En fremragende ulykkes-analyserende bog af Rasmus Dahlberg "Den menneskelige
faktor" hævder at der for bugserbåde, som ville redde passagerer fra en
brændende hjuldamper i 1904 var temperaturer på 2000 grader!
Bliver stål ikke rødglødende ved 800 gr C og hvidglødende omkring 1500, og
nås så højt ved ild i træ, når bortses fra i lukkede rum?
Iøvrigt var passagerne meget religiøse og båden stødte på grund med den
brændende forstavn nærmest kysten. Det påstås at passagererne ikke kunne
svømme i land - sted = New York, tid = juni.
Når bugserbåde kunne komme så tæt ved hjuldamperen som varmen tillod, skulle
man tro at selv hundesvømning kunne bringe passagerne til disse
hjælpe-ivrige både, der må have haft svømmere og tove at smide ud.
At 1021 døde tyder for mig på at ulykkesfuglmentalitet har handlelammet og
gjort hysterisk - men det aspekt analyseres desværre ikke
Ville man idag have haft højtalere og sprogkunnen så man til så mange
passagerer med forskellig herkomst kunne instruere dem i hvor de skulle
springe i, og nogle få svømmere kunne hjælpe ikke-svømmende passagerer hen
til tovender - eller hvordan gør man?
At straffe kaptajnen med ti år, for at have foretaget dum manøvre efter ild
opstod i farligt værksted, som statskontrollanter ikke havde inspiceret kort
før, er bare typisk
"Once lead this people into war and they will forget there ever was such a
thing as tolerance." Woodrow Wilson i
1899
"Vov at være vis! Horats
|