|
| dug Fra : Jeppe Skov |
Dato : 27-09-04 00:09 |
|
Et hurtigt spørgsmål.
Hvorfor falder dug hovedsageligt på genstandes opadvendende flader? Synes
umiddelbart ligesåvel kondenseringen kunne foregå på lodrette eller
nedadvendende flader.
Mvh
Jeppe
| |
Peter Jensen (27-09-2004)
| Kommentar Fra : Peter Jensen |
Dato : 27-09-04 07:40 |
|
Jeppe Skov wrote:
> Et hurtigt spørgsmål. Hvorfor falder dug hovedsageligt på genstandes
> opadvendende flader? Synes umiddelbart ligesåvel kondenseringen kunne
> foregå på lodrette eller nedadvendende flader.
Opadvendte flader får ikke den store varmeindstråling, så de vil vel i
gennemsnit blive koldere, hvorfor kondenseringen hovedsageligt foregår
her. Kun et gæt, dog.
--
PeKaJe
Real Users hate Real Programmers.
| |
Steen (27-09-2004)
| Kommentar Fra : Steen |
Dato : 27-09-04 09:00 |
|
Peter Jensen wrote:
> Opadvendte flader får ikke den store varmeindstråling, så de vil vel i
> gennemsnit blive koldere, hvorfor kondenseringen hovedsageligt foregår
> her. Kun et gæt, dog.
Et andet gæt: det kondenserede vand har nemmere ved at løbe/dryppe ned fra
nedadvendte og lodrette flader end opadvendte - der vil derfor samle sig
mere vand på opadvendte end på lodrette eller nedadvendte flader.
Mvh Steen
| |
Jeppe Skov (27-09-2004)
| Kommentar Fra : Jeppe Skov |
Dato : 27-09-04 14:38 |
|
> Et andet gæt: det kondenserede vand har nemmere ved at løbe/dryppe ned fra
> nedadvendte og lodrette flader end opadvendte - der vil derfor samle sig
> mere vand på opadvendte end på lodrette eller nedadvendte flader.
Det er også mit bedste bud. Synes dog bare ikke helt at det skulle være nok
til at forklare at nedadvendende overflader stort set forbliver tørre
sammenlignet med opadvendende. Vand har trods alt en betydelig
overfladespænding.
| |
Torben Frandsen (27-09-2004)
| Kommentar Fra : Torben Frandsen |
Dato : 27-09-04 14:49 |
|
Jeppe Skov wrote:
>> Et andet gæt: det kondenserede vand har nemmere ved at løbe/dryppe
>> ned fra nedadvendte og lodrette flader end opadvendte - der vil
>> derfor samle sig mere vand på opadvendte end på lodrette eller
>> nedadvendte flader.
>
> Det er også mit bedste bud. Synes dog bare ikke helt at det skulle
> være nok til at forklare at nedadvendende overflader stort set
> forbliver tørre sammenlignet med opadvendende. Vand har trods alt en
> betydelig overfladespænding.
Et tredje gæt: Den væsentligste del af vanddampen kondenserer ikke /på/
fladerne men i luften /over/ fladerne og falder ned som små dråber. Det
forklarer også hvorfor dug kan falde på relativt varme overflader som fx din
hud.
Torben
| |
Jeppe Skov (27-09-2004)
| Kommentar Fra : Jeppe Skov |
Dato : 27-09-04 15:04 |
|
> Et tredje gæt: Den væsentligste del af vanddampen kondenserer ikke /på/
> fladerne men i luften /over/ fladerne og falder ned som små dråber. Det
> forklarer også hvorfor dug kan falde på relativt varme overflader som fx
> din hud.
>
> Torben
Jeg tror vi har fundet en vinder.
Den forklaring kan jeg i hvert fald godt købe.
Tak for hjælpen.
| |
Carsten Troelsgaard (27-09-2004)
| Kommentar Fra : Carsten Troelsgaard |
Dato : 27-09-04 14:58 |
|
"Peter Jensen" <usenet@pekajemaps.homeip.net> skrev i en meddelelse
news:4157b5b3$0$218$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Jeppe Skov wrote:
>
> > Et hurtigt spørgsmål. Hvorfor falder dug hovedsageligt på genstandes
> > opadvendende flader? Synes umiddelbart ligesåvel kondenseringen kunne
> > foregå på lodrette eller nedadvendende flader.
>
> Opadvendte flader får ikke den store varmeindstråling,
øh, jo, men de har også en stor varmeudstråling om natten - men det er også ca. det du siger
> så de vil vel i
> gennemsnit blive koldere, hvorfor kondenseringen hovedsageligt foregår
> her. Kun et gæt, dog.
Det lyder da rimeligt. Der er vel en kombination eftersom kolde ruder i en fugtig bil danner dug
også - uden at vende opad.
Mosekone-bryg er tydeligvis kondenserede dråber i luften over jorden og påvirkelig af tyngdekraften.
Carsten
| |
|
|