Effekterne var gode, og skuespillet som det bør være med den slags 
skuespillere. De spillede alle fint og flot.
Meeen, historien er sq en anelse tynd. Allerede da Torp bliver kaldt ind til 
redaktøren oser det her af, at han er blevet påduttet noget, og at vi skal 
så langt ind i filmen før det bliver officielt, at redaktøren er kammersjuk 
med Dreier virker for mig en anelse tyndt, og som en kedelig leflen for 
laveste fællesnævner.
Det samme gør sig gældende med den tvist omkring Dreiers assistent kontra 
Simons kæreste. hallo?! Hvor dumme anser instruktøren os for at være? Den 
havde vi jo set komme i laaaaang tid, for hvorfor i helvede skulle hende 
assistenten ellers introduceres for i starten af filmen, hvis ikke for også 
at spille en rolle længere inde i handlingen - og kæresten havde vi ikke set 
et kuk til overhovedet inden konfrontationen af de to journalister.
Som oplyst menneske synes jeg man bliver talt en smule ned til i filmen. Alt 
det med konspiration og korruption var for letbenet for mig.
Avisspalterne (ironisk nok, hehe) har ellers givet filmen topkarakterer over 
hele linien. Selv Ekstra Bladet har stået forrest i den skamros filmen har 
fået forud for sin premiere. Der er fra alles side (officielt) faldet en 
anelse på halen for filmen og dens historie. Gu' er det da underholdende at 
se hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen, men er vi så rystede eller 
overrasket? Ikke det mindste. Faktisk vil jeg sige, at er det ikke værre her 
i DK, så er vi sq da ret godt kørende som demokrati som tingene står. I 
forhold til hvordan man i USA laver partipolitik, så er vi de rene 
dydsmønstre hvis bare vi holder en hjernedød i live i et par dage i en 
respirator... herreste gud...
Jeg selv var imponeret over skuespillernes præstationer. De var alle ganske 
gode. Hold k*ft Søren Pilmark spiller godt. En rigtig led satan *GG*
Men historien? Fortalt på en desværre alt for forudsigelig måde, der håner 
os en anelse. Den er lavet til et amerikansk publikum der skal have alt 
udpenslet, så enhver tvivl og mulighed for at tvivle, endsige tænke selv er 
fejet totalt af banen.
Pressen sagde den giver stof til eftertanke? Næppe. Måske mere et håb om, at 
der i fremtiden laves flere af den slags film omkring det politiske liv i 
DK, og gerne med *langt* mere bid end i Kongekabale.
Sagde du WAUW da du havde set den? Jeg gjorde ikke. Tog bare min cola, smed 
den i skraldespanden og tjekkede hvornår genudsendelsen af "Drengene fra 
Angora" ville komme i morgen, nu jeg gik glip af dem her til aften pga. 
turen i biffen...
-- 
Kent Kirkegaard Jensen
www.f1journal.com