Ingolf wrote:
>
> Bare lige et kort spørgsmål. Hvis dit ghost består af 10GB data der
> skal kopieres til HD'en. Hvad er så hurtigst? At lave en 'unattended'
> installation af Windows eller 'forsøge' med dit ghost image?
Hej Ingolf.
Hvis din image-kopi fylder 10Gb (image-filer er oftest pakkede!) ,
så må den jo indeholde rigtig MANGE store programmer foruden
selve Windows XP. Hvis du skal installere alt dette, selvom det er
nok så automatisk, så er jeg sikker på at Ghost vil vinde dette
"kapløb" på tid. Men uanset hvilken slags 'deployment' man vælger,
så kræver de alle at man har lavet et vis minimum af forarbejde og
det bør jo 'tælles med', hvis man vil lave et "kapløb".
> PS. Har aldrig set et ghost program fungere ordentligt med WinNT/XP
> og NTFS! Der er ballade med SID (Security IDentifiers, og hvis man
> kører i netværk med domæne, får du aldrig nettet igang igen.)
Nej, det giver kun "ballade" hvis det kommer helt bag på én.
SID er din Windows XP's unikke "CPR-nummer". Det er en del af
dens identitet. Også på netværks-domænet. Hvis du ændrer SID
mens du er medlem af domænet, så bliver du naturligvis IKKE
genkendt igen. Og som du nok HAR opdaget, så kan der heller ikke
være 2 eller flere maskiner med samme SID på nettet samtidig.
Denne problematik har INTET med Ghost at gøre!
Hvis du vil "klone" Windows XP maskiner på samme netværk, så skal
du melde din maskine UD af domænet umiddelbart inden du laver
dit image. Når du senere 'restore' dit image, skal den have ny SID inden
du melder den ind i domænet igen.
Brug f.eks. SYSPREP værktøjet, den vil generere en ny SID og
hvis du gør rigtig brug af den såkaldte 'answer file' (sysprep.ini) så kan
du faktisk lave noget der ligner en komplet 'unattended' installation!
http://support.microsoft.com/default.aspx?scid=kb;en-us;302577
På min arb.plads bruger vi Ghost-images af vores mange forskellige
PC'ere og setups. Umiddelbart før image-kopien laves, kører vi
SYSPREP med answer file. Når vi så skal klargøre en ny maskine,
sender vi et passende image ud til den (via nettet fra vores ghost-
server). Når maskinen rebootes, vågner Windows XP op til dåd og
kører den sidste del af installationen helt automatisk (registrerings-
nøgle, navngivning, indmeldelse i domæne, regionale indstillinger, m.m.).
Ærgerlig at du ikke har haft success med ghost. Men jeg tror at det
bunder i uvidenhed. Prøv igen og giv den chance. Den er slet ikke så
tosset. Og der findes også andre 'mærker' end Symantec.
At lave et harddisk-image er den mest komplette form for backup.
Jeg bruger det selv jævnligt og før enhver større installation...
Også umiddelbart før jeg installerede SP2. Det blev min redning!
-E.G.