/ Forside / Teknologi / Internet / Udbyder (ISP'er) / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Udbyder (ISP'er)
#NavnPoint
BjarneD 1540
EXTERMINA.. 750
stl_s 710
strarup 685
tedd 680
natmaden 660
emesen 581
dk 520
Kortoverv.. 510
10  arne.jako.. 510
Min erfaring med Intercitynet.dk
Fra : f00ge


Dato : 18-10-04 14:42

Jeg vil starte med at sige, at jeg på ingen måder prøver at skræmme kunder
væk, eller lokke kunder til Inetcitynet med, hvad jeg skriver her.
Jeg deler bare med jer, hvad jeg har oplevet. Gør med det, hvad I vil.

21. september ringede jeg til Intercitynet og forhørte mig om deres produkt,
som de påstod, nu kunne tilbydes i mit område.
Jeg fik at vide, at de ville levere en 4mbit/768kb wireless
internetforbindelse til 149kr. om måneden. Start kittet var inklusive en
wireless bridge, samt en antenne og kabel.

Det lød ganske fornuftig, og vi sprang på med det samme.
Manden i telefonen sagde, han ville sende pakken den samme dag, hvilken han
også gjorde.
Næste morgen ankom pakken med posten. Til vores undren måtte vi dog betale
ved postopkrævning; 3000kr.
Pakken indholdt den wireless bridge, antenne og kabel dertil - plus en
faktura, som sagde, at vi havde betalt for en helt års forbrug i forvejen.
Det overraskede os en smule, da vi intet havde fået at vide om, at vi:
#1 skulle betale ved døren (og ikke med girokort senere).
#2 at vi betalte for et helt år forud.

Nå men vi regnede lidt på det, og fandt ud af, at vi faktisk havde fået det
lidt billigere end 149kr./måneden, hvilken glædede os nok til, at vi ikke
længere brugte tid på at undre os over, hvorfor vi skulle betale forud et
helt år - og det endda ved leveringen.

I telefonen havde Intercitynet manden forklaret, at antennen skulle pege ned
mod havnen, og være enten i vinduet eller udenfor - højt oppe.
Vi satte den helt op på taget med direkte luftlinje til havnen.
Nu kunne vi ikke komme videre, da vi ikke havde nogle oplysninger på, hvilke
IP adresser og DNS'er, vi skulle bruge.
Derfor besluttede vi os for at ringe til deres support linje, som det stod
på deres hjemmeside.
Desværre fik vi ikke megen hjælp der. Manden der sagde, vi skulle kontakte
ham, der stod for det i vores område - og gav os to telefonnumre; et fastnet
og et mobil nr.
Jeg ringede ca. 30 gange den eftermiddag - og lagde 5-6 beskeder på hans
mobilsvar og nogle på hans fastnet telefon's telefonsvarer.
Fik aldrig fat i ham den dag.
Næste dag prøvede jeg at ringe allerede fra kl.10. Vel omtrent 50 gange,
indtil klokken blev ca. 17:45, hvor han endelig svarede mit opkald. Jeg
oplyste mit navn, hvorpå en afbrød mig og sagde noget i retning af "Ja, jeg
kan ikke forstå det med de IP adresser, du snakker om.". Jeg oplyste ham om
situationen mht. hvad netkortet skal stå til med IP adresser og DNS. Nu
forstod han, og gav mig straks de oplysninger, som jeg havde brug for.
Jeg takkede og lagde på.

Dog en lille undren havde jeg. For hvordan kunne han vide, hvad jeg rimgede
for, da han sagde Ja, jeg kan ikke forstå det med de IP adresser, du snakker
om.". Jeg havde intet sagt om det til ham - kun på hans telefonsvarer. Jeg
konkluderede, at han måtte have hørt en eller flere af mine beskeder, men
alligevel undladt at kontake mig.

Tilbage til PC'en og sætte de rigtige IP adresser ovs. Alt skulle altså
virke nu.
Det gjorde det desværre ikke. Ingen kontakt. Jeg kunne pinge den bridge, men
kom ikke længere end dertil.
På bridgen er der en lille lampe, der indikerer, om der er forbindelse til
masten eller ej. Den var ikke tændt.
Jeg brugte 3-4 timer på at teste på forskelligepositioner med antennen, tre
forskellige PC'ere, forskellige netkort, forskellige IP adresser osv. osv.
For at sikre mig, at fejlen ikke lås hos os.

Næste dag startede jeg igen ved 10-tiden med at ringe til både hans mobil og
fastnet. Indtalte igen 5-7 beskeder, hvor jeg forklarer problemet og beder
ham om at kontakte os.
Jeg er hjemme hele dagen. jeg ringede ca. hvert 10. minut. Helt frem til
kl.19:30 ca.
Samme rutine næste dag. Jeg prøvede deres support linje, som den er oplyst
på deres hjemmeside, en gang til også. Her fik jeg igen *meget* klart og
tydeligt, besked på, at jeg *ikke* skulle ringe dertil, men holde mig til de
numre, jeg allerede havde brugt 2 dage på ikke at kunne komme i kontakt med.
Den dag kom jeg heller ikke i kontakt med ham.
Næste dag ringede jeg igen 20-30 gange. Og klokken ca. 18:30 fik jeg fat i
manden, og forklarede ham, at der ikke var forbindelse til masten/senderen.
Manden oplyste, at han ikke havde tid lige nu, men at han ville ringe igen
"om to minutter". Jeg sagde OK og lagde på, og ventede en time, hvor jeg så
igen prøvede at få fat i ham igen. Som I sikkert har gættet, så fik jeg ikke
fat i ham mere den dag.
Nu gik der igen et par dage (kan ikke helt huske hvor mange) med at ringe,
ringe, ringe - uden at få kontakt med nogen.

Efter et par dage var der håb igen. Jeg fik fat i ham på mobilen.
Han oplyste, at han havde hørt mit problem, og at han var på vej ned for at
'lave masten'. Han lovede at ringe tilbage til mig indenfor en time. Efter
jeg lagde på, undrede jeg mig igen over, at han tilsyneladende kendte til
mit problem, uden at jeg havde fortalt ham det i telefonen. Altså måtte han
have hørt mine telefonsvarbeskeder, men alligevel ikke have valgt at
kontakte mig.

Ikke overraskende, ringede han ikke tilbage en time senere. Jeg prøvede at
ringe til ham, men intet svar. Næste dag gik igen med at ringe utallige
gange, uden at få kontakt.
Dagen efter fik jeg dog fat i ham igen. Igen lød han, som om at han havde
meget travlt og ikke havde tid til at snakke. Han sagde bare, at der var
problemer med masten/senderen, og at den ville virke inden for 'et par
timer'.

Vi ventede dagen ud, næste dag og dagen efter det. Dog uden, at der nogen
sinde kom forbindelse til senderen.
Det var i løbet af en af disse dage, jeg fandt ud af, hvordan deres system
egentlig virker.
De lejer en 4mbit/768kbit ADSL linje fra TDC, og stiller en antenne op. Alle
Intercitynet-kunder i den by får så en wireless bridge, som får signalet
derfa. Altså, alle deler én 4mbit/768kbit linje. Deres hjemmeside garanterer
256/256kbit, mens manden, der solgte os linjen garanterede helt op til
4mbit/768kbit.
Det er dog logisk for de fleste, at selv 256/256kbit ikke kan garanteres, så
snart der bare er to, der deles om samme linje.
Lad os antage, den ene har en download igen med 400kbyte/s og en upload med
30kbyte/s - nu har bruger nummer 2 ikke garanteret 256/256kbit mere.
Og jo flere, der kommer på senderen, desto mindre får man.
Altså grundlæggende håbløse svartider, upload, download-hastigheder i
'myldretiden' (hvis man er heldig).

Normalt betragter jeg mig selv som en tålmodig mand. Men nu havde jeg
simpelthen fået nok.
Jeg havde betalt 2950kr. for noget, der ikke virkede, og synes, at sandheden
om selve produktet blev - skal vi sige - 'tilbageholdt'.
Havde jeg vidst, at vi skulle dele én enkelt 4mbit/768kbit linje med hele
byen, så havde jeg aldrig drømt om at bestille produktet.
Dét og, at Intercitynet's 'support' simpelthen var så ringe - og i mine
øjne - noget nær uærligt, gjorde, at vi i huset besluttede os for at ville
returnere det hele.
På dette tidspunkt troede vi simpelthen ikke på, at produktet nogen sinde
ville komme til at virke. men det værste var egentlig, at man ikke kunne få
fat i deres 'support'. Og hvis man endelig gjorde, virkede det, som om man
ikke fik hele sandheden at vide.

Nu brugte vi igen 2-3 dage på at prøve at kontakte Intercitynet's support i
vores område - uden held. Til sidst ringede vi til det nummer, som er listet
som support nummer på deres hjemmeside.
Her forklarede vi, at vi ikke ønskede at være kunde mere, og dermed
returnere udstyret.
Manden i telefonen sagde, at han ville give det videre til gutten, der havde
ansvaret for vores område (ham, som jeg havde brugt al den tid til at få fat
i).
5min senere fik vi et opkald fra netop denne person, som lagde ud med at
bøvse os og og grundigt til. Efter han var faldet en lille smule ned, gik
han med til, at vi sendte al udstyret retur ved postopkrævning.
Dette var omkring to uger siden. Nu er pakken kommet retur til os. Han havde
nægtet at modtage pakken, da posten kom og ville have penge.

I bagklogskabens lys, kan jeg godt se, at det var dumt af mig, at antage, at
de kunne levere en 4mbit/768kbit linje til sølle 149kr./måneden.
Og ja, jeg skulle have været klogere, og have spurgt dem om teknikken osv.
Desværre havde jeg en meget travl dag, den dag, hvor jeg bestilte
Intercitynet.
Og så er jeg altså kun menneske. :)

Nu står vi så her, en måned efter vi blev bestilte Intercitynet - uden
Intercitynet-internet - og 2950kr fattigere.
Lige pt. overvejer vi, hvad vi skal gøre.
Om vi skal kontakte advokat og/eller, om vi skal lave det til en politisag.

Det var så min lille historie om mine oplevelser med Intercitynet.
Håber, at nogen kan bruge dette til noget.



 
 
Peter Larsen (18-10-2004)
Kommentar
Fra : Peter Larsen


Dato : 18-10-04 14:58

f00ge wrote:
> Om vi skal kontakte advokat og/eller, om vi skal lave det til en
> politisag.

http://www.forbrug.dk/om/organisering/2/

--
regards, Peter Larsen

f00ge (18-10-2004)
Kommentar
Fra : f00ge


Dato : 18-10-04 17:32

"Peter Larsen" <mail@czar.dk> wrote:
>
> http://www.forbrug.dk/om/organisering/2/

Tak, dem prøver jeg i morgen.



Bjarke Hansen (18-10-2004)
Kommentar
Fra : Bjarke Hansen


Dato : 18-10-04 15:16

"f00ge" <f00ge***REMOVE***@gmx.net> wrote in message
news:4173c818$0$207$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Jeg vil starte med at sige, at jeg på ingen måder prøver at skræmme kunder
> væk, eller lokke kunder til Inetcitynet med, hvad jeg skriver her.
> Jeg deler bare med jer, hvad jeg har oplevet. Gør med det, hvad I vil.
>

Den 22/9 spurtge du os også omkriong erfaringer med firmaet?

SNip det hele, du skriver jo en masse om besværligheder :-/

Det er jo lidt tydeligt det ikke er det mest seriøse firma.. Men det kan det
vel næsten heller ikke bliver ved at se omkring det.

Med angående at få antenne til at virke osv, har de så ikke sagt om det kan
dækker der hvor du bor osv? De plejer jo at have en kort der viser hvor det
ca. dækker i byen.... Nu sagde du at du skal peje antenne ned mod havnen..
Men det er vel et vidt begreb.. Du skal jo vide akurart hvor det er henne.
Det er jo heller ikke overhovedet sikkert der er noget der virker endnu når
der ikke er noget dækningskort eller noget endnu.. går ud fra det er det
område ved humlebæk der er beskrevet på deres side.. hvor det er der der
står noget om 768Kbit/4Mbit. Men mon ikke du også er den første kunde, hvor
så ham kontakt personen overhovedet ikke endnu har fundet ud af hvordan det
virker... Det er jo lidt sådan noget bikset sammen af privat personer..
sådan noget man finder ud af med naboen osv

det ville jo selvfølgelig være smart at få pengen tilbage, men så må du jo
nok banke på hans dør, hvor det sikkert også er der´ hvor antenne sidder.
Men det er da sikkert et meget godt tilbud alligevel hvis det kan komme til
at virke. Men de skriver jo også at en størrere antenne kan være muligt..
Men det gøres jo så ikke samarbejde og velvilje begge veje!

Den gang for omkring 2 år siden, hvor jeg boede før hvor de ville til at
starte op.. det døede ligesom ud i sandet efter mange måneder hvor TDC kom
med ADSL til byen så droppede intercitynet det hele.. selvom de havde
skrevet i mange måneder at det var under opstart.




f00ge (18-10-2004)
Kommentar
Fra : f00ge


Dato : 18-10-04 17:30

"Bjarke Hansen" wrote:


> SNip det hele, du skriver jo en masse om besværligheder :-/

Kunne også bare have skrevet "Hallo, mand. Intercitynet er nogle skide
fuppere - de har taget røven på mig!" :)
Men så havde ingen taget mig seriøst.

>
> Med angående at få antenne til at virke osv, har de så ikke sagt om det
> kan dækker der hvor du bor osv? De plejer jo at have en kort der viser
> hvor det ca. dækker i byen.... Nu sagde du at du skal peje antenne ned mod
> havnen.. Men det er vel et vidt begreb.. Du skal jo vide akurart hvor det
> er henne.

"Havnegrillen" - Det er ret nøjagtigt - og den sag også den vej.
Desuden indrømmede de også, at senderen slet ikke virkede.(telefonisk)

> Men mon ikke du også er den første kunde, hvor så ham kontakt personen
> overhovedet ikke endnu har fundet ud af hvordan det virker... Det er jo
> lidt sådan noget bikset sammen af privat personer.. sådan noget man finder
> ud af med naboen osv

Vi var vores område's første 'kunde'.
Senderen var vist nok blevet sat up en uge, eller mindre, før.

> det ville jo selvfølgelig være smart at få pengen tilbage

Jow, tak. Det ville være ret godt.

> men så må du jo nok banke på hans dør, hvor det sikkert også er der´ hvor
> antenne sidder.

Han bor ikke i samme by som mig. Ret langt væk, faktisk.

> Men det er da sikkert et meget godt tilbud alligevel hvis det kan komme
> til at virke. Men de skriver jo også at en størrere antenne kan være
> muligt..

Jeg fik netop den bedste/kraftigste antenne, de havde. Han mente ikke, jeg
havde brug for den, da jeg boede ret tæt på senderen. men jeg fik ham
alligevel til at sende od den bedste/dyreste. Antenner kan vel ikke være
*for* kraftige? :)

> Men det gøres jo så ikke samarbejde og velvilje begge veje!

Velvilje hos mig, ja - ikke hos ham/Intercitynet, som jeg oplevede det.

> Den gang for omkring 2 år siden, hvor jeg boede før hvor de ville til at
> starte op.. det døede ligesom ud i sandet efter mange måneder hvor TDC kom
> med ADSL til byen så droppede intercitynet det hele.. selvom de havde
> skrevet i mange måneder at det var under opstart.

Jeg spørger mig selv, om de rent faktisk overtræder TDC's betingelser for
ADSL.
Hvis jeg bare smed en mast op, og delte min 2mbit TDC ADSL linje ud til hele
byen, tror jeg, at det ville overtræde betingelserne. Er ikke sikker, men
det kan jeg da forestille mig.



Ukendt (18-10-2004)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 18-10-04 16:41

"f00ge" <f00ge***REMOVE***@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:4173c818$0$207$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Nu står vi så her, en måned efter vi blev bestilte Intercitynet - uden
> Intercitynet-internet - og 2950kr fattigere.
> Lige pt. overvejer vi, hvad vi skal gøre.
> Om vi skal kontakte advokat og/eller, om vi skal lave det til en
> politisag.

En meget sørgelig oplevelse...

I kunne prøve at checke http://www.teleanke.dk/

Lars B



f00ge (18-10-2004)
Kommentar
Fra : f00ge


Dato : 18-10-04 17:31

"Lars B. Jensen" <lars[at]Zulfo[dot]dk> wrote:

> En meget sørgelig oplevelse...
>
> I kunne prøve at checke http://www.teleanke.dk/

Dem prøver jeg efter, jeg har prøvet Forbrugerstyrelsen.



F.Larsen (23-10-2004)
Kommentar
Fra : F.Larsen


Dato : 23-10-04 16:07

"f00ge" <f00ge***REMOVE***@gmx.net> wrote in message
news:4173efe1$0$211$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Dem prøver jeg efter, jeg har prøvet Forbrugerstyrelsen.

Jeg har (for sjov) søgt lidt information, og der er tre virksomheder
registeret med det pågældende navn. Det fremgår da også af deres hjemmeside
at konceptet er delt ud på forskellige firmaer.

Den pågældende du har haft fat i er et enkeltmandsvirksomhed:
http://www.cvr.dk/soeg_i_cvr/cvrsoegdetail.asp?cvrnr=25049225

Endvidere kan domainet slås op på DK Hostmaster. Det er forholdvist enkelt
at tage navnet fra DK hostmaster og så søge på dgs.dk - det afslører et par
telefonnumre mere hvor du muligvis kunne være heldig få kontakt med din
"lokale" supportmedarbejder. 3000,- er trods alt ikke småpenge - så det er
jo bare at klø på. (en aden interresant ting er at de telefon numre som er
angivet på intercitynets hjemmeside er til en privat person og ikke til et
firma)

En anden ting. Du har haft forholdsvis meget mundlig kommunikation med
firmaet. Du ville nok være bedre stillede hvis du rettede skriftelig
henvendelse med din klage.

--
Flemming



Intercitynet humleb?~ (14-11-2004)
Kommentar
Fra : Intercitynet humleb?~


Dato : 14-11-04 18:41

Til alle der har fuldt med i denne sag og undrer sig over hvad
sandheden egentlig er baseret på???

Den Person der har givet jeg til kende her, repræsenterer ikke en
privat person, men et firma der hedder Penac Danmark.
Har ringede i forbindelse med, at der i hans bopælsområde var blevet
omdelt nogle brochurer, der oplyse evt nye kunder om at vi nu var
repræsenteret i området. I denne brochure står der klokkeklart at vi
garanterer 256 / 256 men at vi tilstræber at have 768/4mb.

Den person accepterede at ville være kunde hos os og blev forespurgt
om han ville betale 149 kr pr mdr, eller ville modtage vores
introduktions tilbud, der hedder, betalt 1 år forud og få det for 110
..- kr .. Det er sku da noget der rykker....

Han fik også tilbudt om vi skulle sende en mand ud eller om han selv
kunne sætte udstyret op. Han svarede at de kunne han selv, jeg tror
endda at han oplyste at han selv var indenfor IT branchen..
Han valgte endvidere at betale 1 år forud....
Derfor lød fakturaen på 2940.-kr og varerne blev sendt på efterkrav,
hvilket ikke er unaturlig indenfor denne branche.
Da jeg var ved at afslutte samtalen oplyste han mig at han ville have
en faktura i sit firma navn, og det studsede jeg mig lidt over, men
han lovede mig at det ikke var til videre salg og at han ikke havde 47
pc der skulle på nettet. Jeg valgte at tage ham som kunde da vi
normalt ikke tager erhverskunder ind.

Kort tid efter at han modtog denne pakke, stødte han åbenbart på
problemmer, bla. oplyste han mig at han havde trykket på reset
knappen, da han ikke kunne fange signalet, dette gjorde at han ville
have udleveret password til en WET11, også skulle han have oplyst ip
adresser samt gateway igen.

Vi oplyste ham disse ting, men ligemeget hvormeget han fik disse
oplysninger kunne han ikke finde ud af det.
Ikke een eneste gang ville han have at der kom en tekniker ud, og det
kan jo undre mig lidt, for hvis jeg gerne ville billigt på nettet og
havde betalt 2940 kr for det, så ville jeg sku gerne betale 350 kr for
en tekniker..
Men nej det ville man ikke.

På et tidspunkt var jeg tilstede ved et møde, hvor denne kunde ringede
ind igen og denne gang var han grov og ubehøvlet og faktisk generet
han vores telefonmand så meget at jeg efter at røret var blevet lagt
på, ringde kunden op og forklarede ham at sådan talte man ikke til
folk og at han bare kunne sende varerne retur, ikke på efterkrav, men
som alm. pakke, og vi ville som beskrevet i købeloven for nethandel,
kontrollere udstyret og sende ham en check på beløbet, incl hans
abonnement som vi normalt ikke refunderer.

Kort tid efter modtog jeg en pakke på efterkrav, som ikke blev
indløst. Vi har siden ikke hørt noget fra manden..

Vi har hos flere at vores kunder og ved opsætning i Rødvig,
konstateret at samme person højst sandsynligt bruger samme SSID som vi
gør for at chikanere andre kunder eller vildlede disse der ønsker en
gør det selv løsning. Dette var vi valgt at ignorere, men det kunne
måske være passende at tage aktion på dette efter at personen har
valgt at vildlede folk på nettet.


med venlig hilsen

Nicolaj Nielsen
Intercitynet Humlebæk

Affrinard (17-11-2004)
Kommentar
Fra : Affrinard


Dato : 17-11-04 01:23

Intercitynet humleb?k wrote:
> Til alle der har ful[d]t med i denne sag og undrer sig over hvad
> sandheden egentlig er baseret på[???]
>
> Den [P]erson der har givet [jeg] til kende her[,]repræsenterer ikke en
> privat person, [ ]men et firma der hedder Penac Danmark.
> Ha[r] ringede i forbindelse med, at der i hans bopælsområde var blevet
> omdelt nogle brochurer, der [oplyse] evt[] nye kunder om[]at vi nu var
> repræsenteret i området. I denne brochure står der klokkeklart[]at vi
> garanterer 256 / 256[]men at vi tilstræber at have 768/4mb.
>
> Den person accepterede[]at ville være kunde hos os og blev forespurgt[]
> om han ville betale 149 kr pr mdr[,]eller ville modtage vores
> introduktions[]tilbud, der hedder,[ betalt 1 år forud og få det for 110
> .- kr .. Det er sku da noget der rykker....]
>
> Han fik også tilbudt[]om vi skulle sende en mand ud[]eller om han selv
> kunne sætte udstyret op. Han svarede[] at de[] kunne han selv, jeg tror
> endda[] at han oplyste[] at han selv var indenfor IT branchen.[.]
> Han valgte endvidere at betale 1 år forud.[...]
> Derfor lød fakturaen på 2940.-kr[] og varerne blev sendt på efterkrav,
> hvilket ikke er unaturlig[] indenfor denne branche.
> Da jeg var ved at afslutte samtalen oplyste han mig[]at han ville have
> en faktura i sit firma[]navn, og det studsede jeg [mig] lidt over, men
> han lovede [mig][]at det ikke var til videre salg[]og at han ikke havde 47
> pc[][]der skulle på nettet. Jeg valgte at tage ham som kunde[]da vi
> normalt ikke tager erhverskunder ind.
>
> Kort tid efter at han modtog denne pakke, stødte han åbenbart på
> problemmer, bla. oplyste han mig[]at han havde trykket på reset
> knappen, da han ikke kunne fange signalet, dette gjorde[]at han ville
> have udleveret password til en WET11, [også] skulle han have oplyst ip
> adresser samt gateway igen.
>
> Vi oplyste ham disse ting, men [ligemeget] [hvormeget] han fik disse
> oplysninger[] kunne han ikke finde ud af det.
> Ikke een eneste gang ville han have[]at der kom en tekniker ud, og det
> kan jo undre mig lidt, for hvis jeg gerne ville billigt på nettet og
> havde betalt 2940 kr for det, så ville jeg sku gerne betale 350 kr for
> en tekniker.[.]
> Men nej[] det ville man ikke.
>
> På et tidspunkt var jeg tilstede ved et møde, hvor denne kunde ringede
> ind igen[] og denne gang var han grov og ubehøvlet og faktisk [generet]
> han vores telefonmand så meget[] at jeg efter at røret var blevet lagt
> på[,] ringde kunden op og forklarede ham[] at sådan talte man ikke til
> folk[] og at han bare kunne sende varerne retur, ikke på efterkrav, men
> som alm. pakke, og vi ville som beskrevet i købeloven for nethandel,
> kontrollere udstyret og sende ham en check på beløbet, [incl] hans
> abonnement[] som vi normalt ikke refunderer.
>
> Kort tid efter modtog jeg en pakke på efterkrav, som ikke blev
> indløst. Vi har siden ikke hørt noget fra manden.[.]
>
> Vi har hos flere a[t] vores kunder[] og ved opsætning i Rødvig,
> konstateret[] at samme person højst sandsynligt bruger samme SSID[] som vi
> gør for at chikanere andre kunder eller vildlede disse[] der ønsker en
> [gør det selv] løsning. Dette [var] vi valgt at ignorere, men det kunne
> måske være passende at tage aktion på dette efter[] at personen har
> valgt at vildlede folk på nettet.
>
>
> [m]ed venlig hilsen
>
> Nicolaj Nielsen
> Intercitynet Humlebæk

Det må dog siges at være elendigt dansk!

Peter Larsen (17-11-2004)
Kommentar
Fra : Peter Larsen


Dato : 17-11-04 11:49

Affrinard wrote:

> Det må dog siges at være elendigt dansk!

Hvis du ikke kan brokke dig over andet...?


--
regards, Peter Larsen - MXHotel.dk

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177514
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408617
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste