/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 39181
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
Slægten Bartholin... ?
Fra : Jens M. Jensen


Dato : 15-11-04 17:53

Hej!

I min meget(!) nære omgangskreds forekommer efternavnet Bartholin. Vi prøver
for sjovs skyld at få rede på, om det har relation til den adelige slægt
Bartholin, som bl.a. har rummet et hav af vidensskabsfolk, f.eks. Caspar
Berthelsen Bartholin og Thomas Bartholin

Fra nettet har jeg sakset dette :

-------------
"(Adelspatent af 1674 og 1731.) Det Bartholin-Eichelske F. C.

Caspar Berthelsen Bartholin, f. 1585, ? 1677, en Søn af Bertel Jespersen,
der var Sognepræst i Malmø, er Stamfader til den Bartholinske Slægt. Han
studerede Lægekunsten og begyndte i Wittenberg sin litteraire Virksomhed,
som han fortsatte paa de forskjellige Steder, hvor han paa sin Reise opholdt
sig i længere Tid, som i Basel. Paa denne Reise besøgte han bl. A. Rom, hvor
han blev bekjendt med den derværende Paves Livsmedico, Johan Fabro, som han
assisterede i Udøvelsen af sin Kunst; ligeledes indlagde han sig under sit
Ophold i Padua Berømmelse som Læge. Under et senere Ophold i Wittenberg
modtog han et Brev fra den daværende Cantsler Christen Friis til Borreby,
der meddelte ham hans Udnævnelse til Professor ved Kjøbenhavns Universitet.
I denne Stilling udfoldede han en paa hin Tid usædvanlig litterair
Virksomhed. Han var gift med Anna Tomadath Fincke. Tvende af hans Sønner,
nemlig Thomas, f. 1616, ? 1680, og Caspar, f. 1618, ? 1670, bleve efter
deres Død adlede under Navn af von Bartholin, den ældste 6/4 1731, altsaa 50
Aar efter sin Død, den yngre 1/5 1674, 4 Aar efter sin Død.
I Adelspatentet for Thomas Bartholin, "den lærde og vidtberømte Læge", blev
det fremhævet, at den "Bartholinske Familie næsten udi to hundrede Aar har
været anseet herudi Landet".
Thomas Bartholin var Livmedicus, Dr. og Professoir medicinæ og en af hin
Tids mest ansete Læger, han eie Hagestedgaard. Hans yngre Broder, den
ligeledes efter sin Død adlede Caspar, hvervede paa egen Bekostning en
Escadron Dragoner og udmærkede sig i Krigen. Sidstnævntes mandlig. Afkom
uddøde 1730 med hans Søn, Major Caspar Bartholin til Bøstrupgaard, og deraf
toges Anledning til den ældre Linies Nobilitering.
Thomas Bartholins Linie blomstrer endnu og har sener været i Besiddelse af
Stamhuset Aastrup. Hans Søn Caspar f. 1655, ? 1738, var General-Procureur,
Conferentsraad, Deputeret i Finantserne, Ridder. ...Dennes Brodersøn, Caspar
Christopher v. B., f. 1700, ? 1765, til Kaas, som han solgte 1745 for 12,200
Rdl., Conferentsraad, Høiesteretsassessor, Justitiarius i Høiesteret, blev
gift med Elisabeth Hedevig Eichel, f. 1729, ?1755, en Sønnedatter af
Etatsraad Just Valentin Eichel til Aastrup, der oprettede Aastrup, som var
kjøbt 1737 for 42,000 Rdl., til et Stamhus for bemeldte sin Sønnedatter og
hende Afkom. Hendes Søn, Johan Eichel v. B., f. 1748, ? 179, Etatsraad,
Høiesteretsassessor, tiltraadte Stamhuset efter hende. Hans Søn, Johan
Eichel v. B., f. 1780, ? 1819, gift 1800 med Charlotte Grodtschilling, f.
1779, ? 1846, erholdt 1803 Tilladelse til at sælge Stamhuset Aastrup og at
substituere det med en Fideicommiscapital paa 90,000 Rdl., der til evig Tid
skulde blive staaende i Aastrup. Han motiverede dette sit Andragende med en
Henvisning til sin afgangne Faders Ønske, der havde anset det
fideikommissariske Baand, der hvilede paa Eiendommen, for at være til Hinder
for en fri Benyttelse af den, og som havde været af den Mening, at den
Prædilectiction som Stamhusets Opretter har i Sigte for det ældste Barn
især, hverken er grundet i Naturen eller er rimeligt, og at det ikke
sjeldent tjener til at nedbryde Slægtskabets Baand, naar et Barn skal
besidde Alt og hans Søskende saa godt som Intet i Sammenligning med ham.
Den for Stamhuset substituerede Capital paa 90,000 Rdl. skulde altsaa blive
staaende evigt uopsagt i Aastrup som første Prioritet og føre Navnet "
Bartholin-Eichels F. C". Den i
Stamhusbrevet, Art. 10, bestemte Hjælp af 400 Rdl. aarlig til Besidderens
uforsørgede Søskende, blev forandret til "et Gehalt" af 300 Rdl. aarlig til
enhver af dem, dog at deres Antal ikke overstiger 5, da i saa Fald 1500 Rdl.
blive paa rata til Deling imellem dem.
I Fideicommiscapitalen, 90,000 Rdl., blev staaende i Aastrup til 11. Juni
1811, da den ved Bevilling 2 /4 s. Aar blev forflyttet til Besidderens egne
Eiendomme. Ifølge Forordningen af 5/1 1813 er ovennævnte F. C. Capital
omskreven til 31,500 Rdl. I 1819 blev Johan Eichel v. B., f. 1801 (fornævnte
Johan Eichel er Bartholins ældste Søn), Besidder af Bartholin Eichels F. C.
Han døde 1826 ugift, og hans yngre Broder, Caspar Georg Bartholin Eichel, f.
8/7 1813, tiltraadte nu F. C. Han blev gift 16/9 1846 med Holga Aagaard, f.
13/10, ? 6/3 1875

Børn:

Marie Charlotte Bartholin, f. 25/8 1843
Charlotte Susanne Bartholin, f. 11/7 1845.
Michaela Johanne Bartholin, f. 2/4 1847, gift 12/4 1870 med Carl Jørgen
Meincke, f. 1/4 1842, ? 18/3 1877.
Johan Casper Thomas Bartholin, f 16/5 1848.
Holger Georg Bartholin, f. 17 /2 1850, ? 18/2 1871.
Louise Frederikke Anna Mathea Bartholin, f. 14 /12 1852, gift 24/5 1873 med
svensk Billedhugger Johan Helenus Laurentius Börjeson, f. 29/12 1836.
Anna Elisabeth Bartholin, f. 30/10 1853, ? 2/12 1854.
Valdemar Bartholin, f. 15/5 1856, ? 22/5 s. A.
Holga Georgia Bartholin, f. 13/10 1861.
Just Georg Valdemar Bartholin, f. 3/1 1863.
Thalia Helene Bartholin, f. 14/4 1865

Fornævnte Johan Eichel B. havde flere Søskende. De ældre Brødre have ei
efterladt Afkom. Hans yngste Søster, Mariana Magdalena, f. 1752, ? 1779,
blev gift med Hans de Brinck-Seidelin til Stamhuset Eriksholm, Etatsraad og,
Landsdommer, f. 1750, og hans yngste Broder, Thomas, f. 1755, blev 1781
Byfoged, Postmester, Veier og Maaler i Nykjøbing, Birkedommer i Dragholms
Birk, 1792 Borgmester i Kallunborg og 1801 entlediget fra dette Embede, 1805
Assessor i Nørrejyllands Landsoverret og 1806 entlediget, 1815 meddeltes ham
Bevilling som Translateur i det tydske, franske og engelske Sprog; gift 1781
med Katharina Margaretha Helt, ? 1824.
Caspar Berthelsen Bartholin efterlod, foruden de i Adelsstanden ophøiede,
flere Sønner, og deres Afkom har udmærket sig dels som Lærere ved
Universitetet, dels ved deres litteraire Virksomhed, bl. A. Thomas Thomasen
Bartholin, f. 1659, ? 1690. Han efterlod foruden en Del trykte Skrifter et
anseeligt Manuskript: "De nordiske Rigers Kirkehistorie", der findes i
Universitets-Bibliotheket. For ham og hans Fader, Thomas Caspar Bartholin,
satte Arveprinds Frederik i Aaret 1780 ved, Jægerspris en Mindestøtte af
norsk Marmor.
-------------

Ved nogen om der findes mere end én Bartholin-slægt i landet?

Vores forbindelse til navnet er denne:

Johannes Milton Nielsen * 1907 ? ?
~ Lily Ingrid Bartholin * 1913 ? ?
Bodil Bartholin * 1938 ? 2000
~ nn Nielsen * ? (Lever)
NN BARTHOLIN NIELSEN* 1959 (lever)

Det er måske værd at bemærke, at personerne er en del af slægten Fastergaard
(Milter Fastergaards slægtsgren), som er ganske velbeskrevet.

Alle oplysninger og hints modtages med glæde.

Mvh. Jens Møller Jensen,
Toftlund


--
____________

Personal web-site: http://hjem.get2net.dk/jensmjensen E-mail:
jens.m.jensen@get2net.dk

The contents of this e-mail is confidential and is the property of Jens
Møller Jensen. The contents are intended solely for the party considered by
the owner as the rightful receiver. If you are not the rightful receiver of
this e-mail, or if you have reason to believe that you are not the rightful
receiver of this e-mail, you must immediately notify Jens Møller Jensen by
return e-mail. The use in any form of the contents of this e-mail by any
unrightful receiver per the above definition is prohibited.


---
Outgoing mail is certified Virus Free.
Checked by AVG anti-virus system (http://www.grisoft.com).
Version: 6.0.794 / Virus Database: 538 - Release Date: 10-11-04



 
 
"Hans Chr. Baagøe" (15-11-2004)
Kommentar
Fra : "Hans Chr. Baagøe"


Dato : 15-11-04 23:04

Hej

Jeg har lidt om nogle Bartholin, der er efterkommere efter ægteparret
Berthel Johansen og Christ. Rasmusdatter, viet i 1739 i Jels. Jeg har
ikke kendskab til, om der er nogle Bartholin blandt dette pars aner, til
gengæld ved jeg at der er nulevende efterkommere i Toftlund uden
Bartholin-navnet.

Jens M. Jensen wrote:
> Hej!
>
> I min meget(!) nære omgangskreds forekommer efternavnet Bartholin. Vi prøver
> for sjovs skyld at få rede på, om det har relation til den adelige slægt
> Bartholin, som bl.a. har rummet et hav af vidensskabsfolk, f.eks. Caspar
> Berthelsen Bartholin og Thomas Bartholin
>
--> Snip
> Ved nogen om der findes mere end én Bartholin-slægt i landet?
>
> Vores forbindelse til navnet er denne:
>
> Johannes Milton Nielsen * 1907 ? ?
> ~ Lily Ingrid Bartholin * 1913 ? ?
--> Snip

> Det er måske værd at bemærke, at personerne er en del af slægten Fastergaard
> (Milter Fastergaards slægtsgren), som er ganske velbeskrevet.
>
> Alle oplysninger og hints modtages med glæde.
>
> Mvh. Jens Møller Jensen,
> Toftlund

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe
Øster Lindet

Erling Vester Jacobs~ (16-11-2004)
Kommentar
Fra : Erling Vester Jacobs~


Dato : 16-11-04 14:05

Et spørgsmål i tilknytning til slægten Bartholin:

Er der nogen "derude", der kender fødselsdata for:

Hans Christian Bartholin Hornbeck, overgraver, cand. theol., lærer ved
Nikolaj kirkeskole, født o. 1812, død København 4.8.1878, gift
Helligaandskirken 21.7.1855 med Marie Lovise Marckmann, døbt Holmens
kirke 7.7.1833, datter af skræddermester Carl Friedrich Marckmann og
hustru Dorothea Christine Sander.

På forhånd tak

Erling Vester Jacobsen

erling @ jp.dk


--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste