> spektret? Faldende effektivitet ved forøget intensitet? Begrænset
> holdbarhed? Svær at trække strøm af?
> Der er plads til forbedring!
>
> Mvh
> Jeppe
>
> >--
> > M.V.H.
> >Preben Riis Sørensen
> > preben@esenet.dk
> >
Ja 1% er sandelig ikke meget, det svarer nogenlunde til de der brombærsaft
solceller.
Grønne blade bruger også vand til afkøling.
> >
> >
> >
> >
>
| |
Preben Riis Sørensen (05-01-2005)
| Kommentar Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 05-01-05 19:12 |
|
"Jeppe Madsen" <pjm@symbiona.ki.ku.dk> skrev i en meddelelse
news:41DAD8F7.6070300@symbiona.ki.ku.dk...
> >
> >
> >Men den
> >bedste solcelle er iøvrigt opfundet for længe siden: Grønkorn i planter.
> >
> >
> Udbytte i størrelsesordenen 1 % af en forholdsvis begrænset del af
> spektret? Faldende effektivitet ved forøget intensitet? Begrænset
> holdbarhed? Svær at trække strøm af?
> Der er plads til forbedring!
Jeg mente at udnyttelsen var den højeste i grønkorn, det er den så ikke. Er
den ikke det i den del af spektret der udnyttes? (hvor skulle jeg ellers
have det fra...)
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Jeppe Madsen (10-01-2005)
| Kommentar Fra : Jeppe Madsen |
Dato : 10-01-05 21:20 |
|
Preben Riis Sørensen wrote:
> "Jeppe Madsen" <pjm@symbiona.ki.ku.dk> skrev i en meddelelse
> news:41DAD8F7.6070300@symbiona.ki.ku.dk...
>
>>>
>>>Men den
>>>bedste solcelle er iøvrigt opfundet for længe siden: Grønkorn i planter.
>>>
>>>
>>
>>Udbytte i størrelsesordenen 1 % af en forholdsvis begrænset del af
>>spektret? Faldende effektivitet ved forøget intensitet? Begrænset
>>holdbarhed? Svær at trække strøm af?
>>Der er plads til forbedring!
>
>
> Jeg mente at udnyttelsen var den højeste i grønkorn, det er den så ikke. Er
> den ikke det i den del af spektret der udnyttes? (hvor skulle jeg ellers
> have det fra...)
> --
> M.V.H.
> Preben Riis Sørensen
> preben@esenet.dk
>
Ja jeg skal ikke kunne sige, hvor du har det fra.
Men for at danne et mol uspecificeret sukkerstof skal bruges 468 kJ.
Energien af rødt lys er 174 kJ/mol, så der skal bruges ca 3 mol,
teoretisk. I praksis er tallet et sted mellem 8 og 12. Dette kan så med
en vis ret siges at angive effektiviteten af selve grønkornet, hvorfor
denne bliver mellem 22 og 33 %, hvilket er ganske pænt. Men absorptionen
er ikke perfekt og ikke jævn over spektret, hvilket giver anledning til
et (væsentligt) fald i effektiviteten. Derudover er effektiviteten ikke
meget højere for lys med højere energi. Hertil kommer at ikke alt
absorberet lys går til photosyntese. Det vil sige at i selve planten
bliver effektiviteten i omegnen af 1 %.
Isoleret set for grønkornet er det selvfølgelig noget højere, vel i
størrelsesordenen 10 %(af indstrålet lys), vil jeg gerne medgive og
hermed trække lidt i land, men jeg vil dog stadig mene at det kan gøres
bedre.
Mvh
Jeppe
>
>
| |
Preben Riis Sørensen (10-01-2005)
| Kommentar Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 10-01-05 22:39 |
|
"Jeppe Madsen" <pjm@symbiona.ki.ku.dk> skrev> Isoleret set for grønkornet er
det selvfølgelig noget højere, vel i
> størrelsesordenen 10 %(af indstrålet lys), vil jeg gerne medgive og
> hermed trække lidt i land, men jeg vil dog stadig mene at det kan gøres
> bedre.
Vendingen fra en bog, der har sat sig i min hukommelse, stammer måske fra
forfatterens beundring over at man går direkte fra lysenergi til kemisk
lagret energi med en pæn effektivitet.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Jeppe Madsen (11-01-2005)
| Kommentar Fra : Jeppe Madsen |
Dato : 11-01-05 15:48 |
|
Preben Riis Sørensen wrote:
>"Jeppe Madsen" <pjm@symbiona.ki.ku.dk> skrev> Isoleret set for grønkornet er
>det selvfølgelig noget højere, vel i
>
>
>>størrelsesordenen 10 %(af indstrålet lys), vil jeg gerne medgive og
>>hermed trække lidt i land, men jeg vil dog stadig mene at det kan gøres
>>bedre.
>>
>>
>
>Vendingen fra en bog, der har sat sig i min hukommelse, stammer måske fra
>forfatterens beundring over at man går direkte fra lysenergi til kemisk
>lagret energi med en pæn effektivitet.
>--
> M.V.H.
>Preben Riis Sørensen
> preben@esenet.dk
>
>
>
Tjah, der var en tidlig forsker indenfor feltet, der sagde at i en
perfekt verden måtte fotosyntese også være perfekt. Han havde så ikke
ret, men om det var i den ene eller anden formodning skal jeg ikke gøre
mig klog på
>
>
>
| |
Bertel Lund Hansen (04-01-2005)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 04-01-05 14:16 |
|
Torben V. Mogensen skrev:
>Troede ellers der opstod et slags underskud af elektroner eller der blev
>erstattet af ioner på vej tilbage.
Ioner i faste stoffer kan ikke bevæge sig. Elektriciteten har dér
udelukkende med bevægelse af elektroner at gøre.
I væsker derimod kan både elektroner og ioner bevæge sig. Derfor
kan der finde stoftransport sted (elektrolyse).
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Jeppe Madsen (04-01-2005)
| Kommentar Fra : Jeppe Madsen |
Dato : 04-01-05 18:59 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
>Torben V. Mogensen skrev:
>
>
>
>>Troede ellers der opstod et slags underskud af elektroner eller der blev
>>erstattet af ioner på vej tilbage.
>>
>>
>
>Ioner i faste stoffer kan ikke bevæge sig. Elektriciteten har dér
>udelukkende med bevægelse af elektroner at gøre.
>
>
Det er i hvert fald kun i sjældne tilfælde
>I væsker derimod kan både elektroner og ioner bevæge sig. Derfor
>kan der finde stoftransport sted (elektrolyse).
>
>
>
| |
Torben V. Mogensen (05-01-2005)
| Kommentar Fra : Torben V. Mogensen |
Dato : 05-01-05 14:15 |
|
Tak så har jeg jo lært noget nyt idag. Godt der er nogle velvidende
personer her i gruppen!
Torben
---------------------------------------
"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:5k5lt09478kk6p1udvb8ofj206rflk8kf0@news.stofanet.dk...
> Torben V. Mogensen skrev:
>
> >Troede ellers der opstod et slags underskud af elektroner eller der blev
> >erstattet af ioner på vej tilbage.
>
> Ioner i faste stoffer kan ikke bevæge sig. Elektriciteten har dér
> udelukkende med bevægelse af elektroner at gøre.
>
> I væsker derimod kan både elektroner og ioner bevæge sig. Derfor
> kan der finde stoftransport sted (elektrolyse).
>
> --
> Bertel
> http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Bjarte Runderheim (04-01-2005)
| Kommentar Fra : Bjarte Runderheim |
Dato : 04-01-05 17:14 |
|
"Torben V. Mogensen" <vesettvm@get2net.dk> skrev i melding
news:csjCd.798$0F7.723@news.get2net.dk...
> Som sådan vil en solcelle holde evigt (+50 år?), når den først er lavet?
Evig, kan ikke jeg garantere, men våre solpaneler på hytten
har nå vart i 20 - 25 år, og er still going strong.
Bjarte
| |
Torben V. Mogensen (05-01-2005)
| Kommentar Fra : Torben V. Mogensen |
Dato : 05-01-05 14:17 |
|
"Bjarte Runderheim" <bruntabortder@c2i.net> skrev i en meddelelse
news:2hzCd.8511$HA5.990743@juliett.dax.net...
>
> "Torben V. Mogensen" <vesettvm@get2net.dk> skrev i melding
> news:csjCd.798$0F7.723@news.get2net.dk...
>
> > Som sådan vil en solcelle holde evigt (+50 år?), når den først er
lavet?
>
>
> Evig, kan ikke jeg garantere, men våre solpaneler på hytten
> har nå vart i 20 - 25 år, og er still going strong.
>
> Bjarte
>
>
Tak for oplysning, den tidshorisont har jeg ikke endnu med mine små
solceller.
Er virkningsgraden stadig den samme som når de var helt nye?
Torben
| |
Rado (05-01-2005)
| Kommentar Fra : Rado |
Dato : 05-01-05 20:09 |
|
On Tue, 04 Jan 2005 16:13:50 GMT, "Bjarte Runderheim"
<bruntabortder@c2i.net> wrote:
>
>"Torben V. Mogensen" <vesettvm@get2net.dk> skrev i melding
>news:csjCd.798$0F7.723@news.get2net.dk...
>
>> Som sådan vil en solcelle holde evigt (+50 år?), når den først er lavet?
>
>
>Evig, kan ikke jeg garantere, men våre solpaneler på hytten
>har nå vart i 20 - 25 år, og er still going strong.
Eller måske det er sollyset der er "still going stronger"? ;)
--
Rado
Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein
| |
Comb (07-02-2005)
| Kommentar Fra : Comb |
Dato : 07-02-05 20:05 |
|
Selvom solcellerne ikke slides på grund af deres fysiske virkemåde, så holder de alligevel ikke evigt.
De bliver gradvis mindre effektive og leverer mindre energi, for samme mængde sol.
Måske kan du spørge på solcelle.dk.
Hvor mange procent effektiviteten går ned med alderen, ved jeg ikke.
| |
Bo Warming (08-02-2005)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 08-02-05 07:05 |
|
"Comb" <comb@nomail.tak> wrote in message news slucm0akc5we3c@logic...
Selvom solcellerne ikke slides på grund af deres fysiske virkemåde, så
holder de alligevel ikke evigt.
De bliver gradvis mindre effektive og leverer mindre energi, for samme
mængde sol.
Måske kan du spørge på solcelle.dk.
Hvor mange procent effektiviteten går ned med alderen, ved jeg ikke.
En SLETTE er flad, og _slid_ betyder at gøre profil til flad/jævn altså
MEKANISK SLID, der udjævner konturer
Man kan i overført betydning sige at den senile hjerne er slidt op, men
metaforen holder ikke til nærmere gennemtænkning.
Ved brug af solcelle øges dens uorden(enthalpi) og efterhånden står man med
noget rodet, blandet, virkningsløst.
"Slid er sundt, nej det der slider, er at tro man ikke gider" siger Piet
Hein om hjernens destruktion pga selvhad der målrettet nedbryder - her er
der ikke tale om øget uorden/enthalpi, og den dumme bruger meget mere energi
på sin anti-konstruktive, raffinerede , stop-go opfindsomme problemløsning,
kan man se på stofskifteundersøgelser af hjernen - og hvis ikke valget idag
fører til fremgang for indvandringskritikken så er det en analog til
selvhads-skabt selvdestruktion - som er sophistikeret og ikke "varmedød"
eller udjævning.
| |
Comb (09-02-2005)
| Kommentar Fra : Comb |
Dato : 09-02-05 02:44 |
|
On Tue, 8 Feb 2005 07:04:50 +0100, Bo Warming <bwng@bwng.dk> wrote:
>
> En SLETTE er flad, og _slid_ betyder at gøre profil til flad/jævn altså
> MEKANISK SLID, der udjævner konturer
>
> Man kan i overført betydning sige at den senile hjerne er slidt op, men
> metaforen holder ikke til nærmere gennemtænkning.
>
> Ved brug af solcelle øges dens uorden(enthalpi) og efterhånden står man med
> noget rodet, blandet, virkningsløst.
>
> "Slid er sundt, nej det der slider, er at tro man ikke gider" siger Piet
> Hein om hjernens destruktion pga selvhad der målrettet nedbryder - her er
> der ikke tale om øget uorden/enthalpi, og den dumme bruger meget mere energi
> på sin anti-konstruktive, raffinerede , stop-go opfindsomme problemløsning,
> kan man se på stofskifteundersøgelser af hjernen - og hvis ikke valget idag
> fører til fremgang for indvandringskritikken så er det en analog til
> selvhads-skabt selvdestruktion - som er sophistikeret og ikke "varmedød"
> eller udjævning.
>
Skal ovenstående forstås således du er ivrig efter at forklare forskellen på
mekanismen for forældning, i amorfe og krystalline typer?
Mht. til det "virkningsløse" i det "roede", for amorfe typer, må du godt forklare mere.
| |
Bo Warming (09-02-2005)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 09-02-05 02:55 |
|
"Comb" <comb@nomail.tak> wrote in message news slwpriegc5we3c@logic...
On Tue, 8 Feb 2005 07:04:50 +0100, Bo Warming <bwng@bwng.dk> wrote:
>
> En SLETTE er flad, og _slid_ betyder at gøre profil til flad/jævn altså
> MEKANISK SLID, der udjævner konturer
>
> Man kan i overført betydning sige at den senile hjerne er slidt op, men
> metaforen holder ikke til nærmere gennemtænkning.
>
> Ved brug af solcelle øges dens uorden(enthalpi) og efterhånden står man
> med
> noget rodet, blandet, virkningsløst.
>
> "Slid er sundt, nej det der slider, er at tro man ikke gider" siger Piet
> Hein om hjernens destruktion pga selvhad der målrettet nedbryder - her er
> der ikke tale om øget uorden/enthalpi, og den dumme bruger meget mere
> energi
> på sin anti-konstruktive, raffinerede , stop-go opfindsomme
> problemløsning,
> kan man se på stofskifteundersøgelser af hjernen - og hvis ikke valget
> idag
> fører til fremgang for indvandringskritikken så er det en analog til
> selvhads-skabt selvdestruktion - som er sophistikeret og ikke "varmedød"
> eller udjævning.
>
Skal ovenstående forstås således du er ivrig efter at forklare forskellen på
mekanismen for forældning, i amorfe og krystalline typer?
Mht. til det "virkningsløse" i det "roede", for amorfe typer, må du godt
forklare mere.
BW: Jeg er ivrig efter at blive klogere og der er mange på denne ng der ved
mere end jeg, så ved at jeg brainstormer, tænker højt, kan måske nogle
kompetente hjælpe
Solceller må indehole nogle brudflader og kontrasten mellem hvad er på hver
side, laver solenergi til strøm.
Men udviskes faseovergangen , afmattes effekten?
RODEDE eller amorfte typer plejer ikke at være så interessante som det der
er inde i chips og hjerneceller.
| |
|
|