Har set at der her spørges til kritik af ADAS-kurven. Kritikken går ud
på, at du udleder din AD-kurve udfra ISLM-kurver med forskellige
prisniveauer. I ISLM-modelsystemet antages fuldt elastisk udbud, eller
sagt på en anden måde, Y* (din kapacitetsgrænse for økonomien findes
ikke).
I modsætning til dette står udledningen af AS-kurven. Den udledes via
Phillipskurven og her er U*(din strukturelle ledighed) afgørende for
løndannelsen og dermed prisniveau, da man antager en konstant
mark-up-faktor. Det vil strengt taget sige at hvis du skulle have en
AS-kurve med samme forudsætninger som AD-kurven, vil den være vandret
ved et givet prisniveau, man vil ikke få løndannelser og
inflationsforventninger.
Som forsvar for ADAS-moddelen kan indvendes at man kan forklare
empiriske effekter ved hjælp af modellen.
|