/ Forside / Teknologi / Hardware / Andet hardware / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet hardware
#NavnPoint
tedd 22408
refi 21484
Klaudi 14878
o.v.n. 12736
severino 10876
Fijala 9709
peet49 7935
Gambrinus 7284
emesen 6789
10  pallebhan.. 6757
Hjælp!: Ny til laserprintere og ton
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 02-10-04 17:04

Hej NG.

(Beklager hvis jeg har ramt den forkerte gruppe)
-----
Jeg har for nyligt købt en Epson Aculaser C900 (som brugt) og fordi
lasertonere er så dyre (især farve-tonere) købte jeg noget
refill-toner-pulver hos tonertopup.co.uk.

Nu har jeg så genopfyldt de 3 farvetonere, men den gule lækker vist så
der er fyldt med gult tonerpulver i det kammer hvor de 4 farve-patroner
(inkl. sort) sidder - den har selvfølgelig også sværtet de andre
patroner til med gul farve. Jeg tog den gule tonerpatron ud og hældte
den lidt fra side til side og ud kom det gule pulver, lidt ad gangen...

Jeg må derfor nok bide i det sure æble og købe mig en
original-toner-patron-fætter til over den dobbelte pris.


Spørgsmålene er nu:

1) Er det skadeligt for printeren, at toner-kammeret har en masse gul
toner-pulver i sig? Den gule farve er også kommet på de andre patroner
og selv med en støvsuger kan jeg kun lige komme til i starten (der er et
lille hul på ca. 5*7 cm så det er begrænset hvor langt ind jeg kan komme
, idet man for at nå længere skal skrue hele skidtet fra hinanden. Og
det vil jeg nødigt gøre af frygt for at ødelægge endnu mere, inkl. en
lysfølsom fætter der vist kun kan tåle lys i 5-10 minutter...

2) Der er sådan en plastic-fætter der vistnok samler noget toner-pulver
op... Er den beregnet til sådan nogle uheld som dette? Kan uheldet
skyldes anvendelse af ikke-original tonerpulver?

3) For at være på den sikre side smider jeg patronen ud - jeg vil ikke
risikere noget. Der står den kan eksplodere hvis den bliver varmet op.
Skal den i skraldespanden eller hvad gør man med den?

4) Efter jeg opdagede uheldet, begyndte den (motoren, gætter jeg på) at
sige forfærdelige lyde da jeg ville skifte patron og fjerne den gule
toner. Det er sådan at man kun kan skifte én patron ad gangen og motoren
der drejer patronen i stilling kunne ikke ramme "hullet på ca. 5x7 cm"
(som patronerne tages ud af) rigtigt, hvilket gjorde udtagning umuligt -
det sker vha. software at man vælger hvilken patron der skal udtages...

Derfor blev jeg nødt til manuelt at slukke for strømmen når jeg
forestillede mig at den lige nøjagtigt var i position til udtagning. Man
kan ca. høre på lyden hvornår den er i position fandt jeg ud af. Så
derfor er jeg bange for at den er gået i stykker og jeg finder ikke ud
af det før jeg har brugt ca. 1100 kr på en ny gul toner...

Hvad er jeres vurdering?

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408852
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste