|
|
 | determinisme
Fra : armor |
Dato : 22-09-04 20:06 |
|
Er der noget der taler for at udviklingen i universet på både mikro og
makroskopisk niveu ikke er forudbestemt. Jeg mener hvis man antager at
enhver virkning har en årsag ?.
Hvis det ikke er deterministisk, kræver det vel at de mindste partikler
eller superstrenge kan ændre form eller tilstand uden at påvirke sine
omgivelser i nogen grad eller uden at være påvirket af sine omgivelser. Er
det sandsynligt ?. Jeg kan i bedste fald forestille mig en flere univers
model hvor en hændelse i et univers kan påvirke en hændelse i et andet
univers, uden påvirkning i det univers det 'tilhører'. Det vil sige at
samtlige universer vil være deterministiske tilsammen men hver for sig er de
det ikke. Nogen der kender til teorier i den stil ?
rAnders.
| |
 Martin Kristensen (23-09-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Kristensen |
Dato : 23-09-04 16:11 |
|
"armor" <lonie@mail.dk> wrote in message
news:4151cd0c$0$139$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Er der noget der taler for at udviklingen i universet på både mikro og
> makroskopisk niveu ikke er forudbestemt. Jeg mener hvis man antager at
> enhver virkning har en årsag ?.
Så vidt jeg har forstået ser kvantemekanikken (d.v.s. alt der har med
elementarpartikler og andre mikroskopiske ting) ud til at være meget
udeterministisk. Hvordan man skal tolke disse resultater er der så ikke
enighed om. En teori går ud på noget med, at hver gang en partikel kan
"vælge" mellem at gøre to forskellige ting, f.eks. en lys-foton, som enten
kan gå gennem en rude eller blive spejlet, så deler universet sig i to, hvor
den går igennem i det ene og bliver spejlet i det andet. Det vil sige at
universet hele tiden deler sig, og der derfor er uendeligt mange paralelle
universer, samlet kaldet "multiverset". Hvis man betragter dette udefra
skulle det så teoretisk være deterministisk, men det har vi ingen mulighed
for at gøre.
/Martin
| |
Michael Vittrup (24-09-2004)
| Kommentar
Fra : Michael Vittrup |
Dato : 24-09-04 00:35 |
|
| |
 Martin Kristensen (24-09-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Kristensen |
Dato : 24-09-04 06:56 |
|
"Michael Vittrup" <vittrup@ima.auc.dk> wrote in message
news:Pine.GSO.4.21.0409240134250.3176-100000@dumbo.servers.ima.auc.dk...
> men .. hvis universet hele tiden deler sig, hvor kommer der så stof
> (endsige energi) fra til at denne delningsproces kan lade sig gøre?
Det opstår bare ud af ingenting.
> Hvad menes der egentlig med at "dele sig", i denne kontekst?
At der dannes en kopi, eller at det originale univers forsvinder, og to
næsten ens kopier opstår.
--
Venlig hilsen
Martin Kristensen
| |
Rado (24-09-2004)
| Kommentar
Fra : Rado |
Dato : 24-09-04 15:45 |
|
On Fri, 24 Sep 2004 07:56:17 +0200, "Martin Kristensen" <inv@l.id>
wrote:
>"Michael Vittrup" <vittrup@ima.auc.dk> wrote in message
>news:Pine.GSO.4.21.0409240134250.3176-100000@dumbo.servers.ima.auc.dk...
>
>> men .. hvis universet hele tiden deler sig, hvor kommer der så stof
>> (endsige energi) fra til at denne delningsproces kan lade sig gøre?
>
>Det opstår bare ud af ingenting.
>
Eller måske ud af "noget"?
--
Rado
Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein
| |
Henning Makholm (24-09-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 24-09-04 16:09 |
|
Scripsit "Martin Kristensen" <dont_sp@m.me>
> En teori går ud på noget med, at hver gang en partikel kan "vælge"
> mellem at gøre to forskellige ting, f.eks. en lys-foton, som enten
> kan gå gennem en rude eller blive spejlet, så deler universet sig i
> to, hvor den går igennem i det ene og bliver spejlet i det
> andet. Det vil sige at universet hele tiden deler sig, og der derfor
> er uendeligt mange paralelle universer, samlet kaldet "multiverset".
Problemet med den fortolkning er at den - så vidt jeg kan se -
overhovedet ikke forklarer hvorfor de *sandsynligheder* man kan
beregne med kvantemekaniske metoder stemmer med de eksperimentelle
resultater vi opnår.
--
Henning Makholm "Jeg mener, at der eksisterer et hemmeligt
selskab med forgreninger i hele verden, som
arbejder i det skjulte for at udsprede det rygte at
der eksisterer en verdensomspændende sammensværgelse."
| |
armor (24-09-2004)
| Kommentar
Fra : armor |
Dato : 24-09-04 19:04 |
|
Kan du uddybe nedenstående, evt. med henvisning til stof på nettet.
rAnders.
"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87u0tnya90.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit "Martin Kristensen" <dont_sp@m.me>
>
>> CUT.. Det vil sige at universet hele tiden deler sig, og der derfor
> > er uendeligt mange paralelle universer, samlet kaldet "multiverset".
>
> Problemet med den fortolkning er at den - så vidt jeg kan se -
> overhovedet ikke forklarer hvorfor de *sandsynligheder* man kan
> beregne med kvantemekaniske metoder stemmer med de eksperimentelle
> resultater vi opnår.
>
> --
> Henning Makholm "Jeg mener, at der eksisterer et
hemmeligt
> selskab med forgreninger i hele verden,
som
> arbejder i det skjulte for at udsprede det rygte
at
> der eksisterer en verdensomspændende
sammensværgelse."
| |
Martin Kristensen (25-09-2004)
| Kommentar
Fra : Martin Kristensen |
Dato : 25-09-04 10:32 |
|
"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:87u0tnya90.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Problemet med den fortolkning er at den - så vidt jeg kan se -
> overhovedet ikke forklarer hvorfor de *sandsynligheder* man kan
> beregne med kvantemekaniske metoder stemmer med de eksperimentelle
> resultater vi opnår.
Kan det ikke forklares med, at i stedet for at der kun opstår to nye
universer opstår der mange flere, f.eks. hvis sandsynligheden for at en
foton går gennem en rude er 1/4, så opstår der måske 1 mia universer hvor
den går igennem, og 3 mia hvor den bliver spejlet. Dermed er
sandsynligheden for at havne i den gruppe af paralleluniverser hvor
fotonen går gennem ruden 1/4.
--
Venlig hilsen
Martin Kristensen
| |
Carsten Svaneborg (28-09-2004)
| Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg |
Dato : 28-09-04 12:30 |
|
Martin Kristensen wrote:
> En teori går ud på noget med, at hver gang en partikel kan "vælge"
> mellem at gøre to forskellige ting, f.eks. en lys-foton, som enten
> kan gå gennem en rude eller blive spejlet, så deler universet sig i to,
> hvor den går igennem i det ene og bliver spejlet i det andet.
Det er strengt taget ikke en teori, da den er umulig at invaliderer,
dvs. det er nærmest en religion.
Det centrale problem er nok hvad der ligger i ordet "sandsynelighed".
Slår man med en terning, skal vi så acceptere at hele universet deler
sig i 6, et for hvert af de mulige udfald, for derved at hævde at
sandsynelighedsbegrebet har en realistisk fortolkning.
Det syntes mere fornuftigt at følge den Baysian fortolkning, hvor
sandsyneligheder er udsagn om forventningen af et udfald givet
vores nuværende niveau af viden.
På den måde falder hele "non-lokal" problematikken til jorden,
fordi selvfølgeligt kan vi med en sandsynelighed beskrive tilstanden
af objekter der er vilkårligt langt fra hinanden. Og opnår vi viden
om det ene objekt, kan vi med en inferens også konkludere noget om
det andet, uden at skulle hævte at de to på en måde vekselvirker
med hurtigere-end-lys hastighed i måleøjeblikket.
--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk
| |
Per Abrahamsen (28-09-2004)
| Kommentar
Fra : Per Abrahamsen |
Dato : 28-09-04 14:36 |
|
Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:
> Problemet med den fortolkning er at den - så vidt jeg kan se -
> overhovedet ikke forklarer hvorfor de *sandsynligheder* man kan
> beregne med kvantemekaniske metoder stemmer med de eksperimentelle
> resultater vi opnår.
Fordi de universer hvor kvantemekanikken stemmer er langt de mest
sandsynlige, når man integrerer op. Præcis som at de universer hvor
termodynamikken opfører sig pænt er langt de mest sandsynlige.
Der vil være universer hvor jorden er en skive det bliver båret af
fire elefanter der står på ryggen af gigantisk skildpadde. De er bare
meget sjældne/usandsynlige.
| |
Henning Makholm (28-09-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 28-09-04 14:59 |
|
Scripsit Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk>
> Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:
> > Problemet med den fortolkning er at den - så vidt jeg kan se -
> > overhovedet ikke forklarer hvorfor de *sandsynligheder* man kan
> > beregne med kvantemekaniske metoder stemmer med de eksperimentelle
> > resultater vi opnår.
> Fordi de universer hvor kvantemekanikken stemmer er langt de mest
> sandsynlige, når man integrerer op.
Jame mangeverdensfortolkningen afviser jo |psi²|=sandsynlighed og
siger i stedet at begge/alle udfald eksisterer lige godt i deres eget
parallelunivers.
--
Henning Makholm "I've been staying out of family
conversations. Do I get credit for that?"
| |
Per Abrahamsen (28-09-2004)
| Kommentar
Fra : Per Abrahamsen |
Dato : 28-09-04 16:10 |
|
Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:
> Scripsit Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk>
>> Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:
>
>> > Problemet med den fortolkning er at den - så vidt jeg kan se -
>> > overhovedet ikke forklarer hvorfor de *sandsynligheder* man kan
>> > beregne med kvantemekaniske metoder stemmer med de eksperimentelle
>> > resultater vi opnår.
>
>> Fordi de universer hvor kvantemekanikken stemmer er langt de mest
>> sandsynlige, når man integrerer op.
>
> Jame mangeverdensfortolkningen afviser jo |psi²|=sandsynlighed og
> siger i stedet at begge/alle udfald eksisterer lige godt i deres eget
> parallelunivers.
Det er jo bare terminologi. Hvis vi betragter multiverset som et
udfaldsrum, så bliver ordet "sandsynlig". Hvis vi ikke betragter det
som et udfaldsrum bliver det et andet ord der skal bruges, måske
"hyppig" eller "tæt". Men der er ikke nogen observerbar forskel om
den observerede kurve beskriver en sandsynlighedfunktion i et
udfaldsrum, eller en tæthedsfunktion i et multivers. Eller om de
gange hvor vi får en signifikant afvigelse fra den forventede kurve er
sjældne fordi de er usandsynlige, eller fordi der er langt mellem de
universer hvor afvigelsen forekommer.
Eftersom der ikke er nogen observerbar foskel mellem de to
fortolkninger, kan vi frit vælge den vi finder lettest at arbejde
med.
| |
Henning Makholm (02-10-2004)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 02-10-04 17:45 |
|
Scripsit Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk>
> Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:
> > Jame mangeverdensfortolkningen afviser jo |psi²|=sandsynlighed og
> > siger i stedet at begge/alle udfald eksisterer lige godt i deres eget
> > parallelunivers.
> Det er jo bare terminologi.
Hvis det bare er terminologi, synes jeg det er falsk varebetegnelse at
kalde det en "fortolkning". Hvad er pointen hvis *ikke* det er at de
to universer hver for sig er lige gode?
--
Henning Makholm "We can hope that this serious deficiency will be
remedied in the final version of BibTeX, 1.0, which is
expected to appear when the LaTeX 3.0 development is completed."
| |
Christian Glinsvad (26-09-2004)
| Kommentar
Fra : Christian Glinsvad |
Dato : 26-09-04 14:42 |
|
> Er der noget der taler for at udviklingen i universet på både mikro og
> makroskopisk niveu ikke er forudbestemt. Jeg mener hvis man antager at
> enhver virkning har en årsag ?.
Kaosteorien fortæller os direkte at intet er forudbestemt. Kort fortalt
grunder den i studier af ikke-lineær dynamik, hvori det findes at selv den
mindste forskel i begyndelsesbetingelser til en ikke-lineær
differentialligning vil vokse eksponentielt indtil en fuldstænding anden
løsning fremkommer. Altså to nærtliggende løsninger vil divergere væk fra
hinanden med eksponentiel hastighed.
Da vi aldrig vil kunne bestemme partiklers position eksakt (kun inden for De
Broglie-bølgelængden), og alle elementarkræfter indeholder ikke-lineære led,
vil vi aldrig kunne forudsige noget eksakt. Endvidere vil vi skulle fordoble
præcisionen, med hvilken vi måler begyndelsesbetingelserne, for at kunne
forudsige noget med en ønsket præcison dobbelt så lang tid ud i fremtiden.
Altså hvis jeg kunne måle alle de nødvendige parametre med en vist antal
betydende cifre for at kunne forudsige en persons tanker i ét nanosekund,
ville jeg skulle fordoble antallet at betydende cifre for at kunne forudsige
tankerne i to nanosekunder... Det er naturligvis en uoverkommelig opgaver,
ergo den "frie" vilje :)
Hvis vi nu KUNNE måle alting eksakt (uendeligt antal betydende cifre) ville
alting være forudbestemt, men det ikke-deterministiske ligger i at det
simpelthen er umuligt at måle.
> Hvis det ikke er deterministisk, kræver det vel at de mindste partikler
> eller superstrenge kan ændre form eller tilstand uden at påvirke sine
> omgivelser i nogen grad eller uden at være påvirket af sine omgivelser. Er
> det sandsynligt ?. -snip-
Se nu har jeg ikke haft superstrengsteori og kvantemekanik endnu, men det
lyder far-fetched i mine ører. Hvordan fotoner altid er i stand til at vælge
den korteste vej i rumtidskontinuumet er så vidt vides endnu ikke
forstået... det hører vist til kvantefelter og teorien om alting.
Mvh.
Christian
| |
armor (26-09-2004)
| Kommentar
Fra : armor |
Dato : 26-09-04 20:10 |
|
JEg mener naturligtvis determinisme i den forstand at alting er forudbestemt
ikke at alting kan forudsiges.
rAnders.
"Christian Glinsvad" <glinsvad@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4156c7de$0$46881$14726298@news.sunsite.dk...
> > Er der noget der taler for at udviklingen i universet på både mikro og
> > makroskopisk niveu ikke er forudbestemt. Jeg mener hvis man antager at
> > enhver virkning har en årsag ?.
>
> Kaosteorien fortæller os direkte at intet er forudbestemt. Kort fortalt
> grunder den i studier af ikke-lineær dynamik, hvori det findes at selv den
> mindste forskel i begyndelsesbetingelser til en ikke-lineær
> differentialligning vil vokse eksponentielt indtil en fuldstænding anden
> løsning fremkommer. Altså to nærtliggende løsninger vil divergere væk fra
> hinanden med eksponentiel hastighed.
>
> Da vi aldrig vil kunne bestemme partiklers position eksakt (kun inden for
De
> Broglie-bølgelængden), og alle elementarkræfter indeholder ikke-lineære
led,
> vil vi aldrig kunne forudsige noget eksakt. Endvidere vil vi skulle
fordoble
> præcisionen, med hvilken vi måler begyndelsesbetingelserne, for at kunne
> forudsige noget med en ønsket præcison dobbelt så lang tid ud i fremtiden.
>
> Altså hvis jeg kunne måle alle de nødvendige parametre med en vist antal
> betydende cifre for at kunne forudsige en persons tanker i ét nanosekund,
> ville jeg skulle fordoble antallet at betydende cifre for at kunne
forudsige
> tankerne i to nanosekunder... Det er naturligvis en uoverkommelig opgaver,
> ergo den "frie" vilje :)
>
> Hvis vi nu KUNNE måle alting eksakt (uendeligt antal betydende cifre)
ville
> alting være forudbestemt, men det ikke-deterministiske ligger i at det
> simpelthen er umuligt at måle.
>
> > Hvis det ikke er deterministisk, kræver det vel at de mindste partikler
> > eller superstrenge kan ændre form eller tilstand uden at påvirke sine
> > omgivelser i nogen grad eller uden at være påvirket af sine omgivelser.
Er
> > det sandsynligt ?. -snip-
>
> Se nu har jeg ikke haft superstrengsteori og kvantemekanik endnu, men det
> lyder far-fetched i mine ører. Hvordan fotoner altid er i stand til at
vælge
> den korteste vej i rumtidskontinuumet er så vidt vides endnu ikke
> forstået... det hører vist til kvantefelter og teorien om alting.
>
> Mvh.
> Christian
>
>
| |
Jesper Pedersen (28-09-2004)
| Kommentar
Fra : Jesper Pedersen |
Dato : 28-09-04 18:06 |
|
"Christian Glinsvad" <glinsvad@hotmail.com> wrote in message
news:4156c7de$0$46881$14726298@news.sunsite.dk...
> > Er der noget der taler for at udviklingen i universet på både mikro og
> > makroskopisk niveu ikke er forudbestemt. Jeg mener hvis man antager at
> > enhver virkning har en årsag ?.
>
> Kaosteorien fortæller os direkte at intet er forudbestemt. Kort fortalt
> grunder den i studier af ikke-lineær dynamik, hvori det findes at selv den
> mindste forskel i begyndelsesbetingelser til en ikke-lineær
> differentialligning vil vokse eksponentielt indtil en fuldstænding anden
> løsning fremkommer. Altså to nærtliggende løsninger vil divergere væk fra
> hinanden med eksponentiel hastighed.
>
> Da vi aldrig vil kunne bestemme partiklers position eksakt (kun inden for
De
> Broglie-bølgelængden), og alle elementarkræfter indeholder ikke-lineære
led,
> vil vi aldrig kunne forudsige noget eksakt. Endvidere vil vi skulle
fordoble
> præcisionen, med hvilken vi måler begyndelsesbetingelserne, for at kunne
> forudsige noget med en ønsket præcison dobbelt så lang tid ud i fremtiden.
>
> Altså hvis jeg kunne måle alle de nødvendige parametre med en vist antal
> betydende cifre for at kunne forudsige en persons tanker i ét nanosekund,
> ville jeg skulle fordoble antallet at betydende cifre for at kunne
forudsige
> tankerne i to nanosekunder... Det er naturligvis en uoverkommelig opgaver,
> ergo den "frie" vilje :)
>
> Hvis vi nu KUNNE måle alting eksakt (uendeligt antal betydende cifre)
ville
> alting være forudbestemt, men det ikke-deterministiske ligger i at det
> simpelthen er umuligt at måle.
<klip>
Det er nu ikke helt rigtigt. Kvantemekanik er grundlæggende
non-deterministisk så snart du udfører en måling på et system. Ind imellem
disse såkaldte "collapse-events" er det deterministisk, men der er et helt
fundamentalt element af non-determinisme i kvantemekanik.
/ Jesper P
| |
armor (01-10-2004)
| Kommentar
Fra : armor |
Dato : 01-10-04 11:26 |
|
"Jesper Pedersen" <jesper@hatesmap.com> skrev i en meddelelse
news:cjc5lj$a24$1@news.net.uni-c.dk...
> Det er nu ikke helt rigtigt. Kvantemekanik er grundlæggende
> non-deterministisk så snart du udfører en måling på et system. Ind imellem
> disse såkaldte "collapse-events" er det deterministisk, men der er et helt
> fundamentalt element af non-determinisme i kvantemekanik.
>
Min opfattelse af ordet deterministisk er om noget er forudbestemt, ikke om
det kan forudbestemmes ved måling. Mener du at hvis man ikke måler, er
kvantefysikken non deterministisk og hvis man måler er den deterministisk ?
rAnders.
| |
Jesper Pedersen (01-10-2004)
| Kommentar
Fra : Jesper Pedersen |
Dato : 01-10-04 15:53 |
|
"armor" <lonie@mail.dk> wrote in message
news:415d30c5$0$190$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Jesper Pedersen" <jesper@hatesmap.com> skrev i en meddelelse
> news:cjc5lj$a24$1@news.net.uni-c.dk...
>
> > Det er nu ikke helt rigtigt. Kvantemekanik er grundlæggende
> > non-deterministisk så snart du udfører en måling på et system. Ind
imellem
> > disse såkaldte "collapse-events" er det deterministisk, men der er et
helt
> > fundamentalt element af non-determinisme i kvantemekanik.
> >
> Min opfattelse af ordet deterministisk er om noget er forudbestemt, ikke
om
> det kan forudbestemmes ved måling. Mener du at hvis man ikke måler, er
> kvantefysikken non deterministisk og hvis man måler er den deterministisk
?
>
> rAnders.
Skrev jeg ikke præcis det modsatte?
Når du udfører en måling på en kvantetilstand, vil du projicere den
pågældende tilstand ind på én af flere mulige egentilstande, og resultatet
af målingen vil være den tilhørende egenværdi. Dette kaldes ofte en
"collapse event". Hvilken tilstand du projicerer ind på er bestemt udfra en
sandsynligheds-fordeling, og således er der et element af non-determinisme i
systemet.
Ind imellem disse "collapse events" er kvantemekanik til gengæld fuldstændig
deterministisk.
/ Jesper P
| |
armor (02-10-2004)
| Kommentar
Fra : armor |
Dato : 02-10-04 10:08 |
|
"Jesper Pedersen" <jesper@hatesmap.com> skrev i en meddelelse
news:cjjquc$m2f$1@news.net.uni-c.dk...
> Når du udfører en måling på en kvantetilstand, vil du projicere den
> pågældende tilstand ind på én af flere mulige egentilstande, og resultatet
> af målingen vil være den tilhørende egenværdi. Dette kaldes ofte en
> "collapse event". Hvilken tilstand du projicerer ind på er bestemt udfra
en
> sandsynligheds-fordeling, og således er der et element af non-determinisme
i
> systemet.
>
> Ind imellem disse "collapse events" er kvantemekanik til gengæld
fuldstændig
> deterministisk.
>
og hvis man ikke måler ?
rAnders.
| |
Per Abrahamsen (28-09-2004)
| Kommentar
Fra : Per Abrahamsen |
Dato : 28-09-04 14:31 |
|
"armor" <lonie@mail.dk> writes:
> Er der noget der taler for at udviklingen i universet på både mikro og
> makroskopisk niveu ikke er forudbestemt.
Den bedste model vi har for det "nederste" trin i fysikken,
kvantefysikken, er ikke deterministisk.
> Hvis det ikke er deterministisk, kræver det vel at de mindste partikler
> eller superstrenge kan ændre form eller tilstand uden at påvirke sine
> omgivelser i nogen grad eller uden at være påvirket af sine
> omgivelser.
Ja.
> Er det sandsynligt ?.
Hvordan forstår du "sandsynligt" i den forbindelse? Jeg kan ikke lige
se noget udfaldsrum hvori vi kan bestemme sandsynligheder.
Måske mener du "føles intuitivt rigtigt"?
Aristoteles definerede en fysik ud fra hvad der føltes intuitivt
rigtigt. Moderne naturvidenskabsfolk bruger også "føles intuitivt
rigtigt" uformelt i deres arbejde, men ikke når modeller skal
valideres. Så bruger vi i stedet "producerer forudsigelser der
stemmer med observationerne". Det har vist sig at være et meget mere
solidt kriterie end vores intuition.
Kvantefysikken producerer forudsigelser der stemmer med
observationerne.
> Jeg kan i bedste fald forestille mig en flere univers
> model hvor en hændelse i et univers kan påvirke en hændelse i et andet
> univers, uden påvirkning i det univers det 'tilhører'. Det vil sige at
> samtlige universer vil være deterministiske tilsammen men hver for sig er de
> det ikke. Nogen der kender til teorier i den stil ?
Feynman havde en model hvor alle udfald af en kvantefysisk hændelse
skete i hvert sig univers. Jeg ved ikke om det giver en
deterministisk model, eller om det i så fald er en af de "skjulte
variable" fortolkninger der er modbevist i et forsøg jeg ikke forstår.
Den skulle gøre nogen ting lettere at regne på.
| |
|
|