---

Hej NG

Er der nogen der har hørt noget eller har nogen erfaring med ankerlys, der
bruger lysdiode(r)?

Hilsner
Martin Gornitzka

---

Martin skriblede og skrablede følgende:

> Er der nogen der har hørt noget eller har nogen erfaring med
> ankerlys, der bruger lysdiode(r)?

http://www.lopolight.com/

Men så vidt jeg kan se, så har de ikke en desideret ankerlanterne, og de
kombinerede er møghamrende dyre.

Men har du overvejet at lave den selv?

Jeg ved det ikke med sikkerhed, men jeg tror ikke, at der er de samme
godkendelseskrav til ankerlys som der er til navigationslys. Hvis det er
rigtigt, så er det jo forholdsvis nemt at lave selv.

Et lille syltetøjsglas, et plexglasrør eller lignende lukket med sikaflex og
så en masse dioder. Alternativt kan man bruge indmaden fra en række billige
cykellygter som man forbinder i serie...

Det kan snildt laves, uden at koste kr 3500,-

Claus

---

"Martin" <NoSpam-news@f27.dk> wrote in message
news:41acb8ea$0$86751$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej NG
>
> Er der nogen der har hørt noget eller har nogen erfaring med ankerlys, der
> bruger lysdiode(r)?
>
> Hilsner
> Martin Gornitzka
>
Jeg kjøpte et her: http://www.sealite.com.au/product_page.php?prod_code=SL05
Tror prisen var ca 750 kr.
Send mail til: chris.procter@sealite.com.au

---

"Martin" <NoSpam-news@f27.dk> skrev i en meddelelse
news:41acb8ea$0$86751$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej NG
>
> Er der nogen der har hørt noget eller har nogen erfaring med ankerlys, der
> bruger lysdiode(r)?
>
> Hilsner
> Martin Gornitzka
>
>
Jf søvejsregel 22 skal et ankerlys kunne ses 2 sm væk på et skib under 12
meter. Ellers så kan man vist selv lave hvad man vil med syltetøjsglas og
ligende. Bare de holder kravet om at kunne ses 2 sm væk.

VH Lasse

---

Lasse N. Larsen wrote:
> "Martin" <NoSpam-news@f27.dk> skrev i en meddelelse
> news:41acb8ea$0$86751$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
>>Hej NG
>>
>>Er der nogen der har hørt noget eller har nogen erfaring med ankerlys, der
>>bruger lysdiode(r)?
>>
>>Hilsner
>>Martin Gornitzka
>>
>>
>
> Jf søvejsregel 22 skal et ankerlys kunne ses 2 sm væk på et skib under 12
> meter. Ellers så kan man vist selv lave hvad man vil med syltetøjsglas og
> ligende. Bare de holder kravet om at kunne ses 2 sm væk.
>
check lige Tillæg I "Anbringelse af og tekniske specifikationer for
skibslys og signalfigurer"
Specielt:
7. Farvespecifikationer for lys
8. Lysstyrke
Synsvidde 2sm = 4,3 candela



/carsten

---

> > Jf søvejsregel 22 skal et ankerlys kunne ses 2 sm væk på et skib under
12
> > meter. Ellers så kan man vist selv lave hvad man vil med syltetøjsglas
og
> > ligende. Bare de holder kravet om at kunne ses 2 sm væk.
> >
> check lige Tillæg I "Anbringelse af og tekniske specifikationer for
> skibslys og signalfigurer"
> Specielt:
> 7. Farvespecifikationer for lys
> 8. Lysstyrke
> Synsvidde 2sm = 4,3 candela
>
>
>
> /carsten

Det ændrer jo ikke ved det faktum at de stadig skal lyse 2 sm, her har hvor
mange candela ikke noget med dette at gøre.

Lasse.

---

Lasse N. Larsen wrote:
>>>Jf søvejsregel 22 skal et ankerlys kunne ses 2 sm væk på et skib under
>
> 12
>
>>>meter. Ellers så kan man vist selv lave hvad man vil med syltetøjsglas
>
> og
>
>>>ligende. Bare de holder kravet om at kunne ses 2 sm væk.
>>>
>>
>>check lige Tillæg I "Anbringelse af og tekniske specifikationer for
>>skibslys og signalfigurer"
>>Specielt:
>> 7. Farvespecifikationer for lys
>> 8. Lysstyrke
>> Synsvidde 2sm = 4,3 candela
>>
>>
>>
>>/carsten
>
>
> Det ændrer jo ikke ved det faktum at de stadig skal lyse 2 sm, her har hvor
> mange candela ikke noget med dette at gøre.
>
Jo, for 4,3 candela er det der anerkendes som nødvendigt for at have en
synsvidde på 2sm. Der er jo forskel på om det er klart vejr eller tæt
tåge, derfor er 2sm synsvidde kun interessant hvis der kobles sammen med
de (standard) konditioner der gælder

/carsten

---

Lasse N. Larsen skriblede og skrablede følgende:

>> Synsvidde 2sm = 4,3 candela
> Det ændrer jo ikke ved det faktum at de stadig skal lyse 2 sm, her
> har hvor mange candela ikke noget med dette at gøre.

Naturligvis har det da det. Spørger man ti forskellige mennersker om
lysstyrken får man også ti forskellige svar. Det man man følgelig ikke bruge
til noget. Derfor er man nødsaget til at sætte en standard som minimum.

Overholder lanternen ikke de 4,3 candela, så er lyseffekten ikke
tilstrækkelig.

Claus

---

"Claus Tersgov" <ingenmail@ingenmail.ingenmail> skrev i en meddelelse
news:conehu$1sn$1@news.cybercity.dk...
> Lasse N. Larsen skriblede og skrablede følgende:
>
>>> Synsvidde 2sm = 4,3 candela
>> Det ændrer jo ikke ved det faktum at de stadig skal lyse 2 sm, her
>> har hvor mange candela ikke noget med dette at gøre.
>
> Naturligvis har det da det. Spørger man ti forskellige mennersker om
> lysstyrken får man også ti forskellige svar. Det man man følgelig ikke
> bruge til noget. Derfor er man nødsaget til at sætte en standard som
> minimum.
>
> Overholder lanternen ikke de 4,3 candela, så er lyseffekten ikke
> tilstrækkelig.
>
> Claus
>
Hvad er Candela for noget. Jeg har altid troet at lysstyrke var Lux
Hilsen
Steffen

---

"Steffen Skov" <Xsskov@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:41afb360$0$64667$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> "Claus Tersgov" <ingenmail@ingenmail.ingenmail> skrev i en meddelelse
> news:conehu$1sn$1@news.cybercity.dk...
>>
> Hvad er Candela for noget. Jeg har altid troet at lysstyrke var Lux
> Hilsen
> Steffen
>


>
> Hvad er Candela for noget. Jeg har altid troet at lysstyrke var Lux
> Hilsen
> Steffen
>
>

Herunder er der taget et udsnit fra en test af cykel lygter, her ser du at
lysstyrken er målt i Candele... se hele testen her hvis du er interesseret
http://www.forbrug.dk/fileadmin/testmetodikker/cykellygter.pdf

Lystekniske krav :

Forlygter skal udsende konstant hvidt eller gult lys. Baglygter skal udsende
konstant rødt lys eller

blinkende lys med en blinkfrekvens på min. 200 blink pr. minut.

Forlygter : Lysstyrken skal være mindst 4 candela målt ret forfra, mindst
0,4 candela målt 20° til

hver side og mindst 0,05 candela målt 80° til hver side. Lysstyrken må ikke
overstige 60 candela i

eller over 0° i vandret retning.



Mvh

JR

---

Steffen Skov wrote:
> "Claus Tersgov" <ingenmail@ingenmail.ingenmail> skrev i en meddelelse
> news:conehu$1sn$1@news.cybercity.dk...
.........
> Hvad er Candela for noget. Jeg har altid troet at lysstyrke var Lux

Candela:
http://www.natmus.dk/cons/tp/lightcd/light_cd.htm
http://en.wikipedia.org/wiki/Candela

eller
http://www.google.dk/search?q=define+candela

/carsten

---

Steffen Skov skriblede og skrablede følgende:

> Hvad er Candela for noget. Jeg har altid troet at lysstyrke var Lux

Prøv ar søge på google på candela og definition, så får du sikkert en
forklaring. Så vidt jeg husker, så er det noget med den målte lysmængde fra
en reflekterende sort tilsværtet plade.

Lux, lumen og candela hænger sammen, der er blot forskellige måder at måle
på. Bl.a. tages der ved candela hensyn til lysets farvespectrum. Derfor den
svætede plade.

Claus

---

Claus Tersgov skriblede og skrablede følgende:

> måle på. Bl.a. tages der ved candela hensyn til lysets farvespectrum.

.... underforstået kelvin grader....

Claus

---

Claus Tersgov wrote:
> Steffen Skov skriblede og skrablede følgende:
>
>
>>Hvad er Candela for noget. Jeg har altid troet at lysstyrke var Lux
>
>
> Prøv ar søge på google på candela og definition, så får du sikkert en
> forklaring. Så vidt jeg husker, så er det noget med den målte lysmængde fra
> en reflekterende sort tilsværtet plade.

En sort plade reflekterer ikke lys!

- Lars

---

Nej, men den *udstråler* lys. Mystisk, men sandt. Forklaringen må henlægges
til anden gruppe.

Bjarke



"Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> wrote in message
news:copt9g$2hc$1@news.cybercity.dk...
> Claus Tersgov wrote:
snip
>
> En sort plade reflekterer ikke lys!
>
> - Lars

---

Lars Kristensen skriblede og skrablede følgende:

>> Prøv ar søge på google på candela og definition, så får du sikkert en
>> forklaring. Så vidt jeg husker, så er det noget med den målte
>> lysmængde fra en reflekterende sort tilsværtet plade.
>
> En sort plade reflekterer ikke lys!

At du gider at spille tid på den slags flueknepperi!.........

suk!

Claus

---

"Claus Tersgov" <ingenmail@ingenmail.ingenmail> skrev i en meddelelse
news:copfqi$2iii$1@news.cybercity.dk...
> Steffen Skov skriblede og skrablede følgende:
>
>> Hvad er Candela for noget. Jeg har altid troet at lysstyrke var Lux
>
> Prøv ar søge på google på candela og definition, så får du sikkert en
> forklaring. Så vidt jeg husker, så er det noget med den målte lysmængde
> fra en reflekterende sort tilsværtet plade.
>
> Lux, lumen og candela hænger sammen, der er blot forskellige måder at måle
> på. Bl.a. tages der ved candela hensyn til lysets farvespectrum. Derfor
> den svætede plade.
>
> Claus
Tak - men jeg spurgte kun fordi, jeg ikke PT. har tid til at søge på Google
og gennemlæse en masse sider.Men jeg havde tid til et gammelt lexikon i
papir. Det blev jeg heller ikke ret klogere af, for der står:

Candela: enheden for lysstyrker i SI-systemet; forkortes cd. En cd defineres
som lysstyrken i en given retning af en lyskilde, som udsender monokromatisk
med frekvensen 540*10 i 12. potens Hz, og hvis strålingsstyrke i denne
retning er 1/683W per steradian . Lysstyrken fra et alm. stearinlys er ca. 1
cd.

Skal man i bund og grund ikke bare sørge for hvad man selv føler for er det
rigtige ankerlys at sætte i det aktuelle farvand?

Hilsen
Steffen

---

Steffen Skov wrote:
> "Claus Tersgov" <ingenmail@ingenmail.ingenmail> skrev i en meddelelse
> news:copfqi$2iii$1@news.cybercity.dk...
>
>>Steffen Skov skriblede og skrablede følgende:
.........
> Skal man i bund og grund ikke bare sørge for hvad man selv føler for er det
> rigtige ankerlys at sætte i det aktuelle farvand?
>
Hvis dine følelser er i overensstemmelse med godt sømandskab så går det
nok, men nu kommer det jo an på hvilket skib der er tale om.

Hvis det er lille nok er det tilstrækkeligt (men imo dumt)med en
håndlygte...

Grundlæggende er et ankerlys ( -lanterne) et skibslys på samme vis som
dine øvrige lanterner, og skal derfor opfylde de samme krav fsv.
godkendelse, certifikater osv. osv.

Det er jo lige surt at blive sejlet ned når man ligger for anker som når
man sejler (mindst)

/carsten

---

Steffen Skov skriblede og skrablede følgende:

> Tak - men jeg spurgte kun fordi, jeg ikke PT. har tid til at søge på
> Google og gennemlæse en masse sider.Men jeg havde tid til et gammelt
> lexikon i papir. Det blev jeg heller ikke ret klogere af, for der
> står:
> Candela: enheden for lysstyrker i SI-systemet; forkortes cd. En cd
> defineres som lysstyrken i en given retning af en lyskilde, som
> udsender monokromatisk med frekvensen 540*10 i 12. potens Hz, og hvis
> strålingsstyrke i denne retning er 1/683W per steradian . Lysstyrken
> fra et alm. stearinlys er ca. 1 cd.

Problemet er, at hvis man skal angive en minimumsintensitet i lys, så skal
man være enige om "farvetemperaturen". Farvetemperaturen kender alle
sikkert, det er den "glød" eller skær, en given lyskilde kan have.
Eksempelvis taler man om kolde og varme lystofrør, og vi kender alle også
forskellen på en kraftig halogenpærer og en almindelig glødelampe. De to
lamper udsender lys ved forskellige farvetemperaturer, målt i kelvin grader.
Høj sol ligger på ca. 5500 kelvin grader, og f.eks. en kameraflash kan
ligge på ca 6000 kelvin eller endog mere.

Lysets evne til at trænge igennem luften er altså afhængig af antallet af
kelvingrader. Jo højere farvetemperatur jo længere væk kan lyset ses. Vi
kender det også fra de nye diodecykellygter og de blåagtige lamper til
bilers forlygter og naturligvis stroboskober på flyvemaskiner.
Det er det blålige spectrum, som bedre trænger igennem atmosfæren.

Så hvis man skal tale om en standard for minimumsintensitet, så skal man
være enige om frekvensen. Derfor defineres candela som den mængde lys, en
sort plade tilbagesender efter at den er belyst i en given vinkel. Dette lys
er monokromatisk idet frekvensen ligger konstant på ca. 2000 kelvin.

(Så kan man diskutere om pladen refekterer, udstråler eller hvad ved jeg.
Det er uendelig ligegyldigt og er i mine øjne latterligt ordløveri)

Lux kan man således ikke bruge til denne måling, fordi lyset kan udsendes
ved forskellige frekvenser, afhængigt af kildens beskaffenhed..

Der er et hurtigt link her, som fortæller lid om farvetemperaturer:
http://www.google.dk/search?q=cache:55nebb1vGpgJ:www.webphotoschool.com/Lesson_Library/Free_Lessons/Using_Digital_White_Balance_Indoors/+flash+kelvin&hl=da


> Skal man i bund og grund ikke bare sørge for hvad man selv føler for
> er det rigtige ankerlys at sætte i det aktuelle farvand?

Nej!

Man skal naturligvis være 110% stensikker på, at den lampe, man bruger,
opfylder lovens minimumskrav. Folk kan blive slået ihjel af at blive sejlet
ned, fordi ankerlyset ikke er tilstrækkeligt....

Claus

---

Claus, når du gerne irettesætter os andre for unøjagtigheder, så må du
acceptere at vi gør det samme. Ikke for at få ret eller for at hævde os
selv. - men fordi en god diskussion gør os alle lidt klogere. Og det vil vi
jo gerne være.

Din definition af Candela med refleksion fra den sorte plade er forkert.
Definitionen er som Steffen citerer den. Den har intet med refleksion at
gøre.

Iøvrigt er kommentaren om den manglende refleksion fra en sort plade
korrekt. Et "black body" er:

Blackbody - the theoretical "perfect" absorber of light at all wavelengths.
As blackbodies heat up, they emit a characteristic double-exponential light
frequency (energy) curve, which is imperfectly seen in nature.

(jeg har taget anden sætning med, da det muligvis er den der forvirrer. Den
indgår i definitionen af visse elektromagnetiske egenskaber.)

Iøvrigt er jeg fuldstændig enig i den sidste kommentar. Man behøver ikke at
forstå hele denne tråd for at sætte de korrekte lys på sin båd, men det skal
bestemt ikke overlades til "føleri"

/Bjarke


"Claus Tersgov" <ingenmail@ingenmail.ingenmail> wrote in message
news:covnpg$1dui$1@news.cybercity.dk...
> Steffen Skov skriblede og skrablede følgende:
>
>> Tak - men jeg spurgte kun fordi, jeg ikke PT. har tid til at søge på
>> Google og gennemlæse en masse sider.Men jeg havde tid til et gammelt
>> lexikon i papir. Det blev jeg heller ikke ret klogere af, for der
>> står:
>> Candela: enheden for lysstyrker i SI-systemet; forkortes cd. En cd
>> defineres som lysstyrken i en given retning af en lyskilde, som
>> udsender monokromatisk med frekvensen 540*10 i 12. potens Hz, og hvis
>> strålingsstyrke i denne retning er 1/683W per steradian . Lysstyrken
>> fra et alm. stearinlys er ca. 1 cd.
>
> Problemet er, at hvis man skal angive en minimumsintensitet i lys, så skal
> man være enige om "farvetemperaturen". Farvetemperaturen kender alle
> sikkert, det er den "glød" eller skær, en given lyskilde kan have.
> Eksempelvis taler man om kolde og varme lystofrør, og vi kender alle også
> forskellen på en kraftig halogenpærer og en almindelig glødelampe. De to
> lamper udsender lys ved forskellige farvetemperaturer, målt i kelvin
> grader.
> Høj sol ligger på ca. 5500 kelvin grader, og f.eks. en kameraflash kan
> ligge på ca 6000 kelvin eller endog mere.
>
> Lysets evne til at trænge igennem luften er altså afhængig af antallet af
> kelvingrader. Jo højere farvetemperatur jo længere væk kan lyset ses. Vi
> kender det også fra de nye diodecykellygter og de blåagtige lamper til
> bilers forlygter og naturligvis stroboskober på flyvemaskiner.
> Det er det blålige spectrum, som bedre trænger igennem atmosfæren.
>
> Så hvis man skal tale om en standard for minimumsintensitet, så skal man
> være enige om frekvensen. Derfor defineres candela som den mængde lys, en
> sort plade tilbagesender efter at den er belyst i en given vinkel. Dette
> lys
> er monokromatisk idet frekvensen ligger konstant på ca. 2000 kelvin.
>
> (Så kan man diskutere om pladen refekterer, udstråler eller hvad ved jeg.
> Det er uendelig ligegyldigt og er i mine øjne latterligt ordløveri)
>
> Lux kan man således ikke bruge til denne måling, fordi lyset kan udsendes
> ved forskellige frekvenser, afhængigt af kildens beskaffenhed..
>
> Der er et hurtigt link her, som fortæller lid om farvetemperaturer:
> http://www.google.dk/search?q=cache:55nebb1vGpgJ:www.webphotoschool.com/Lesson_Library/Free_Lessons/Using_Digital_White_Balance_Indoors/+flash+kelvin&hl=da
>
>
>> Skal man i bund og grund ikke bare sørge for hvad man selv føler for
>> er det rigtige ankerlys at sætte i det aktuelle farvand?
>
> Nej!
>
> Man skal naturligvis være 110% stensikker på, at den lampe, man bruger,
> opfylder lovens minimumskrav. Folk kan blive slået ihjel af at blive
> sejlet
> ned, fordi ankerlyset ikke er tilstrækkeligt....
>
> Claus
>

---

Bjarke Christensen skriblede og skrablede følgende:

> Claus, når du gerne irettesætter os andre for unøjagtigheder, så må du
> acceptere at vi gør det samme. Ikke for at få ret eller for at hævde
> os selv. - men fordi en god diskussion gør os alle lidt klogere. Og
> det vil vi jo gerne være.

Lars Kristensen rettesætter ikke nogen på nogen måde overhoved. Han smider
med en *enkelt* sætning en temmelig ligegyldig kommentar ind i en
diskussion, uden at give nogen som helst forklaring på sit argument! Om en
plade udstråler eller reflekterer er i denne sammenhæng fuldstændig
ligegyldigt og kan kun tjene til at gøre det endnu mere indviklet og
forvirrende for en udeforstående, når talen falder på lanterner.

> Din definition af Candela med refleksion fra den sorte plade er
> forkert. Definitionen er som Steffen citerer den. Den har intet med
> refleksion at gøre.

Hvis du gad at kigge efter, så vil du opdage, at der er mange definitioner
af candela. Jeg har ikke påstået, at min definition er den definition, som
SIE har vedtaget. Den allerførste og oprindelige definition på en candela,
er den mængde lys en glasplade på 1x1 meter som er sværtet med sod,
udstråler (reflekterer, tilbagekaster, videresender what ever!) når den
bliver belyst fra flammen fra et sterinlys. Men der findes 117 andre
definitioner på candela og den er blevet lavet om indtil flere gange, senest
i 1979 som er følgende:

The candela is the luminous intensity, in a given direction, of a source
that emits monochromatic radiation of frequency 540 x 1012 hertz and that
has a radiant intensity in that direction of 1/683 watt per steradian.

http://physics.nist.gov/cuu/Units/candela.html

Det er den gældende standard vedtaget af SIE. Bemærk, at man fuldstændig har
ændret definitionen og har fjernet henvisninger til ord som "platin",
"blackbody" og andre mystiske målemetoder, og slet og ret har skrevet: " in
a given direction, of a source"

Kan du fortælle mig, hvordan man i ovenstående kan udelukke en sortsværtet
glasplade som en kilde til monokromatisk lys? Min definition med en sværtet
glasplade har været brugt i danmark i mange år, inden "moderniseringen".

Men selv om der senest i 1979 er fastsat en standard, så er der ingen
garanti for, at den er enerådende. Der er mange steder, hvor SI systemet
slet ikke bruges, og hvor man henholder sig til sin oprindelige standard,
som man har brugt i det pågældende land sin tidernes morgen.

Men det væsentlige er, at der i alle tilfælde er tale om monokromatisk lys,
og hvordan man så frembringer det, er mindre væsentligt.

Jeg ved udmærket godt, hvad forskellen er på absorbering og tilbagekastning,
men man kan altså ikke lave alle forklaringer om til videnskablige
afhandlinger! Dette er et forum for almindelige mennerske og ikke for
snævertsynede universitetsnørder.

Den måde, Lars Kristensen ønsker at debattere på kan jeg ikke bruge til en
skid. Han kaster typisk blot en enkelt sætning ind i en diskussion, uden at
gøre sig nogen som helst ulejlighed med at forklare sine argumenter. Det er
noget, han tilsyneladende ofte gør, og jeg har temmelig svært ved at se
værdien i denne debatform!

Den slags indlæg er i min øjnene ubrugelige, og minder mere om "min far er
større end din far" argumentet!

Claus

---

Claus Tersgov wrote:
> Bjarke Christensen skriblede og skrablede følgende:
>
>
>>Claus, når du gerne irettesætter os andre for unøjagtigheder, så må du
>>acceptere at vi gør det samme. Ikke for at få ret eller for at hævde
>>os selv. - men fordi en god diskussion gør os alle lidt klogere. Og
>>det vil vi jo gerne være.
>
>
> Lars Kristensen rettesætter ikke nogen på nogen måde overhoved. Han smider
> med en *enkelt* sætning en temmelig ligegyldig kommentar ind i en
> diskussion, uden at give nogen som helst forklaring på sit argument! Om en
> plade udstråler eller reflekterer er i denne sammenhæng fuldstændig
> ligegyldigt og kan kun tjene til at gøre det endnu mere indviklet og
> forvirrende for en udeforstående, når talen falder på lanterner.

Det er da mest forvirrende når du tillægger nogle genstande nogen
egenskaber de slet ikke har.

> Kan du fortælle mig, hvordan man i ovenstående kan udelukke en sortsværtet
> glasplade som en kilde til monokromatisk lys? Min definition med en sværtet
> glasplade har været brugt i danmark i mange år, inden "moderniseringen".

Men den bør ikke bruges mere da den ikke følger standarden.


> Der er mange steder, hvor SI systemet
> slet ikke bruges, og hvor man henholder sig til sin oprindelige standard,
> som man har brugt i det pågældende land sin tidernes morgen.

Hvor f.eks.?
Hvis en producent i et land overhoved har nogen som helst intentioner om
at hans/hendes produkt skal kunne godkendes/bruges i andre lande, skal
producenten bruge internationale fastsatte standarder.
Det vil jo ikke gå, hvis jeg beder om at få et vant der er 12790 mm og
jeg så får et der er 12750 mm fordi han bruger sin egen standard.

> Jeg ved udmærket godt, hvad forskellen er på absorbering og tilbagekastning,
> men man kan altså ikke lave alle forklaringer om til videnskablige
> afhandlinger! Dette er et forum for almindelige mennerske og ikke for
> snævertsynede universitetsnørder.

Næh, men skal vi så ikke, ganske enkelt, kalde en spade for en spade og
en skovl for en skovl og bruge de rette termer om genstandes egenskaber
og ikke tillægge dem egenskaber de slet ikke har?

> Den måde, Lars Kristensen ønsker at debattere på kan jeg ikke bruge
til en
> skid.

Nå ja, dit problem ikke mit. Du skal i iøvrigt ikke udtale dig på mine
vegne om hvorledes jeg ønsker at debattere.

Hvis du står uforstående over for mine argumenter, må du jo spørge til
yderligere forklaring eller anden dokumentation. Hvis jeg bliver spurgt
på en ordentlig måde vil jeg da også hellere end gerne uddybe forklaringen.

> Han kaster typisk blot en enkelt sætning ind i en diskussion, uden at
> gøre sig nogen som helst ulejlighed med at forklare sine argumenter.

Den kan jeg så ikke følge dig i.
For det første, mener jeg ikke det er noget jeg typisk gør, så herfor må
du komme med yderligere forklaring.
For det andet, har du lige argumenteret imod, at lange (videnskablige)
forklaringer ikke umiddelbart skal skrives i gruppen.

> Det er
> noget, han tilsyneladende ofte gør, og jeg har temmelig svært ved at se
> værdien i denne debatform!

Du må komme med en nærmere uddybning om dit "ofte".
Hvis du er uenig eller i tvivl om noget af det jeg skriver, kan du jo
blot spørge.

> Den slags indlæg er i min øjnene ubrugelige, og minder mere om "min
far er
> større end din far" argumentet!

Det er så din tolkning. Hvis ikke du kan bruge mine indlæg til noget kan
du lade være med at læse dem.

- Lars

---

Lars Kristensen skriblede og skrablede følgende:

> Men den bør ikke bruges mere da den ikke følger standarden.

Det er noget vrøvl...

Seneste SI definition er denne fra 1979:

"The candela is the luminous intensity, in a given direction, of a source
that emits monochromatic radiation of frequency 540 x 1012 hertz and that
has a radiant intensity in that direction of 1/683 watt per steradian."

Hvordan man så kommer frem til resultatet er forskelligt fra land til land!

> Hvis en producent i et land overhoved har nogen som helst intentioner
> om at hans/hendes produkt skal kunne godkendes/bruges i andre lande,
> skal producenten bruge internationale fastsatte standarder.

Hvorfor tror du, at det først i 1979 er lykkes at fremsætte en standard, de
fleste lande kan være enige om. Det er fordi den er formuleret så
gummiagtigt, at hvert land kan bruge deres egen metode til at frembringe
resultatet.

> Det er så din tolkning. Hvis ikke du kan bruge mine indlæg til noget
> kan du lade være med at læse dem.

Det gør jeg heller ikke altid, der er sjældet ret meget, man går glip af...

Claus

---

Jeg tog for givet, at vi diskuterede efter gælden standarder, ikke fortidens
udlægninger. Alternativt ville vi også få nogle lange
navigationsdiskussioner, hvis ikke vi havde forladt tanken om at jorden var
flad.

Beklager jeg er sådan en "ung" naiv fyr der har min viden om
elektromagnetisme og optiske systemer fra 80'erne, hvor jeg fik min
uddannelse. Da man talte om "sværtede plader" var jeg slet ikke født.

/Bjarke


"Claus Tersgov" <ingenmail@ingenmail.ingenmail> wrote in message
news:cp1m0q$hoc$1@news.cybercity.dk...
> Bjarke Christensen skriblede og skrablede følgende:
>
snip

>
> Hvis du gad at kigge efter, så vil du opdage, at der er mange definitioner
> af candela. Jeg har ikke påstået, at min definition er den definition, som
> SIE har vedtaget.

snip

---

Bjarke Christensen skriblede og skrablede følgende:

> Jeg tog for givet, at vi diskuterede efter gælden standarder, ikke
> fortidens udlægninger. Alternativt ville vi også få nogle lange

Hvad er det, du ikke forstår efter gældende standard??

Jeg har endda citeret den for dig, og jeg gør det da gerne igen:

"The candela is the luminous intensity, in a given direction, of a source
that emits monochromatic radiation of frequency 540 x 1012 hertz and that
has a radiant intensity in that direction of 1/683 watt per steradian."

Citat slut.

Det er gældende standard i henhold til SI -senest ændret i 1979.

Vil du bestride, at en sortsværtet plade på en kvadratmeter ikke kan
anvendes jævnfør den gældende standard, selv om det har været brugt i
danmark i snart 100 år?

Hvorfor tror du, at den er formuleret så bredt, og hvorfor tror du, at flere
lande har haft deres egen standard helt frem til 1979?

Claus

---

Bjarke Christensen skriblede og skrablede følgende:


> Beklager jeg er sådan en "ung" naiv fyr der har min viden om
> elektromagnetisme og optiske systemer fra 80'erne, hvor jeg fik min
> uddannelse. Da man talte om "sværtede plader" var jeg slet ikke født.

Du mener altså, at candela som blev defineret første gang i slutningen af
1800 tallet pludselig er blevet så højteknologisk, at man har måttet lave
hele spektret for synlig lys om?

Jeg har endda forklaret dig, hvorfor man bruger en "sodsværtet" glasplade,
men det har du let og elegang klippet væk..

Her er den danske oversættelse af den seneste SI standard på candela. Vil du
ikke være rar at fortælle, hvordan man frembringer den monokromatiske
lyskilde, hvis en sodsværtet plade er regne som oldnordisk?

"Lysstyrken i en given retning af en lyskilde, som udsender monokromatisk
lys med en frekvens på 540 × 1012 Hz, og hvis strålingsstyrken i denne
retning er 1/683 W/sr."

Hvordan vil du jævnfør ovenstående sikre dig, at lyskilden bliver
monokromatisk med en frekvens på 540 × 1012 ?

Det er meget nemt, det er *præcis* ved den frekvens sod, kul og lignende
substanser udstråler synligt lys. Det er den metode, man har brugt i danmark
i masser af år, mens man i andre lande eksperimenterede med nedkølede
metaller og andre mærkelige påfund...

Claus

---

Ja, man skal jo klippe i det, ellers får man jo "besked" her i gruppen. Af
hvem mon ??

Du behøver ikke at forklare mig det, Claus. Jeg kender godt anekdoten om den
tilsværtede plade, men vælger at forholde mig til de mere nutidige
forklaringer og standarder.

Som sagt er jeg en ung dreng, der godt kan slippe fortiden og historietimer
har aldrig været blandt mine favoritter. Det skulle da lige være de græske
mytologier, men det er nu mere for underholdningsværdien <smile>

/Bjarke



"Claus Tersgov" <ingenmail@ingenmail.ingenmail> wrote in message
news:cp2stp$2f13$1@news.cybercity.dk...
> Bjarke Christensen skriblede og skrablede følgende:
>
snip

>
> Jeg har endda forklaret dig, hvorfor man bruger en "sodsværtet" glasplade,
> men det har du let og elegang klippet væk..
>
snip

---

Bjarke Christensen skriblede og skrablede følgende:


> Du behøver ikke at forklare mig det, Claus. Jeg kender godt anekdoten
> om den tilsværtede plade, men vælger at forholde mig til de mere
> nutidige forklaringer og standarder.

Og hvordan frembringer man så en monokromatisk lyskilde?

Nu er det tredie gang, jeg spørger dig?!

> Som sagt er jeg en ung dreng, der godt kan slippe fortiden og
> historietimer har aldrig været blandt mine favoritter. Det skulle da
> lige være de græske mytologier, men det er nu mere for
> underholdningsværdien <smile>

Du snakker behændigt uden om fakta!

Claus

---

Beklager, jeg var så forgabt i vores diskussion af definitionen, at jeg ikke
opdagede dette spørgsmål.

Den typiske metode er, at man laver en elektronstrøm i en ren gasart. Når
elektronerne i molekylerne falder tilbage i deres faste bane om kernen
udsendes der en elektromagnetisk stråling (lys) med en meget præcis
bølgelængde. Bølgelængden afhænger at banerne og kernens sammensætning.
Typisk udsender processen primært en bølgelængde samt et par andre mindre
kraftige bølgelængder hidrørende fra tilbagefald over flere elektronbaner.
Sidstnævnte kan sorteres væk i et traditionelt filtersystem, så man ender
med den rene farve (bølgelængde)

Hvis man får fat i en af de pærer der står på stisystemerne (eller på
offentlige veje) og skiller den ad vil man se, at der er en mindre, klar
pære indeni. Dette er en kviksølvslampe der afgiver (når kviksølvet er
blevet varmt og i dampform inden i pæren) et næsten monokromatisk UV lys. Da
dette hverken er sundt eller hensigtsmæssigt til belysning, er der en hvid
glaspære uden om. På indersiden af dette er der en belægning der når det
rammes af de stærke UV lys generer et virvar af elektrontilbagefald og
således omdanner UV lyset til et bredspektret lys (= hvidt lys). Hvis man
har behov for en kraftig UV lampe kan man få fat i sådan en pære og fjerne
(smadre) den yderste glaspære.

/Bjarke




"Claus Tersgov" <ingenmail@ingenmail.ingenmail> wrote in message
news:cp5h2q$2qv4$1@news.cybercity.dk...
> Bjarke Christensen skriblede og skrablede følgende:
>
snip
>
> Og hvordan frembringer man så en monokromatisk lyskilde?
>
> Nu er det tredie gang, jeg spørger dig?!
>
>> Som sagt er jeg en ung dreng, der godt kan slippe fortiden og
>> historietimer har aldrig været blandt mine favoritter. Det skulle da
>> lige være de græske mytologier, men det er nu mere for
>> underholdningsværdien <smile>
>
> Du snakker behændigt uden om fakta!
>
> Claus
>
>
>

---

Bjarke Christensen skriblede og skrablede følgende:

> Den typiske metode er, at man laver en elektronstrøm i en ren gasart.
> Når elektronerne i molekylerne falder tilbage i deres faste bane om
> kernen udsendes der en elektromagnetisk stråling (lys) med en meget
> præcis bølgelængde. Bølgelængden afhænger at banerne og kernens
> sammensætning. Typisk udsender processen primært en bølgelængde samt
> et par andre mindre kraftige bølgelængder hidrørende fra tilbagefald
> over flere elektronbaner. Sidstnævnte kan sorteres væk i et
> traditionelt filtersystem, så man ender med den rene farve
> (bølgelængde)

Det er ikke den måde, eksempelvis fagfotografer lærer at kalibrerer en
lysmåler på, og det er ikke den facon, der er blevet brugt i mange lande.
Det er slet ikke så højteknologisk, og det er lidt morsomt, at du gerne vil
nedgøre de traditionelle metoder, som har været brugt verden rundt.

Nogen bruger en glasplade med sod, andre lande har brugt fint kulstøv, der
lægges i lim og så ellers et ganske almindelig sterinlys med en give
flammehøjde. Nogen lande brugte også flydende metaller af forskellig art,
men det har man opgivet, fordi det var svært at styre og besværligt at
definere.

Der er tale om ren lavteknologi og det fungerer fint og ganske nøjagtigt, og
det er teknologi, alle kan betale!

Det sjover er netop, at SI definitionen slet ikke siger nogen om den måde,
resultatet skal frembringes på. Det var ellers din første påstand, da du
mente, at min definition var direkte forkert.

Claus

---

Jeg ved der findes lyskilder der fungere efter "mit princip" som bruges til
at "kalibrere" (well, det er jo håndværk, så "indstille" er nok mere
sigende) lysmålere.

Anyway, du har din viden fra fotografer, jeg har min fra universitetet. Ikke
noget under at der er lidt forskel i metoderne.

Lad os vende tilbage til noget mere sejlsportsrelateret.

Jeg mangler stadig en ny spændingstabel (metaller spændingspotentiale) til
at vurdere risici for galvanisk korrosion.

/Bjarke



"Claus Tersgov" <ingenmail@ingenmail.ingenmail> wrote in message
news:cp7orh$1qvp$1@news.cybercity.dk...
> Bjarke Christensen skriblede og skrablede følgende:
>
>> Den typiske metode er, at man laver en elektronstrøm i en ren gasart.
>> Når elektronerne i molekylerne falder tilbage i deres faste bane om
>> kernen udsendes der en elektromagnetisk stråling (lys) med en meget
>> præcis bølgelængde. Bølgelængden afhænger at banerne og kernens
>> sammensætning. Typisk udsender processen primært en bølgelængde samt
>> et par andre mindre kraftige bølgelængder hidrørende fra tilbagefald
>> over flere elektronbaner. Sidstnævnte kan sorteres væk i et
>> traditionelt filtersystem, så man ender med den rene farve
>> (bølgelængde)
>
> Det er ikke den måde, eksempelvis fagfotografer lærer at kalibrerer en
> lysmåler på, og det er ikke den facon, der er blevet brugt i mange lande.
> Det er slet ikke så højteknologisk, og det er lidt morsomt, at du gerne
> vil nedgøre de traditionelle metoder, som har været brugt verden rundt.
>
> Nogen bruger en glasplade med sod, andre lande har brugt fint kulstøv, der
> lægges i lim og så ellers et ganske almindelig sterinlys med en give
> flammehøjde. Nogen lande brugte også flydende metaller af forskellig art,
> men det har man opgivet, fordi det var svært at styre og besværligt at
> definere.
>
> Der er tale om ren lavteknologi og det fungerer fint og ganske nøjagtigt,
> og det er teknologi, alle kan betale!
>
> Det sjover er netop, at SI definitionen slet ikke siger nogen om den måde,
> resultatet skal frembringes på. Det var ellers din første påstand, da du
> mente, at min definition var direkte forkert.
>
> Claus
>

---

<smile> Prøv at udfordre fysiklæren på skolen. Så får han sikkert lidt at
tænke over.....

Det er lidt svært at forstå, men i korte træk så er Candela (Cd) et udtryk
for den energimængde lys som en lyskilde udsender i en given retning (over
en steradian). Lux er et udtryk for den lysstyrke lyset giver anledning til
i en eller anden afstand fra lyskilden. Der er en matematisk/geometrisk
sammenhæng (som sammenhængen mellem spænding, strøm og modstand;bare lidt
mere kringlet) mellem de to størrelser.

(og for de mere interesserede: - og da de tilhører hver sin tid (ligesom
alen, fod og meter) så er der også lidt konstanter og spektrumsammensætning
til forskel, så sammenhængen ender med at blive lidt kompliceret)

Hvis en lyskilde udsender en lysstyrke på fx 10 Cd i en given retning, så
kan man måle samme "lysstrøm" i to forskellige afstande fra en lyskilde, men
de lux lysstrømmen giver anledning til falder når man kommer længere væk fra
lyskilden.

/Bjarke



"Steffen Skov" <Xsskov@webspeed.dk> wrote in message
news:41afb360$0$64667$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
snip
>
> Hvad er Candela for noget. Jeg har altid troet at lysstyrke var Lux
> Hilsen
> Steffen
>
>

---

Bjarke Christensen skriblede og skrablede følgende:

> Det er lidt svært at forstå, men i korte træk så er Candela (Cd) et
> udtryk for den energimængde lys som en lyskilde udsender i en given
> retning (over en steradian). Lux er et udtryk for den lysstyrke lyset
> giver anledning til i en eller anden afstand fra lyskilden. Der er en
> matematisk/geometrisk sammenhæng (som sammenhængen mellem spænding,
> strøm og modstand;bare lidt mere kringlet) mellem de to størrelser.

Det er da ikke helt rigtigt. Candela har ikke kun noget med energi at gøre.
Det handler derimod om monokromatisk lys i en given vinkel. Du glemmer
fuldstændig frekvensen.

Det er jo netop det, der er hele humlen ved candela; nemlig at
farvetemperaturen er fastlagt. Hvis man vil måle forskellige lyskilder, så
skal man være enige om, hvilken frekvens, man måler ved, og det er candelas
funktion. Der måles *udelukkende* ved ca. 2000 kelvin, alle andre frekvenser
bliver ignoreret. Det er deraf den føromtalte, sortsværtede plade kommer ind
i billedet. Sod og kul er næsten samme substans, og de absorberer og
udstråler lys på den samme frekvens.

Så hvis man har en given lyskilde, som udsender lys med en farvetemperatur
på 1000 kelvin og et energiforbrug på 10 watt, og en anden kilde, der
udsender lys ved 9000 kelvin og med samme effekt, så kan sidstnævnte ses og
måles længere væk fra kilden. Men energimængden er akkurat den samme...

Det er jo præcis det, der er fidusen ved de billige diode-cykellygter. Lyset
har en høj frekvens, det kan ses langt væk og bruger en meget lille effekt.
At det så ikke kan bruge til ret meget andet end som opmærkhedssignal, det
er en helt anden debat...

(jeg ved godt, at man ikke umiddelbart kan sætte lighedstegn mellem kelvin
og frekvens, fordi en lyskilde kun sjældent udsender lys på een frekvens,
men lad det nu ligge, det er egentlig irrelevant i denne sammenhæng)

Claus