---

Hej NG.

Min kæreste lider af sygdommen, og er lige nu meget langt nede (selvmords
tanker).
Hun er lidt selvdestruktiv for øjeblikket, men det er ikke galt.
For fire år siden konstateret lægerne, at det var det hun fejlede.
Siden dengang har hun gået i Psykoterapi, og har haft fremgang.
Så fokus ligger på hende, hvilket jo er godt.

Men mit problem er at jeg ikke fungerer, jeg kan ikke passe et arbejde.
Og det har jeg altid kunne, men jeg kan ikke samle mig.
Min hukommelse er blevet MEGET dårlig, hvilket vil sige.
At f.eks til som har faldet mig naturlig, er pludselig blevet svært.
Jeg sidder der hjemme hele tiden, er meget doven (hvilket jeg ellers ikke
er)

Jeg vil spøger jer, om der findes nogle muligheder for hjælp for pårørende.
Er der et sted man kan få hjælp, til at løse problemerne.
Lære om hvordan man takler, omgås en syg person.
Jeg har virkelig brug for hjælp, da jeg ønsker at være der 110% for hende.

Det skal siges, at jeg ellers er en MEGET stærk person.
Med hensyn til førelser, og lignende.
Jeg elsker min kæreste over alt på jorden, og vil ende mine dage sammen med
hende.
Derfor skal hun ikke vide, at det er så svært for mig.
Så jeg håber at jeg kan gøre dette, uden om hende.

Med mange hilsner og rigtig go' jul MuLLe




---
Outgoing mail is certified Virus Free.
Checked by AVG anti-virus system (http://www.grisoft.com).
Version: 6.0.809 / Virus Database: 551 - Release Date: 09-12-2004

---

Hej Mulle

Jeg ved ikke hvilken psyk. hospital din kæreste er knyttet til, men de
fleste
hospitaler har en pårørende gruppe.
Disse grupper er meget effektive, hvis man altså selv er mutiveret i
at gøre en
indsats.

PS: et lille råd: lige speciel den gruppe "syge" (kan diskuteres om de
er syge)
er meget svære at behandle, så husk at tænk på dig selv på længers
sigt, engang i
mellem.

Mvh
MJ

MuLLe <mullde_berg@hotmail.com> skrev:
>Hej NG.
>
>Min kæreste lider af sygdommen, og er
>lige nu meget langt nede (selvmords
>tanker).
>Hun er lidt selvdestruktiv for
>øjeblikket, men det er ikke galt.
>For fire år siden konstateret
>lægerne, at det var det hun fejlede.
>Siden dengang har hun gået i
>Psykoterapi, og har haft fremgang.
>Så fokus ligger på hende, hvilket jo er godt.
>
>Men mit problem er at jeg ikke
>fungerer, jeg kan ikke passe et arbejde.
>Og det har jeg altid kunne, men jeg
>kan ikke samle mig.
>Min hukommelse er blevet MEGET
>dårlig, hvilket vil sige.
>At f.eks til som har faldet mig
>naturlig, er pludselig blevet svært.
>Jeg sidder der hjemme hele tiden, er
>meget doven (hvilket jeg ellers ikke
>er)
>
>Jeg vil spøger jer, om der findes
>nogle muligheder for hjælp for pårørende.
>Er der et sted man kan få hjælp, til
>at løse problemerne.
>Lære om hvordan man takler, omgås en syg person.
>Jeg har virkelig brug for hjælp, da
>jeg ønsker at være der 110% for hende.
>
>Det skal siges, at jeg ellers er en
>MEGET stærk person.
>Med hensyn til førelser, og lignende.
>Jeg elsker min kæreste over alt på
>jorden, og vil ende mine dage sammen med
>hende.
>Derfor skal hun ikke vide, at det er
>så svært for mig.
>Så jeg håber at jeg kan gøre dette,
>uden om hende.
>
>Med mange hilsner og rigtig go' jul MuLLe
>
>
>
>
>---
>Outgoing mail is certified Virus Free.
>Checked by AVG anti-virus system
>(http://www.grisoft.com).
>Version: 6.0.809 / Virus Database:
>551 - Release Date: 09-12-2004

---

"Martin Jensen (slet 8NQZF)" <fisdan@8NQZFmail.dk> skrev i en meddelelse
news:11032986880.194851470351242@dtext.news.tele.dk...

>>Jeg vil spøger jer, om der findes
>>nogle muligheder for hjælp for pårørende.
>>Er der et sted man kan få hjælp, til
>>at løse problemerne.
>>Lære om hvordan man takler, omgås en syg person.
>>Jeg har virkelig brug for hjælp, da
>>jeg ønsker at være der 110% for hende.

Hej.

De fleste hospitaler mv. har pårørendegrupper eller lignende tilbud.
I mange kommuner er der noget, der hedder selvhjælpsgrupper i privat eller
foreningsregi, også for pårørende til sindslidende.
Desuden er der jo foreninger som f.eks. Sind og Bedre Psykiatri.

MVH Camilla.

---

MuLLe wrote:
> Hej NG.
>
> Min kæreste lider af sygdommen, og er lige nu meget langt nede
> (selvmords tanker).
> Hun er lidt selvdestruktiv for øjeblikket, men det er ikke galt.
> For fire år siden konstateret lægerne, at det var det hun fejlede.
> Siden dengang har hun gået i Psykoterapi, og har haft fremgang.
> Så fokus ligger på hende, hvilket jo er godt.
>
> Men mit problem er at jeg ikke fungerer, jeg kan ikke passe et
> arbejde. Og det har jeg altid kunne, men jeg kan ikke samle mig.
> Min hukommelse er blevet MEGET dårlig, hvilket vil sige.
> At f.eks til som har faldet mig naturlig, er pludselig blevet svært.
> Jeg sidder der hjemme hele tiden, er meget doven (hvilket jeg ellers
> ikke er)
>
> Jeg vil spøger jer, om der findes nogle muligheder for hjælp for
> pårørende. Er der et sted man kan få hjælp, til at løse problemerne.
> Lære om hvordan man takler, omgås en syg person.
> Jeg har virkelig brug for hjælp, da jeg ønsker at være der 110% for
> hende.
> Det skal siges, at jeg ellers er en MEGET stærk person.
> Med hensyn til førelser, og lignende.
> Jeg elsker min kæreste over alt på jorden, og vil ende mine dage
> sammen med hende.
> Derfor skal hun ikke vide, at det er så svært for mig.
> Så jeg håber at jeg kan gøre dette, uden om hende.
>
> Med mange hilsner og rigtig go' jul MuLLe
++++++++++++++++++++++++++++
Du er måske ikke så stærk som du selv tror. Ingen kan være upåvirket af at
være sammen med emotionelt ustabile personer.
Borderlinepatienten må og skal stabiliseres, hvis du skal kunne få et liv
til at fungere sammen med hende.
Hun må være velmedicineret således at hun ikke flagrer alt for meget.
Lithium medicin virker godt stabiliserende og er efter min mening et "must".
Desværre er det langt fra altid første valg.
Selvmordstankerne indikerer at hun lider af depression. Denne må også
behandles medicinsk. Sædvanligvis Cipramil, måske kombineret med Edronax.
Er hun endvidere psykosetruet/grænsepsykotisk skal der også antipsykotika
til.
Bliver hun ikke velmedicineret vil samlivet blive som at "sejle jorden rundt
på 10 sammenbundne olietønder"!

Først efter en passende medicin til hende, kan du få dit liv tilbage på ret
køl efter min erfaring. Du kan ikke gå og være i "alarmberedskab" hele
tiden. Du bliver slidt op. Gør dig klar over at du lever med en syg person
og bliv ikke "væltet" hvis hun bliver indlagt.
Betragt eventuelle indlæggelser som noget "normalt".

Lad hende abonnere på Psykiatriinformation og meld jer ind i Sind. Lad hende
læse om sin egen lidelse/personlighedsstruktur så hun kommer til at kende
sig selv.

God Jul
Jens Erik Bech