Hej Claus
Jeg fugede dækket om sidste år og resultatet er faktisk blevet meget godt.
Der er enkelte fuger der er utætte, men det største problem er selve træet
der i tørt vejr tørrer ud og sprækker. Faktisk så meget at man har frit
udsyn fra køjen! Jeg ved godt at sådan et dæk skal svabres dagligt for at
holde det tæt, men jeg er jo ikke i båden hver dag.
Så ideen med siliconemalingen var at lægge en vandtæt hinde ud over hele
dækket.
Jeg har også overvejet at lægge lærred på, måske er det en bedre ide da
træet kan ånde igennem det.
Hilsen Vagn
"Claus Tersgov" <nospamnews@tersgov.dk> skrev i en meddelelse
news:cgqr4b$r91$1@news.cybercity.dk...
>
>
> På ejendommeligvis fremsatte Vagn Schultz følgende påstand:
>
> > Mit, iøvrigt flotte lærketræs dæk er utæt som en si, jeg har
> > besluttet mig for at male det inden næste sommer, men hvordan?? Har
> > hørt om en siliconebaseret, transparent dæksmaling. Nogen der kender
> > til det. og, nej jeg tænker ikke på Decolay.
>
> Jeg har aldrig hørt om siliconebaseret maling til brug på både. Det er
> naturligvis ikke ensbetydende med, at det ikke findes, men normalt er
> silicone og maling/lak to ting, der slet ikke går i spænd sammen.
> Siliconespray er det værste, en vognmaler kan komme ud for, og alle
> ved, at siliconefuger heller ikke kan overmales. Jeg kan ikke
> forestille mig, at det er noget, der virker på et trædæk. De steder,
> hvor man normalt bruger siliconbaseret maling, er steder, hvor der er
> krav til høje temperatuer, og steder, hvor malingen skal kunne "ånde".
> Der er f.eks. flere typer siliconemaling til pudsede husmurer.
>
> Du skriver, at dit træ ser pænt ud, så mon ikke, at det er dine fuger,
> der er meget utætte. Hvis ikke du gør noget ved dine fuger, så hjælper
> det heller ikke at male træet. Hvis du absolut vil male, så vil jeg
> anbefale en gang West epoxy og en maling, der kan overmales på dette.
> Men fugerne skal naturligvis repareres, inden du maler.
>
> Claus
>
> --
> GØR ET KUP
> NIMBUS 26 SÆLGES UHØRT BILLIGT!
> NU KUN 35.000
>
www.nimbus26.dk
>