Kai LJ Rasmussen skrev:
> Norman komme aldrig igemme sin scan uden at skulle send en
> fejl!
Hvilken version af Norman. Hvis det er samme version, som du
bruger på Win98, så er det klart at den kommer med fejl.
> SP2 anbefaler IBM man ikke installere !
Sikkert fordi at den kræver mere opsætning end tidligere
versioner. Det er den første version, som har indbygget
firewall f.eks. Det havde den første udgave af WinXP og SP1
også, men den var ikke tændt som standard. Det er den derimod
i SP2. Langt størsteparten af programmerne på denne liste:
<
http://support.microsoft.com/?kbid=884130>, omhandler
programmer, som vil have problemer med at fungere, fordi
firewallen blokerer for trafik til dem, indtil brugeren får
konfigureret firewallen.
IBM kan nok levende forestille sig, hvor meget deres support-
afdeling kommer på arbejde når kunderne nu skal til at tage
stilling til et par dialogbokse fra en indbygget firewall,
og så er det jo nemmere at sige til dem, at de skal holde
sig væk fra SP2.
> Min printer net-box fines uden problemer under W98 men er
> noget bøvl med XP!
Definer "noget bøvl". Hvad har du prøvet? Det er alfa og omega
at man sidder med de rigtige drivere. At forsøge at installere
Win98-drivere på XP (eller Win2000) er dømt til at gå i kage.
Hvis producenten til printer-boxen ikke har drivere til WinXP,
er det på tide at skifte printer-boxen ud.
> Jeg syndes at man høre mere om virus angreb på XP frem for
> W98
De fleste malware-skribenter målretter efterhånden deres angreb
mod WinXP ja, men regn ikke med at det er anderledes for
Win2000, for der er mig bekendt intet af den slags, som kun kan
ramme WinXP, men ikke Win2000. De to systemer har trods alt
nogenlunde samme kerne og med introduktionen af WinXP SP2, er
det vist ved at være Win2000, som er den mest sårbare af de to,
hvis vi sammenligner standardinstallationer.
> Sønderjyllands amt bruger Win2000
De har sikkert også betalt et tocifret millionbeløb for at få
Win2000 og diverse programmer op og køre for et par år siden
og har derfor ikke lyst eller råd til at punge et lige så stort
beløb ud for at få opgraderet og da slet ikke hvis det de har,
virker fint nok.
> MEN .... Er WIN2000 lige så god til spil som Win98
Formentlig, hvis du installerer den nyeste service pack til
Win2000, men det kommer an på, hvilke spil der er tale om.
> Er Win98 så langt bagud af dansen som man gør det til?
MS sender vist stadigvæk opdateringer ud til Win98, så vidt
jeg ved.
> .... hvad bør jeg gøre i følge dig og hvorfor?
Det kommer efter min mening an på, hvilken computer du køber.
Køber du en topmoderne computer med over 512 MB RAM og
harddisk(e) på flere hundrede GB, ville det i mine øjne være
fjollet at installere Win98 på den. Det er jo et styresystem
som slet ikke er gearet til den størrelse og ydelse.
--
Hilsen
Madsen