On Fri, 20 Aug 2004 21:33:02 +0200, "Boye Struck" wrote:
>Det handler også mest om nogle årstal jeg er stødt på.
Jeg går i almindelighed ud fra, at datoer og årstal er korrekte i
kirkebøgerne, når det drejer sig om selve begivenhederne, hvorimod der
godt kan være unøjagtigheder ved senere referencer i kirbøgerne, som
det f.eks. kan ses ved konfirmationer, vielser og begravelser.
Hvad stiller man op, hvis man i den samme kirkebog finder en dato ved
selve fødslen/dåben og en helt anden dato refereret ved
konfirmationen. I sådanne tilfælde anser jeg selve dåbsindførslens
dato for at være korrekt, og den ved konfirmationen refererede
fødsel/dåb dato for at være forkert.
I nogle tilfælde føres samme fødsel/dåb ind i to forskellige sogns
kirkebøger, hvor der således også kan ske fejl, og sådan et tilfælde
går jeg ud fra, at datoen er korrekt i selve det sogns kirkebog, hvor
dåbshandlingen fandt sted.
Når kirkebogen føres i to eksemplarer, og føres af to forskellige
mennesker, kan der også ske fejl, og i sådanne tilfælde er det vel
umuligt at sige noget om, hvorvidt det nu er hovedbogen eller
duplikatbogen, der er korrekt. Men, i sådan et tilfælde vælger jeg så
at betragte hovedbogen som den korrekte.
Ved afvigelser må man prøve at vurdere, hvilken kilde der er mest
primær.
med venlig hilsen
Arne
|