Hejsa!
Ja vi er jo lige flyttet i eget hus. Det er bare vidunderligt! ( altså lige
bortset fra at vores badeværelse er ikke-eksisterende)
Vi ville jo gøre det hele så let for vores tre vidundere så muligt. Vi ville
jo ikke stresse dem. Så vi puttede dem ned til vores underboere, som de jo
var vandt til at løbe frit rundt ved, så de kender jo også deres to
tøsemisser.
Men men men, hvor var deres moar og far bare helt vildt ondskabsfulde at
lukke døren derned til!! Og vi skulle i hvert fald ikke tro at de ville
snakke med os, når vi var nede for at kigge til dem. De var ganske enkelt
smask-fornærmede!
Nå men tiden kom, hvor de skulle flyttes ind i huset. Det var første gang de
var der, og det var meget blandede reaktioner. Alf løb rundt og var
nysgerrig. Yatzy var så flad, så flad og sneg sig rundt langs væggen. Og
Zulu beviste endelig at hun rent faktisk kan miave, og brugte ret lang tid
på at fortælle os at hun var kommet helt forkert i byen!
Nu, to uger efter, er det som om de aldrig har boet andre steder. Ja det tog
faktisk kun to dage.
I øvrigt har vi haft lidt problemer med vores hankat Alf. Han miavede næsten
i døgndrift. Ikke til at holde ud! Det var faktisk så slemt at vi overvejede
at følge Mariannes eksempel med Sisse. Men efter vi er flyttet har der ikke
været noget!! Han er rolig og glad, og MEGET mindre larmede *jubler* Vi har
på fornemmelsen at det var var de to tøser fra underboerne (som de jo stort
set gik sammen med hele tiden) der stressede ham. Derfor lavede vi et
forsøg. De to tøser kom på besøg. Der gik et kvarter, og så var han bare
godt sur igen! To min. efter de var igen var han glad igen. Så løste
problemet heldigvis sig selv ved flytningen.
En lille beretning der heldigvis endte godt på alle måder
MVH Kari