Madsen wrote:
> Hej
>
> Jeg giver Brian helt ret. VI har to tvillingepiger på 2 år som fra de
> var 5 måneder har levet med at skulle i seng klokken 19 - og der har
> aldrig været nogen "kære mor". Hvis de vågner, så bare sutten i
> kæften og gå igen. Det er hårdt i starten, for de påkalder sig jo al
> den opmærksomhed de kan få. I dag soverde fra kl. 19-07 - vågner
> måske en til to gange om ugen (altså udover kl. 7
)
> Børn uden klare grænser fra start af ender som "utilpassede unge".
>
> Jacob
Ja.... Jeg var i Bilka idag, og mødte en mor (iøvrigt en rigtigt steg), som
kom med sin datter på omkring 4 1/2 - 5 år, pigen lå i indkøbsvognen og
skreg (uden at græde), moderen gik og forhandlede med hende om "hvordan hun
kunne få hende til at holde om med at skrige" ARGGGGHHHHH, det bliver IKKE
sjovt for den mor, når hendes datter bliver teenager!!!! (og heller ikke for
datteren). Det skulle lige være min datter eller søn der opførte sig sådan
(det gør de aldrig), for så havde jeg stillet indkøbsvognen, foræadt
butikken kørt direkte hjem, smurgt rugbrødsmadder som aftensmad, og så kunne
barnet ellers selv beskæftige sig selv indtil der kom en undskyldning /
forklaring på den opførsel!
Kommer i tanke om en gang for mange år siden da jeg skulle i bonbon land,
aftalen var hjemmefra at vi opførte os pænt i bilen, ingen skænderier, osv,
vi havde kørt i under 15 minutter så er den store (5 år) sur over et eller
andet, og hun vil bare ikke "give" spil på det hun var sur over (altså sad
og surmulede), efter yderligere 5 minutter begynder hun at brokke sig over
et eller andet, jeg kører fra motorvejen , kører ned på motorvejen i
modsatte retning igen (altså væk fra Bon bon land), forvirringen i hendes
øjne var ikke til at tage fejl af. Der blev ingen bonbon land tur den dag!
Senere på dagen kom hun og sagde undskyld og vi smuttede i tivoli i stedet.
Sjovt nok er hun idag (og lige siden) noget af det nemmeste at have med, hun
kan være utilfreds og sur, men hun argumentere for det og gør det på en fin
og ok måde.
Hos moderen (vi er skilt), der er det trusler og trusler, men ingen
konsekvens... lad mig sige det på den måde.... moderen er ugentligt i
slagsmål på gulvet med vores 7 årige datter, Og moderen forstår ikke hvorfor
hun opfører sig sådan! (suk) (og samme adfærd er vores snart 4 årige søn
begyndt på, heldigvis ikke hjemme hos mig).
Hvilket minder mig om noget vores datters dagpleje mor fortalte mig da jeg
besøgte hende forrige sommer. Hendes 10 årige datter var kommet hen til
hende og havde sagt "mor det er så dejligt når det er dig der bestemmer",
moderen var ved at besvime!!!!, for det havde altid været fadere som
datteren snoede om sin lillefinger og hos far fik hun altid først et nej...
for at 5 minutter senere få et ja, så moderen udbad sig en forklaring fra
sin 10 årige datter, og datteren svarede "jo, mor når man spørger dig så er
et ja, et ja, og et nej et nej, med dig skal jeg ikke bruge tid på at
forhandle, det er faktisk rart" (igen måtte moderen holde fast i noget for
at ikke besvime!
Vi sad begge og skreg af grin mens hun fortalte dette, og i det samme kom
datteren ind, hun spurgte om hvad vi grinte af og moderen fortalte hende om
det, pigebarnet sagde såmen bare "ja.... men det er altså rart engang i
mellem at ikke skulle foretage valg hele tiden!"
/brian