/ Forside / Teknologi / Telekommunikation / Mobil-Telefoni / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Mobil-Telefoni
#NavnPoint
Klaudi 20830
refi 17101
Nordsted1 13879
o.v.n. 13756
Kortoverv.. 9673
thyfoon 6564
Ghettofam.. 6087
rotw 5524
katekismus 5124
10  g_h 4281
J2ME-applikation med IMAP4-support? (til N~
Fra : Jacob Laursen


Dato : 16-11-04 17:01

Hej,

Så kom turen til at prøve IMAP4 i min nye Nokia 6230. Jeg havde
heldigvis ikke nogen positive forventninger, og jeg fik da også
nøjagtigt hvad jeg havde regnet med. Først den positive side:

- Det virker! Jeg har testet det op imod serveren Courier IMAP 3.0.3, og
der er ikke umiddelbart problemer.

(Hop forbi næste afsnit nu, hvis du kun vil læse mit generelle
J2ME-spørgsmål, men ikke min klagesang over Nokia 6230)

Desværre stopper glæden her. Da Nokia havde møde om hvorvidt de skulle
lave en IMAP-løsning og evt. fastlægge ambitionsniveauet for en sådan,
må en eller anden på overbevisende vis have argumenteret for at der
maksimalt måtte bruges et par uger på udviklingen - altså laveste
niveau. Der ser simpelthen ud til at IMAP-protokollen er blevet pakket
ind i deres eksisterende POP3-implementation. Denne fremgangsmåde er
enten en fuldstændig misforståelse af IMAP-protokollen eller udtryk for
et meget, meget lavt ambitionsniveau - som udmønter sig i flg. konkrete
begrænsninger:

- Nyeste mails (et bestemt antal) fra indbakken hentes ned på mobilen,
fremfor blot at hente headers og vente med at hente de enkelte mails til
man ønsker at læse dem. Det koster en masse GPRS-trafik og tager tid!

- Der er absolut ingen synkronisering med IMAP-serveren. Mails hentes
blot ned, and that's it. Ingen statusopdateringer osv. Og man må selv
sørge for at rydde op på mobilen (fx slette nedhentede mails
enkeltvist), selvom man allerede har gjort det på serveren.

- Der er ingen understøttelse af IMAP-foldere: Kun indbakken kan tilgås.
Dvs. reelt har man kun adgang til de mails man ikke har ryddet op endnu,
og hvis man har filtre kørende på IMAP-serveren som løbende sorterer nye
mails (fx mailinglister) ud i folders, kan man ikke tilgå disse mails.

- Selvom telefonen har indbygget SSL, er der ingen understøttelse af
Secure IMAP (imaps) på port 993. Så sikkerheden er simpelthen ikke i orden.

Og nu til mit spørgsmål: Findes der en god J2ME-mailreader med ordentlig
IMAP-understøttelse? Jeg har kigget på Reqwireless' EmailViewer som ser
fornuftig ud, men den anvender noget middleware på deres server, fremfor
at inkludere IMAP-supporten direkte i J2ME-applikationen. Det gør for
såvidt ikke noget, men man bliver afhængig af firmaets service, og de
får adgang til ens e-mail, samt login til den maskine hvorpå
IMAP-serveren kører.

--
Jacob Laursen (jlaur-news2004 at vindvejr dot dk)

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408942
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste