Jeg har lige fået mit nye Asus P4P800 deluxe bundkort og min P4 3 Ghz ind ad
døren. Jeg har installeret det efter bedste evne. Jeg har efterhånden gjort
det nogle gange i forbindelse med opgradering af min pc.
Men...
Når der er strøm på pc'en så lyser power led'en på bundkortet, so far so
good.
Når jeg så prøver at tænde, så starter CPU blæseren, men intet andet sker.
Jeg har gennemgået CPU, alle kabler, ram moduler,IDE enheder og agp kort, og
jeg kan ingen fejl finde.
Ved enkelte lejligheder er det kun min dvd-brænder der lyser op i power
led'en ved opstart og også den eneste af de to dvd-drev der kan åbne og
lukke. Dvs. der er strøm på ihvertfald den ene.
Det virker som om mine HD'ere overhovedet ikke får strøm.
Det jeg tænker på er om det kan være muligt at mit nye bundkort suger mere
strøm end mit gamle. (Et Abit bundkort til min Athlon 1600 Mhz Cpu.) Jeg har
en 250 W PSU i mit kabinet, men jeg ved ikke om det er der problemet ligger?
En anden mulighed kunne være at mit graf-kort kører på 3.33volt istedet for
1.5 volt? I Aus manualen står der at man skal tjekke volt på grafkortet
inden man sætter det i, men jeg kan ikke se hvad mit kort bruger? Det er et
Sapphire Radeon 9600pro 128mb ram kort. Som skal fungere på bundkortet i en
8x AGP slot.
Er der en eller anden som har nogle kvalificerede bud på hvad jeg kan gøre?
Jeg mangler min pc! Skriver i øjeblikket fra den bærbare
Det skal siges at der ingen PCI kort er i maskinen og jeg har 2 stk IDE
HD'er og 2 stk IDE dvd-drev i den.
På forhånd tak for hjælpen...
Mvh Anders