Bo Kamp Dudek skrev:
> Findes der nogle sammenligningstabeller på nettet over disse to
> browsere mht. W3C standarderne?
Jeg har ikke set nogen. På siden her er der til gengæld flere der
sammenligner Firefox og Safari generelt:
<
http://www.download.com/3302-2143_4-10335583.html>
I Mac-sammenhæng ville det måske også være en ide at kigge på Camino:
<
http://www.mozilla.org/products/camino/> - en Gecko-browser specielt
til Mac.
> Hvad mener I er det rigtige valg?
Hvis det bare drejer sig om at brugerne skal have en browser for at
kunne se websider, så mener jeg at det rigtige valg er den browser
brugerne bedst kan lide - om det så er Safari, Camino, Firefox eller
noget andet kan være ret ligemeget.
Det er straks anderledes hvis tegnestuen også udvikler hjemmesider selv
- her er det væsentligt at have en rimelig mulighed for at se hvordan
siderne vil se ud andre steder. Til det vil jeg mene at Firefox er et
bedre valg, fordi browseren også findes på Windows-platformen (der er
det klart mest udbredte operativsystem).
Der skulle være gode chancer for at se side bliver vist på samme måde i
Firefox/Mac som i Firefox/Windows. IE findes selvfølgelig også både til
Mac og Windows, men det er slet ikke samme kodebase, og IE/Mac og
IE/Windows kan derfor ikke (slet ikke) sammenlignes direkte.
Men hvis man udvikler hjemmesider, er den generelle rettesnor stadig at
man bør teste visningen i så mange browsere man har adgang til - så hvis
tegnestuen arbejder seriøst med hjemmesider, bør både Firefox og Safari
(og Opera for den sags skyld) ligge på maskinerne.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html