---

hej NG,

i en anden gruppe diskuterer vi kørsel med campingvogn i store højder (ca
2000 meter)

en skribent hævder at motorens manglende effekt i store højder opvejes af at
vægten på vogntoget ikke er så stort som ved jordens overflade. han
argumenterer med at i rummet er alt vægtløs ergo må et vogntog også veje
mindre i 2000 meters højde.

Jeg mener det er noget vrøvl da jeg svagt erindrer fra mine fysik timer at
en genstands masse altid er den samme overalt på jorden, men kommer
alligevel i tvivl, så hvis en eller anden gider komme med en hurtig
forklaring inden jeg dummer mig og udtaler mig alt for bastant om fysikkens
love vil jeg være glad

Peter

---

Peter K. Nielsen wrote:

> hej NG,
>
> i en anden gruppe diskuterer vi kørsel med campingvogn i store højder (ca
> 2000 meter)
>
> en skribent hævder at motorens manglende effekt i store højder opvejes af at
> vægten på vogntoget ikke er så stort som ved jordens overflade. han
> argumenterer med at i rummet er alt vægtløs ergo må et vogntog også veje
> mindre i 2000 meters højde.
>

Godt spørgsmål - kig evt. her for motoreffekten som funktion af
trykket/højden:

Fra:

(God information til selvbyggere:) Why Aviation Needs the Stirling
Engine by Darryl Phillips:
http://www.qrmc.com/fourpartstirling.html

- kan følgende grafer findes:

Sammenligning af elastikmotors, Stirlingmotors og konventionel motors
ydelse som funktion af højden:
http://www.qrmc.com/fpsfig2.html

S.L. = Sea Level = havoverflade

> Jeg mener det er noget vrøvl da jeg svagt erindrer fra mine fysik timer at
> en genstands masse altid er den samme overalt på jorden, men kommer
> alligevel i tvivl, så hvis en eller anden gider komme med en hurtig
> forklaring inden jeg dummer mig og udtaler mig alt for bastant om fysikkens
> love vil jeg være glad

Du har ret i at massen er konstant.

Det er også rigtigt at vægten falder med højden over jorden. Om
motorydelsens fald opvejes af "vægttabet", kan jeg ikke lige svare på.

>
> Peter
>
>

---

Peter K. Nielsen wrote:
> hej NG,
>
> i en anden gruppe diskuterer vi kørsel med campingvogn i store højder (ca
> 2000 meter)
>
> en skribent hævder at motorens manglende effekt i store højder opvejes af at
> vægten på vogntoget ikke er så stort som ved jordens overflade. han
> argumenterer med at i rummet er alt vægtløs ergo må et vogntog også veje
> mindre i 2000 meters højde.


Vægten kan findes ved at bruge Newton's gravitationslov, der er en funktion
af afstanden fra jordoverfladen til jordens centrum. Siden afstanden er
ca den
samme overalt på jorden, vil vægten være den samme overalt.

Bevæger man sig vertikalt væk fra jordens centrum, vil vægten blive
mindre, dog
er 2000m minimalt i forhold til afstanden ind til jordens centrum (ca 6
millioner meter), så
vægten bliver minimalt mindre. Vægten går som radius^-2

Martin.

---

Peter K. Nielsen
> Jeg mener det er noget vrøvl da jeg svagt erindrer fra mine fysik timer at
> en genstands masse altid er den samme overalt på jorden

En genstand i hvile har altid samme masse - uanset om den findes på jorden
eller i rummet

Vægt er derimod et mål for, hvor meget jorden trækker i genstanden - og det
varierer fra sted til sted. Fx vejer en sten mindre ved ækvator end ved
polerne.

Hvis man løfter en genstand op over jordoverfladen, bliver vægten også
mindre; men i bjerge er det en smule mere kompliceret, for nok kommer man
længere væk fra jordens centrum, men der er også stof i bjergmassen, som
bidrager til vægten.


--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

Regnar Simonsen wrote:
>
> Hvis man løfter en genstand op over jordoverfladen, bliver vægten også
> mindre; men i bjerge er det en smule mere kompliceret, for nok kommer man
> længere væk fra jordens centrum, men der er også stof i bjergmassen, som

Helt rigtigt, men man skal nok understrege at forskellen i tyngdekraft
under alle omstændigheder er yderst beskeden, så i praksis vil man ikke
mærke til den når man kører i en bil med en tung campingvogn.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

"Peter K. Nielsen" wrote:
>
> en skribent hævder at motorens manglende effekt i store højder opvejes af at
> vægten på vogntoget ikke er så stort som ved jordens overflade. han
> argumenterer med at i rummet er alt vægtløs ergo må et vogntog også veje
> mindre i 2000 meters højde.
>
> Jeg mener det er noget vrøvl da jeg svagt erindrer fra mine fysik timer at
> en genstands masse altid er den samme overalt på jorden, men kommer
> alligevel i tvivl, så hvis en eller anden gider komme med en hurtig
> forklaring inden jeg dummer mig og udtaler mig alt for bastant om fysikkens
> love vil jeg være glad

Motorens nedsatte effekt skyldes at lufttrykket er lavere. Dermed er der
mindre oxygen i hver liter luft.

Vogntogets masse er den samme. Massen har betydning når man skal
accelerere, for massen er et mål for bilens inerti (»træghed«).

Vægten er et andet ord for tyngdekraften. Tyngdekraften kan være en
ganske lille smule mindre i ét område end i et andet. Men det er langt
under 1 %. Så man kan roligt se bort fra det fænomen og regne med at
også tyngdekraften er den samme som i mindre højder.

I den højde hvor fx en rumstation befinder sig, er tyngdekraften også
næsten lige så stor som den er ved Jordens overflade. Man skal mange
hundrede kilometer væk fra Jorden før tyngdekraften aftager mærkbart.

Vægtløsheden i en rumstation skyldes *ikke* at tyngdekraften er nul.
Tyngdekraften er næsten lige så stor som på Jordens overflade. Derimod
skyldes vægtløsheden at rumstationen er i frit fald.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen skrev:

>Motorens nedsatte effekt skyldes at lufttrykket er lavere. Dermed er der
>mindre oxygen i hver liter luft.

Hvor meget betyder det i praksis? Jeg har aldrig prøvet at køre i
bjerge.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> wrote in message
news:t3q7l0d1e683so16lp7rkkb7g3q4rhotdo@news.stofanet.dk...
> Jeppe Stig Nielsen skrev:
>
> >Motorens nedsatte effekt skyldes at lufttrykket er lavere. Dermed er der
> >mindre oxygen i hver liter luft.
>
> Hvor meget betyder det i praksis? Jeg har aldrig prøvet at køre i
> bjerge.

som tommelfinger regel (der findes sikkert en videnskabelig formel) siger
man at man i 2000meters højde skal påregne at mangle ca 20% af sin effekt,
og det er ganske meget når man taler om stignings% på mellem 10 og 18% og et
vogntog på ca 2 tons.

Havde du prøvet det ville du ikke være i tvivl om at du har et effekttab

Peter

---

Jeppe Stig Nielsen wrote:

> "Peter K. Nielsen" wrote:
-snip-
> Vægtløsheden i en rumstation skyldes *ikke* at tyngdekraften er nul.

Selvfølgelig ikke.

> Tyngdekraften er næsten lige så stor som på Jordens overflade. Derimod

Næ, den en hel del mindre, ihvertfald hvis den er langt væk fra alle
stjerner og planeter. Det du mangler at fortælle er at definere at
tyngdekraften på jorden skyldes massetiltrækning, fordi alle masser
trækker i hinanden. Så dig og din computer tiltrækker hinanden, ligesom
jeg og min gør det. Ligeså vel som alle mulige andre masser tiltrækker
hinanden, så er det jordens masse der skaber tyngdeaccelerationen, g på
9,82 m/s^2 (i DK). Som bekendt er F = m*g, så der har du også kraftens
tiltræknings fysiske størrelse og på en rumstation, som antageligt vejer
en *hel del mindre* end jorden og en atronaut der flyver rundt omkring
den, er der stort set ingen massetiltrækning set ift. de omgivelser vi
er vant til... Dermed menes også at tyngdekraften for ham, vil være
meget mindre ligesom den på månen er 1/6 ift. her på jorden.

> skyldes vægtløsheden at rumstationen er i frit fald.

Overhovedet ikke. Men det kan være at du skal forklare nærmere, hvad du
mener med "frit fald". Jeg er overbevidst om at du er ude på et skråplan
fordi det som falder nedad en akse på vores breddegrader af jorden
falder ikke ad samme akse i Australien... Men du må hellere uddybe for
jeg forstår ikke hvad du mener.

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Martin Jørgensen wrote:

>> skyldes vægtløsheden at rumstationen er i frit fald.
>
>
> Overhovedet ikke. Men det kan være at du skal forklare nærmere, hvad du
> mener med "frit fald". Jeg er overbevidst om at du er ude på et skråplan
> fordi det som falder nedad en akse på vores breddegrader af jorden
> falder ikke ad samme akse i Australien... Men du må hellere uddybe for
> jeg forstår ikke hvad du mener.

Den er god nok. Rumstationen er i frit fald i jordens gravitationsfelt.
Der er jo ikke en snor der holder den. Fordi rumstationen har en
horisontal hastighedskomponent der er stor nok, falder den ikke
ned men fortsætter i en bane omkring jorden.

Martin.

---

Martin Jørgensen wrote:
>
> > Tyngdekraften er næsten lige så stor som på Jordens overflade. Derimod
>
> Næ, den en hel del mindre, ihvertfald hvis den er langt væk fra alle
> stjerner og planeter.

Ja, okay, nu tænkte jeg faktisk på rumstationen ISS der jo befinder
sig nogle få hundrede kilometer fra Jordens overflade. Men det skulle
jeg nok have skrevet.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> wrote in message news:<41556BE8.4CBEA1D0@jeppesn.dk>...
> Martin Jørgensen wrote:
> >
> > > Tyngdekraften er næsten lige så stor som på Jordens overflade. Derimod
> >
> > Næ, den en hel del mindre, ihvertfald hvis den er langt væk fra alle
> > stjerner og planeter.
>
> Ja, okay, nu tænkte jeg faktisk på rumstationen ISS der jo befinder
> sig nogle få hundrede kilometer fra Jordens overflade. Men det skulle
> jeg nok have skrevet.

Nej egentlig ikke. ISS er jo den enste rumstation der eksisterer pt.,
og det må men vel som mindstemål kunne forvente, at en der skal spille
Kloge Åge er klar over.
Så det er ikke dig der skal undskylde.

J.O.

---

Martin Jørgensen wrote:
>
> > skyldes vægtløsheden at rumstationen er i frit fald.
>
> Overhovedet ikke. Men det kan være at du skal forklare nærmere, hvad du
> mener med "frit fald".

Man siger at rumstationen er i frit fald fordi den hverken står på
jorden som en bygning eller fx hviler på luften som igen hviler på
jorden (som en flyvemaskine).

Frit fald betyder ikke nødvendigvis at man starter faldet med farten
nul og så ryger nedad i en ret linje mod Jorden. Det frie fald som en
satellit udfører, er naturligvis ikke retlinjet.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen wrote:
> Martin Jørgensen wrote:
>
>>>skyldes vægtløsheden at rumstationen er i frit fald.
>>
>>Overhovedet ikke. Men det kan være at du skal forklare nærmere, hvad du
>>mener med "frit fald".
>
>
> Man siger at rumstationen er i frit fald fordi den hverken står på
> jorden som en bygning eller fx hviler på luften som igen hviler på
> jorden (som en flyvemaskine).

Okay. Jeg har aldrig hørt det før, så det lyder mærkeligt for mig... Den
"falder" jo ikke nogen steder, ligesom en sten kan lave et "frit fald"
når man kaster den op tæt fra jordoverfladen men ok.

> Frit fald betyder ikke nødvendigvis at man starter faldet med farten
> nul og så ryger nedad i en ret linje mod Jorden. Det frie fald som en
> satellit udfører, er naturligvis ikke retlinjet.

Hvad er det så? Den falder jo ikke. Jeg ville nærmere sige at summen af
de vertikale krafter som virker på den er 0, dvs. den er i ligevægt (den
flyver heller ikke ud)? Og dens acceleration i horisontal retning er
sikkert 0, hvilket ikke er ensbetydende med at hastigheden er 0 (konst.
hastighed)...

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Martin Jørgensen :
> Hvad er det så? Den falder jo ikke. Jeg ville nærmere sige at summen af
> de vertikale krafter som virker på den er 0, dvs. den er i ligevægt

Nej - der er kun én kraft, der påvirker en satellit, nemlig tyngdekraften
fra jorden (vi ser bort fra sol, planeter osv).
Da satelliten bevæger sig frit i tyngdefeltet, siger man, at den er i et
frit fald - selv om den ikke falder ned på jorden. Den falder ikke ned, da
den også har en bevægelse "til siden". Hvis man både bevæger sig til siden
og ned, bliver bevægelsen til en cirkel (eller mere generelt en ellipse).

> Og dens acceleration i horisontal retning er sikkert 0, hvilket ikke er
ensbetydende med at hastigheden er 0 (konst. hastighed)...

Det er rigtigt, da der ikke er en kraft i den horisontale retning.

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

Regnar Simonsen wrote:
> Martin Jørgensen :
>
>>Hvad er det så? Den falder jo ikke. Jeg ville nærmere sige at summen af
>>de vertikale krafter som virker på den er 0, dvs. den er i ligevægt
>
>
> Nej - der er kun én kraft, der påvirker en satellit, nemlig tyngdekraften
> fra jorden (vi ser bort fra sol, planeter osv).

Det er *ihvertfald* forkert! Prøv at tegne et FLD-diagram over det...
Men du retter jo (næsten) dig selv senere:

> Da satelliten bevæger sig frit i tyngdefeltet, siger man, at den er i et
> frit fald - selv om den ikke falder ned på jorden. Den falder ikke ned, da

(Det der med "frit fald"... Det er jo direkte misvisende at kalde det
for det...)

> den også har en bevægelse "til siden". Hvis man både bevæger sig til siden
> og ned, bliver bevægelsen til en cirkel (eller mere generelt en ellipse).

Det hedder centrifugal/centripetal-kraft (kan ikke helt huske hvad der
er hvad) og det er derfor den hverken falder ned eller flyver ad helvede
til ud i universet, ligesom en sten i en snor man slynger rundt også
oplever kraftligevægt, som får den til at bevæge sig cirkulært
(fastholdes i en bane).

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Martin Jørgensen wrote:

>>
>> Nej - der er kun én kraft, der påvirker en satellit, nemlig tyngdekraften
>> fra jorden (vi ser bort fra sol, planeter osv).
>
>
> Det er *ihvertfald* forkert! Prøv at tegne et FLD-diagram over det...
> Men du retter jo (næsten) dig selv senere:

Der er kun 1 kraft, fra Jorden, det er korrekt det Simonsen sier.
>
>> Da satelliten bevæger sig frit i tyngdefeltet, siger man, at den er i et
>> frit fald - selv om den ikke falder ned på jorden. Den falder ikke
>> ned, da
>
>
> (Det der med "frit fald"... Det er jo direkte misvisende at kalde det
> for det...)

Nej, det er ikke misvisende.


> Det hedder centrifugal/centripetal-kraft (kan ikke helt huske hvad der
> er hvad) og det er derfor den hverken falder ned eller flyver ad helvede
> til ud i universet, ligesom en sten i en snor man slynger rundt også
> oplever kraftligevægt, som får den til at bevæge sig cirkulært
> (fastholdes i en bane).

Der er ikke kraftligevægt. Newton's 1.lov: Et legeme vil bevæge sig i en ret
linje, hvis der ikke er en netto kraft på legemet. En satelit i bane
omkring jorden
bevæger sig i en cirkel, og dermed virker der en kraft på satelitten,
som ofte kaldes
centripetal-kraften. Det er egentlig tyngdekraften fra Jorden.

Martin.

---

Martin Andersen wrote:
> Martin Jørgensen wrote:
-snip-
>
> Der er ikke kraftligevægt. Newton's 1.lov: Et legeme vil bevæge sig i en
> ret
> linje, hvis der ikke er en netto kraft på legemet. En satelit i bane
> omkring jorden
> bevæger sig i en cirkel, og dermed virker der en kraft på satelitten,
> som ofte kaldes
> centripetal-kraften. Det er egentlig tyngdekraften fra Jorden.

Nåhja, jeg har nok taget fejl.

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Martin Jørgensen skrev:

>> Nej - der er kun én kraft, der påvirker en satellit, nemlig tyngdekraften
>> fra jorden (vi ser bort fra sol, planeter osv).
>
> Det er *ihvertfald* forkert!

Næ, det er rigtigt nok.

> Prøv at tegne et FLD-diagram over det...

Hvad er et FLD-diagram?

> Det hedder centrifugal/centripetal-kraft

Tyngdekraften kan her kaldes en centripetalkraft - den får satellitten til
at falde ind mod Jordens centrum. Centrifugalkræfter behøver vi ikke her,
det er en såkaldt fiktiv kraft, som vi kan indføre hvis vi vil beskrive
situationen i et koordinatsystem der roterer rundt, så satellitten i det
system står stille.


--
Henry Vest

---

Henry Vest wrote:
> Martin Jørgensen skrev:
>
-snip-

>>Prøv at tegne et FLD-diagram over det...
>
>
> Hvad er et FLD-diagram?

Det er et frit-legeme-diagram. Sådan et hvor man tegner kraftpile på.
Men det er langt tid siden jeg har haft gymnasiefysik, så tankerne har
nok spillet mig et puds da jeg overvejede hvad det var der ikke fik
rumstationen til at falde ned.
>
>>Det hedder centrifugal/centripetal-kraft
>
>
> Tyngdekraften kan her kaldes en centripetalkraft - den får satellitten til
> at falde ind mod Jordens centrum. Centrifugalkræfter behøver vi ikke her,
> det er en såkaldt fiktiv kraft, som vi kan indføre hvis vi vil beskrive
> situationen i et koordinatsystem der roterer rundt, så satellitten i det
> system står stille.

Ja, ok.

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Martin Jørgensen wrote:
>
> > Frit fald betyder ikke nødvendigvis at man starter faldet med farten
> > nul og så ryger nedad i en ret linje mod Jorden. Det frie fald som en
> > satellit udfører, er naturligvis ikke retlinjet.
>
> Hvad er det så? Den falder jo ikke.

Newton var den første der forstod at Månens bevægelse er en tilstand
af frit fald. I hans hovedværk Principia findes en berømt tegning:
http://aerospacescholars.jsc.nasa.gov/HAS/cirr/IMAGES/MISSIO3.jpg

I dag inspirerer denne tegning fortsat til fx sider som denne:
http://www.toender-gym.dk/mbs/fysik/ntnujava/projectileOrbit/projectileOrbit.html

Jeg vil anbefale dig at lege lidt med den side. Det giver en god for-
ståelse for at en sten der falder ned på Jorden, og en sten der falder
»rundt« om Jorden, udfører samme form for bevægelse.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen wrote:

> Martin Jørgensen wrote:
-snip-
> I dag inspirerer denne tegning fortsat til fx sider som denne:
> http://www.toender-gym.dk/mbs/fysik/ntnujava/projectileOrbit/projectileOrbit.html
>
> Jeg vil anbefale dig at lege lidt med den side. Det giver en god for-
> ståelse for at en sten der falder ned på Jorden, og en sten der falder
> »rundt« om Jorden, udfører samme form for bevægelse.

Jeg vidste egentligt godt hvad der står på den side. Men jeg kan godt
uddybe og vise et fld-diagram som dette:

|
x---->
|
-----------------

De to "|"-tegn skal erstattes med en kraftpil nedad og en kraft opad
fordi ellers ville satellitten jo "falde ned" på dette fld-diagram...

Det var det jeg tænkte på, så i sidste ende er vi jo nok alle enige. Det
er klart at man på denne tegning ikke kan nøjes med at tegne kraften
nedad fordi krafterne i y-aksen skal give 0 samtidigt med at kraften i
x-aksen ikke giver nul (giver en fremadrettet bevægelse)!

Det ville være aldeles ukorrekt kun at sætte en kraftpil nedad her,
fordi så ville satelitten falde ned! (lodret kraftligevægt = 0)...

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Martin Jørgensen <unoder.spam@spam.jay.net> wrote in message news:<41559f96$0$284$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>...
> > Man siger at rumstationen er i frit fald fordi den hverken står på
> > jorden som en bygning eller fx hviler på luften som igen hviler på
> > jorden (som en flyvemaskine).
>
> Okay. Jeg har aldrig hørt det før, så det lyder mærkeligt for mig...

Nej det har du aldrig hørt før. Så tror du ikke at du skulle holde dig
fra at spille korreksende Kloge Åge, til du ved bare lidt om hvad du
taler om.
Lån evt. en fysikbog for 1.g.

J.O.

---

Jens Olsen wrote:

> Martin Jørgensen <unoder.spam@spam.jay.net> wrote in message news:<41559f96$0$284$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>...
>
>>>Man siger at rumstationen er i frit fald fordi den hverken står på
>>>jorden som en bygning eller fx hviler på luften som igen hviler på
>>>jorden (som en flyvemaskine).
>>
>>Okay. Jeg har aldrig hørt det før, så det lyder mærkeligt for mig...
>
>
> Nej det har du aldrig hørt før. Så tror du ikke at du skulle holde dig
> fra at spille korreksende Kloge Åge, til du ved bare lidt om hvad du
> taler om.
> Lån evt. en fysikbog for 1.g.

Tror du ikke bare du skal spise dig en tude-kiks og tørre dine små
barnlige øjne?

Det er frit forum det her og det er ikke forbeholdt eksperter (hvilket
du jo heller ikke er, siden jeg aldrig nogensinde har læst dig skrive
noget fornuftigt).

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Martin Jørgensen <unoder.spam@spam.jay.net> wrote in message news:<41559f96$0$284$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>...
> Hvad er det så? Den falder jo ikke. Jeg ville nærmere sige at summen af
> de vertikale krafter som virker på den er 0,

Er de? virkelig? Hvorfor er det så at den akcelererer? For det er du
vel klar over at den gør? Du ved godt hvad akceleration betyder ikke?

J.O.

---

Jens Olsen wrote:

> Martin Jørgensen <unoder.spam@spam.jay.net> wrote in message news:<41559f96$0$284$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>...
>
>>Hvad er det så? Den falder jo ikke. Jeg ville nærmere sige at summen af
>>de vertikale krafter som virker på den er 0,
>
>
> Er de? virkelig? Hvorfor er det så at den akcelererer? For det er du
> vel klar over at den gør? Du ved godt hvad akceleration betyder ikke?

Prøv at forklare mig din uddannelsesbaggrund, for med de hjernedøde ting
du skriver, har jeg mine tvivl om hvad du kan.

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Jens Olsen skrev:

> Er de? virkelig? Hvorfor er det så at den akcelererer? For det er du
> vel klar over at den gør? Du ved godt hvad akceleration betyder ikke?

Nogen speciel årsag til denne arrogante tone?

--
Henry Vest

---

Scripsit Henry Vest <henry_vest@get2net.dk>
> Jens Olsen skrev:

> > Er de? virkelig? Hvorfor er det så at den akcelererer? For det er du
> > vel klar over at den gør? Du ved godt hvad akceleration betyder ikke?

> Nogen speciel årsag til denne arrogante tone?

Årsagen ser ud til at være at Martin i en mindst lige så arrogant tone
påstod noget purt vrøvl og beskyldte alle der var uenige med ham for
ikke at have forstand på fysik...

--
Henning Makholm "However, the fact that the utterance by
Epimenides of that false sentence could imply the
existence of some Cretan who is not a liar is rather unsettling."

---

Henning Makholm wrote:

> Scripsit Henry Vest <henry_vest@get2net.dk>
>
>>Jens Olsen skrev:
>
>
>>>Er de? virkelig? Hvorfor er det så at den akcelererer? For det er du
>>>vel klar over at den gør? Du ved godt hvad akceleration betyder ikke?
>
>
>>Nogen speciel årsag til denne arrogante tone?
>
>
> Årsagen ser ud til at være at Martin i en mindst lige så arrogant tone
> påstod noget purt vrøvl og beskyldte alle der var uenige med ham for
> ikke at have forstand på fysik...

Det fremgår vist klart hvad jeg mente mht. fld-diagrammet, at der er
lodret kraftligevægt når man tegner dette og andet har jeg ikke
påstået... Så det er vist ikke mig der har et problem her.

Hvorhenne mener du jeg beskylder "alle andre for ikke at have forstand
på fysik" henne? Det er jo dybt latterligt af dig at påstå, for det
eneste jeg var uenig i var at når man tegner et fld-diagram op så er der
lodret kraftligevægt fordi satelitten ikke falder ned.

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Henry Vest wrote:

> Jens Olsen skrev:
>
>
>>Er de? virkelig? Hvorfor er det så at den akcelererer? For det er du
>>vel klar over at den gør? Du ved godt hvad akceleration betyder ikke?
>
>
> Nogen speciel årsag til denne arrogante tone?

Jeg tror at det er fordi at Jens Olsen ingen hjerne har, at han har
svinet mig til et par gange, før jeg tegnede fld-diagrammet... Her ses
diskussionen inkl. det jeg skrev omkring vertikal kraftligevægt og at
summen er 0, hvilket betyder at satelitten ikke falder ned (hvilket jeg
iøvrigt ikke kan se problemet i at skrive) og så tror jeg iøvrigt at
bolden er givet over til Jens Olsen, som hellere lige må forklare hvor
"dygtig" han er til at regne med/på krafter i statiske/dynamiske systemer:

---------
Martin Jørgensen <unoder.spam@spam.jay.net> wrote in message
news:<41559f96$0$284$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>...

>> Hvad er det så? Den falder jo ikke. Jeg ville nærmere sige at summen af
>> de vertikale krafter som virker på den er 0,


Er de? virkelig? Hvorfor er det så at den akcelererer? For det er du
vel klar over at den gør? Du ved godt hvad akceleration betyder ikke?

J.O.


(tsk. tsk...)

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

"Peter K. Nielsen" <peter.n@jubiiposten.dk> skrev i en meddelelse
news:41532e3c$0$151$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> hej NG,
>
> i en anden gruppe diskuterer vi kørsel med campingvogn i store højder (ca
> 2000 meter)
>
> en skribent hævder at motorens manglende effekt i store højder opvejes af at
> vægten på vogntoget ikke er så stort som ved jordens overflade. han
> argumenterer med at i rummet er alt vægtløs ergo må et vogntog også veje
> mindre i 2000 meters højde.
>
> Jeg mener det er noget vrøvl da jeg svagt erindrer fra mine fysik timer at
> en genstands masse altid er den samme overalt på jorden, men kommer
> alligevel i tvivl, så hvis en eller anden gider komme med en hurtig
> forklaring inden jeg dummer mig og udtaler mig alt for bastant om fysikkens
> love vil jeg være glad

Hvis nogen vil regne på det, er vægten af en masse m ved jordens overflade

w = G x m(e) x m /R(e)^2

m(e) = jordens masse
R(e) = Jordens radius
G = konstant = 6,6725985 x 10^-11

Ved at ændre R(e) til en tilpas højde reduceres ikke w synderligt. Den vil yderligere øges af
massetiltrækningen af det bjergmassiv som ligger 'over jordens overflade'. Beregningen er iøvrigt
noget sammensat i virkeligheden fordi et bjerg ofte er et bjerg pga variationer i densiteten af
dybere liggende bjergarter.

At sætte nogen lighedstegn til det fænomen at luftmassen omkring jorden er kompressibel (= tynd i
toppen) holder slet ikke.

Carsten

---

Carsten Troelsgaard :
> Hvis nogen vil regne på det, er vægten af en masse m ved jordens overflade
> w = G x m(e) x m /R(e)^2
> m(e) = jordens masse
> R(e) = Jordens radius
> G = konstant = 6,6725985 x 10^-11

De fleste ville nok ikke bruge dette udtryk til at udregne vægten med, da
det du udregner er tyngdekraften, som man måler i Newton - normalt angiver
man vægten i kg (jeg ved dog godt, at nogle bruger ordet vægt for
tyngdekraft)

Et eksempel :
En person har en masse på 70kg.
Vægt af person på jorden : ca. 70 kg (lidt afhængig af hvor man er)
Tyngdekraften på personen på jorden : F = m·g(j) = 687N g(j)=9,81 N/kg
Tyngdekraften på personen på månen : F = m·g(m) = 113N g(m) = 1,62 N/kg
Vægt af person på månen : g(m)/g(j)·m = 12kg

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

"Regnar Simonsen" <regnar.simo@image.dk> skrev i en meddelelse
news:4155e384$0$46891$14726298@news.sunsite.dk...
> Carsten Troelsgaard :
> > Hvis nogen vil regne på det, er vægten af en masse m ved jordens overflade
> > w = G x m(e) x m /R(e)^2
> > m(e) = jordens masse
> > R(e) = Jordens radius
> > G = konstant = 6,6725985 x 10^-11
>
> De fleste ville nok ikke bruge dette udtryk til at udregne vægten med, da
> det du udregner er tyngdekraften, som man måler i Newton - normalt angiver
> man vægten i kg
> (jeg ved dog godt, at nogle bruger ordet vægt for
> tyngdekraft)

w = F, hvad er problemet? Udtrykket er godt nok.

> Et eksempel :
> En person har en masse på 70kg.
> Vægt af person på jorden : ca. 70 kg (lidt afhængig af hvor man er)
> Tyngdekraften på personen på jorden : F = m·g(j) = 687N g(j)=9,81 N/kg
> Tyngdekraften på personen på månen : F = m·g(m) = 113N g(m) = 1,62 N/kg
> Vægt af person på månen : g(m)/g(j)·m = 12kg
>
> --
> Hilsen
> Regnar Simonsen
>
>

---

Carsten Troelsgaard
> w = F, hvad er problemet? Udtrykket er godt nok.

Der er egentlig heller ikke noget problem, hvis du definerer vægt som
værende lig med tyngdekraften.
Men hvis du spørger en tilfældig person om hans vægt, vil 99 ud af 100 svare
et vis antal kg.
Og enheden kg er ikke det samme som N.
Dvs. "vægt" for en fysiker er ikke det samme som "vægt" for almindelige
mennesker - det er problemet.

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

"Regnar Simonsen" <regnar.simo@image.dk> skrev i en meddelelse
news:415935e5$0$55828$14726298@news.sunsite.dk...
> Carsten Troelsgaard
> > w = F, hvad er problemet? Udtrykket er godt nok.
>
> Der er egentlig heller ikke noget problem, hvis du definerer vægt som
> værende lig med tyngdekraften.
> Men hvis du spørger en tilfældig person om hans vægt, vil 99 ud af 100 svare
> et vis antal kg.
> Og enheden kg er ikke det samme som N.
> Dvs. "vægt" for en fysiker er ikke det samme som "vægt" for almindelige
> mennesker - det er problemet.

Det ligner en ikke fysiker der spurgte - så hvorfor blande kraft og hele fysik-cirkusset ind i det?

---

Carsten Troelsgaard
>Det ligner en ikke fysiker der spurgte - så hvorfor blande kraft og hele
fysik-cirkusset ind i det?

Næh - det kan ikke betale sig at bruge meget krudt på det.
Men fx på flg. link kan man se, at betegnelsen vægt er tvetydig - og netop
overfor en ikke-fysiker ville jeg nok bruge den normale opfattelse af vægt
(specielt når ordet "tyngdekraft" er en mere præcis betegnelse for
tiltrækningen)
http://physics.nist.gov/Pubs/SP811/sec08.html

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

"Regnar Simonsen" <regnar.simo@image.dk> skrev i en meddelelse
news:415b2d58$0$55830$14726298@news.sunsite.dk...
> Carsten Troelsgaard
> >Det ligner en ikke fysiker der spurgte - så hvorfor blande kraft og hele
> fysik-cirkusset ind i det?
>
> Næh - det kan ikke betale sig at bruge meget krudt på det.

Så, hvorfor fortsætter du?

> Men fx på flg. link kan man se, at betegnelsen vægt er tvetydig - og netop
> overfor en ikke-fysiker ville jeg nok bruge den normale opfattelse af vægt
> (specielt når ordet "tyngdekraft" er en mere præcis betegnelse for
> tiltrækningen)
> http://physics.nist.gov/Pubs/SP811/sec08.html

Du skal da være velkommen til at give Peter K. Nielsen en lektion.

Har jeg givet indtryg af, at jeg trænger til en?