---

Hej Allesammen.....

Jeg har født en dejlig lille søn, i august.... Han er hele mit liv.....

Problemet er bare at faderskabet er ikke ordnet!

Jeg er i tvivl om hvem faderen er og skal i stats amtet til møde d.28 sep.

Er det muligt for faren at tage min søn fra mig??

Jeg har ikke noget alkohol problem eller har taget nogen form for stoffer!
Jeg bor trygt hos mine forældre nu med den lille.....!
Ikke en af de to mulige fadere har kontaktet mig for at høre om barnet har
det godt, heller ikke da jeg fødte.... De kender begge hinanden (altså de
mulige fædre) og hørte nogle tygter om at faderen (begge) ville prøve at
tage ham fra mig!

Den ene mulige far, har ikke engang en post adresse, han helter sin post på
kommunen det er da 100 % sikkert at han ikke har nogen chanche ikke? han har
ikke noget sted og bo han bor hos venner, da han fornylig blev kylet ud a
sin lejlighed!

Den anden har tilgengæld, ejerlejlighed, bil og plads nok til en lille!

Hjælp mig...... Er det ikke svært at tage et barn fra sin mor???

Er det kun mig der render rundt med de tanker eller der også andre derude?

Jeg er selv 17 år og venter på at få en lejlighed til mig og den lille!

Tak....

Mvh. Andersen

---

Andersen wrote:
> Hej Allesammen.....
>
> Jeg har født en dejlig lille søn, i august.... Han er hele mit
> liv.....

Tillykke


>
> Er det muligt for faren at tage min søn fra mig??

næ, ikke medmindre du har en narkosprøjte hængende ud af armen (ironi)

>
> Jeg har ikke noget alkohol problem eller har taget nogen form for
> stoffer! Jeg bor trygt hos mine forældre nu med den lille.....!

Fint nok, godt med hjælp og støtte.

> Ikke en af de to mulige fadere har kontaktet mig for at høre om
> barnet har det godt, heller ikke da jeg fødte.... De kender begge
> hinanden (altså de mulige fædre) og hørte nogle tygter om at faderen
> (begge) ville prøve at tage ham fra mig!

Det bliver nok svært for dem

>
> Den ene mulige far, har ikke engang en post adresse, han helter sin
> post på kommunen det er da 100 % sikkert at han ikke har nogen
> chanche ikke? han har ikke noget sted og bo han bor hos venner, da
> han fornylig blev kylet ud a sin lejlighed!
>

Det gør dem vel ikke til dårlige fædre ?

> Den anden har tilgengæld, ejerlejlighed, bil og plads nok til en
> lille!
>

Fint nok

> Hjælp mig...... Er det ikke svært at tage et barn fra sin mor???

Jo.

>
> Er det kun mig der render rundt med de tanker eller der også andre
> derude?

massere både fædre og mødre

>
> Jeg er selv 17 år og venter på at få en lejlighed til mig og den
> lille!

godt, håber det bedste for dig og den lille


> Tak....

selv tak

Det var så svar på dine spørgsmål

Her et par gode råd!

1. Læs dit eget indlæg og se hvor selv modsigende du er.
2. Få styr på hvem faderen er
3. Anerken (overfor dig selv) at jeres barn har brug for både sin mor og far
4. Sørg for at faderen er med i jeres barns liv helt fra starten.

Disse ting vil gøre både dit og jeres barns liv meget lettet.
Du får brug for aflastning (specielt som 17 årig og enlig mor), det må da
være dejligt at det så er barnets far du overlader barnet til.
Du slipper for at stå med et barn om 6 - 7 år og skulle forklare hvorfor du
nægtede barnet at se sin far.
Du slipper for at skulle igennem en KAMP med statsamtet om fastsættelse af
samvær.

Vigtigst af alt: I og jeg understreger I skaber tilsammen et barn som har de
fleste af sine "baser" i velbehold (et barn lærer lige meget fra sin mor som
fra sin far, ingen af jer kan erstatte den anden).

Dette kan sagtens lade sig gøre uden at i behøver at spille en stor lykkelig
familie.

Se det på denne måde:

Du slipper ikke for at barnet skal se sin far... du kan holde barnet væk fra
faderen til barnet er ca 3 - 6 mdr gammel. Hvad vil du helst lade barnet
lære sin far at kende nu, eller stå med et barn som skal til en totalt
fremmed person om 3 - 6 - 9 12 mdr? (focus på barnets behov!)

Og tag i øvrigt ikke fejl. Foreningen far, er IKKE kun for fædre, du er
velkommen til at tage derind, de vil give dig gode råd.

Har selv benyttet dem meget, og hvergang der er 10 fædre der søger råd og
vejledning, så er der minsandten også 3 - 4 mødre.

Se deres hjemmeside www.foreningenfar.dk (der står mødested og mødetider)

God vind

Brian

---

"Brian k" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:cinpt4$g6s$1@news.cybercity.dk...
> Brian K wrote:
> 3. Anerken (overfor dig selv) at jeres barn har brug for både sin mor og
far
> 4. Sørg for at faderen er med i jeres barns liv helt fra starten.
>
> Disse ting vil gøre både dit og jeres barns liv meget lettet.
> Du får brug for aflastning (specielt som 17 årig og enlig mor), det må da
> være dejligt at det så er barnets far du overlader barnet til.
> Du slipper for at stå med et barn om 6 - 7 år og skulle forklare hvorfor
du
> nægtede barnet at se sin far.
> Du slipper for at skulle igennem en KAMP med statsamtet om fastsættelse af
> samvær.
>
> Vigtigst af alt: I og jeg understreger I skaber tilsammen et barn som har
de
> fleste af sine "baser" i velbehold (et barn lærer lige meget fra sin mor
som
> fra sin far, ingen af jer kan erstatte den anden).
>
> Dette kan sagtens lade sig gøre uden at i behøver at spille en stor
lykkelig
> familie.


-jeg vil selvfølgelig ikke tage barnet væk fra faren, han skal da se ham....
Det jeg nu mere tænkte på var om han ku få hele forældremyndigheden....!

Men tak..

Mvh. Andersen

---

"Andersen" <anita.andersen@tdcadsl.land-gæt-hvilket> skrev i en meddelelse
news:41500897$0$256$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> -jeg vil selvfølgelig ikke tage barnet væk fra faren, han skal da se
ham....
> Det jeg nu mere tænkte på var om han ku få hele forældremyndigheden....!

Jeg tror ikke det er i nogens interesse at fratage dig forældermyndigheden
og give den til faderen, blot fordi du er ung og bor hos dine forældre. For
at det overhovedet skulle kunne lade sig gøre, skal du vist være ude i nogle
store problemer og faderen skal aktivt søge om den fulde forældermyndighed.

---

> > Den ene mulige far, har ikke engang en post adresse, han helter sin
> > post på kommunen det er da 100 % sikkert at han ikke har nogen
> > chanche ikke? han har ikke noget sted og bo han bor hos venner, da
> > han fornylig blev kylet ud a sin lejlighed!
> >
>
> Det gør dem vel ikke til dårlige fædre ?

Nej, men jeg er 100% overbevist om, at det gør ham uegnet som bopælsforælder
med den fulde forældermyndighed.
Læg nu mærke til, hvad hun spørger om, Brian. Hun taler ikke om en
bedømmelse af fædrenes egnethed, men om hun kan risikere, at
forældermyndigheden gives én af de to mulige.


> > Jeg er selv 17 år og venter på at få en lejlighed til mig og den
> > lille!

Sørg for, at den lejlighed ligger meget tæt på dine forælderes Jeg er
også alenemor og boede i en periode på 1½ år hos mine forældre, og det var
hårdt at komme ud og bo selv, så det var dejligt, at de boede så tæt på, så
de stadig kunne give mig støtte - i form af aftensmad, hjælp med den lille,
vasketøj osg den slags ting - og naturligvis omsorg.
Jeg var dog først i tyverne, men følte mig meget "lille".
Fedt at du fik barnet iøvrigt - det er hårdt i starten og det bliver det ved
med at være, men det du får igen kan ikke sammenlignes med noget andet. At
se sit skønne barn vokse op og blive en stjerne, er så vidunderligt


> 1. Læs dit eget indlæg og se hvor selv modsigende du er.
> 2. Få styr på hvem faderen er
> 3. Anerken (overfor dig selv) at jeres barn har brug for både sin mor og
far
> 4. Sørg for at faderen er med i jeres barns liv helt fra starten.

Brian, der er jo intet, der tyder på det modsatte. Hun skal jo først finde
ud af, hvem han er, før hun kan gøre noget som helst. Hun er bare nervøs for
at barnet tages fra hende, íkke for om faderen skal have samkvem.
Jeg ved godt, at du kæmper for fædres rettigheder, og med god grund, men lad
nu være med at se spøgelser overalt.

> Du slipper for at stå med et barn om 6 - 7 år og skulle forklare hvorfor
du
> nægtede barnet at se sin far.

Det er næsten svære at stå med en 5-årig, der spørger om hvorfor hun ikke
har en far og man må krybe uden om den sandhed det er, at han desværre
mistede interessen.

---

Mette wrote:
> Nej, men jeg er 100% overbevist om, at det gør ham uegnet som
> bopælsforælder med den fulde forældermyndighed.
> Læg nu mærke til, hvad hun spørger om, Brian. Hun taler ikke om en
> bedømmelse af fædrenes egnethed, men om hun kan risikere, at
> forældermyndigheden gives én af de to mulige.
>

Jeg er lidt kort med tid, så kort svar.

Jeg læser skam hvad der bliver spurgt om, og jeg læser også den overordnede
mening af hele indlægget. Og det efterlader hos mig et indtryk af at skriver
holder fast på barnet og ikke har et ønske om at "dele" med nogen af
fædrene.

>Den ene mulige far, har ikke engang en post adresse, han helter sin post på
>kommunen det er da 100 % sikkert at han ikke har nogen chanche ikke? han
>har
>ikke noget sted og bo han bor hos venner, da han fornylig blev kylet ud a
>sin lejlighed!

>Den anden har tilgengæld, ejerlejlighed, bil og plads nok til en lille!

>Hjælp mig...... Er det ikke svært at tage et barn fra sin mor???

De 2 fædre er vidt forskellige, men alligevel handler det faktisk hun om den
sidste sætning: "Hjælp mig...... Er det ikke svært at tage et barn fra sin
mor???"
Og det er det der er hele pointen, "blot" fordi det er hende der føder
barnet... giver det ikke hende "ejendomsret" til barnet (selv om retterne og
statsamtet så gør det alligevel). At så ingen af de mulige fædrene er mødt
op på hospitalet osv. er vel ingen grund til at antage at den af dem der er
faderen ikke er interesseret, eller?
Hun ved jo ikke engang selv hvem af dem der er faderen!, har hun fortalt
begge 2 at en af dem muligvis er faderen? og hvis hun har... hummm, jeg
ville sgu også være tilbageholdende med at møde et barn som jeg så
risikerede at knytte mig til... for at 9 - 10 mdr senere fik af vide
"desværre det er altså ikke dit barn!"

>
> Sørg for, at den lejlighed ligger meget tæt på dine forælderes Jeg
> er også alenemor og boede i en periode på 1½ år hos mine forældre, og
> det var hårdt at komme ud og bo selv, så det var dejligt, at de boede
> så tæt på, så de stadig kunne give mig støtte - i form af aftensmad,
> hjælp med den lille, vasketøj osg den slags ting - og naturligvis
> omsorg.
> Jeg var dog først i tyverne, men følte mig meget "lille".
> Fedt at du fik barnet iøvrigt - det er hårdt i starten og det bliver
> det ved med at være, men det du får igen kan ikke sammenlignes med
> noget andet. At se sit skønne barn vokse op og blive en stjerne, er
> så vidunderligt

Ja, en oplevelse som mange fædre desværre ikke får lov til at deltage i. Og
som sikkert også er med til at gøre at nogle fædre opgiver at være en del af
barnets liv på et senere tidspunkt.

>
> Brian, der er jo intet, der tyder på det modsatte. Hun skal jo først
> finde ud af, hvem han er, før hun kan gøre noget som helst.

Kan du slet ikke se det forrykte i det hele?, moderen har tydeligvis mere
travlt med at få styr på om faderen tager barnet fra hende, end at finde ud
af HVEM der er faderen og dermed sørge for at få skabt en tidlig kontakt.

>Hun er bare nervøs for at barnet tages fra hende, íkke for om faderen skal
> have samkvem.

Sådan læser jeg ikke indlægget

> Jeg ved godt, at du kæmper for fædres rettigheder, og med god grund,
> men lad nu være med at se spøgelser overalt.

Syntes faktisk jeg svarede ganske harmløst, dog med en "lille" undertone


>> Du slipper for at stå med et barn om 6 - 7 år og skulle forklare
>> hvorfor du nægtede barnet at se sin far.
>
> Det er næsten svære at stå med en 5-årig, der spørger om hvorfor hun
> ikke har en far og man må krybe uden om den sandhed det er, at han
> desværre mistede interessen.

Hvem er det nu der ser spøgelser

Det er en af de ting der irriterre mig mest... (generalt set, ikke henvendt
til dig personligt), det er dobbeltmoralen!
Eks: Først henviser kvinden til at der ikke skal være samvær det første år
(det lille barn skal jo have ro, alligevel kan mormor, bror, veninder, og
anden familie på moderens side godt passe barnet, men BESTEMT ikke
faderen!), nogen gange lykkes det at forhindre samvær i 2 år (hvis der gives
bryst), derefter gives der begrænset samvær, når faderen endelig får et fast
weekend samvær, er barnet 3 - 5 år, det kan være at det kører godt, det kan
køre skidt, uanset hvad havde det kørt bedre hvis barnet havde fået lov til
at se faderen fra starten. Her kommer så pointen, kampen fortsætter (via
SA), moderen siger at "barnet er frustreret, osv. osv.", faderen siger det
modsatte "barnet er rigtig glad for at være her", faderens ord tillægges
ingen vægt!. sum sumarum... faderen opgiver og så siger moderen 2 år efter
til barnet "din far gad ikke at have noget med dig at gøre!"

Yep, der er fædre der IKKE gider deres børn, men jeg kender bare ingen af
dem (og jeg arbejder med dette emne til dagligt)
Jeg kender tilgængæld en del fædre som ikke orker kampen længre, kampen om
at få tøj med på samvær, kommer for at hente børnene "desværre han er syg"
(for at 1 time senere se drengen løbe rundt på legepladsen og spille
fodbold), fædre som er trætte af at deres fælles barn tilsyneladende er
moderens ejendom (godt støttet op af domstolene og SA), fædre som ikke kan
finde pengene til at fortsætte med at betale for at hente deres barn i
sverige, jylland, osv. fædre som ikke kan finde pengene til at fortsætte med
at betale advokat regninger på 1900 kr + moms i timen enten til FM retsager
eller møder i SA. Fædre som opgiver pga incest anklager, incest anklager som
selv politiet ikke vil røre ved pga manglende beviser. by the way.....
vidste du at 65% af alle "incest" forhold begås af stedfædre?

Never mind.. orker ikke denne kønsdiskussion.
Børn har ret til 2 ordentlige forældre!

---

Mette wrote:
> Nej, men jeg er 100% overbevist om, at det gør ham uegnet som
> bopælsforælder med den fulde forældermyndighed.
> Læg nu mærke til, hvad hun spørger om, Brian. Hun taler ikke om en
> bedømmelse af fædrenes egnethed, men om hun kan risikere, at
> forældermyndigheden gives én af de to mulige.
>

Jeg er lidt kort med tid, så kort svar.

Jeg læser skam hvad der bliver spurgt om, og jeg læser også den overordnede
mening af hele indlægget. Og det efterlader hos mig et indtryk af at skriver
holder fast på barnet og ikke har et ønske om at "dele" med nogen af
fædrene.

Quote:
Den ene mulige far, har ikke engang en post adresse, han helter sin post på
kommunen det er da 100 % sikkert at han ikke har nogen chanche ikke? han
har
ikke noget sted og bo han bor hos venner, da han fornylig blev kylet ud a
sin lejlighed!

Den anden har tilgengæld, ejerlejlighed, bil og plads nok til en lille!

Hjælp mig...... Er det ikke svært at tage et barn fra sin mor???
Quote end.

De 2 fædre er vidt forskellige, men alligevel handler det faktisk hun om den
sidste sætning: "Hjælp mig...... Er det ikke svært at tage et barn fra sin
mor???"
Og det er det der er hele pointen, "blot" fordi det er hende der føder
barnet... giver det ikke hende "ejendomsret" til barnet (selv om retterne og
statsamtet så gør det alligevel). At så ingen af de mulige fædrene er mødt
op på hospitalet osv. er vel ingen grund til at antage at den af dem der er
faderen ikke er interesseret, eller?
Hun ved jo ikke engang selv hvem af dem der er faderen!, har hun fortalt
begge 2 at en af dem muligvis er faderen? og hvis hun har... hummm, jeg
ville sgu også være tilbageholdende med at møde et barn som jeg så
risikerede at knytte mig til... for at 9 - 10 mdr senere fik af vide
"desværre det er altså ikke dit barn!"

>
> Sørg for, at den lejlighed ligger meget tæt på dine forælderes Jeg
> er også alenemor og boede i en periode på 1½ år hos mine forældre, og
> det var hårdt at komme ud og bo selv, så det var dejligt, at de boede
> så tæt på, så de stadig kunne give mig støtte - i form af aftensmad,
> hjælp med den lille, vasketøj osg den slags ting - og naturligvis
> omsorg.
> Jeg var dog først i tyverne, men følte mig meget "lille".
> Fedt at du fik barnet iøvrigt - det er hårdt i starten og det bliver
> det ved med at være, men det du får igen kan ikke sammenlignes med
> noget andet. At se sit skønne barn vokse op og blive en stjerne, er
> så vidunderligt

Ja, en oplevelse som mange fædre desværre ikke får lov til at deltage i. Og
som sikkert også er med til at gøre at nogle fædre opgiver at være en del af
barnets liv på et senere tidspunkt.

>
> Brian, der er jo intet, der tyder på det modsatte. Hun skal jo først
> finde ud af, hvem han er, før hun kan gøre noget som helst.

Kan du slet ikke se det forrykte i det hele?, moderen har tydeligvis mere
travlt med at få styr på om faderen tager barnet fra hende, end at finde ud
af HVEM der er faderen og dermed sørge for at få skabt en tidlig kontakt.

> Hun er bare nervøs for at barnet tages fra hende, íkke for om faderen skal
> have samkvem.

Sådan læser jeg ikke indlægget

> Jeg ved godt, at du kæmper for fædres rettigheder, og med god grund,
> men lad nu være med at se spøgelser overalt.

Syntes faktisk jeg svarede ganske harmløst, dog med en "lille" undertone


>> Du slipper for at stå med et barn om 6 - 7 år og skulle forklare
>> hvorfor du nægtede barnet at se sin far.
>
> Det er næsten svære at stå med en 5-årig, der spørger om hvorfor hun
> ikke har en far og man må krybe uden om den sandhed det er, at han
> desværre mistede interessen.

Hvem er det nu der ser spøgelser

Det er en af de ting der irriterre mig mest... (generalt set, ikke henvendt
til dig personligt), det er dobbeltmoralen!
Eks: Først henviser kvinden til at der ikke skal være samvær det første år
(det lille barn skal jo have ro, alligevel kan mormor, bror, veninder, og
anden familie på moderens side godt passe barnet, men BESTEMT ikke
faderen!), nogen gange lykkes det at forhindre samvær i 2 år (hvis der gives
bryst), derefter gives der begrænset samvær, når faderen endelig får et fast
weekend samvær, er barnet 3 - 5 år, det kan være at det kører godt, det kan
køre skidt, uanset hvad havde det kørt bedre hvis barnet havde fået lov til
at se faderen fra starten. Her kommer så pointen, kampen fortsætter (via
SA), moderen siger at "barnet er frustreret, osv. osv.", faderen siger det
modsatte "barnet er rigtig glad for at være her", faderens ord tillægges
ingen vægt!. sum sumarum... faderen opgiver og så siger moderen 2 år efter
til barnet "din far gad ikke at have noget med dig at gøre!"

Yep, der er fædre der IKKE gider deres børn, men jeg kender bare ingen af
dem (og jeg arbejder med dette emne til dagligt)
Jeg kender tilgængæld en del fædre som ikke orker kampen længre, kampen om
at få tøj med på samvær, kommer for at hente børnene "desværre han er syg"
(for at 1 time senere se drengen løbe rundt på legepladsen og spille
fodbold), fædre som er trætte af at deres fælles barn tilsyneladende er
moderens ejendom (godt støttet op af domstolene og SA), fædre som ikke kan
finde pengene til at fortsætte med at betale for at hente deres barn i
sverige, jylland, osv. fædre som ikke kan finde pengene til at fortsætte med
at betale advokat regninger på 1900 kr + moms i timen enten til FM retsager
eller møder i SA. Fædre som opgiver pga incest anklager, incest anklager som
selv politiet ikke vil røre ved pga manglende beviser. by the way.....
vidste du at 65% af alle "incest" forhold begås af stedfædre?

Never mind.. orker ikke denne kønsdiskussion.
Børn har ret til 2 ordentlige forældre!


begin 666 smile.gif
M1TE&.#EA#P`/`)$!`````+^_O___`````"'Y! $```$`+ `````/``\```(N
MC V9QY$"X6(@6GGJO0!)+3RA$XDA:&Y6JGXMIX$K%G,8^2EE]G:4?&ID%+Y#
#`0`[
`
end

---

" > Det er næsten svære at stå med en 5-årig, der spørger om hvorfor hun
> > ikke har en far og man må krybe uden om den sandhed det er, at han
> > desværre mistede interessen.

> Hvem er det nu der ser spøgelser


Det er den situation, som jeg står i. Jeg har aldrig hørt om nogen, der så
hurtigt fraskrev sig forældermyndigheden over sit barn, som faderen til mit
barn.

Jeg er 100% enig med dig i at børn bør have to ordentlige forældre. Og det
gør ondt hver eneste dag at vide, at min datter kun har én. For hun mangler
en ordentlig far. Jeg ville ønske, at han bare havde været "normal", at han
havde boet i Danmark, at vi kunne dele hende 7/14 og være voksne omkring
det. Men omstændighederne er bare nogle andre, og det er virkeligt synd for
mit barn - det var jo slet ikke meningen.

Jeg fatter ikke de mødre, der af bitterhed eller besserwissen forsøger at
skære faderen bort. Jeg begriber det ikke. Jeg ville ofte give min højre arm
for at min datter havde en weekendfar i det mindste. Ikke kun fordi det
ville være fedt for hende at have en far, men også fordi det er fedt for mor
med tid til...uuuh...*fritidsinteresser*...et ukendt fænomen i mit liv..*g*.
Hvis faderen er psykopat, alkoholiseret, voldelig eller uansvarlig, så er
der naturligvis gode grunde til at holde barnet væk. Men langt de fleste
fædre er jo fædre, der gerne vil være fædre.
Det pudsige er, at "man" synes , at det er "flot" hvis en mand bliver
alenefar og tager ansvar. Der er aldrig nogen, der har klappet mig fordi jeg
er alenemor.

---

Mette wrote:
>
> Det er den situation, som jeg står i. Jeg har aldrig hørt om nogen,
> der så hurtigt fraskrev sig forældermyndigheden over sit barn, som
> faderen til mit barn.

Og det er sørgeligt! (og ikke kun hans eget tab, men så bestemt også jeres
barns tab.

>
> Jeg er 100% enig med dig i at børn bør have to ordentlige forældre.
> Og det gør ondt hver eneste dag at vide, at min datter kun har én.
> For hun mangler en ordentlig far. Jeg ville ønske, at han bare havde
> været "normal", at han havde boet i Danmark, at vi kunne dele hende
> 7/14 og være voksne omkring det. Men omstændighederne er bare nogle
> andre, og det er virkeligt synd for mit barn - det var jo slet ikke
> meningen.

Men det er jo så bare ikke det billede der er normalen, det var det eneste
jeg (meget) lettere protesterede over.

Tag f.eks min nabo. Moderen påstår at faderen ikke vil se børnene, at han
ikke engang gider at ringe på deres fødselsdag. Det moderen (min nabo) ikke
ved; er at jeg også taler med hendes børns far. Han kæmper en forbitret kamp
for at børnene skal få lov til at se deres far (de spørger nogen gange mig
om de må låne min tlf for at ringe til deres far). Jeg sad hjemme hos ham på
en af drengenes fødselsdag og han prøvede i 3 timer at ringe hjem til
drengen for at sige tillykke; telefonen blev ikke taget (stikket var pillet
ud), da jeg kom hjem kunne jeg se at der var flag over det hele, da jeg
snakkede med drengen sagde han at de havde været hjemme hele dagen og at han
var ked af at hans far ikke havde ringet og sagt tillykke (moderen havde
sagt til ham at "far nok ikke gad at ringe", alt i mens sandheden var at
moderen havde taget stikket ud!

Føj!

>
> Jeg fatter ikke de mødre, der af bitterhed eller besserwissen
> forsøger at skære faderen bort. Jeg begriber det ikke. Jeg ville ofte
> give min højre arm for at min datter havde en weekendfar i det
> mindste. Ikke kun fordi det ville være fedt for hende at have en far,
> men også fordi det er fedt for mor med tid
> til...uuuh...*fritidsinteresser*...et ukendt fænomen i mit liv..*g*.
> Hvis faderen er psykopat, alkoholiseret, voldelig eller uansvarlig,
> så er der naturligvis gode grunde til at holde barnet væk. Men langt
> de fleste fædre er jo fædre, der gerne vil være fædre.
> Det pudsige er, at "man" synes , at det er "flot" hvis en mand bliver
> alenefar og tager ansvar. Der er aldrig nogen, der har klappet mig
> fordi jeg er alenemor.

hehe

Men takken kommer jo fra dit barn en dag

Som en skrev i min gæste bog:
"Du har kæmpet en brav kamp.
At en "børnesagkyndig" kan ødelægge en fair retsbehandling, samt dommere der
ikke ønsker en sag belyst, har ikke lagt dig ned - flot Brian - du er og
bliver en god far - dine børn vil takke dig når de forstår hvad der er
sket."

Det eneste der mangler at blive tilføjet i den sætning er at moderen får sin
straf.... fra vores 2 børn.... som langsomt er begyndt at se igennem hendes
skuespil og løgnhistorier (sandheden er så meget nemmere at holde styr på),
tror ikke at hun får et godt forhold til vores 2 børn når de bliver større!

---

"Brian k" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:cj9cve$2ss8$1@news.cybercity.dk...
> Mette wrote:
> Det eneste der mangler at blive tilføjet i den sætning er at moderen får
sin
> straf.... fra vores 2 børn.... som langsomt er begyndt at se igennem
hendes
> skuespil og løgnhistorier (sandheden er så meget nemmere at holde styr
på),
> tror ikke at hun får et godt forhold til vores 2 børn når de bliver
større!
>
>
Hej Brian

Jeg tager hatten af for at du kæmper ikke bare din egen kamp men også andre
mænds - det er godt gået.
Jeg vil dog gerne tilføje at jeg samtidig tror at du ser tingene med farvede
briller. Du ser mænd hver dag som kæmper en endeløs kamp for deres børn men
du ser ikke de mænd som vælger fra og dem er der desværre også rigtig mange
af (jeg har selv barn med en af dem).
Jeg oplever desværre også via mit arbejde nogle af de kvinder du beskriver
men jeg oplever også nogle af de mænd som du ikke møder - de bruger jo ikke
foreningen far.
Jeg tror vi er nød til at se mere nuanceret på mænd og kvinder - som sådan
har jeg ikke en løsning men der må være bedre måder at tage sit ansvar som
forældre end at hænge sin tidligere partner ud i en beskidt skilsmisse. Jeg
har altid holdt fast i at jeg engang var forelsket i min søns far - så
forelsket at vi fik et barn (et øskebarn for os begge). Derfor har jeg
aldrig fortalt min søn om det der fik os til at gå fra hinanden men sagt at
vi ikke var forelsket mere. At hans far så valgte ikke at se sin søn har jeg
som sådan ikke forklaret med andet end at han boede i udlandet og havde
travlt med sit arbejde men at han altid var velkommen.

Anja

---

Anja wrote:
>>
>>
> Hej Brian
>
> Jeg tager hatten af for at du kæmper ikke bare din egen kamp men også
> andre mænds - det er godt gået.

sporer jeg en vis ironi, eller?

Jeg kæmper ikke andres fædres kamp, jeg tilbyder mødre og fædre mine egne
dyrtkøbte erfaringer. Samt bruger jeg det meste af den tid jeg ikke har børn
på at finde måder at ændre den måde retssystemet kører på nu, bla andet at
vi skal have en familiedomstol, istedet for nu, hvor 3 landsretsdommere som
dømmer i en FM retsag, kan være 3 dommere som normalt sidder med strafferet
(hvilket jo er HELT latterligt)

Jeg skelner ikke til om det er en mor eller far jeg hjælper, sporer jeg at
personen jeg tilbyder hjælp lyver eller varetager sine egne behov frem for
barnets.... så stopper jeg omgående og prøver istedet for at belyse
fordelene ved at samarbejde istedet for at bekrige.

> Jeg vil dog gerne tilføje at jeg samtidig tror at du ser tingene med
> farvede briller. Du ser mænd hver dag som kæmper en endeløs kamp for
> deres børn

Så har du desværre kun læst få af mine indlæg i div grupper, i dette indlæg
handlede det om mødre (i det det jo var en mors indlæg jeg kommenterede),
havde indlægget været skrevet af en far, havde jeg kommet med HELT den samme
kritik, dog uden henvisninger til kønnet specifikt, da de fleste fædre som
har deres børn boende er forkæmper for udvidet samvær jvf SFI
(socialforskningsinstituttet) rapporten "opvækst hos fædre")


> men du ser ikke de mænd som vælger fra og dem er der
> desværre også rigtig mange af (jeg har selv barn med en af dem).

Jo, da men jeg sætter spørgsmålstegn ved hvor mange af disse fædre der reelt
fravælger børnene fordi at de - rent faktisk ikke gider at se deres børn,
men måske nærmere gør det for at slippe for alt balladen med moderen?
Jeg benægter IKKE at der findes de fædre som priser sig lyklige over at være
sluppet ud af familien med de forpligtelser der følger med denne.
(og der er altså også mødre der gør det samme, en af dem var mine børns mor,
hun skiftede så mening 1 år senere og vinder ved gud en FM retsag ved at
NÆGTE at hun har været væk fra hjemme, hun står dog ved at hun mødte en ny
mand (som er gift og kunne være hendes far), men alligevel tror dommerne på
at hun naturligvis var hjemme HVERENESTE dag og passede børnene i de næsten
12 mdr hun havde en affære med ham
En af mine tidligere påstande (som jeg stadig står ved) er at 60 - 80 % af
alle børn bør være hos deres mor ved samlivsophævelse / skilsmisse, jeg
sætter spørgsmålstegn ved at dommerne / psykologerne IKKE efterlader
mulighed for at der er 20 - 40 % hvor børnene ville være bedre tjent ved at
bo hos deres far!

Tror du ville blive en del mere "oplyst" om forskellen på mødre og fædres
tankegang omkring "de fælles børn" ved at læse SFI rapporten (bogen)
"opvækst hos fædre" (en sammenligning i statestik om forskellen på børn som
vokser op hos fædre kontra mødre), blot for at give et par eksempler:

Vold (psykisk / fysisk) er markant større i hjemmene hos de enlige mødre.
Skriftende partnere er markant højere i enlige mødres hjem.
Børnenes sociale kompetancer i feks skole er markant bedre hos de børn der
bor hos deres fædre.
Vold fra nye partnere er markant højere hos enlige mødre.
Specielt en statestik er dog bemærkelsesværdig, og det er den om samvær /
samværskonflikter, denne er ekstrem høj når børnene bor hos moderen og
faktisk ikke eksisterende når børnene bor hos faderen (og samværet for
børnene er i noget der ligner 90% af tilfældene udvidet samvær med moderen)

Giver lidt stof til eftertanke om hvem der er bedst til at tilsidesætte sine
egne behov til fordel for børnene, eller?

> Jeg oplever desværre også via mit arbejde nogle af de kvinder du
> beskriver men jeg oplever også nogle af de mænd som du ikke møder -
> de bruger jo ikke foreningen far.

Hov..... hvem har sagt at jeg kun udtaler mig om fædre som bruger foreningen
far?
(hvis du vidste hvor mange fædre og mødre der sender mig private emails,
blot fra denne gruppe... så tror jeg du ville blive overrasket!)


> Jeg tror vi er nød til at se mere nuanceret på mænd og kvinder

Det gør jeg bestemt også, jeg anerkender i størstedelen at mødrene er den
bedste omsorgsgiver og typisk den primære forældre. Jeg pointere blot at det
IKKE altid er tilfældet!


> - som sådan har jeg ikke en løsning men der må være bedre måder at tage
> sit
> ansvar som forældre end at hænge sin tidligere partner ud i en
> beskidt skilsmisse.

Mener du at jeg gør det?
(hvilket jeg bestemt ville kunne underbygge hvis jeg gjorde det, hun har kun
EN dagsorden, at fjerne børnene så LANGT væk fra mig som muligt, dette på
trods af at begge børn i snart 2 år KLART og tydeligt har tilkendegivet over
for hende at de vil bo hos deres far.)

> Jeg har altid holdt fast i at jeg engang var
> forelsket i min søns far - så forelsket at vi fik et barn (et
> øskebarn for os begge).

Kanon... flot... (oprigtigt ment), men tror du også du ville kunne fastholde
denne "illusion" hvis faderen om 5 dage stævnede dig for FM og vandt ved at
lyve, lyve, lyve, systematisk nedbryder jeres barn for at kunne vise hvor
dårligt barnet har det hos dig?


>Derfor har jeg aldrig fortalt min søn om det
> der fik os til at gå fra hinanden men sagt at vi ikke var forelsket
> mere.

udemærket

> At hans far så valgte ikke at se sin søn har jeg som sådan ikke
> forklaret med andet end at han boede i udlandet og havde travlt med
> sit arbejde men at han altid var velkommen.

Det kan jo ikke være anderledes.


Mvh
Brian

---

"Brian k" <brian@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:cj9ssq$i6j$1@news.cybercity.dk...
> sporer jeg en vis ironi, eller?

Nej - absolut ikke. Jeg har meget respekt for dit arbejde..

>
> Jeg kæmper ikke andres fædres kamp, jeg tilbyder mødre og fædre mine egne
> dyrtkøbte erfaringer. Samt bruger jeg det meste af den tid jeg ikke har
børn
> på at finde måder at ændre den måde retssystemet kører på nu, bla andet at
> vi skal have en familiedomstol, istedet for nu, hvor 3 landsretsdommere
som
> dømmer i en FM retsag, kan være 3 dommere som normalt sidder med
strafferet
> (hvilket jo er HELT latterligt)

Jeg ved ikke lige hvad forskelle er men jeg er klart enig med dig i at det
nuværende system ikke virker - det er bevist alt for mange gange.
>
> Jeg skelner ikke til om det er en mor eller far jeg hjælper, sporer jeg at
> personen jeg tilbyder hjælp lyver eller varetager sine egne behov frem for
> barnets.... så stopper jeg omgående og prøver istedet for at belyse
> fordelene ved at samarbejde istedet for at bekrige.
>
> > Jeg vil dog gerne tilføje at jeg samtidig tror at du ser tingene med
> > farvede briller.

Det er muligt -men jeg er ikke fortaler for den ene eller den anden løsning
bare ud fra køn.

Du ser mænd hver dag som kæmper en endeløs kamp for
> > deres børn

og kvinder...

>
> Så har du desværre kun læst få af mine indlæg i div grupper, i dette
indlæg
> handlede det om mødre (i det det jo var en mors indlæg jeg kommenterede),
> havde indlægget været skrevet af en far, havde jeg kommet med HELT den
samme
> kritik, dog uden henvisninger til kønnet specifikt, da de fleste fædre som
> har deres børn boende er forkæmper for udvidet samvær jvf SFI
> (socialforskningsinstituttet) rapporten "opvækst hos fædre")

Måske... men faktisk så svarede du mere på noget som hun ikke skrev men som
du læste imellem linierne.
>
>
> > men du ser ikke de mænd som vælger fra og dem er der
> > desværre også rigtig mange af (jeg har selv barn med en af dem).
>
> Jo, da men jeg sætter spørgsmålstegn ved hvor mange af disse fædre der
reelt
> fravælger børnene fordi at de - rent faktisk ikke gider at se deres børn,
> men måske nærmere gør det for at slippe for alt balladen med moderen?

Som sådan kan der være mange grunde til at oftest mænd vælger børnene
fra....

> Jeg benægter IKKE at der findes de fædre som priser sig lyklige over at
være
> sluppet ud af familien med de forpligtelser der følger med denne.
> (og der er altså også mødre der gør det samme, en af dem var mine børns
mor,
> hun skiftede så mening 1 år senere og vinder ved gud en FM retsag ved at
> NÆGTE at hun har været væk fra hjemme, hun står dog ved at hun mødte en ny
> mand (som er gift og kunne være hendes far), men alligevel tror dommerne
på
> at hun naturligvis var hjemme HVERENESTE dag og passede børnene i de
næsten
> 12 mdr hun havde en affære med ham

Ja - mange gange bliver en retsag en grim ting som du har oplevet og dem som
virkelig er er hovedpersonerne (børnene) bliver brikker i et spil af løgne
og intrigere - og vi kan hurtigt blive enige om at det ikke er sådan
problemerne bliver løst.

> En af mine tidligere påstande (som jeg stadig står ved) er at 60 - 80 % af
> alle børn bør være hos deres mor ved samlivsophævelse / skilsmisse, jeg
> sætter spørgsmålstegn ved at dommerne / psykologerne IKKE efterlader
> mulighed for at der er 20 - 40 % hvor børnene ville være bedre tjent ved
at
> bo hos deres far!

Jeg ved ikke om du har ret.. Jeg må tilstå at jeg ikke umildbart kan ser
hvordan man kan sætte procent på hvor børnene skal være.. men at det bør en
vurdering fra sag til sag.

>
> Tror du ville blive en del mere "oplyst" om forskellen på mødre og fædres
> tankegang omkring "de fælles børn" ved at læse SFI rapporten (bogen)
> "opvækst hos fædre" (en sammenligning i statestik om forskellen på børn
som
> vokser op hos fædre kontra mødre), blot for at give et par eksempler:
>

Ja det vil jeg sikkert.

> Vold (psykisk / fysisk) er markant større i hjemmene hos de enlige mødre.
> Skriftende partnere er markant højere i enlige mødres hjem.
> Børnenes sociale kompetancer i feks skole er markant bedre hos de børn der
> bor hos deres fædre.
> Vold fra nye partnere er markant højere hos enlige mødre.
> Specielt en statestik er dog bemærkelsesværdig, og det er den om samvær /
> samværskonflikter, denne er ekstrem høj når børnene bor hos moderen og
> faktisk ikke eksisterende når børnene bor hos faderen (og samværet for
> børnene er i noget der ligner 90% af tilfældene udvidet samvær med
moderen)
>
> Giver lidt stof til eftertanke om hvem der er bedst til at tilsidesætte
sine
> egne behov til fordel for børnene, eller?

Måske men jeg ser også en stor forskel i uddannelse m.m - Jeg er ikke
fortaler for at børn pr automatik skal være hos moderen. Jeg tror ikke at
alle kvinder er de bedste til at tage vare på børnene - igen tror jeg på at
der skal en individuel vurdering til- hver gang!
>
> > Jeg oplever desværre også via mit arbejde nogle af de kvinder du
> > beskriver men jeg oplever også nogle af de mænd som du ikke møder -
> > de bruger jo ikke foreningen far.
>
> Hov..... hvem har sagt at jeg kun udtaler mig om fædre som bruger
foreningen
> far?
> (hvis du vidste hvor mange fædre og mødre der sender mig private emails,
> blot fra denne gruppe... så tror jeg du ville blive overrasket!)

Ja det ville jeg sikkert - men som jeg sagde tidligere så tager jeg hatten
af for dit arbejde i foreningen far. Det var på ingen måde ment ironisk.
>
>
> > Jeg tror vi er nød til at se mere nuanceret på mænd og kvinder
>
> Det gør jeg bestemt også, jeg anerkender i størstedelen at mødrene er den
> bedste omsorgsgiver og typisk den primære forældre. Jeg pointere blot at
det
> IKKE altid er tilfældet!

Vi er meget enige..


>
>
> > - som sådan har jeg ikke en løsning men der må være bedre måder at tage
> > sit
> > ansvar som forældre end at hænge sin tidligere partner ud i en
> > beskidt skilsmisse.
>
> Mener du at jeg gør det?

Nej - det var generelt jeg mente - jeg kender ikke så meget til dig og din
sag, kun det du selv har skrevet i denne ng og den er som sådan underordnet
for mig

> (hvilket jeg bestemt ville kunne underbygge hvis jeg gjorde det, hun har
kun
> EN dagsorden, at fjerne børnene så LANGT væk fra mig som muligt, dette på
> trods af at begge børn i snart 2 år KLART og tydeligt har tilkendegivet
over
> for hende at de vil bo hos deres far.)
>
> > Jeg har altid holdt fast i at jeg engang var
> > forelsket i min søns far - så forelsket at vi fik et barn (et
> > øskebarn for os begge).

>
> Kanon... flot... (oprigtigt ment), men tror du også du ville kunne
fastholde
> denne "illusion" hvis faderen om 5 dage stævnede dig for FM og vandt ved
at
> lyve, lyve, lyve, systematisk nedbryder jeres barn for at kunne vise hvor
> dårligt barnet har det hos dig?

Nej sikkert ikke hvis det var tilfældet. Jeg har nok et en atypisk holdning
til dette men min søn er i dag 11 år og hvis han ytrede ønske om at bo hos
sin far (de fik kontakt for 2 år siden og det var mig der satte ind for at
finde faren i udlandet) - ja så har jeg ingen ret til at holde ham tilbage.
Det ville gøre pokkers ondt men jeg har aldrig nedgjort han far netop fordi
jeg gerne ville have min søn lærte sin far at kende uden misfarvning af
sandheden.
>
>
> >Derfor har jeg aldrig fortalt min søn om det
> > der fik os til at gå fra hinanden men sagt at vi ikke var forelsket
> > mere.
>
> udemærket

Nej det er sådan det skal gøres.. Jeg mener ikke kun det er udemærket, jeg
skylder min søn det men også mig selv det som menneske.

>
> > At hans far så valgte ikke at se sin søn har jeg som sådan ikke
> > forklaret med andet end at han boede i udlandet og havde travlt med
> > sit arbejde men at han altid var velkommen.
>
> Det kan jo ikke være anderledes.

Jo det kan altid gøres sobbert - Jeg har set hvordan mange andre bliver
skilt og svoret at det ville jeg aldrig gøre ved mine børn.

Hilsen
Anja
>
>
> Mvh
> Brian
>
>

---

"Andersen" <anita.andersen@tdcadsl.land-gæt-hvilket> skrev i en meddelelse
news:414f4ee2$0$289$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej Allesammen.....
>
> Jeg har født en dejlig lille søn, i august.... Han er hele mit liv.....
>
> Problemet er bare at faderskabet er ikke ordnet!
>
> Jeg er i tvivl om hvem faderen er og skal i stats amtet til møde d.28 sep.
>
> Er det muligt for faren at tage min søn fra mig??
>
> Jeg har ikke noget alkohol problem eller har taget nogen form for stoffer!
> Jeg bor trygt hos mine forældre nu med den lille.....!
> Ikke en af de to mulige fadere har kontaktet mig for at høre om barnet har
> det godt, heller ikke da jeg fødte.... De kender begge hinanden (altså de
> mulige fædre) og hørte nogle tygter om at faderen (begge) ville prøve at
> tage ham fra mig!
>
> Den ene mulige far, har ikke engang en post adresse, han helter sin post
på
> kommunen det er da 100 % sikkert at han ikke har nogen chanche ikke? han
har
> ikke noget sted og bo han bor hos venner, da han fornylig blev kylet ud a
> sin lejlighed!
>
> Den anden har tilgengæld, ejerlejlighed, bil og plads nok til en lille!
>
> Hjælp mig...... Er det ikke svært at tage et barn fra sin mor???
>
> Er det kun mig der render rundt med de tanker eller der også andre derude?
>
> Jeg er selv 17 år og venter på at få en lejlighed til mig og den lille!
>
> Tak....
>
> Mvh. Andersen
>
>

Du skal bare tage det med ro de to fjolser kan ikke tage dit barn fra dig .

Og du skal ikke dele dit barn med dem , når de ikke engang giver lyd fra sig
, fuck dem et stykke .

Håber du får et rigtig godt liv med dit barn .

L

---

L wrote:

> Og du skal ikke dele dit barn med dem , når de ikke engang giver lyd
> fra sig , fuck dem et stykke .

Det var vel nok hensynsfuldt overfor barnet. (ironisk ment!)

> Håber du får et rigtig godt liv med dit barn .

Det gør hun temmelig sikkert, med eller uden faren i billedet, men hvad med
barnet? Har barnet ikke krav på sin far? Jeg har aldrig haft min far inde i
billedet, det har da ikke altid været lige sjovt.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:415048c3$0$13807$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> L wrote:
>
> > Og du skal ikke dele dit barn med dem , når de ikke engang giver lyd
> > fra sig , fuck dem et stykke .
>
> Det var vel nok hensynsfuldt overfor barnet. (ironisk ment!)
>
> > Håber du får et rigtig godt liv med dit barn .
>
> Det gør hun temmelig sikkert, med eller uden faren i billedet, men hvad
med
> barnet? Har barnet ikke krav på sin far? Jeg har aldrig haft min far inde
i
> billedet, det har da ikke altid været lige sjovt.
>
> Venligst Anita
>
>
Hvad vil du også med ham , hvis har ikke har opsøgt dig ??

L

---

L wrote:
> Hvad vil du også med ham , hvis har ikke har opsøgt dig ??

Hvem siger jeg vil noget med ham? Jeg har jo netop aldrig opsøgt ham. Men
det betyder ikke at det er fedt ikke at kende sin far - eller blot "kende"
ham ud fra sin mors sparsomme og negative fremstilling.

Men det vil du nok aldrig forstå, da du jo vælger at se det ud fra morens
frem for barnets synsvinkel.

Venligst Anita

---

Anita wrote:
> Hvem siger jeg vil noget med ham? Jeg har jo netop aldrig opsøgt ham.
> Men det betyder ikke at det er fedt ikke at kende sin far - eller
> blot "kende" ham ud fra sin mors sparsomme og negative fremstilling.
>
> Men det vil du nok aldrig forstå, da du jo vælger at se det ud fra
> morens frem for barnets synsvinkel.
>

Hej Anita

Hvis man vender din ordstilling lidt om giver den en anden mening:
"Jeg kender kun min far ud fra min mors sparsomme og negative fremstilling,
så derfor vil jeg ikke noget med ham, sikkert derfor jeg aldrig har opsøgt
ham"

Din far er med stor sansynlighed omkring 50% af "dig", uanset om det billede
du har af ham, bekræftes eller afbekræftes ved et møde med ham, vil det være
en erfaring som vil "placere" dig selv bedre....iforhold til dig selv (kend
dine rødder og kend dig selv).

Hvad afholder dig?

At han måske er som din mor siger?

At han ikke er som din mor siger og at du dermed finder ud af at din mor har
holdt dig fra ham på en snedig måde?

At hvis din far er allertiders far.... at du så bliver så skuffet over at
din mor har løjet i al den tid... så du mister respekten for den du lige nu
elsker mest over alt på jorden?

Jeg kan blive ved....

kender du PAS (Parental Alienaton Syndrome)
Læs mere her:

http://www.foreningenfar.dk/Artikler/sider.asp?fldAuto=13

---

Brian k wrote:
> Hej Anita
>
> Hvis man vender din ordstilling lidt om giver den en anden mening:
> "Jeg kender kun min far ud fra min mors sparsomme og negative
> fremstilling, så derfor vil jeg ikke noget med ham, sikkert derfor
> jeg aldrig har opsøgt ham"

Delvist, vil jeg sige.

> Din far er med stor sansynlighed omkring 50% af "dig", uanset om det
> billede du har af ham, bekræftes eller afbekræftes ved et møde med
> ham, vil det være en erfaring som vil "placere" dig selv
> bedre....iforhold til dig selv (kend dine rødder og kend dig selv).
>
> Hvad afholder dig?

At behovet ikke er der længere. Jeg har en 'far', som jeg har haft siden jeg
var ca. 4 år, han adopterede mig da jeg var 12.

> At han måske er som din mor siger?

Ja måske. Måske også at han er langt videre med sit liv. Har kone og børn.
Samt det faktum at han dengang afskrev mig uden kamp.

> At han ikke er som din mor siger og at du dermed finder ud af at din
> mor har holdt dig fra ham på en snedig måde?

Det tror jeg ikke hun har. Han drak og slog på tæven. Det fandt min mor sig
ikke i, så da huset røg på tvangsauktion smuttede hun med mig under armen.

> At hvis din far er allertiders far.... at du så bliver så skuffet
> over at din mor har løjet i al den tid... så du mister respekten for
> den du lige nu elsker mest over alt på jorden?

Egentlig ikke, for jeg håber da af hele mit hjerte, at han lever et bedre
liv idag end dengang. Jeg tror ikke min mor har løjet om det hun oplevede,
men det er selvf. kun den ene side af sagen. Men jeg har svært ved at se,
hvad det skulle bidrage med at opsøge ham nu. Endnu en afvisning er heller
ikke noget jeg har lyst til at håndtere.

> Jeg kan blive ved....
>
> kender du PAS (Parental Alienaton Syndrome)
> Læs mere her:
>
> http://www.foreningenfar.dk/Artikler/sider.asp?fldAuto=13

Det vil jeg gerne gøre lidt senere.

Venligst Anita

---

"L" <lundj@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:4150478a$0$195$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>

Troll!

---

L wrote:
>
> Du skal bare tage det med ro de to fjolser kan ikke tage dit barn fra
> dig .
>
> Og du skal ikke dele dit barn med dem , når de ikke engang giver lyd
> fra sig , fuck dem et stykke .
>
> Håber du får et rigtig godt liv med dit barn .
>


Hej

Sådanne personer som dig er lige præcis grunden til at jeg kæmper ekstra
hårdt for børns ret til 2 forældre!
Normalt støder jeg dog kun på din type, godt forklædt bag ord som "jamen
faderen må da se sønnikke så tit han har lyst", for at 2 minutter senere
sidde og fortælle hvor elendig en far, faderen er... "han børter ikke tænder
på ham", "han får kun mcdonalds", "de render i tivoli hele tiden", "faderen
laver enten for lidt eller for meget med drengen"... ret selv modsigende
ikke?

Et godt eksempel: en kvinde jeg kender fortalte vidt og bredt (mens hun var
sammen med barnets far) "han er verdens bedste far","drengen er bare fars
dreng" osv. osv.
De bliver skilt, 4 mdr senere ønsker moderen samværet ophævet "fordi det
ikke virker, drengen er ængstelig, vil ikke afsted, osv". Se jeg har bevæget
mig i begge "lejre", det der var problemet var at drengen snakkede om sin
far hele tiden når han var hos moderen og ikke ville tilbage til moderen når
han var hos faderen.

Så træder moderens egne behov foran drengens, "afskær samvær", for hvis
drengen ikke ser sin far så glemmer han ham nok. Føj!