---

Hvis man ser på antallet af asteroider der har en bane der krydser jorden
eller kommer meget tæt på, og antallet af kometer med samme afstand i baner
synes det for mig at være en gåde hvorfor vi stadig er her..... Kan det
virkeligt passe at Jupiter støvsuger rummet for disse og beskytter os så
meget eller er vi tit ude i en situation hvor det kunne være gået galt ?
Kan man sige noget om sandsynligheden for at en asteroide el.lign. rammer
jorden og laver masseødelæggelser som f.eks. den der udryddede dinosauerne i
sin tid ?

---

"Jan Pedersen" <jantheman28@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4179230a$0$292$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hvis man ser på antallet af asteroider der har en bane der krydser jorden
> eller kommer meget tæt på, og antallet af kometer med samme afstand i
baner
> synes det for mig at være en gåde hvorfor vi stadig er her..... Kan det
> virkeligt passe at Jupiter støvsuger rummet for disse og beskytter os så
> meget eller er vi tit ude i en situation hvor det kunne være gået galt ?
> Kan man sige noget om sandsynligheden for at en asteroide el.lign. rammer
> jorden og laver masseødelæggelser som f.eks. den der udryddede dinosauerne
i
> sin tid ?
>
>

Der er af og til 'tættere' passager. Indimmellem indenfor Måneafstanden.
Heldigvis skal der uendeligt sort uheld til, hvis vi bliver ramt. Men at det
er sket før, er der vished for. Der er gættet på x millioner år mellem, og
det er vist ikke sat så højt. Men hvad hjælper det at vide tallet? Det vil
ikke ændre på at det stadig kan ske om tre dage eller om 300 millioner år.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Jan Pedersen wrote:
> Hvis man ser på antallet af asteroider der har en bane der krydser jorden
> eller kommer meget tæt på, og antallet af kometer med samme afstand i baner
> synes det for mig at være en gåde hvorfor vi stadig er her..... Kan det
> virkeligt passe at Jupiter støvsuger rummet for disse og beskytter os så
> meget eller er vi tit ude i en situation hvor det kunne være gået galt ?

Det er korrekt at Jupiter fungerer som en rumstøvsuger og tager det
meste, dog
ikke alt. Nogle mener at en af kravene til et planetsystem med
intelligent liv, er
at der findes en planet på Jupiter's størrelse udenfor den beboede
planet, netop
for at forhindre udslettelse.

Der har været en række hændelser i jorden's historie der har været
katastrofale, hvor en stor del af dyrelivet er blevet udryddet. Den mest
kendte
er nok nedslaget i Mellem-amerika for 65 millioner år siden, der menes
at være
hovedårsagen til dinosaurenes fald.

Andre katastrofer der har ramt jorden er snebold perioderne, hvor havene
var frosset
og jorden var dækket af sne og is næsten ned til ekvator. Det skete for
måske 2 milliarder
og 700 millioner år siden.

Normalt kan en planet ikke smelte igen efter at have været frosset,
fordi solstrålerne
i stigende grad reflekteres når snemængden stiger. Det fører til en ond
spiral hvor jorden
nedkøles endnu mere. Det der reddede jorden var udgassing af CO2 fra
vulkaner der
til sidst fik fanget nok varme, CO2 er en stærk drivhusgas, til at
smelte isen.



> Kan man sige noget om sandsynligheden for at en asteroide el.lign. rammer
> jorden og laver masseødelæggelser som f.eks. den der udryddede dinosauerne i
> sin tid ?
>

Historisk, så går der jo mange millioner år mellem nedslag af så store
asterioder.
Det er nok rigtigt at betragte det som held at vi er her i dag. Den
asteriode der ramte
for 65 millioner år siden, skulle ikke have være meget større for at
sterilisere jorden.

Om nogle år har vi forhåbentlig kortlagt alle de store asteroider's
baner, så vi kan
sige med sikkerhed om vi bliver ramt.

Martin.

---

Jan Pedersen wrote:
> Hvis man ser på antallet af asteroider der har en bane der krydser
> jorden eller kommer meget tæt på, og antallet af kometer med samme
> afstand i baner synes det for mig at være en gåde hvorfor vi stadig
> er her..... Kan det virkeligt passe at Jupiter støvsuger rummet for
> disse og beskytter os så meget eller er vi tit ude i en situation
> hvor det kunne være gået galt ? Kan man sige noget om sandsynligheden
> for at en asteroide el.lign. rammer jorden og laver masseødelæggelser
> som f.eks. den der udryddede dinosauerne i sin tid ?

Uden at have noget konkret at bidrage med til dit spørgsmål, så prøv at søge
lidt på "tunguska". Det er ganske vist en meteor og ikke komet, men det er
det største nedslag i nyere tid - 1908. Udover at have lagt navn til en
x-files episode, så synes jeg der er en del interessant at læse om den.

---

Sune Storgaard skrev:
> Uden at have noget konkret at bidrage med til dit spørgsmål, så
> prøv at søge lidt på "tunguska". Det er ganske vist en meteor og
> ikke komet, men det er det største nedslag i nyere tid - 1908.

Så vil jeg lige tilføje et andet meteornedslag i nyere tid, nemlig
"Sikhote Alin" i det fjernøstlige Rusland. Om morgenen den 12.
februar 1947 faldt en jernmeteorit ned efter at have delt sig i
flere stykker. Den dannede flere kratere; dog kun i "hyggestørrelse",
det største er kun 27 meter i diameter.

Link til en liste over kendte nedslagskratere på jorden:
http://www.unb.ca/passc/ImpactDatabase/CIDiameterSort.html

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere

---

"Sune Storgaard" <speg-fjern@mail.dk> wrote in message news:<4179555b$0$77018$14726298@news.sunsite.dk>...
> Uden at have noget konkret at bidrage med til dit spørgsmål, så prøv at søge
> lidt på "tunguska". Det er ganske vist en meteor og ikke komet, men det er
> det største nedslag i nyere tid - 1908. Udover at have lagt navn til en
> x-files episode, så synes jeg der er en del interessant at læse om den.

Man anslår, med den viden man har i øjeblikket, at jorden rammes af et
meteor i Tunguska størrelse en gang ca. hvert 100 år i snit.

Heldigvis er det jo kun en lille del af jorden der er dækket af tæt
bymæssig bebyggelse. Men flodbølger kan selvfølgelig også være et
problem.

Sansynligheden er p.t. absolut også størst for at et metor i denne
størrelse ikke vil blive observeret før det træder ind i jordens
atmosfære. Det sparer jo så mange for langvarig bekymring.

J.O.

---

jenspolsen@hotmail.com (Jens Olsen) writes:

> "Sune Storgaard" <speg-fjern@mail.dk> wrote in message news:<4179555b$0$77018$14726298@news.sunsite.dk>...
> > Uden at have noget konkret at bidrage med til dit spørgsmål, så prøv at søge
> > lidt på "tunguska". Det er ganske vist en meteor og ikke komet, men det er
> > det største nedslag i nyere tid - 1908. Udover at have lagt navn til en
> > x-files episode, så synes jeg der er en del interessant at læse om den.
>
> Man anslår, med den viden man har i øjeblikket, at jorden rammes af et
> meteor i Tunguska størrelse en gang ca. hvert 100 år i snit.
>
> Heldigvis er det jo kun en lille del af jorden der er dækket af tæt
> bymæssig bebyggelse. Men flodbølger kan selvfølgelig også være et
> problem.

Selv et Tunguska-ligende nedslag vil næppe give mere skade end de
storme, der i den seneste tid har hærget Florida og Japan. Dog kan
skaden være mere koncentreret, så det umiddelbare dødtal bliver
højere, men det vil nok kræve nedslag i bymæssig bebyggelse.

   Torben

---

torbenm@diku.dk (Torben Ægidius Mogensen) wrote in message news:<7zr7nn81sx.fsf@pc-032.diku.dk>...
> jenspolsen@hotmail.com (Jens Olsen) writes:
>
> > "Sune Storgaard" <speg-fjern@mail.dk> wrote in message news:<4179555b$0$77018$14726298@news.sunsite.dk>...
> > > Uden at have noget konkret at bidrage med til dit spørgsmål, så prøv at søge
> > > lidt på "tunguska". Det er ganske vist en meteor og ikke komet, men det er
> > > det største nedslag i nyere tid - 1908. Udover at have lagt navn til en
> > > x-files episode, så synes jeg der er en del interessant at læse om den.
> >
> > Man anslår, med den viden man har i øjeblikket, at jorden rammes af et
> > meteor i Tunguska størrelse en gang ca. hvert 100 år i snit.
> >
> > Heldigvis er det jo kun en lille del af jorden der er dækket af tæt
> > bymæssig bebyggelse. Men flodbølger kan selvfølgelig også være et
> > problem.
>
> Selv et Tunguska-ligende nedslag vil næppe give mere skade end de
> storme, der i den seneste tid har hærget Florida og Japan. Dog kan
> skaden være mere koncentreret, så det umiddelbare dødtal bliver
> højere, men det vil nok kræve nedslag i bymæssig bebyggelse.

Tjah, nu er jeg ikke ekspert på de dele. Men jeg vil jo nok tro, at et
Tunguska klasse nedslag midt i en tæt befolkningskoncentration (Cairo,
New York, mexico City etc.) vil give et ganske betydeligt dødstal.
Dvs. med antal døde målt i millioner.

Tunguska nedslaget er blevet anslået til 10-30 megatons TNT. Hiroshima
bomben var til sammenligning på 13 kilotons TNT. Tunguska nedslaget
modsvarer altså cirka 1000 Hiroshima bomber (der selvfølgelig godt nok
er en lille kineser sammenlignet med de største brintbomber).

J.O.

J.O.

---

jenspolsen@hotmail.com (Jens Olsen) writes:

> torbenm@diku.dk (Torben Ægidius Mogensen) wrote in message news:<7zr7nn81sx.f
> > Selv et Tunguska-ligende nedslag vil næppe give mere skade end de
> > storme, der i den seneste tid har hærget Florida og Japan. Dog kan
> > skaden være mere koncentreret, så det umiddelbare dødtal bliver
> > højere, men det vil nok kræve nedslag i bymæssig bebyggelse.
>
> Tjah, nu er jeg ikke ekspert på de dele. Men jeg vil jo nok tro, at et
> Tunguska klasse nedslag midt i en tæt befolkningskoncentration (Cairo,
> New York, mexico City etc.) vil give et ganske betydeligt dødstal.
> Dvs. med antal døde målt i millioner.

Ganske givet, men sådanne områder udgør en meget lille del af jordens
overflade, så sandsynligheden for et nedslag i disse områder.

> Tunguska nedslaget er blevet anslået til 10-30 megatons TNT. Hiroshima
> bomben var til sammenligning på 13 kilotons TNT. Tunguska nedslaget
> modsvarer altså cirka 1000 Hiroshima bomber (der selvfølgelig godt nok
> er en lille kineser sammenlignet med de største brintbomber).

Fra http://www.wordiq.com/definition/Hurricane:

"A mature tropical cyclone can release heat at a rate upwards of
2x10^19 watts. This is two hundred times the total rate of human
electrical production, and is equivalent to detonating a 10 megaton
nuclear bomb every 20 minutes."

   Torben

---

torbenm@diku.dk (Torben Ægidius Mogensen) wrote in message news:<7zbrepq2fn.fsf@pc-032.diku.dk>...
> > Tunguska nedslaget er blevet anslået til 10-30 megatons TNT. Hiroshima
> > bomben var til sammenligning på 13 kilotons TNT. Tunguska nedslaget
> > modsvarer altså cirka 1000 Hiroshima bomber (der selvfølgelig godt nok
> > er en lille kineser sammenlignet med de største brintbomber).
>
> Fra http://www.wordiq.com/definition/Hurricane:
>
> "A mature tropical cyclone can release heat at a rate upwards of
> 2x10^19 watts. This is two hundred times the total rate of human
> electrical production, and is equivalent to detonating a 10 megaton
> nuclear bomb every 20 minutes."
>

Utvivlsomt korrekt. Men at udløse energien over hele det stor areal en
cyclon dækker over et tidsrum på 20 minutter giver altså ikke helt
samme effekt som at udløse energien i et enkelt punkt på en brøkdel af
en sekund.

Men selvfølgelg lyder analogien med at sprænge en A-bombe hvert 20
minut godt.

Der er f.eks. også forskel på at bruge 20 min på at lukke luften ud af
fyldt en dykkerflaske og så at luften lukkes ud ved en eksplosion hvor
flasken fejler. Men energien der frigives er den samme i begge
tilfælde.

J.O.

---

jenspolsen@hotmail.com (Jens Olsen) writes:

> torbenm@diku.dk (Torben Ægidius Mogensen) wrote in message news:<7zbrepq2fn.fsf@pc-032.diku.dk>...
> > > Tunguska nedslaget er blevet anslået til 10-30 megatons TNT. Hiroshima
> > > bomben var til sammenligning på 13 kilotons TNT. Tunguska nedslaget
> > > modsvarer altså cirka 1000 Hiroshima bomber (der selvfølgelig godt nok
> > > er en lille kineser sammenlignet med de største brintbomber).
> >
> > Fra http://www.wordiq.com/definition/Hurricane:
> >
> > "A mature tropical cyclone can release heat at a rate upwards of
> > 2x10^19 watts. This is two hundred times the total rate of human
> > electrical production, and is equivalent to detonating a 10 megaton
> > nuclear bomb every 20 minutes."
>
> Utvivlsomt korrekt. Men at udløse energien over hele det stor areal en
> cyclon dækker over et tidsrum på 20 minutter giver altså ikke helt
> samme effekt som at udløse energien i et enkelt punkt på en brøkdel af
> en sekund.

Det er klart. Men en stor del af varmeenergien i en tropisk storm
bliver over flere dage omdannet til bevægelsesenergi, så selv om
energien spredes noget, er der alligevel tilstrækkelig koncentration
til at skabe anseelige ødelæggelser over et stort område.

Et Tunguska-agtigt nedslag vil ganske rigtigt have meget stor energi
koncentreret på et meget lille område, men energitætheden aftager
hurtigt med afstanden. Og da der (til forskel fra nukleare
eksplosioner) ikke også er skadelig stråling, vil den samlede
ødelæggelse ikke være så stor som en af de nylige tropiske storme.
Undtagen, selvfølgelig, ved selve nedslagsstedet, men chancen for at
dette er i et tætbefolket område er som sagt til at overse.

Desuden er det vel egentlig ikke korrekt at kalde Tunguskahændelsen
for et nedslag, da meteoritten efter alt at dømme eksploderede inden
den ramte jorden (da der ellers ville være et tydeligt krater).

   Torben

---

torbenm@diku.dk (Torben Ægidius Mogensen) wrote in message news:<7zzn2837dk.fsf@pc-032.diku.dk>...
> Det er klart. Men en stor del af varmeenergien i en tropisk storm
> bliver over flere dage omdannet til bevægelsesenergi, så selv om
> energien spredes noget, er der alligevel tilstrækkelig koncentration
> til at skabe anseelige ødelæggelser over et stort område.

Meget afhænger af cyclonens bevægelsesbane. Bliver den over havet er
ødelæggelserne til at overse.
Det fleste ødelæggelser skyldes i reglen ikke selve vinden, men
følgevirkninger som jord/mudderskred pga. de store regnmængder og
efterfølgende epedimier. Disse sekundære ødelæggelser vil selvfølgelig
være meget forskellige fra sted til sted.

Jeg har ikke et overslag over sansyligheden for at dø ved et
metornedslag kontra at dø ved en tropisk cyclone. Har du det? Har
nogen?
Jeg ved dog at ved dagens mønster for passagerflyvning, så er det
anslået, at der over en (meget lang) periode vil være flere der dør af
metorornedslag end af flyulykker. Store metornedslag i tætte
befolkningskoncentrationer er sjældne, men sker de skal antallet af
dødsofre tælles i tocifre millionbeløb, i modsætning til flyulykker
(og tropiske cycloner), som der så til gengælde er flere af.

Men hvor er det egenlig DU vil hen med den her snak???????? Er du
ansat som talsmand for tropiske cycloner, der føler sig lidt overset.

> Desuden er det vel egentlig ikke korrekt at kalde Tunguskahændelsen
> for et nedslag, da meteoritten efter alt at dømme eksploderede inden
> den ramte jorden (da der ellers ville være et tydeligt krater).

Skal vi ikke bare kalde det et nedslag alligevel selvom den
eksploderede i luften. Vi har vist ikke umiddelbart et bedre dækkende
ord.

J.O.

---

jenspolsen@hotmail.com (Jens Olsen) writes:

> Jeg har ikke et overslag over sansyligheden for at dø ved et
> metornedslag kontra at dø ved en tropisk cyclone. Har du det? Har
> nogen?
> Jeg ved dog at ved dagens mønster for passagerflyvning, så er det
> anslået, at der over en (meget lang) periode vil være flere der dør af
> metorornedslag end af flyulykker.

Det kan da godt tænkes, men mon ikke disse beregninger har en ret stor
usikkerhed?

> Store metornedslag i tætte
> befolkningskoncentrationer er sjældne, men sker de skal antallet af
> dødsofre tælles i tocifre millionbeløb, i modsætning til flyulykker
> (og tropiske cycloner), som der så til gengælde er flere af.
>
> Men hvor er det egenlig DU vil hen med den her snak???????? Er du
> ansat som talsmand for tropiske cycloner, der føler sig lidt overset.



Nej, jeg ville bare sætte risikoen ved meteornedslag i perspektiv ved
sammenligning med mere almindelige naturkatastrofer. Nogle gange
synes jeg, at der bliver overdrevet lidt omkring meteornedfald. Jo,
de kan være masseødelæggende, men over tid er der nok andre
naturkatastrofer, der slår flere mennesker ihjel, og tropiske storme
var et passende eksempel, da de har fået en del omtale for nylig.

   Torben

---

Torben Ægidius Mogensen <torbenm@diku.dk> wrote:

> og tropiske storme
> var et passende eksempel, da de har fået en del omtale for nylig.

Ja, og så burde de vel i grunden rettelig kaldes 'tropiske *uvejr*' på
dansk?

--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans

---

torbenm@diku.dk (Torben Ægidius Mogensen) wrote in message news:<7z3c00w5t3.fsf@pc-032.diku.dk>...
> Nej, jeg ville bare sætte risikoen ved meteornedslag i perspektiv ved
> sammenligning med mere almindelige naturkatastrofer. Nogle gange
> synes jeg, at der bliver overdrevet lidt omkring meteornedfald. Jo,
> de kan være masseødelæggende, men over tid er der nok andre
> naturkatastrofer, der slår flere mennesker ihjel, og tropiske storme
> var et passende eksempel, da de har fået en del omtale for nylig.

Det ved jeg nu ikke. Mit indtryk er at de fleste mennesker ignorerer
meteornedslag, for det (f.eks. i modsætning til storme) er en risiko
vi ikke normalt konfronteres med.

Derfor kan der være god grund til at prøve at råbde folk op og sige,
at det kan godt være at der er længe imellem at de store rammer, men
når de gør så taler vi altså om ødelæggelser af et helt, helt andet
omfang end vi er vant til fra andre naturkatestrofer. Vi taler ikke
bare om 100.000 døde, men i værste fald om hele lande eller
verdensdele der lægges øde. Så måske var det en ide at prøve at
undersøge hvordan sagerne stod. Med dagens viden, så kunne den meteor
der lægger hele Europa øde faktisk slå ned om en time uden at vi aner
det.

En meget stor men meget sjælden risiko er noget som vi som mennesker
håndterer meget dårligt. Mentalt så har vi billedet, at bilulykker
sker kun for naboen.....og katasrofale metornedslag de sker da
allerhøjest i film. De kræver noget arbejde at få folk (inklusive
politikere) til at forstå seriøsiteten i den slags ting, da det nok
(forhåbentlig) ikke er noget der vil ske i deres livstid (eller
valgperiode).

At vi skal bygge diger og ordentlige tage kan de fleste derimod godt
forstå, da alle husker december-stormen.

Det er ikke bare vigtigt hvor tit en naturkatastrofe indtræffer, men
nok så meget hvad konsekvenserne er når det sker.

J.O.

---

>Det ved jeg nu ikke. Mit indtryk er at de fleste mennesker ignorerer
>meteornedslag, for det (f.eks. i modsætning til storme) er en risiko
>vi ikke normalt konfronteres med.

Enig. AV for sat...

---

Jan Pedersen:

>Kan man sige noget om sandsynligheden for at en asteroide el.lign. rammer
>jorden og laver masseødelæggelser som f.eks. den der udryddede dinosauerne i
>sin tid ?

Man kan sige en hel del om nedslagshyppigheden i forskellige afstande
fra Solen og dens aftagen gennem Solsystemets liv. Det er én af de
ting, man kan få information om ved at studere krater-tætheder og
-dateringer på de mange kloder i Solsystemet, som bevarer deres
kratere. Månen er et godt eksempel.

Jorden ødelægger kraterne efterhånden. F.eks. er ca. 25% af overfladen
forsvundet ned under kontinentalpladerne i de ca. 60 mio. år, der er
gået siden dinosaurerne døde.

Venlig hilsen

Niels Foldager