/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
creamygirl 610
berpox 610
jomfruane 570
10  3773 570
Berøringstid ved spark til bold
Fra : Søren Thestrup Hanse~


Dato : 09-11-04 09:54

Hej alle

Jeg pusler med et lille problem som jeg skal bruge i en opgave. Nemlig:

Hvor lang tid er man i berøring med bolden når man sparker til en fodbold?
Altså hvor lang tid er der kontakt mellem bold og fod?

Jeg har ikke været i stand til at finde noget information om det på nettet
endnu, kun hvor lang tid der er kontakt ved hovedstød (8-16 milisekunder).
Jeg forventer at det er nogenlunde det samme ved et spark.

Hvis der er nogen der ligger inde med denne viden, og måske endda har et
link til noget dokumentation, ville jeg blive en yderst glad person

Mvh
Søren Hansen




 
 
Thomas Schreiber (09-11-2004)
Kommentar
Fra : Thomas Schreiber


Dato : 09-11-04 12:45

> Jeg har ikke været i stand til at finde noget information om det på nettet
> endnu, kun hvor lang tid der er kontakt ved hovedstød (8-16 milisekunder).
> Jeg forventer at det er nogenlunde det samme ved et spark.

Den tid tror jeg er aaaaaaaaaaaalt for lav. Når du sparker til en bold,
"skubber" du jo bolden de første 10cm -50cm med foden, før selve bolden
"forlader" din fod. Jeg ville skyde på 200ms-300ms - hvis ikke mere - men
jeg har ingen videnskabelig belæg herfor.

> Hvis der er nogen der ligger inde med denne viden, og måske endda har et
> link til noget dokumentation, ville jeg blive en yderst glad person
>
> Mvh
> Søren Hansen



--


Venligst, Regards, Grüsse,
Thomas Schreiber
-
http://schreiber.se



Henning Makholm (09-11-2004)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 09-11-04 17:24

Scripsit "Thomas Schreiber" <its_not@working.com>

> Den tid tror jeg er aaaaaaaaaaaalt for lav. Når du sparker til en bold,
> "skubber" du jo bolden de første 10cm -50cm med foden,

Det lyder intuitivt ikke rigtigt. Jeg tror at det meste af den impuls
man tilfører bolden er impuls som underbenet i forvejen
har. Muskelarbejde i selve kontaktfasen kan sandsynligvis
negligeres. Sparket kan altså betragtes som et simpelt stød, og jeg
ville umiddelbart antage at det ikke tager særlig lang tid at overføre
nok impuls til at bolden bevæger sig hurtigere end benet.

--
Henning Makholm "Panic. Alarm. Incredulity.
*Thing* has not enough legs. Topple walk.
Fall over not. Why why why? What *is* it?"

Sune Storgaard (09-11-2004)
Kommentar
Fra : Sune Storgaard


Dato : 09-11-04 18:24

Henning Makholm wrote:
> Scripsit "Thomas Schreiber" <its_not@working.com>
>
>> Den tid tror jeg er aaaaaaaaaaaalt for lav. Når du sparker til en
>> bold, "skubber" du jo bolden de første 10cm -50cm med foden,
>
> Det lyder intuitivt ikke rigtigt. Jeg tror at det meste af den impuls
> man tilfører bolden er impuls som underbenet i forvejen
> har. Muskelarbejde i selve kontaktfasen kan sandsynligvis
> negligeres. Sparket kan altså betragtes som et simpelt stød, og jeg
> ville umiddelbart antage at det ikke tager særlig lang tid at overføre
> nok impuls til at bolden bevæger sig hurtigere end benet.

Tror også at 10 cm er i overkanten, men omvendt kan det variere meget alt
efter sparketype og bold (som jo ændrer form ved kontakt). Et lop eller
"følt" inderside f.eks. vil have langt længere berørings tid end et
knaldhårdt vrist spark.

Skal man gør det en smule videnskabeligt, skulle man optage et spark med et
kamera som tager et par hundrede(+) billeder i sekundet. Det ville så give
et rimeligt præcist billede af det givne spark, men så vidt jeg lige kan se
ud fra formålet, så skal der bruges et fast tal for alle type spark, det må
så i sagens natur give en vis fejlmargin.

En kampbold har iøvrigt en omkreds på 68-70 cm, vejer mellem 410-450g, og
har mellem 0,6 0g 1,1 atm overtryk . Ikke at jeg tror man derfor kan regne
det ud matematisk.



Martin Jørgensen (09-11-2004)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 09-11-04 19:21

Thomas Schreiber wrote:

>>Jeg har ikke været i stand til at finde noget information om det på nettet
>>endnu, kun hvor lang tid der er kontakt ved hovedstød (8-16 milisekunder).
>>Jeg forventer at det er nogenlunde det samme ved et spark.
>
>
> Den tid tror jeg er aaaaaaaaaaaalt for lav. Når du sparker til en bold,
> "skubber" du jo bolden de første 10cm -50cm med foden, før selve bolden
> "forlader" din fod. Jeg ville skyde på 200ms-300ms - hvis ikke mere - men
> jeg har ingen videnskabelig belæg herfor.

Så tror jeg godtnok du sparker "langsomt"...


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Niels L Ellegaard (09-11-2004)
Kommentar
Fra : Niels L Ellegaard


Dato : 09-11-04 22:31

On Tue, 9 Nov 2004 09:54:21 +0100
"Søren Thestrup Hansen" <bluesboys@-remove-this-hotmail.com> wrote:

> Hej alle
>
> Jeg pusler med et lille problem som jeg skal bruge i en opgave. Nemlig:
>
> Hvor lang tid er man i berøring med bolden når man sparker til en fodbold?
> Altså hvor lang tid er der kontakt mellem bold og fod?

Mon ikke man kan regne på det som et elastik stød? Du har en bold med positionen x1 og masse m1 og du har et ben massen m2 positinen x2. Hvis vi regne på bolden som en fjeder er kraften mellem fod og bold givet ved

F = k (x2 - x1) , for x1 - x2 > 0

Her er k en elasticitetskonstant. Jeg vælger nulpunkterbe for x1 og x2 således at x1-x2=0 når foden lige rører bolden. Nu kan du opskrive Newtons lov

F = m1 x1''
F = -m2 x2''

Her angiver ' differentiation efter tiden. Det viser sig at være en gid ide at udregne d
(x1 - x2)''. Det svarer til accellerationen af afstanden mellem ben og bold. Den er givet ved

(x2 - x1)'' = x2'' - x1'' = - F /m2 - F/m1 = - k*(1/m2 + 1/m1) (x2 - x1)

Vi kan definere en typisk frekvens

omega = sqrt( k(1/m1 + 1/m2) )

Dette giver

(x2 - x1)'' = -omega^2 (x1 - x2)

Samtidig er det smart at vælge et starttidspunkt tstart=0 så x1(tstart) = x2(tstart). Dette giver

(x2 - x1) = A sin(omega t)

Her afhænger konstanten A af hvor hårdt man sparker, men berøringstiden er altid givet ved pi/omega. Hvis vi vil finde omega skal vi måle en fjederkonstant for bolden. Det kan man sikkert gøre ved at stille sig oven på bolden og måler hvor meget den bliver fladere. Desuden skal vi have benets og boldens masse. Egentlig burde vi måske regne på benet som et legeme der roterer med hoften som akse, og beskrive det ved et inertimoment, men det er nok ikke så vigtigt, for hvis boldens masse m1 alligevel er meget mindre end benets masse m2, så den typiske tid næsten uafhængigt af fodens masse m2.

Men det hjælper jo ikke meget hvis jeg ikke kan sætte tal ind :)










Søren Thestrup Hanse~ (10-11-2004)
Kommentar
Fra : Søren Thestrup Hanse~


Dato : 10-11-04 09:59


> Mon ikke man kan regne på det som et elastik stød? Du har en bold med
positionen x1 og masse m1 og du har et ben massen m2 positinen x2. Hvis vi
regne på bolden som en fjeder er kraften mellem fod og bold givet ved
>
> F = k (x2 - x1) , for x1 - x2 > 0
>
> Her er k en elasticitetskonstant. Jeg vælger nulpunkterbe for x1 og x2
således at x1-x2=0 når foden lige rører bolden. Nu kan du opskrive Newtons
lov
>
> F = m1 x1''
> F = -m2 x2''
>
> Her angiver ' differentiation efter tiden. Det viser sig at være en gid
ide at udregne d
> (x1 - x2)''. Det svarer til accellerationen af afstanden mellem ben og
bold. Den er givet ved
>
> (x2 - x1)'' = x2'' - x1'' = - F /m2 - F/m1 = - k*(1/m2 + 1/m1) (x2 -
x1)
>
> Vi kan definere en typisk frekvens
>
> omega = sqrt( k(1/m1 + 1/m2) )
>
> Dette giver
>
> (x2 - x1)'' = -omega^2 (x1 - x2)
>
> Samtidig er det smart at vælge et starttidspunkt tstart=0 så x1(tstart) =
x2(tstart). Dette giver
>
> (x2 - x1) = A sin(omega t)
>
> Her afhænger konstanten A af hvor hårdt man sparker, men berøringstiden er
altid givet ved pi/omega. Hvis vi vil finde omega skal vi måle en
fjederkonstant for bolden. Det kan man sikkert gøre ved at stille sig oven
på bolden og måler hvor meget den bliver fladere. Desuden skal vi have
benets og boldens masse. Egentlig burde vi måske regne på benet som et
legeme der roterer med hoften som akse, og beskrive det ved et inertimoment,
men det er nok ikke så vigtigt, for hvis boldens masse m1 alligevel er meget
mindre end benets masse m2, så den typiske tid næsten uafhængigt af fodens
masse m2.
>
> Men det hjælper jo ikke meget hvis jeg ikke kan sætte tal ind :)


Hejsa Niels

En bold vejer ca 420 g. Fjederkonstanten er straks sværere. Hvor meget
bolden bliver fladere afhænger jo af hvor hårdt den er pumpet og vægten af
den der står. Men Et lille hurtigt gæt er at bolden er pumpet med 1 atm.
overtryk, vægten af personen ovenpå er 80 kg og bolden deformeres med måske
7 cm.
Hvor meget et ben vejer, har jeg ikke nogen ide om, men mon ikke 15 - 18 kg
er et godt bud?

-Søren Hansen



Lasse R (10-11-2004)
Kommentar
Fra : Lasse R


Dato : 10-11-04 11:56

> Men det hjælper jo ikke meget hvis jeg ikke kan sætte tal ind :)

Og fodbolden kan ryge afsted med omkring 100 km/t (læste jeg lige i ill.
videnskab) hvis den lå stille til at begynde med, og mere ved en helflugter.

Lasse



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste