/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
H-2-O => Adskildning
Fra : Lasse Madsen


Dato : 07-09-04 18:00

Hej

Lige et spøjst spørgsmål

Når man sætter jævnstrøm til vand vil Hydrogen og Oxygen boble op ved +/-
polerne syntes jeg at kunne huske fra
fysik timerne ...

Hvis man har 1 liter vand hvor meget Hydrogen / Oxygen kan man så udvinde
ved denne methode?

M.v.h.
Lasse Madsen



 
 
Jonas Kofod (07-09-2004)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 07-09-04 18:14

"Lasse Madsen" <Lasse.madsen@elektronik.dk> skrev i en meddelelse
news:chkpf7$911$1@news.cybercity.dk...
> Hej
>
> Lige et spøjst spørgsmål
>
> Når man sætter jævnstrøm til vand vil Hydrogen og Oxygen boble op ved +/-
> polerne syntes jeg at kunne huske fra
> fysik timerne ...
>
> Hvis man har 1 liter vand hvor meget Hydrogen / Oxygen kan man så udvinde
> ved denne methode?

1 L = 1 kg = 1000 g ; Mw = 18 g/mol
Mængde: n = m/Mw
O: 1000 g / 18 g/mol = 55,56 mol
H: 2 * 1000 g / 18 g/mol = 111.11 mol
Volumen: P*V=n*R*T ; jeg sætter P = 1 atm; T = 300; R = 82 E-3 L atm/mol K
O: 1366 L
H: 2733.55 L



Henning Makholm (07-09-2004)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 07-09-04 18:33

Scripsit "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk>

> O: 1000 g / 18 g/mol = 55,56 mol
> H: 2 * 1000 g / 18 g/mol = 111.11 mol
> Volumen: P*V=n*R*T ; jeg sætter P = 1 atm; T = 300; R = 82 E-3 L atm/mol K
> O: 1366 L
> H: 2733.55 L

Husk at gasserne er O2 og H2, ikke O og H.

--
Henning Makholm "We can hope that this serious deficiency will be
remedied in the final version of BibTeX, 1.0, which is
expected to appear when the LaTeX 3.0 development is completed."

Jonas Kofod (07-09-2004)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 07-09-04 19:02

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87fz5u7zmk.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk>
>
> > O: 1000 g / 18 g/mol = 55,56 mol
> > H: 2 * 1000 g / 18 g/mol = 111.11 mol
> > Volumen: P*V=n*R*T ; jeg sætter P = 1 atm; T = 300; R = 82 E-3 L atm/mol
K
> > O: 1366 L
> > H: 2733.55 L
>
> Husk at gasserne er O2 og H2, ikke O og H.

Ups ja

O2: 683 L
H2: 1366 L



Michael Berg (08-09-2004)
Kommentar
Fra : Michael Berg


Dato : 08-09-04 12:12

Hej,

> O2: 683 L
> H2: 1366 L

Kan man beregne hvor meget energi der skal bruges før 1L vand er "omsat" til
ovenstående?

/Michael



Martin C. Petersen (08-09-2004)
Kommentar
Fra : Martin C. Petersen


Dato : 08-09-04 18:00

Michael Berg wrote:
> Kan man beregne hvor meget energi der skal bruges før 1L vand er "omsat" til
> ovenstående (red.: H2 og O2)?
I følge [1] frigiver dannelsen af to vandmolekyler 5.7eV, så som minimum
(under antagelse af at processen er reversibel samt 100% nyttevirkning)
må energiforbruget pr. rumfang være:
E/V = (E/n)/(V/n) = (E/n)*(m/V)/M = (E/n)*(rho/M) = (
5.7eV/2*1.602*10^-19J/eV*6.022*10^23mol^-1 ) * (1g/cm^3 / 18g/mol ) =
15.3kJ/cm^3 = 15.3MJ/L = 4.2kWh/L


[1] http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/molecule/boneng.html


Martin

Michael Berg (09-09-2004)
Kommentar
Fra : Michael Berg


Dato : 09-09-04 16:37

Hej,

> 15.3kJ/cm^3 = 15.3MJ/L = 4.2kWh/L

Det var ikke så lidt endda .. og det er for en enkelt liter.

Man begynder at forstå pointen med [kold] fusion.

/Michael



Jonas Kofod (09-09-2004)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 09-09-04 19:10

"Michael Berg" <michael.berg@bergconsult.dot.com (figure it out)> skrev i en
meddelelse news:414078b5$0$227$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hej,
>
> > 15.3kJ/cm^3 = 15.3MJ/L = 4.2kWh/L
>
> Det var ikke så lidt endda .. og det er for en enkelt liter.
>
> Man begynder at forstå pointen med [kold] fusion.

Det har nu ikke noget med koldfusion at gøre når ilt og brint reagerer, og
energien i forbindelse hermed.



Michael Berg (12-09-2004)
Kommentar
Fra : Michael Berg


Dato : 12-09-04 11:31

Hej,

> Det har nu ikke noget med koldfusion at gøre når ilt og brint reagerer, og
> energien i forbindelse hermed.

Det var derfor jeg satte kold i parantes. Der er vel tale om fusion, og det
er jo kold fusion man forsker i fordi det er den eneste måde man vil kunne
udvinde energien (uden at bruge mere på at gøre det).

/Michael



Jonas Kofod (12-09-2004)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 12-09-04 13:25

"Michael Berg" <michael.berg@bergconsult.dot.com (figure it out)> skrev i en
meddelelse news:41442554$0$226$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hej,
>
> > Det har nu ikke noget med koldfusion at gøre når ilt og brint reagerer,
og
> > energien i forbindelse hermed.
>
> Det var derfor jeg satte kold i parantes. Der er vel tale om fusion, og
det
> er jo kold fusion man forsker i fordi det er den eneste måde man vil kunne
> udvinde energien (uden at bruge mere på at gøre det).

Det er ikke fusion kold som varm - det er en kemisk reaktion -
"knaldgasreaktionen" - eller "den de tit bruger i brændselceller"



Peter Makholm (12-09-2004)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 12-09-04 12:35

"Michael Berg" <michael.berg@bergconsult.dot.com (figure it out)> writes:

>> Det har nu ikke noget med koldfusion at gøre når ilt og brint reagerer, og
>> energien i forbindelse hermed.
>
> Det var derfor jeg satte kold i parantes. Der er vel tale om fusion, og det
> er jo kold fusion man forsker i fordi det er den eneste måde man vil kunne
> udvinde energien (uden at bruge mere på at gøre det).

Nej, det har ikke noget med fusion at gøre når brint (H) og ilt (O) reagere og
der dannes vand (H2O). Fusion er en kerneprocess når for eksempel
brint (H) bliver til helium (He).

--
Peter Makholm | I have no caps-lock but I must scream...
peter@makholm.net | -- Greg
http://hacking.dk |

Bertel Lund Hansen (07-09-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 07-09-04 21:53

Lasse Madsen skrev:

>Når man sætter jævnstrøm til vand vil Hydrogen og Oxygen boble op ved +/-
>polerne syntes jeg at kunne huske fra
>fysik timerne ...

Det er sådan set rigtigt, men man skal helst bruge en
katalysator. Ellers tager det alt for lang tid. Svovlsyre er
velegnet.

(H2 ved -, O2 ved +)

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Morten Guldager (08-09-2004)
Kommentar
Fra : Morten Guldager


Dato : 08-09-04 07:15

2004-09-07 Bertel Lund Hansen wrote
> Lasse Madsen skrev:
>
>>Når man sætter jævnstrøm til vand vil Hydrogen og Oxygen boble op ved +/-
>>polerne syntes jeg at kunne huske fra
>>fysik timerne ...
>
> Det er sådan set rigtigt, men man skal helst bruge en
> katalysator. Ellers tager det alt for lang tid. Svovlsyre er
> velegnet.

Jeg mindes at vi i skolen brugt en lille sjat eddike, men det er
næppe lige så effektivt som svovlsyren.

Men hvor meget ringere er det mon?

Der er også noget med at den ene af elektroderne, mindst, ikke
bør være en suppeske, men hellere af kul, men jeg har naturligvis
glemt hvilken.

Kom igen, Bertel.


/Morten

Bertel Lund Hansen (08-09-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 08-09-04 15:24

Morten Guldager skrev:

>> Det er sådan set rigtigt, men man skal helst bruge en
>> katalysator. Ellers tager det alt for lang tid. Svovlsyre er
>> velegnet.

>Jeg mindes at vi i skolen brugt en lille sjat eddike, men det er
>næppe lige så effektivt som svovlsyren.

Jeg tror ikke det er så vigtigt. Det skal bare være et stof der
let danner ioner, og hvor disse ioner hellere gendanner stoffet
end indgår i nye forbindelser med elektrodematerialet. Svovlsyre
dissocieres dog lettere end eddikesyre.

>Men hvor meget ringere er det mon?

Det ved jeg ikke.

>Der er også noget med at den ene af elektroderne, mindst, ikke
>bør være en suppeske, men hellere af kul, men jeg har naturligvis
>glemt hvilken.

Til at spalte vand spiller det ingen rolle hvad elektroderne er
lavet af. Til forsøgene på min eksskole var de lavet af
uspecificeret metal (sikkert jern).

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste